Fremtidens præster?

Baptistkirkens ledelse har bedt Ole Lundegaard, præst i Korskirken, om at gennemføre undersøgelsen. Resultatet er en 52 sider lang og meget detaljeret rapport, der kommer vidt omkring. 38 af 51 menigheder har svaret på et omfattende spørgeskema. 20 nuværende og tidligere præster i BaptistKirken har deltaget i interviews. Svarene afslører, at præstesituationen ikke er en isoleret problemstilling. Den hænger sammen med menighedens liv og ledelse.

Se video med Ole Lundegaard, der fortæller om undersøgelsens konklusioner.

Hent rapporten her

De mange spørgsmål

Hvad tænker menighederne om at have eller ikke have ansat præst? Hvor kommer den kommende præst fra? Hvordan løser man præstens opgaver, når man ikke har en ansat præst? Hvordan opleves det at være menighedsledelse? Vil mindre menigheder arbejde sammen i regionale menigheder? Det er blot nogle af de spørgsmål, menighederne har svaret på.

Præsterne er blevet konfronteret med spørgsmål som: Hvad fik dig til at gå fra baptistkirkesammenhæng til et andet kirkesamfund? Hvilken betydning har det for dig, hvilket kirkesamfund, du tjener i? Har du på noget tidspunkt seriøst overvejet at stoppe din tjeneste? Alvorlige spørgsmål, det også har krævet overvejelse at svare på. Det fremgår tydeligt af de mange citater i rapporten.

“Ansattes trivsel er på menighedsrådets dagsorden ved hvert møde”

Analyserne

Rapporten indeholder to omfattende analyser: En af menighedernes svar og en af præsternes svar. Ole Lundegaard gør opmærksom på, at analyserne er et forsøg på at ”give et tværsnit af de vigtigste observationer”, men at de ”i enkelte tilfælde indeholder mine personlige vurderinger og anbefalinger.” Ole opfordrer til, at man selv læser rapporten og gør sig sine egne observationer og vurderinger.

Menighedernes svar

Menighedernes svar bekræfter i mange tilfælde den opfattelse, vi som baptister har af os selv, fx at ”Baptistkirken (er) en kirke, der har stor fokus på lægfolkets tjeneste.”

De problematiske unge

Det er heller ikke overraskende, at analysen viser, at ”de mest udførlige svar i spørgeskemaundersøgelsen er knyttet til spørgsmålene vedrørende menighedens omsorg for de unge.” Lige så lidt overraskende er det, at mange samtidig ”udtrykker … frustration og bekymring, fordi det ikke i højere grad lykkes at skabe grobund for ungdomsarbejde til trods for det, man selv oplever som stor imødekommenhed over for at give de unge plads.”

“Vi har desværre ikke nogen unge pt. Men tidligere har vi – med blandet held –
søgt at spore menighedens unge ind på at tjene i menigheden.”

”Second Career”

Menighederne er også blevet spurgt, om der er personer i menigheden, der – med passende efteruddannelse – er åbne for et karriereskift i retning mod præstegerningen. En fjerdedel af menighederne med ansat præst mener, der er muligheder. Kun en enkelt menighed uden ansat præst ser optimistisk på denne løsning. Det får Ole Lundegaard til at konkludere:
”Der er behov for yderligere fokus på second-career-området, da det ikke synes at være noget, der i nævneværdig grad endnu er indgået i menighedernes overvejelser om kommende ansatte.”

Generelt ser de mindre menigheder uden en ansat præst ret mørkt på fremtiden. Man taler om ”håb for fremtiden”, ”mange udfordringer” og at ”det ligger i Guds hånd”. En enkelt menighed fortæller, at man har indledt en ”afviklingsproces.”

Netværk? Nej tak

En del bemærkninger fra menighederne beskæftiger sig med ”vigtigheden af netværk med andre menigheder og deres præster.” Det får Ole Lundegaard til at bemærke, at ”Dette kunne tale for, at der bør fokuseres mere på at skabe gode regionale strukturer med mulighed for samarbejde ikke blot mellem små menigheder, men også mellem en stor og en eller flere små menigheder.” Alligevel anser halvdelen af menighederne uden ansat præst ikke samarbejde med en nabomenighed som en realistisk mulighed!

”Hvis vi ikke lykkes med forandringer nu, så vil menigheden hurtigt forsvinde.”

En særlig udfordring

Chin-menighederne har et specielt problem at kæmpe med, idet ”tre af fire chinmenigheder udtrykker bekymring for fremtiden på baggrund af, at deres børn i stigende grad ikke taler chin og forstår sig selv som danskere.”

Menighedernes svar – en konklusion

Konklusionen på menighedernes svar er trist, men klar: ”Overordnet tegner menighedernes svar et billede af et kirkesamfund med nogle få, primært større menigheder (med en eller flere ansatte), der ser positivt på fremtiden og en række mindre menigheder, der ikke har haft præst i mange år, … som ser overvejende dystert på deres fremtid. Men selv blandt menigheder med ansat(te) præst(er) er der udbredt bekymring.”

”Har på menighedsrådsniveau snakket om fællesansættelse i tre menigheder,
men det blev ikke til noget.”

En særlig detalje er, at 88% af de menigheder, der i dag har en ansat præst, ikke tager det for givet, at deres næste præst har baptistbaggrund. Ole Lundegaard beskriver dette som ”en svækket konfessionel identitet”. Sammenholdt med den manglende lyst til regionalt samarbejde får det Ole til at konkludere: ”Det bestyrker billedet af et kirkesamfund med en række meget forskelligartede menigheder, hvor man kan spørge, hvad det forenende egentlig er, når heller ikke det konfessionelle synes stærkt mere.”

Præsternes interviewsvar

De 20 deltagende præster er inddelt i fire grupper:

• Præster, der tidligere var præster i en menighed i BaptistKirken, men i dag gør tjeneste i et andet kirkesamfund.
• Præster, der i dag er præster i en menighed i BaptistKirken, men har baggrund i et andet kirkesamfund.
• Præster, der har baggrund i BaptistKirken og som inden for de seneste fem år er trådt ind i tjeneste.
• Præster, der stoppede deres tjeneste i en menighed i BaptistKirken og som ikke senere er søgt ind i ny præstetjeneste.

Præsternes svar er meget forskellige: Nogle har oplevet at få meget støtte fra BaptistKirken, andre synes, at BaptistKirken er helt usynlig. Nogle præster efterlyser netværk og efteruddannelse, andre deltager allerede i veletablerede netværk. Nogle har forladt BaptistKirken af konfessionelle årsager, andre har af samme årsager søgt netop BaptistKirken.

Præsternes interviewsvar – analysen

Ole Lundegaards analyse peger på følgende vigtige punkter:

Kirkesamfund betyder mindre: Det er en lokal menigheds kald, der er afgørende for, om man enten forlader BaptistKirken eller kommer til at tjene i en menighed i BaptistKirken. Det konfessionelle betyder mindre – ligesom ved menighedernes valg af præst.

Der er en klar opfattelse af, at kirkesamfundet bør spille en større rolle i forhold til præsterne i form af vejledning i forbindelse med ansættelse, mentoring, efteruddannelse mv.

”Nogle ville have alvor, nogle humor, nogle ville have fornyelse, nogle ingen
forandringer osv.”

Både blandt de præster, der i dag er præster i en menighed i BaptistKirken, og hos dem, der gør tjeneste i andre kirkesamfund, er der en udbredt tilfredshed med at være præst. Kun få har overvejet at stoppe.

Præsterne kan opdeles i tre karakteristiske grupper:

• dem, der trækker i retning af de karismatiske menigheder med det, der opleves som en ”tydelig” ledelsesstil og karismatisk spiritualitet,
• dem, der trækker i retning af Folkekirken og dens struktur og spiritualitet, og
• dem, der betragter sig som solidt plantet i det baptistiske.

Konklusionen

Ole Lundegaards rapport slutter med en overordnet konklusion, der fokuserer på muligheden for at finde præster i fremtiden, muligheden for fællesskabets overlevelse og forskellen mellem menighedernes og præsternes svar.

Konfessionel svækkelse?

Vi står som kirkesamfund over for en væsentlig udfordring. Der er ikke mange, der søger uddannelse som præst og menighederne er kun i stand til at pege på i alt 12 personer som mulige præsteemner. Skulle de blive præster, er der imidlertid ingen garanti for, at de vil tjene i en menighed i BaptistKirken. Til gengæld viser historien også, at baptistmenigheder er i stand til at tiltrække præster fra andre kirkesamfund. Dette får Ole Lundegaard til at konkludere: ”Dette vil næsten med sikkerhed styrke den konfessionelle svækkelse yderligere (hvilket ikke nødvendigvis er en ulempe, kan man mene, men det rejser spørgsmålet, hvad man skal gøre som et lille kirkesamfund).”

Er der en fællesmængde

Undersøgelsen har ikke haft som mål at kortlægge menighedernes teologiske standpunkt. Men Ole peger på, at svarene giver stof til eftertanke. Der er en konfessionel udfordring i at nogle menigheder og præster trækker i en mere konservativ og karismatisk retning – andre i en liberal retning. Dette faktum får Ole til at bemærke: ”Dette er ikke nyt, men givet den konfessionelle svækkelse kan man ikke lade være med at fundere over, hvad den baptistiske fællesmængde er i dag?”

Præster og menigheder har forskellige ønsker

Hvor menighederne ikke efterspørger yderligere samarbejde, har præsterne tydelige ønsker om netværk: De fleste anser det som en fordel, hvis man kan arbejde sammen med andre præster i forskellige typer netværk! Ole kommenterer forskellen: ”Her mødes, efter min vurdering, ønsket (hos præsterne) om en mere moderne arbejdsfacon (team-work, partnerskaber) med en mere traditionel forståelse (hos menighederne) af at være menighed.”

Endelig ønsker præsterne, at BaptistKirken spiller en større rolle i forhold til menighederne, når det handler om præstens funktion, muligheder for mentoring og efteruddannelse. Menighederne derimod: De forventer ikke ret meget af BaptistKirken. Man vil gerne tage mod hjælp, når den bliver tilbudt. Men særlig ønsker har menighederne ikke.

En overset udfordring?

Og så er der lige efterskriftet, som ikke fylder meget i rapporten. Men set i lyset af fordelingen mellem etnisk danske og ikke etnisk danske medlemmer i BaptistKirken burde det måske have mere opmærksomhed: ”Det (er) blevet ganske tydeligt, at der består en betydelig opgave i at få bundet de internationale menigheder sammen med resten af BaptistKirken, da både de få besvarelser, såvel som nogle af svarene antyder, at båndene til BaptistKirken er forholdsvis løse.”