Faren ved det er, at man nemt bliver ensporet og snæversynet. Og at ens lunte over for andre bliver kortere.

Noget vi desværre ser en tendens til både i den offentlige debat, men også i vores eget kirkesamfund. Både i menighederne, på landsplan og blandt vores præster oplever vi at samarbejde på tværs af forskelle bliver mere og mere sjældent. Vi danner frugtbare fællesskaber med dem, vi deler vores bibel- og livssyn med, og så lader vi dem på den anden side danne deres.

Vi ved godt, at det ikke er sundt eller særlig varieret. Men det er nemmere at blive bekræftet, end at blive udfordret.

Så hvis en genstart skal være mere værd end det papir, den er skrevet på, så er det alles ansvar at ændre den adfærd!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 17. sep. 2026 - Det er ikke en selvfølge
• 10. sep. 2026 - Om kykloper og andre myter
• 03. sep. 2026 - Efterårshåb
• 27. aug. 2026 - Religionens rolle
• 24. aug. 2026 - Det nye ungdomsoprør: Faste holdepunkter i en flydende verden

Find flere

Lyt til artiklen:

På årets landskonference bad ledelsen om, at værdierne fra Synoden Genstart2025 blev godkendt som BaptistKirkens nye fælleserklæring. Begrundelsen var enkel: Ifølge vedtægterne skal vores arbejdsgrundlag fastlægges i en fælleserklæring, og den tidligere erklæring fra 2019 skulle fornyes. Under Genstart-processen var der ikke tid til at skrive en helt ny; derfor fik vi i 2024 en udsættelse. Nu er tiden kommet, og landskonferencen vedtog med stor majoritet at lade synodens værdier være vores fælles udgangspunkt de kommende år.

Landskonferencen vedtog med stor majoritet at lade synodens værdier være vores fælles udgangspunkt.

Oprydning i ’dokumentvrimmelen’

Mange pegede efter synoden på, at vi har mange tekster i omløb: forordet (præamblen) til vedtægterne, fælleserklæringen fra 2019, de otte teser – og nu værdierne. Det er paradoksalt for et kirkesamfund uden trosbekendelse, dogmer eller lærestole, at vi kan ende med at have for mange papirer at holde styr på. Ved at gøre synodens værdier til fælleserklæring tager vi et skridt mod klarhed og enkelhed.

Hvad betyder beslutningen?

Værdierne bliver vores arbejdsgrundlag. De sætter retningen for det, vi skal gøre sammen på tværs af forskelligheden, der er i vores kirke. BaptistKirken er ikke et holdningsfællesskab. Vi er et handlingsfællesskab. Vi behøver ikke mene det samme om alting, men vi vil sammen være i mission for og tro på Jesus Kristus.

Vejen frem: læring, samtaler og mission

Ud af værdierne fremlagde ledelsen en procesplan for BaptistKirken de følgende år. Som lovet på synoden, skal vi sætte fokus på begrebet inklusion ved en læredag, men vi stopper ikke der. Vi skal b.la. arbejde med følgende:

 1) Læredag om inklusion – 31. januar 2026, Korskirken i Herlev
Som lovet på synoden starter vi med begrebet inklusion. Vi lærte på synoden, at vi kan tale åbent om svære ting, det fortsætter vi med.

2) Læredage som tradition
I de næste år vil vi tage fat på teologiske kerneområder: frelsesforståelse, kirkeforståelse og bibelsyn. Vi ønsker trygge rum for ærlig samtale om det, der både forener og udfordrer os.

3) Inspirationsdøgn om fælles mission 24.-25. april 2026
Mission – ude i verden, i menigheden og hos den enkelte – er vores kald som en del af Guds kirke. Her samler vi menigheder til idéudveksling, sparring og konkrete skridt til inspirationsdøgn.

4) ’Fest og farver’ i nye former
Sommerstævnet ligger i dvale, men glæden lever! Vi drømmer om nye samlingspunkter, hvor troen fejres. Har I idéer? Menigheder og ildsjæle inviteres til at komme på banen.

5) Næste generation og nye menigheder
Vi vil forny fokus på at give evangeliet videre til børn og unge og – når Gud åbner døre – plante nye menigheder. Det er langsigtet arbejde; vi begynder nu og bygger tålmodigt.

Vi har brug for jer

Vi når ikke det hele på ét år. Derfor beder vi om input fra jer:

• Hvad oplever I i forhold til de initiativer, vi sætter i gang?
• Hvad savner I i vores fælles arbejde?

Del jeres erfaringer og ønsker med ledelsen, så justerer vi kursen sammen.

Først og sidst er det igen vigtigt at sige, at vi ikke skal være enige om alting. BaptistKirken i Danmark er ikke et holdningsfælleskab, men et handlingsfællesskab. Vi kan i vores livsanskuelser være uenige om mange ting, men vi er enige om samlet at være i mission for Jesus Kristus.

Relateret

• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning

Find flere

Lyt til artiklen her:

På Synoden i pinsen lovede ledelsen at udarbejde en procesplan. Et arbejdsredskab, der skal sikre, at værdiernes ord bliver til virkelighed.

”Vi skal undgå, at folk oplever, at Synoden var en spildt weekend med nogle ’fluffy’ ting, som aldrig bliver udmøntet,” siger BaptistKirkens generalsekretær Bodil Højbak Møller. Hun har stået for det forberedende arbejde med procesplanen i ledelsen. Et arbejde, der blev præsenteret på Landskonferencen i Esbjerg den 27. september. Ved samme lejlighed blev værdierne forankret i BaptistKirkens Fælleserklæring.

Proces efter synoden

– er overskriften på en artikel i magasinet baptist.dk, hvor generalsekretær Bodil Højbak Møller skriver, at “Kursen er sat på ledelsens kompas: vi vil rumme forskellighed i respekt!” Læs Bodils artikel og artiklen her på siden og bliv klogere på den fortsatte Genstart2025-proces.

Læs her: “Proces efter synoden”

Ikke alt er udfyldt – og det er med vilje

Procesplanen er udviklet i et helt almindeligt regneark – enkelt, men funktionelt.
”Jeg har kigget på forskellige værktøjer, jeg har ikke fundet noget bedre og nemmere at bruge end Excel,” fortæller Bodil med et smil.

Hvert indsatsområde – som fx inklusion, præstepakke og frelsesforståelse – har sin egen fane med konkrete initiativer og ansvarsområder.

Flere af felterne i planen står tomme. Det er helt bevidst, understreger Bodil:
”Vi mødtes og begyndte arbejdet med procesplanen før den nye ledelse blev valgt,” fortæller hun. ”Og så tænkte vi: Hvis vi nu siger, at vi allerede har planlagt de næste fem år, hvor fedt er det så at blive valgt og få at vide, at alle handlinger i procesplanen allerede er besluttet? Derfor har vi valgt at lade en del punkter stå åbne, så de nye i ledelsen får mulighed for at tage ejerskab.”

Bodil understreger, at de emner, som fyldte mest på forårets lederdage og i samtalen på Synoden, er prioriteret i procesplanen. Vi begynder med det, flest finder vigtigt.

På den måde bliver procesplanen ikke en færdig manual, men et arbejdsdokument, der inviterer både nuværende og nyvalgte ledelsesmedlemmer til at forme fremtiden sammen med frivillige fra menighederne.

Værdierne er fundamentet – ikke målet

Planen tager udgangspunkt i værdierne, men den handler ikke om værdierne i sig selv.

”Vores mål er ikke værdierne,” siger Bodil og fortsætter: ”Målet er, at vi som kirkesamfund hjælper hinanden til at være i mission – at vi oplever, at vi er stærkere i fællesskab, og at det hjælper os i vores forkyndelse, især til børn og unge.”

Hun tilføjer: ”Vi har prioriteret værdierne, fordi de er nødvendige for, at vi kan finde fælles fodslag. Men vi må ikke glemme, hvorfor vi gør det – nemlig for at styrke menighedernes liv og kald.”

En kirkefamilie med udfordringer

Bodil peger på, at den krise, vi taler om nu, er en krise, der begyndte længe før arbejdet med værdier og procesplan begyndte.  Den krise, der førte til, at ledelsen satte Genstart2025 i gang var meget konkret:

”Det lyder som en kliché: Men vi stod faktisk på en brændende platform,” siger Bodil. ”Vi oplevede at ældre menigheder lukkede, og vi manglede både børn, unge og præster. Så vi var nødt til at tage fat dér, hvor krisen var tydeligst.”

Fordi krisen var så tydelig på netop disse punkter, blev andre områder – som international mission og kommunikation – ikke prioriteret i første omgang.
”Vi syntes jo, det fungerede på de områder,” siger Bodil, ”Men jeg kan godt se, at det kan virke, som om vi ikke prioriterer dem. Det var bare, fordi det ikke var dér, de store problemer lå.”

En invitation til fælles engagement

Selv om procesplanen i første omgang er et internt redskab, håber ledelsen, at menighederne også vil tage den til sig.

”For mig er procesplanen både et orienteringspunkt – og et kald til handling for menighederne,” siger Bodil. ”Det handler om at give alle interesserede indblik i, hvad vi arbejder med, og hvad vi prioriterer i ledelsen. Og så håber jeg, at det kan ses, at de ting, der er bragt op på lederdagene, på Synoden og i den almindelige debat, faktisk bliver adresseret.”

Bodil håber, at menighederne ikke bare kigger på planen: De skal være med!
”Kirke er noget, vi er og gør sammen,” understreger hun. ”Vi kommer til at invitere folk med i arbejdsgrupper og udvalg. Og vi håber, at de, der brænder for noget bestemt, vil engagere sig. Det er sådan, vi bliver stærkere som fællesskab.”

Et fællesskab i bevægelse

For Bodil handler procesplanen ikke om at lægge kursen fast én gang for alle, men om at give retning.

”Når jeg ser på det, vi har lavet, så er det i virkeligheden en prioritering,” siger hun. ”Vi har sagt: Her er nogle kerneområder, som vi skal have givet en tilbagemelding på. Men det betyder ikke, at andet ikke er vigtigt. Det her er bare vores bud på, hvor vi begynder.”

Hun håber, at menighederne vil tage imod procesplanen som en åben invitation: ”Jeg håber, at procesplanen viser, at det menigheder og enkeltpersoner har bragt frem, bliver taget alvorligt. Og hvis der mangler noget, så skal vi tale om det. Det er jo sådan, vi sammen skaber kirke.”

Se eksempler fra procesplanen:

Procesplanen – en oversigt – Klik for at se større billede

Værdierne nummer et til tre – Klik for større billede

Værdierne nummer fire til syv – Klik for større billede

Relateret

• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget

Find flere

Lyt til artiklen:

Genstart2025 har åbnet mange samtaler! Måske for mange vil nogle sige… – i hvert fald har det givet anledning til mange samtaler og diskussioner i ledelsen, i præstekollegiet, i menighederne, i netværksgrupper og i hjemmene. Ledelsen ønskede at involvere alle i vores kirke i en samtale om, hvordan vi som fællesskab bedst understøtter mission i og ud fra de lokale menigheder, så børn og unge og voksne må lære Jesus at kende og blive mødt af ham og hans kærlighed og blive mødt af et varmt og indbydende fællesskab.

Mange synspunkter

Mange har bekræftet fællesskabet og ønsket om at være i fælles mission.

Samtalen er stukket af i alle retninger, og mange synspunkter og meninger er kommet frem. Mange har bekræftet fællesskabet og ønsket om at være i fælles mission, mens andre har mindet os om forskellene og de forskellige udtryk, som er i Baptistkirken i Danmark. Det har affødt mange samtaler på kryds og på tværs, og særligt nogle få emner har fyldt uforholdsmæssigt meget i samtalen. For vores fællesskab og samarbejde er så meget mere end det.

Fire spor

Genstart2025 havde oprindelig fire spor. Det første spor handler om støtte og udvikling af menighedernes virke og mission. Det må være menighedernes primære opgave, og derfor også den primære opgave for vores fælles arbejde i BaptistKirken.

Det andet spor er udrustning af præster og lægfolk. Menighederne har brug for dygtige og engagerede lægfolk og præster. Det er for stor en opgave for den enkelte menighed selv at løfte den opgave. Her har vi i særdeleshed brug for hjælp fra fællesskabet.

Det tredje spor er trosformidling til børn og unge med tilhørende styrkelse af børne- og ungdomsarbejdet lokalt og nationalt. Det sidste spor er udvikling og tilpasning af BaptistKirkens organisation og struktur for at kunne understøtte vores visioner.

Der var nogle vigtige værdier, som vi skulle drøfte og nå til enighed om.

Alt dette har vi ikke glemt, selvom samtalen har drejet sig om meget andet. Når værdierne til Synoden ikke til fulde afspejlede de fire spor, skyldtes det, at ledelsen igennem de mange kritisk konstruktive tilbagemeldinger fra menighederne – med forskellig vægtlægning på kritik og konstruktivitet – oplevede, at der var nogle vigtige værdier, som vi skulle drøfte og nå til enighed om.

Opbakning til at fortsætte Genstart2025

Kærligheden og viljen til fællesskabet i Baptistkirken i Danmark stod tydeligst frem på Synoden – også selvom forskellene igen kom frem. Ledelsen og vores to mentorer oplevede en overvejende opbakning til Genstart2025 processen, hvor vi fortsætter med at have fokus på, hvordan vi i fællesskab bedst kan understøtte menighederne i deres lokale mission og virke, mens vi selvfølgelig også fortsætter vores internationale mission.

Ledelsen og vores to mentorer oplevede en overvejende opbakning til Genstart2025 processen.

Fornyet samarbejde i BaptistKirken

I samtalerne er forskellige fremtidsscenarier blevet præsenteret, men en enig ledelse har besluttet, at vi vil lede BaptistKirken i retning imod at være en kirke, hvor vi vil rumme forskellighed i respekt. For fællesskab uden respekt og tillid til dem, der er forskellige fra os selv, bliver en kampplads om magt og indflydelse.

En vigtig del af processen bliver at få genetableret tillid og respekt mellem menighederne. Vi håber på, at menighederne vil deltage i det med mindst samme engagement som i den foreløbige samtale. Genstart2025 er starten på et fornyet samarbejde i BaptistKirken.

På Landskonferencen den 27. september vil ledelsen fremlægge et forslag til en procesplan, som sikrer, at vi får talt om de teologiske udfordringer, vi som kirke står i, og får prioriteret det fremtidige arbejde med at udvikle og realisere de initiativer til mission, som vi drømmer om.

Relateret

• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget

Find flere

Lyt til artiken:

Der var stor spørgelyst undervejs (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Vi vil helst tale om “os”. Alligevel er forskellighed det første, man bemærker, når vi mødes. Det blev tydeligt lørdag den 17. maj i Ringe, hvor ledere fra de otte baptistmenigheder med rødder i Myanmar mødte BaptistKirkens ledelse. Sproget, hudfarven, kulturen i kirkerne: Meget er forskelligt. Og dog opstod der en dyb følelse af enhed, da man sang sammen, bad sammen, talte sammen og delte troen. Der var en stærk oplevelse af at være lemmer på Kristi legeme. Eller som en deltager sagde i pausen: ”Vi er forskellige, men vi er sammen i troen.”

Fællesskab på tværs

I løbet af foråret har der været afholdt lederdage i Tølløse og Rebild. Men lederdagen i Ringe var den første udelukkende med fokus på migrantmenigheder. Deltagerkredsen var bred og mangfoldig: Menighedernes ledelse, men også ledere for kvindegrupperne og for ungdomsgrupperne deltog.

Fra BaptistKirken deltog formand Vibeke Dalsgaard, ledelsesmedlem Moses Peng, generalsekretær Bodil Højbak Møller, missionssekretær Morten Kofoed og integrationssekretær Chin Chin, der også fungerede som mødeleder og tolk. Derudover deltog Torsten Wendel-Hansen fra integrationsudvalget og Lise Emming Weber-Hansen fra Danske Baptisters Kvindenetværk.

Vibeke taler, Chin Chin oversætter – Bodil og Torsten lytter! (Foto: Morten Kjær Kofoed)

”Vi er forskellige..” blev der sagt. Lederdagen viste, at forskelle også kan være med til at styrke fællesskabet. Vi skal ikke lade os skræmme af forskelle, der er ægte og nødvendige. Forskellene er et vidnesbyrd om, at BaptistKirken er en kirke med mange ansigter og mange sprog.

Trosformidling på hjertesprog

Bodil Højbak Møller holdt et engageret oplæg om at give evangeliet videre til næste generation. Hun satte ord på den udfordring, som både etnisk danske og migrantmenigheder står med: Hvordan taler vi med børn og unge på deres hjertesprog? Hvordan når vi børn og unge med evangeliet på et sprog og med en form, de forstår?

Bodils oplæg skabte god debat blandt deltagerne. Debatten førte til en anmodning til BaptistKirkens ledelse om hjælp til undervisning af børn og unge på dansk i migrantmenighederne. ”Det tager vi selvfølgelig med hjem og finder en løsning på,” lød det fra Bodil.

Sproget er en udfordring

”Vi vil gerne give troen videre, men vores børn taler ikke altid vores sprog. De lever i Danmark, går i danske skoler og tænker dansk. Det må vi tage alvorligt,” lød det fra en af deltagerne.

Vi vil gerne give troen videre, men vores børn taler ikke altid vores sprog…

Blandt deltagerne var der også plads til at kigge indad i forhold til at fastholde børn og unge: Der blev talt om, at børn og unge skal opleve troen som relevant i deres liv. Der er brug for nye undervisningsformer, nye rollemodeller og et ungdomsarbejde, som favner deres virkelighed.

BaptistKirken blev opfordret til at bidrage med ressourcer, færdige undervisningsmaterialer og kontakt til dansktalende undervisere.

Hvordan får vi fællesskabet til at vokse?

Det gennemgående tema for dagen var, hvordan vi i fællesskab kan styrke menighederne og vores fælles mission. BaptistKirken har taget ansvar for at støtte og vejlede migrantmenighederne. Både i at finde en plads i den danske kirkekultur og i at finde vej i det danske bureaukrati. Det samarbejde sætter menighederne fortsat stor pris på. Men i dag er mange af migrantmenighederne på alle måder veletablerede, og de har et godt samarbejde med hinanden: Hvordan ser fremtidens samarbejde ud?

Spørgsmål og debat – der var plads til det hele på lederdagen (Foto: Morten Kjær Kofoed)

På lederdagen udtrykte BaptistKirkens ledelse et stort ønske om et tættere samarbejde. Et af spørgsmålene til forberedelse af lederdagen var: Hvad skal der til for, at I har lyst til at komme til fælles arrangementer i BaptistKirken? Der kom mange gode svar og refleksioner fra deltagerne. En af dem var en refleksion over, om både chinmenighederne og de danske menigheder var klar til, at danske menigheder deltager i chinmenighedernes arrangementer og lejre (som menighederne er meget flittige til at afholde).

Et andet forslag var, at ledelserne i migrantmenighederne i højere grad vælger unge dansktalende ledere til at deltage fx i BaptistKirkens landskonferencer og gennem aktiv deltagelse præge kirkesamfundet.

Plads til uenighed

Dagen rummede også samtaler om svære emner. Spørgsmålet om velsignelse af samkønnede relationer blev rejst af flere, og nogle udtrykte frustration over, at BaptistKirken ikke er tydeligere i sin udmelding. Her mindede ledelsen om, at det baptistiske grundsyn bygger på menighedernes selvstændighed og ret til at træffe egne beslutninger under Helligåndens vejledning.

”Vi har forskellige holdninger, og vi vil være i samtale med hinanden,” lød det fra Vibeke Dalsgaard, der fortsatte: ”Vores værdigrundlag er ikke en topstyring, men en ramme for fællesskab.”

Vores værdigrundlag er ikke en topstyring, men en ramme for fællesskab…

Debatten var respektfuld med opbakning både til ”De otte teser” og det fremlagte forslag til fælles værdier. Måske er det netop her, det flerkulturelle fællesskab viser sin styrke: At vi ikke skal være enige om alt for at være kirke sammen.

Et gensidigt kald

Gennem samtalerne blev det tydeligt, at der er en gensidig afhængighed. BaptistKirken har hjulpet migrantmenighederne i etableringsfasen. Nu er tiden måske kommet til, at de danske menigheder lader sig inspirere af det store engagement, der er i migrantmenighederne?

Der var stort fremmøde fra de otte migrantmenigheder med rødder i Myanmar (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Mange migrantmenigheder er vokset og mange har – trods udfordringer – et engageret ungdomsliv. De har erfaringer med at drive kirke i en fremmed kultur og med at få troen til at blomstre under svære vilkår.

”Vi har haft brug for BaptistKirken til at finde vej i Danmark. Nu vil vi gerne samarbejde om at blive en kirke for fremtiden,” lød det fra en deltager.

En ny begyndelse

Lederdagen sluttede i højere grad med et komma end med et punktum: Samtalen er langt fra slut. Der var enighed om, at et styrket samarbejde kan udvikle både migrantmenigheder og danske menigheder.

Ligesom ved de første to lederdage fik ledelsen god og brugbar information med hjem. Information, der vil blive brugt i forhold til synoden i Sæsing i pinsen. Måske er det, der står klarest fra dagen, citatet fra en deltager i kaffepausen: ”Vi er forskellige, men vi er sammen i troen.”

Artiklen er skrevet på baggrund af oplæg fra formand Vibeke Dalsgaard, generalsekretær Bodil Højbak Møller og integrationssekretær Chin Chin.

Relateret

• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning

Find flere

Lyt til artiklen her:

Hver kirke har sine særlige eftertryk og i Genstart2025 finder vi inspiration og rettesnor i de traditionelle baptistiske kendetegn. Her er frihed, forpligtelse, kald og ansvar nøglebegreber. Alt er ikke til diskussion – selv om det kan virke sådan. Vi er ikke historie- og traditionsløse – og heller ikke frit svævende uden forpligtende relationer til andre.

Forpligtende relationer

Først og fremmest står vi i relation til vores Herre og frelser Jesus Kristus. Ham følger vi efter – eller det tilstræber vi i hvert fald – og vi beder om Helligåndens nærvær og vejledning i vores liv, menighedsliv og kirkeliv. Som personer står vi i relation til vores trossøskende i menigheden, som menigheder til fællesskabet i BaptistKirken og som kirkesamfund til vores nationale og internationale samarbejdspartnere.

Frihed og ansvar

Frihed er et baptistisk fællestræk. Tros- og åndsfrihed har været afgørende siden vores anabaptistiske rødder og baptismens begyndelse i Danmark. Ingen – hverken kongelig eller kirkelig – autoritet må bestemme over den enkeltes trosliv. Derfor må dåben være den enkeltes frie valg uden tvang fra hverken øvrighed eller kirke. Men friheden begrænser sig ikke hertil. Den enkelte har også frihed til at udleve sin tro efter sin overbevisning og samvittighed. Og friheden understreges i baptistisk tradition altid sammen med forpligtelse, kald og ansvar.

Friheden understreges i baptistisk tradition altid sammen med forpligtelse, kald og ansvar.

Den enkelte har forpligtelse og ansvar og kald til at leve sit liv efter Bibelen og i efterfølgelse af Jesus Kristus. Jesus er det levende guds-ord, og den enkelte har frihed til og ansvar for at tolke Bibelen i forhold til sin samvittighed under Helligåndens vejledning og inspiration.

Det er et flot princip og samtidig besværligt, for det giver rum for tolkningsforskelle. Det skinner igennem i Genstart2025-samtalerne. Men det er hverken en ny eller en særlig dansk udfordring. I 1989 skrev Baptisternes Verdensalliance: ”Der er en vigtig skelnen mellem Bibelens autoritet og autoriteten af min fortolkning af Bibelen. Nogle gange har folk forsøgt at sige, at deres fortolkning er den eneste gyldige, og de kan have ret, men da vi ikke er Gud, og den ultimative autoritet ligger hos Kristus, bør ingen forsøge at tvinge eller kræve en autoritet for sit eget syn.”[1]

”Bibelen er vores rettesnor for tro, liv og lære. Vi læser og tolker de bibelske skrifter i lyset af Jesus Kristus i bøn om, at det må ske under Helligåndens vejledning. Vi læser Bibelen individuelt og i fællesskab med ønske om at gøre dens budskab relevant i dag.” – Tese 2 i De otte teser, BaptistKirken 2023.

Må vi i vores samtaler i hjemmene, menighederne og i regionale/nationale samlinger huske, at vi har frihed, forpligtelse og ansvar til at leve efter og tolke Skriften med mulighed for forskellige tolkninger, men ingen kan kræve autoritet for sit eget syn.

Selvstændighed  og fællesskab

Paulus beskriver menigheden som en krop, der består af mange forskellige lemmer med hver sin funktion. I fællesskab udgør vi Kristus’ legeme. Lige så fremmed det er, at en hånd kan fungere uden forbindelse til resten af kroppen, lige så utænkeligt er det for Det Nye Testamente at være kristen udenfor menigheden! ”Vi bliver kristne hver for sig, men når vi tilhører Kristus, hører vi til hans krop. Det moderne forsøg på at have en privat tro på Kristus uden at tilhøre en kirke er fremmed for Det Nye Testamente.”[2]

Vores fælles baptistiske tradition har et stærkt fokus på individet uden at blive til individualisme, og stærkt fokus på fællesskab uden at blive til kollektivisme. Ved vores overgivelse og dåb til Kristus forpligter vi os sammen med de øvrige lemmer på legemet til at bruge vores gaver og evner i tjeneste for næsten i mission og diakoni. Det er vores kald og vores ansvar som efterfølgere af Kristus. Vi bevarer vores selvstændighed og mulighed for at træffe egne beslutninger, men samtidig er vi også en del af fællesskabet, hvor vi er sammen med andre, som forekommer os lige så forskellige fra os, som hånd er fra fod. Men dog er begge vigtige dele for kroppen.

Kongelig hjælp …

Kongen gav i sin nytårstale en opfordring, som tåler gentagelse for os baptister.

I de samtaler, der foregår netop nu – i samfundet såvel som i BaptistKirken – bliver det tydeligt, at det er svært at bevare fællesskabet i en tid, der er præget af stærk individualisme og polarisering. Kongen gav i sin nytårstale en opfordring, som tåler gentagelse for os baptister: ”Selv har jeg mange gange lånt en andens blik og fået øje på noget nyt. Det kan være udfordrende, men det er altid berigende, uanset om vi ser helt ens på tingene. Vi skal ikke lade uenighed holde os fra at udveksle opfattelser og holdninger. Det er i den udveksling, at vi får mulighed for at flytte os og nærme os hinanden. Vores held er, at vi stoler på hinanden herhjemme. Tilliden er høj imellem os. Det gør det lettere at se medmennesket før modstanderen.”[3]

Må vi med Guds hjælp og visdom lytte til og se på hinanden med åbenhed og forståelse – og i bøn og under Helligåndens vejledning finde den vej, som Gud kalder os at gå.

[1] BWA, We Baptists, 1989, s. 23-24, 41

[2] BWA, We Baptists, 1989, s. 24-25

[3] https://www.kongehuset.dk/nyheder/laes-h-m-kongens-nytaarstale-2024

Relateret

• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning

Find flere

Lyt til artiklen her:

Der tales om forsoning mellem mennesker. Der tales om at lade noget bag sig, at tilgive og komme videre. Forsoning og tilgivelse forudsætter viljen til at mødes og at møde hinanden. Det handler ikke om møder i traditionel kristen forstand, men om at møde hinanden – den, du mærker din uforsonlighed i forhold til – for at mærke det uforløste og stå ved det både i dig selv og den anden i konflikten. At møde hinanden på kontaktgrænsen, der hvor følelser og liv er mærkbare og transparente. Der, hvor sårbarhed er den ærlighed og vilje til hinanden, som åbner muligheden for dialog. Et møde mellem mennesker, hvis intention er at lytte for at høre, hvad der siges, i modsætning til at bruge tiden, mens den anden taler, til at forberede sit eget indlæg.

Tilgivelse er ikke at glemme

Jeg har været ude af fællesskabet i en del år og kender derfor ikke til det, der har skabt uenighed, konflikt og afstand mellem mennesker og måske menigheder. Tidligere har det været mellem de gamle og traditionelle menigheder og de, der ville mere. Begge har ønsket, at der skulle ske noget. Det ene syn forenet i ’sådan plejer vi’ og det andet i ’vi vil mere’. Og menighedsfællesskaber, såvel som venskaber, er blevet brudt op. Mennesker og menigheder er ladt tilbage. Samtalen forstummede, og man vidste, hvad de andre tænkte og mente. Og hvis – lad mig kalde det søndagsskole-opfattelsen – af tilgivelse er den fremherskende mellem os, så tror vi stadigvæk, at tilgivelse er at glemme. Men vi glemmer ikke. Vi husker. Og smerten forsvinder ikke.

Hvad ville Jesus have gjort? En væsentlig detalje i hans møde med mennesker er hans ord: ”Gør det ikke igen!” Tilgivelse er ikke at glemme, men at to er enige om, at uenigheden ikke skal hindre eller ødelægge relationen. Den samtale kræver vilje fra to parter.  Det møde og den samtale er baggrund for sand og ærlig genstart.

Relateret

• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?

Find flere

Find alle praktiske informationer om Synode2025 her.

Artikler fra Synode2025

Find de opdaterede værdier, som blev tiltrådt af synoden i Sæsing

Glade og lettede
21. juli 2025: Interview med Pia Duebjerg Andersen og Bodil Højbak Møller (fra baptist.dk nr. 3, 2025)

Vi kan ikke overbevise hinanden
21. juli 2025: Lone Møller-Hansens leder (fra baptist.dk nr. 3, 2025)

Stærkere fællesskab og tydelighed omkring værdier og retning
21. juli 2025: Interview med Jakob Zimmermann fra Brande Baptistkirke (fra baptist.dk nr. 3, 2025)

En midlertidig løsning til at leve med
21. juli 2025: Interview med Lars Midtgaard fra Bethelkirken (fra baptist.dk nr. 3, 2025)

Fælles med alt, hvad det indebærer?
21. juli 2025: Interview med Johanne Lundegaard fra Købnerkirken (fra baptist.dk nr. 3, 2025)

Husk at høre den almindelige baptist
21. juli 2025: Interview med Alan Donaldson, generalsekretær i European Baptist Federation (fra baptist.dk nr. 3, 2025)

Tilbageblik på synoden
21. juli 2025: Billedreportage fra synoden (fra baptist.dk nr. 3, 2025)

Kirkens kald i en ”platformskultur”
13. juni 2025: Artikel om Louise Bylund og Thomas Willers foredrag på synoden (også trykt i baptist.dk nr. 3, 2025)

Debat om værdier på synoden: Kompromisets svære kunst
10. juni 2025: Artikel med kort referat af debatten om værdier (også trykt i baptist.dk nr. 3, 2025)

Om at rumme hinanden
8. juni 2025: Artikel på baggrund af videooplæg af Ole Lundegaard (også trykt i baptist.dk nr. 3, 2025)

Hvornår er kærligheden sidst løbet af med os?
7. juni 2025: Artikel om åbningsmødet på Synode2025

Information fra ledelsen om Genstart2025

Genstart2025: Begyndelsen på en ny fælles vej
20. maj 2025: På vegne af ledelsen fortæller næstformand Christian Bylund om begrebet Synode

Værdier for Baptistkirken i Danmark
2. april 2025: Ledelsen begrunder formuleringen af værdierne.

Frihed, forpligtelse og ansvar
20. februar 2025: Generalsekretær Bodil Højbak Møller om baptistiske kendetegn og fællesskab.

Et folk på vandring
13. december 2024: Generalsekretær Bodil Højbak Møller med en opdatering på processen.

“Spor at gå”
30. oktober 2024: Her er link til pdf-filen med samtalematerialet til Genstart2025 processen.

Genstart2025 – Nyt fundament for BaptistKirkens fællesskab
– orientering fra ledelsen på Landskonference 1 om den kommende proces for Genstart2025
af Henrik Andersen, den 23. juli 2024

Genstart2025 – processen tager form
af Lasse Åbom, baptistpræst i Aarhus og proceskonsulent i Baptistkirken i Danmark den 10. juni 2024

Genstart2025 – En lille glød
af Lasse Åbom, baptistpræst i Aarhus og proceskonsulent i Baptistkirken i Danmark den 9. maj 2024

Genstart2025 – Med blik på menighederne
af Bodil Højbak Møller den 10. april 2024

Genstart2025 – Har du prøvet en genstart?
af Lasse Åbom, baptistpræst i Aarhus og proceskonsulent i Baptistkirken i Danmark den 6. februar 2024

Genstart2025 – med fokus på børn og unge
af Tine Kragh den 22. januar 2024

Genstart2025 – med blik på præsterne 
af Vibeke K. Dalsgaard den 26 november 2023

Genstart2025 – Er der brug for en genstart? – Baptister på vej mod 2050
af Af Christian Bylund, næstformand i BaptistKirken i Danmark, på vegne af ledelsen den 27. september 2023

BaptistKirken er nødt til at finde en ny vej (Vibeke Dalsgaards indlæg på LK1 i Lindenborg)
af Henrik Andersen den 29. august  2023

Andre artikler

Kronik: Hvad BaptistKirken kan lære af Honduras – og hvorfor vi har brug for en sag
af Andreas Daugaard, der – på baggrund af erfaringer fra sit arbejde i Honduras – spørger, om ikke BaptistKirken har brug for en fælles sag?

Kronik: “Hvis ikke du mener det samme som mig, så…” – og andre måder at ødelægge fællesskabet på
af Ulrick Refsager Dam, der reflekterer over vores retorik: “Gidselretorik” kalder han det, når argumenter bliver fremsat som et ultimatum

Kronik: Når koppen prædiker bedre end vi gør
af Ulrick Refsager Dam, der opfordrer os til at turde komme videre med inspiration fra jubilæumskrusene fra BaptistKirkens 175års jubilæum

Hvordan finder vi fælles fodslag, når vi står langt fra hinanden?
af Henrik Andersen, Artikel med kritik af Genstart2025-processen og ledelsens svar på kritikken

“Vi er ikke allerbedst til at lytte…”
af Henrik Andersen. Artikel om lederdagen i Rebild den 1. februar 2025

Præsterne satte ord på forskellene
af Lone Møller-Hansen. Artikel om præstesamlingen i oktober 2024.

Hvad ville Jesus have gjort?
af Benny Klarholt den 10. juli 2024

Lad os gå en tur sammen
af Ebbe Holm den 5. februar 2024

Opråb fra en sofavælger
af Andreas Højmark Søndergaard den 17. juli 2023

Fremtidens præster?
af Henrik Andersen den 12. juli 2023

Video med Ole Lundegaard,
hvor han præsenterer konklusionerne af undersøgelsen.

Blev kanten for blød?
af Jan Kornholt den 11. juli 2023

Mangler vi kant? 
af Christian Peter Heldgaard Bylund, Cand.theol. og præst i Tølløse Baptistmenighed den 9. maj 2023

Torsdagstanker

TORSDAGSTANKE – Kan man slå sig på samtaler?
af Pia Nielsen den 5. juni 2025

TORSDAGSTANKE – Det sår, der har sværest ved at hele, er det, du selv bliver ved at pille i
af Marie Bermann Schmidt den 9. maj 2024

TORSDAGSTANKE- Kirkesamfund eller ej?
af Nicolas Ditlev Fromsejer den 11. april 2024

TORSDAGSTANKE – Samtale med respekt for modstanderen af Vibeke Dalsgaard den 28. november 2024

Genstart2025 – Vigtige datoer i processen fra august 2024 til juni 2025

• August 2024 – Der udsendes et studiemateriale til brug i menighederne som oplæg til menighedssamtaler, cellegrupper eller lignende i løbet af efteråret 2024. Vi vil gerne bede alle menigheder arbejde med materialet på den måde, det kan fungere i deres sammenhæng.
• 22.-25. oktober – Præsterne samles til seminar på Ådalen Retrætecenter
• 25. januar 2025 – Ledersamling for menighedsråd og landsorganisationer (Sjælland og øvrige øer) i Tølløse
• 1. februar 2025 – Ledersamling for menighedsråd og landsorganisationer (Jylland) i Rebild
• Ultimo marts 2025 – Ledelsen udsender forslag til værdier og retning for Baptistkirken i Danmark.
• April – juni 2025 – Menighederne bedes forholde sig til ledelsens forslag til værdier og retning for Baptistkirken i Danmark og tage stilling til, om man vil tilslutte sig dem.
• Pinsen d. 6.-9. juni 2025 – Synode2025 – Hele BaptistKirken samles til fælles samtale, refleksion og fejring i Kulturcenter Vendsyssel, Sæsing. Der kommer meget mere om de enkelte programpunkter og tilmelding mm. Men i første omgang vil vi bare gerne have datoerne ud og processen beskrevet, så menigheder og enkeltpersoner kan planlægge efter det.

Relateret

• 29. aug. 2026 - “Vi deler liv med hinanden”
• 15. aug. 2026 - Vil du læse Bibelen på to år – tag med på Bibelstien!
• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord

Find flere

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/02/praestekonvent-2024-artikel.mp3

Det årlige præstekonvent i uge fem samlede 18 baptistpræster på Hotel Højbysø i Odsherred. Programmet bød på undervisning i kristen etik ved den amerikanske præst, teolog og etiker David Gushee. Men der var også plads til nadvergudstjeneste, gåture i naturen, Taizéandagt, besøg fra Frikirkenet og samtale om Genstart2025-processen.

David Gushee, der underviste på præstekonventet (Foto: Torben Andersen)

Om årets underviser

David Gushee er en af de ledende stemmer i den amerikanske offentlighed for en nutidig kristen etik. Senest har han arbejdet meget med kirkens rolle i et sekulariseret samfund. Han kommer med glimrende bud på, hvordan vi kan føre en nuanceret og grundig teologisk baseret debat om de store etiske problemstillinger, der ofte deler kirken i dag.

Til daglig underviser David Gushee på Mercer University i Georgia, USA. Han er også tilknyttet International Baptist Theological Study Centre (IBTS) i Amsterdam som ekstern forsker og underviser.

Plads til diskussion og samtale

Annemette Høgsbro fra Baptistkirken Nørresundby|Vodskov deltog for første gang i præstekonventet. Hun fortæller, at det var de gode diskussioner med præstekolleger og underviser, der gjorde størst indtryk.

Det er ikke første gang Bodil Højbak Møller fra Korskirken i Herlev er på præstekonvent. Hun er også begejstret for samtalen og diskussionerne: ”Der var flere førstegangsdeltagere og de bød virkelig ind. Det var så godt, at der var et miljø, hvor det var naturligt at byde ind og dele sine meninger.”

Det var især David Gushees undervisning om kristen etik, der indbød til diskussion og samtale. Bodil forklarer:
”Det er lidt som en pyramide. Det mest spændende og det vi altid diskuterer i kristen etik, er toppen af pyramiden. Kontroversielle spørgsmål om homoseksualitet, sex før ægteskab og så videre. Gushee peger på bunden af pyramiden. Hele det fundament, der skal bære alle de andre diskussioner. Alt det, der skal være på plads, før vi kommer til det, vi er uenige om.”

David Gushee, lærde skrifter og CocaCola (ikke light!).

Særlige øjeblikke

Præstekonventet begyndte med en nadvergudstjeneste. Bodil fremhæver øjeblikket:
”Lige der oplevede jeg et rum, hvor vi bare var sammen – i Kristus og om Kristus. Vi kommer med så meget forskelligt, men i gudstjenesten oplevede jeg en særlig harmoni. Det lyder mærkeligt, men det gav mig en helt særlig fornemmelse af fællesskab.”

På spørgsmålet om, hvad der overraskede mest under præstekonventet, siger Annemette:
”At opdage, at hvad jeg fremhævede om folkekirkens udfordringer i en pluralistisk virkelighed, da jeg skrev speciale på teologistudiet i 2009, i høj grad også gælder baptistkirkerne i Danmark i dag.”

Hvad tog I med hjem?

Det er menighederne, der sender præsterne på konvent. Præsterne får frisk luft, god mad og kollegialt fællesskab. Men hvad tager de med hjem til menighederne?

Bodil fortæller, at hun i forbindelse med David Gushees undervisning blev påmindet om, at man som præst har en forpligtelse til at følge med og søge ny viden:
”Vi skal være lidt oppe på beat’et og forholde os til verden omkring os. Det lyder måske lidt voldsomt, men vi skal også følge med i forskningen. Det er godt med noget udsyn.”

Bodils refleksion er også, at hun ikke udelukkende kan diskutere kristen etik ved at søge dybere ned i teologien. Det skal være en forbindelse til det samfund, der omgiver menigheden:
”Vi er ikke kustoder – kirkerne er ikke museer.  Selvfølgelig er bibelen og den kristne tradition ikke museumsgenstande, og vi skal sørge for at budskabet altid er relevant for samtiden.”

Som førstegangsdeltager fremhæver Annemette, at hun har fået en masse information med hjem om baptismen og baptistmenighederne i Danmark i dag. Men også en masse inspiration til diskussion af både menighedernes og BaptistKirkens fremtid. Annemette fremhæver også, at præstekonventet har givet hende stof, inspiration og konkrete metoder til diskussion af vores virke fremover.

Genstart2025-processen

Som medlem af BaptistKirkens ledelse glæder Bodil sig også over kollegernes engagement i Genstart2025-processen. Den afsatte tid i programmet rakte ikke, men der var enighed om at bruge mere tid og fortsætte samtalen.

”Det var rart at opleve, at folk havde så meget, de gerne ville dele. Det var en god oplevelse, som jeg tager med hjem. Præsterne er også kulturbærere og ledelsen kan ikke bære Genstart2025 igennem uden præsternes engagement. Alle havde noget at byde ind med. Det var godt.”

Michael Wandt Laursen, Frikirkenets generalsekretær, gæstede præstekonventet

Frikirkenet på besøg

Præstekonventet fik også besøg af Michael Wandt Laursen, generalsekretær i Frikirkenet. Michael fortalte engageret om projektet ”Lad os tale om tro”. Et projekt som BaptistKirken også deltager i: I løbet af foråret 2024 udkommer en række videoer med samtaler, der kan bruges som inspiration til samtale med kirkefremmede. Michael fortalte også om sin rolle som tovholder på de ugentlige andagter for folketingspolitikere på Christiansborg.

Bodil får det sidste ord

Præstekonventet har givet anledning til mange refleksioner. En af Bodils lyder således:
”Man bliver mindet om, at det kollegiale fællesskab er vigtigt, når man mødes med andre i samme situation. Det er virkelig vigtigt for os at mødes – som fællesskab og som kirkesamfund.”

Relateret

• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget

Find flere