Lyt til artiklen her:

”Hvad laver du, hvis jeg møder dig en helt tilfældig aften?” Spørgsmålet får Sebastian til at grine højt:
”Hvis jeg ikke laver et eller andet bestyrelsesarbejde eller sidder til møde, kan jeg godt lide bare at være social sammen med andre. Min kæreste spiller klaver og nogle gange synger vi sammen, selvom det ikke altid lyder så godt, når jeg synger med.”

Liv i fællesskab fylder meget for Sebastian. Ved siden af statskundskabsstudiet på Københavns Universitet handler livet om kæresten, bofællesskabet, fællesskabet i den kristne fodboldklub FC Udfordringen og vennerne. Men lige nu er det især én opgave, der trækker: Sebastian er ny formand for BBU. Og han har et mål med arbejdet:
”Jeg tror meget på fællesskaber, der er inkluderende og attraktive, som er trygge og sjove at komme i. Det er det, der skal få børn og unge i kirken, fastholde dem, og få dem til at vokse i tro.”

“Der fik jeg lidt formandskasketten…”

Sebastian blev valgt til formandsposten i september 2025, men hans vej ind i BBU-ledelsen begyndte tidligere. I 2023 blev han næstformand, og da den daværende formand, Nicolas Fromsejer, rejste til Honduras i et halvt år, fik Sebastian “formandskasketten” i praksis.

“Der fik jeg prøvet det. Jeg kunne godt fornemme, at Nicolas godt ville give posten videre på en god måde. Så valget kom lidt naturligt. Jeg har svært ved ikke at engagere mig, når jeg først er i det,” siger han.

Sebastian Bækgaard

• Formand for Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund siden september 2025.
• 24 år gammel, bor i København i et bofællesskab og læser statskundskab på 4. semester på Københavns universitet.
• Har rødder i Roskilde Baptistkirke, var ung i Pinsekirken i Odense i gymnasietiden og er i dag medlem af Kristuskirken på Nørrebro.
• Har gennem flere år været en del af BBU’s miljø – sommerstævner, ledertræning og som næstformand.
• Bestyrelsesmedlem i den kristne fodboldklub FC Udfordringen.
• Forsøger at dyrke sport, når lektierne ikke fylder for meget.

BBU som hjem – og en vej tilbage

Sebastian er vokset op i Roskilde Baptistkirke og BBU er næsten skrevet ind i familiehistorien. Både hans far og storebror har været engageret:
”Min far var med i ’gamle dage’, og min bror har også siddet som næstformand i en periode. Det var nok allerede dengang, da jeg var barn og teenager og kom med på Sommerstævne, at jeg for alvor fandt ud af, hvad BBU var”.

Sebastian peger på Sommerstævnerne og discipelskabs- og lederkurset SHIP som oplevelser, der har bidraget til hans udvikling som leder. Men også oplevelser, der har givet relationer på tværs af landet og oplevelsen af at være en del af noget større end kun den lokale hverdag.

Sebastian bruger sig selv som eksempel, da han peger på vigtigheden af at fastholde unge i foreningsarbejdet. ”Jeg flyttede med familien til Odense i 2019 og skiftede kirkesamfund til Pinsekirken. Men fordi BBU altid har været en del af mit tros- og kirkeliv, var det ikke svært at vende tilbage, da Nicolas opfordrede mig til at gå ind i arbejdet.”

“Det kan godt være, jeg sidder for bordenden…”

Sebastian er meget bevidst om sin manglende erfaring som formand. Netop derfor har han allerede gjort sig en del tanker om udfordringerne. På spørgsmålet: ”Hvilken type leder vil du gerne være?” svarer han:
”Det er vigtigt for mig at være inkluderende, når vi mødes i ledelsen. Jeg er nysgerrig på, hvad andre har at sige, og hvad vi hver især kan byde ind med. Det kan godt være, at det er mig, der sidder for bordenden, men det betyder ikke, at det er mine ord, der skal vægtes højst, eller at det er mig, der har ret”.

BBU rammer plet! (Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

Han er bevidst om sine egne kompetencer i forhold til økonomi og drift, men lige så bevidst om, at han ikke har den store erfaring fra livet i lokalforeningerne eller som leder på Sommerstævnerne:
”Det er jo noget af det, jeg som leder skal være god til: At se de kvaliteter, som vi hver især har i ledelsen, sådan at de kan blive brugt. Det tænker jeg over, hver gang jeg sidder og styrer en dagsorden eller et møde”.

Hvad er BBU? “Alt sammen starter jo ude lokalt”

Når Sebastian skal forklare formålet med BBU, har han fokus på det lokale arbejde. Det er i lokalforeningerne, i menighederne, de unge møder fællesskabet første gang:

”Jeg synes, at vi nogle gange overser det lokale arbejde: Det, der sker ude i kirkerne. Det er jo der, langt de fleste har det første møde med BBU. Sådan skal det også være! Vi er jo en organisation for lokalforeninger”.

Sebastian fortæller videre om bestyrelsens arbejde, der har fokus på to spor: et nationalt spor med kurser og lederskabstilbud – og et internationalt spor med projekter, der rækker ud over Danmark.

Men logikken er den samme, uanset om man vil noget i sin egen by eller i et andet land: BBU skal hjælpe med at gøre det muligt. “Vi har et slogan,” siger Sebastian, “der hedder: Vi tror på det, du brænder for.” Han folder betydningen ud: BBU er forbundet, der har midler, ansatte og kompetencer, som kan sættes i spil og understøtte lokale drømme, dér, hvor nogen vil noget.

(Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

Frivillige og synlighed

Mange ungdomsorganisationer er presset på medlemstal. Når Sebastian kigger fremad i “100 dage, 1 år, 3 år” er det ikke medlemstal, der bekymrer ham mest.

Udfordringen er det frivillige engagement.

”Det er noget, vi snakker meget om. Vi har et lederskabstræningskursus, KEFAS, hvor vi lige nu mangler en stab. Noget af det, som jeg rigtig godt kunne tænke mig, var at finde en god løsning til at få engageret nogle flere frivillige. Vi har mange gode tilbud, men vi mangler nogle gange de frivillige til at køre dem”.

Sebastian peger også på synlighed som et andet fokusområde for bestyrelsen:
”Der er nogle lokalmenigheder og foreninger, som er rigtig gode til at bruge BBU, både vores støttepuljer og andre tilbud. Der mange foreninger, som har deres lokale liv, men måske mangler engagement i de nationale og internationale tilbud, som BBU har”.

Sebastian peger på, at BBU især har haft svært ved at engagere lokalforeningerne i Chin-menighederne på nationalt plan, selv om de er meget velfungerende lokalt.
”Det er noget af det, jeg drømmer om, at vi har fokus på hen over det næste år, måske to år. Vi har allerede fået to repræsentanter med i ledelsen, som også er aktive Chin Christian Association Denmarks (CCADK) ungdomsafdeling”.

Samarbejde

Sebastian glæder sig over samarbejdet med Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) om YEGOs arbejde i Rwanda. ”Der er faktisk lige blevet underskrevet et nyt projekt” fortæller han.

(Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

”I forhold til BaptistKirken var det et lidt turbulent tidspunkt, jeg kom ind i ledelsen på. Sommerstævnet, som jo ikke er der længere, var jo der, hvor vi havde vores primære samarbejde. Men jeg oplever, at vi stadig holder kontakten. BaptistKirkens ledelse har en kontaktperson til BBU, som jeg for nylig har haft møde med. Men vi skal finde en ny måde at samarbejde på, når nu Sommerstævnet ikke er der længere.”

Et nyt samarbejdsområde er Inspirationsdøgnet den 24.-25. april 2026 på Trinity Hotel & Konference Center i Fredericia:
”Vi har en ansat med i planlægningen af Inspirationsdøgnet, og vi giver tilskud til deltagelse,” fortæller Sebastian, der fortsætter: ”Vi reklamerer for Inspirationsdøgnet på vores sociale medier og håber, at mange vil deltage.”

Demokrati som en del af traditionen

Til sidst i interviewet vender Sebastian tilbage til kultur og tro: det handler om demokrati. BBU har arbejdet med, hvordan flere kan deltage i demokratiet, når alt for få fx møder op til landsmødet. Nu er vedtægterne blevet ændret, så delegerede skal repræsentere de enkelte lokalforeninger. For Sebastian handler det om at værne om en demokratisk tradition – også i en baptistisk forstand, hvor forskellige stemmer bliver hørt og ansvaret løftet i fællesskab. Derfor sender Sebastian en opfordring til sine medlemmer: Mød op, når der er generalforsamling, når der skal tages beslutninger, både lokalt og nationalt.

En organisation, der vil dig og dit trosliv

”Hvis jeg kun møder BBU en enkelt gang: Til en konference eller ved et besøg i en lokalforening – hvad ønsker du så, jeg skal tage med mig videre i livet?” Sebastian bliver en smule overrasket over spørgsmålet, men svaret kræver ikke meget refleksion. Det kommer hurtigt:
”Jamen, så vil jeg gerne have, at du tager med, at du har mødt et forbund, en organisation, som gerne vil dig og vil dit trosliv, som støtter og underbygger det, du brænder for. Jeg tror, at vores slogan, at vi tror på det, du brænder for, fanger det meget godt: Vi skal være med til at understøtte alle de gode aktiviteter og alt det gode trosliv, som er forskellige steder, lokalt eller internationalt.”

(Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

Relateret

• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord
• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning

Find flere

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Positiv og konstruktiv drøftelse med BBU’s ledelse

Ledelsen er helt klar over, at arbejdet og forkyndelsen for børn og unge er vitalt for vores kirkesamfund. Derfor havde vi også indbudt Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) til en drøftelse om både nutid og fremtid. Ledelsen fik en meget positiv og konstruktiv drøftelse med BBU’s ledelse: Nicolas Ditlev Fromsejer, Magnus Fuchs og Sebastian Lund Bækgaard, som tilkendegav et ønske om samarbejde med BaptistKirken om dette arbejde. Drøftelsen viste også for ledelsen, at BBU har ressourcemæssige udfordringer – mest på arbejdskraft, så BaptistKirken skal nationalt tage et større ansvar for dette arbejde, end vi måske har tænkt tidligere.

De unge forlader landdistrikterne

Ledelsen er helt opmærksomme på, at der er steder, hvor det er svært at have et arbejde for især de 17-25-årige. Mange unge forlader landdistrikterne og bosætter sig i større byer for at få uddannelse og lærepladser. For disse menigheder er det især vigtigt at arbejde med tilbud for børn og unge familier, og følge de unge på vej, når de flytter.

Indsigt i ungdomskulturen med Søren Østergaard fra CUR

Når vi som kirke og menigheder skal tale til og med unge, er det vigtigt at vide, hvad der er vigtigt for dem. Hver generation har sit eget kendetegn, og ledelsen er nysgerrig på, hvad der er specielt for den nye generation. Derfor havde vi indbudt Centerchef Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier (CUR) til mødet. Søren gav os med visdom og humor en indsigt i den nuværende ungdomskultur.

Det vigtigste er nok, at børn og unge i dag har brug for nærværende og nysgerrige voksne i alle aldre, som tør involvere sig i deres liv. Vi skal ikke vide alting eller trække noget ned over deres hoveder, men vi skal se dem, rumme dem og tale med dem om ting, som de finder vigtige.

Kristendomsklasserne er en særlig udfordring

Baptistkirken er særligt opmærksom på, at der er en udfordring vedrørende kristendomsklasser. Der er en del steder i landet, hvor der er meget langt til et sted, hvor teenagere – sammen med andre på den alder – kan få undervisning i den kristne tro og samtidig møde unge på deres egen alder.

Vi ved, at der er steder og menigheder, hvor det fungerer rigtig godt. Det vil vi på ingen måde ødelægge, men støtte op omkring. Derfor vil I som menighed få en henvendelse fra ledelsen i den kommende tid, hvor vi samler op på, hvad der findes af undervisningstilbud på jeres egn, og hvor der ikke findes noget. Vi betragter kristendomsklasser som en national forpligtigelse, og vil prøve at finde løsninger for de menigheder, som for tiden ikke har tilstrækkeligt mange teenagere til at kunne lave deres egne undervisningsforløb.

Børn, unge og familier – det er vitalt

Arbejdet for børn, unge og familier er vitalt for vores kirke. Hvis vi ikke både i menighederne og i kirkesamfundet satser på dette område, svigter vi Jesus’ ord om at gøre alle til Jesus’ disciple og vi mister mange unge, som ikke finder rod i vores kirke.

Ansættelse af nationale ressourcepersoner?

Under mødet drøftede vi både ansættelse af national ungdomspræst og/eller familiekonsulent. Ledelsen er ikke færdig med de samlede overvejelser om hvor og hvordan, vi skal prioritere behovet for støtte og inspiration i den kommende struktur for vores fremtidige kirke.

Vi kan alligevel godt slå fast, at arbejdet med børn, unge og familier bliver et af de områder, som vi i fremtiden nationalt vil give både stor opmærksomhed og tilgodese med de midler, som der er behov for.

Tine Kragh
Medlem af BaptistKirkens ledelse

Andre artikler om samme emne

Genstart2025 – med blik på præsterne
Genstart2025 – Er der brug for en genstart?
Mangler vi kant? 
Blev kanten for blød?
Fremtidens præster
Opråb fra en sofavælger
BaptistKirken er nødt til at finde en ny vej

Video med Ole Lundegaard,
hvor han præsenterer konklusionerne af undersøgelsen om præsterne i BaptistKirken.

Relateret

• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 29. jun. 2026 - Når trosfrihed bliver et spørgsmål om fred
• 10. jun. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte

Find flere

Jeg ved egentligt ikke, hvilke forventninger jeg havde til Landskonferencen, og det kan både være godt og skidt. Jeg var lidt spændt, men med det samme kunne jeg mærke den gode stemning iblandt de fremmødte – måske en lang Corona-tid også var en faktor her?

Social mission er vigtig for os som kirkesamfund.

Som jeg kender det fra BBUs inspirationsdag, bestod dagens program blandet andet af generelforsamling og oplæg udefra, hvilket jeg synes, var meget godt. Indlægget om Social Mission var spændende. Social mission er vigtig for os som kirkesamfund, og derfor var oplægget om socialt tværkirkelig diakoni meget aktuelt. Især i denne tid, hvor at der også er en samfundsmæssig bevågenhed på vores velfærdsystem, og man taler om civilsamfundets rolle i alt dette.

Jeg tror på, at vi som baptistkirker i Danmark kan tilbyde nogle fællesskaber, som man ikke finder andre steder. Og det skal vi blive ved med at have. I BBU tror vi også på, at vores børne- og ungdomsfællesskaber tilbyder noget helt unikt. Det er måske ikke direkte social mission – og så alligevel. Vi har børn og unge med mange forskellige baggrunde, og nogle har bedre udgangspunkter end andre. Derfor håber jeg også, at vi ikke glemmer at børne- og ungdomsarbejdet i vores kirker. Vi er nemlig fremtidens kirke og det kræver også en stor investering af tid og energi fra menighedernes side.

Håb for fremtidens præster

Det er så vigtigt, at vi har dygtige præster, og at vi kan være med til selv at forme vores kirkes fremtid.

Jeg vil også gerne fremhæve indlægget fra Henrik Holmgaard fra SCMT, Skandinavisk Center for Menighedsbaseret Teologi. Det giver mig virkelig håb for fremtiden. Jeg er glad for, at BaptistKirken tog chancen i sin tid og gik sammen med andre frikirker om at skabe et sted, hvor fremtidens præster også bliver uddannet. Det er så vigtigt, at vi har dygtige præster, og at vi kan være med til selv at forme vores kirkes fremtid. For det handler også om meget mere end at lære klassisk teologi. Mesterlæren er vigtig og noget, man ikke kan få på andre teologiske læreanstalter.

Et mindretal former kirken

Til gengæld ærgrer jeg mig over opbakningen til LK, især fra de unge. Jeg håber, at BaptistKirken også vil kigge på, hvordan vi kan inddrage de unge endnu mere. Det handler ikke bare om teenagere eller unge ”voksne” – BBUs aldersgruppe er 0-30 år. Der var ikke mange under 45 år til LK2. Noget af en udfordring, for landskonferencen er jo vores demokratiske platform i BaptistKirken. Men bliver det en ”lille” gruppe, og de samme mennesker, der kommer hver gang, så bliver det et mindretal, der former fremtidens Baptistkirke. Jeg håber derfor, man vil tænke i, hvordan vi sikrer os, at der kommer endnu flere. Også at den demografiske gruppe bliver bredere repræsenteret til LK2.  Man kunne også tænke i placeringen af sådanne møder.

Jeg håber, at BaptistKirken også vil kigge på, hvordan vi kan inddrage de unge endnu mere.

BBUs tilbud til menighederne

Min hilsen til LK2 handlede om:

• En præsentation af BBUs inspirationsdag og den nye Landsledelse. Vi har haft besøg af Nana Brugge fra CUR, som talte om de udfordringer, vores unge står i med en mere digitaliseret hverdag og fællesskaber, der også i højere grad foregår digitalt. Hvordan navigerer vi i det som kirker men i høj grad også i vores ungdomsarbejde.
• Jeremias. Er blevet aflyst pga. for få deltagere. En STOR STOR opfordring til, at I (kirkerne) i endnu højere grad prikker folk på skuldrene og får sendt nogle afsted. For vi ønsker vel at udfordre og uddanne vores unge til at blive endnu bedre og dygtige kristne ledere?
• SHIP. Weekendlejre hvor discipelskab og begyndende lederudvikling er i fokus. En opfordring til, at man også her går hjem til sin menighed og prikker til de unge, man har.
• ”Led med dit liv”. Vores helt store fokuspunkt er at sikre os, at dette nye materiale kommer ud og lever i kirkerne. Det skal ikke ende i en kasse på loftet. Der er rig mulighed for at få BBU til at komme og lære ledergrupper at bruge dette nye, gode materiale. Det kan bruges til vores børn og unge – fra 0 år til 30 år. Besøg hjemmesiden, hvor der er forslag til, hvordan materialet kan bruges: https://www.ledmedditliv.dk/.
• Til sidst en opfordring til at man finder nye landsmedlemmer til BBU. Vi får rigtig meget ud af at få børn/unge under 30 år meldt ind. Hvert medlem giver ca. 1000 kr. fra DUF til at lave børne- og ungdomsarbejde i vores lokale menigheder. Meld børn og børnebørn ind som landsmedlemmer. Tilmelding sker ved at sende en sms med teksten “BBUA” til 5454 1212. Efter ca. 10 sek. får du et link, som fører dig igennem en oprettelse som medlem og betaling. I betalingsdelen sættes kryds i ”Husk mig” og der sluttes med at trykke på den store blå ”Abonner” knap.

En fin dag. Jeg ser frem til vores fremtidige samarbejde mellem BaptistKirken og BBU.

Læs også om lidt ældre deltageres oplevelser fra dagen i artiklen ‘En del af noget større‘.

Relateret

• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør
• 29. jun. 2026 - Når trosfrihed bliver et spørgsmål om fred
• 10. jun. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026

Find flere

Der er efterspørgsel efter fællesskaber som de kristne. Et sted, hvor man ikke skal præstere for at være med, og hvor der ikke er alkohol.

Det slår Nicolas Fromsejer, 22, fast og har erfaret det i sit eget liv. Ligesom han slår på, at det er med vores væremåde, vi påvirker vores omgivelser.

Det er med vores væremåde, vi påvirker vores omgivelser.

”Der er mange unge, der ikke føler sig gode nok, har mindreværd, oplever ensomhed og føler, de ikke passer ind i fællesskabet. Vores fællesskaber er utrolig stærke. Min drøm er at se vores foreninger vokse, for der er en efterspørgsel efter sådanne foreninger.”

Nicolas blev valgt som formand for BBU, Baptisternes Børne og Ungdomsforbund i september i år.

Her træder han i store fodspor efter Rasmus Munch Højmark. Nicolas har deltaget i sommerstævner, lejre og lederuddannelsen Jeremias. For et år siden blev han valgt ind i BBUs ledelse.

”Hvorfor er du ikke fuld?”

I gymnasiet oplevede han at blive spurgt om, hvorfor han ikke drak sig fuld. Hans svar var, at det ikke havde en værdi for ham. Han kunne sagtens have det sjovt uden alkohol.

”Jeg ser det som en stor styrke, at vi i de kristne ungdomsforeninger tilbyder et trygt, alkoholfrit rum. Her skal du heller ikke præstere noget bestemt – kunne score mål eller være smuk – for at komme. Du kan komme, som du er. Vi anser alle for at være skabt af Gud, og at alle har en værdi.”

Nu er han flyttet til København og søger lige nu efter, hvilken kirke han skal komme i. Han læser jura på Københavns Universitet. Og netop da han var på intro-tur oplevede han, at der var sket en ændring. Det handlede ikke længere kun om at drikke sig fuld.

”Nu gjaldt det mere om at lære hinanden at kende. Det var som at være på børnelejr igen. Vi var fælles om noget helt andet, lege f.eks. Vi har måske i de kristne kredse været forud for vores tid. Samfundet kan nu se en værdi i, at alkohol ikke skal være et must.”

Hentet på børnehjem i Colombia

Nicolas var tre måneder gammel, da hans danske forældre hentede ham på et børnehjem i Colombia. Siden har han været i Colombia tre gange, bl.a. da de skulle hente hans to yngre adoptiv-søskende.

”Mine forældre har tænkt meget kirke i forhold til os børn. Først kom de i Domkirken i Roskilde, hvor min farfar har været præst. Men det gav ikke mening for os børn, så de begyndte at komme i Roskilde Baptistkirke, hvor jeg bl.a. har været med i Way Out. Siden skiftede familien kirke til Osted Frikirke, hvor der også var et spændende børne- og ungdomsarbejde. Efter et år på Skovbo Efterskole, kom jeg tilbage til Roskilde og blev i gymnasiet leder i ungdomsarbejdet UC og aktiv i Timoteos.”

Jeg kunne jo selv være endt med at leve mit liv på det børnehjem.

”Det var så oplagt at engagere mig i BBUs Timoteos-projekt, hvor vi støtter udsatte børn og unge i Honduras. Jeg kunne jo selv være endt med at leve mit liv på det børnehjem,” fortæller han.

Han har nu lagt projektet i hænderne på andre, så han kan koncentrere sig om de store linjer i BBU.

Både baptist og missionsforbunder

Han har altså som barn og ung været i både BaptistKirken og Missionsforbundet, og anser det som en stor styrke som formand for BBU. Han kender tankegangen i Missionsforbundet indefra. Deres DNA.

”Vi laver jo stort set alting sammen med MBU, Missionsforbundets Børn og Unge. Vi var for tidligt ude for et par år siden, hvor man ville lægge de to ungdomsforbund sammen. Tiden er mere moden nu, og på et tidspunkt bliver det helt naturligt, håber jeg. Men det var ikke gået godt, hvis det var sket dengang,” siger Nicolas. Det skal dog ikke være en hemmelighed, at meget vil være nemmere, hvis det var ét forbund.

Fordele ved sammenlægning

”Jeg tror jo ikke, at man ville have lavet to frikirker i dag, som ligner hinanden så meget. Og heller ikke to ungdomsforbund.

Geografisk vil vi bedre dække landet, fordi MBU og BBU næsten strategisk er spredt ud.

Vi vil udnytte hinandens ressourcer bedre, der vil være flere til at få ideer. Vi gør noget dobbeltarbejde i dag. Under én paraply vil det være nemmere og hurtigere at få stablet ting på benene. Vi vil have flere ressourcer og flere ledere.”

I dag fornemmer jeg en ny generation af kristne.

Han tilføjer: ”I dag fornemmer jeg en ny generation af kristne. Det er ikke så vigtigt som før i tiden, om man er baptist eller missionsforbunder.”

Nicolas’ lyttekoncept

Jeg spørger til, hvad han tænker om relationen mellem BBU og BaptistKirken.

”Jeg er ikke personligt inde i, hvordan relationen er. Jeg går ind i det med åbent sind og håber på, at når vi i BBU kommer med ting, der handler om børn og unge, så bliver der lyttet. Vi er eksperterne.

Jeg ved, at vi ikke kan ændre alt over en nat. Ting tager tid. Jeg arbejder ud fra et lytte-koncept. Min erfaring er, at jo bedre du er til at lytte, jo nemmere ændrer du ting i det lange løb. Så kan du senere komme med dine erfaringer og ideer. Det giver gensidig tillid og respekt.”

Samarbejdet med BaptistKirken

Nicolas er meget glad for, at BBU og MBU er blevet medarrangør af sommerstævnerne. ”Vi bliver mere synlige og spiller en større aktiv rolle. Det er en anerkendelse at vi anses for at være ligeværdige partnere.”

Vi bliver mere synlige og spiller en større aktiv rolle.

Han kan også se et potentiale i at samarbejde omkring kommunikation, SoMe-eksperterne sidder i BBU i dag.

Og samtidig vil BBU gerne ud med deres ting ud i de lokale menigheder og kirker, og kan bruge BaptistKirkens kanaler.

”Vi har et vældig godt materiale i ’Den røde tråd’,” pointerer han og fortæller, at det er vigtigt, at der er en rød tråd igennem børn og unges undervisning i kirken. Man kan godt gentage noget fra børnekirken, men så skal der et nyt lag på. Det kræver bevidsthed og viden om, hvad der sker i de andre arbejdsgrene.

”Kontakt os”, opfordrer han. Og bed Rasmus Elkjær om at komme og fortælle, hvordan menighederne kan bruge BBUs materiale. Rasmus er børne- og ungdomskonsulent – i øvrigt endnu en missionsforbunder, der er ansat i BBU. Det gælder også Bo Lundgaard, der er forretningsfører og foreningskonsulent.

Mon ikke integrationen sker indefra…

Relateret

• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 15. okt. 2025 - At se Jesus’ ansigt
• 26. maj. 2025 - En positivt konfliktsøgende præst
• 25. apr. 2025 - Socialt arbejde giver værdighed og tro – et måltid ad gangen

Find flere

Rasmus Elkjær Larsen, der er pastor i Missionsforbundet i Aabenraa, er også ansat i BBU, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund.

Da Rasmus Elkjær Larsen var barn, boede han i Frederiksværk. Hans forældre var fra arbejderklassen og lidt avantgarde, men naboerne, Kaj og Sigrid kom i Indre Mission. De lavede kristent børne- og ungdomsarbejde for deres egne og nabobørnene, og her fik Rasmus sin gang – igennem hullet i hækken – fra han var to år til han blev 16.

”Jeg husker, hvordan jeg som teenager så, at Kaj – der elskede sin kæmpestore have, der lå lige ned til Roskilde Fjord – klippede hæk. Og da han kom til hullet i hækken, klippede han det fri, hver gang. Vi børn var vigtigere end en pæn hæk.”

Rasmus husker også, at der blev holdt et ledermøde, dengang hans kammerater, der var et år ældre end ham, skulle rykke op. Han var kun 12, de andre 13 år. Men de voksne gav ham dispensation, så han kunne følges med dem, han hang sammen med.

De voksnes valg

”Voksne har truffet valg, som har haft betydning for, at jeg er blevet ved med at udvikle mig til at være en kristen. Det blev ikke dem, der høstede frugten, for inden da var jeg begyndt at komme i Missionsforbundet i Frederiksværk, der var kæmpestort.” Disse ledere er forbilleder for Rasmus, når han i dag er ansat i BBU som udvikler af materiale og tænkning, og forestiller sig de ledere, der skal kunne bruge dét, han er med til at udvikle.

”Kaj og Sigrid har ikke været på lederkursus. Men de gav kærlighed, venlighed og delte deres eget kristenliv, dér hvor de nu var.”

“Den røde tråd” gi’r et vigtigt overblik og en fantastisk forståelse for, hvor børn og unge er i livet. Materialet giver inputs ud fra alder og er derfor en stor hjælp i forhold til, hvad der er vigtigt at have i fokus og hvilke ressourcer, man kan gøre brug af.
Af Noah Bay Mogensen, leder af Fælles Børne- og Ungdomsarbejde i Rønne

Podcast og Facebook

Den Røde Tråd er et materiale, som Rasmus har arbejdet på et par år. Det blev offentliggjort på BBUs forsinkede og Corona-ramte årsmøde i september 2020. Før Corona havde det været tanken, at Rasmus skulle rundt i menighederne og BBUs lokalforeninger og præsentere det, og derefter skulle der laves et digitalt materiale. Nu er tingene vendt lidt om.

”Vi er begyndt at udvikle bl.a. podcast og materiale til den enkelte leder på Facebook, som skal udruste dem til at stå med lige præcis den aldersgruppe, de har ansvar for.” Men det er et kæmpe arbejde, som de er gået i gang med og det tager tid.

Hvad blev der af ”Den Røde Tråd”
”Den Røde Tråd” kan være god til at give noget inspiration til, hvad man konkret kan gøre for børn og unge i ens kirke, og hvilket materialer man eventuelt kan bruge, hvis man mangler det, men en dybdegående læsning af materialet føler jeg ikke, at jeg fik meget ud af.
Hvert afsnit har en underoverskrift, som beskriver barnet i den pågældende fase, f.eks. kunstneren eller forskeren. Dette giver et godt overblik over, hvordan barnet tænker i den pågældende fase, og hvad man derfor grundlæggende skal være opmærksom på. Desværre mangler jeg bare, at disse undertitler også er mere tydelige i resten af afsnittet. Hvert afsnit er nemlig inddelt i fire punkter: fortælling, relation, oplevelser og involvering. Her syntes jeg ofte, at disse fire punkter er beskrevet for vagt, og det bliver heller ikke tydeliggjort, hvordan de hænger sammen med overafsnittet. Det er ærgerligt, for så mister jeg hurtigt overblikket over, hvad essensen i afsnittet i bund og grund er. Ironisk nok syntes jeg, at ”Den Røde Tråd” mangler en tydeligere rød tråd igennem de enkelte afsnit.
Af Elias Wandt Laursen, ungdomsleder i Rønne

Den Røde Tråd beskriver aldersfaserne, fra man er 0 til 30 år, og hvordan troen kan vokse igennem fortællinger, relationer, oplevelser og involvering. Det bliver præsenteret som et ”Helhedssyn” og er altså ikke et færdigt materiale, men grundlaget for et videre arbejde.

Rasmus kommer gerne

Rasmus vil dog stadig meget gerne ud i lokalforeninger og menigheder og knytte den røde tråd. BBU har indset, at de ledere, der er i børne- og ungdomsarbejdet, jo også er medlemmer af en lokal menighed. Derfor er det vigtigt, at menigheden inddrages i udviklingen af lederne, så man sikrer, at værdierne, som menigheden synes er vigtige, også afspejles i børne- og ungdomsledernes arbejde. Derfor arbejder Rasmus sammen med den anden Rasmus – Højmark, der er formand for BBU – på at tre menigheder bliver pilotprojekter for at videreudvikle og udfolde Den Røde Tråd.

Rasmus Elkjær vil også være til stede ved BaptistKirkens lederkonference i april, for at fortælle menighedslederne om Den Røde Tråd og hvad den kan gøre ved den enkelte menighed. Hvordan menighed og børne- og ungdomsarbejde kan blive tvundet bedre sammen.

Lederne er nøglepersoner

”Vi har det godt sammen” er et simpelt og letlæst materiale, som giver en hurtig og grundlæggende forståelse for, hvilket værdier vi som kirke har i sociale sammenhæng. Værdier som vi alle kender til, men sjældent får talt om.
Bogen indeholder 10 relevante overskrifter med et par uddybende linjer, så man lynhurtigt kan få sig et skarpt overblik over alt indholdet i bogen. Derudover er der to spørgsmål til hver overskrift, som lægger op til, at man også kan gå mere i dybden og få talt med hinanden om, hvad disse simple værdier betyder, og hvordan de kan implementeres i den givne sammenhæng.
Derfor synes jeg alt i alt, at ”Vi har det godt sammen” er et rigtig fint, skarpt og godt materiale, som jeg godt kan anbefale, at man læser og får talt om blandt lederskabet i kirken.
Af Elias Wandt Laursen, ungdomsleder på Bornholm

Materialet “Vi har det godt sammen” er genialt ifht at få snakket om rammer og grænser i ens børne- og ungdomsklub. Godt skrevet, flot illustreret og let at bruge”
Af Noah Bay Mogensen, leder af Fælles Børne- og Ungdomsarbejde i Rønne

Ud over Den Røde Tråd har BBU også udgivet en omfattende ledermanual efter inspiration fra Sverige. ”Led med dit liv”.  Det bliver nok i de næste mange år BBUs grundbog for ledere. Og så har de sammen med stort set alle andre kristne børne- og ungdomsorganisationer udgivet ”Vi har det godt sammen”, som handler om det miljø og de værdier, som rammer børne- og ungdomsarbejdet ind.

”Vi er gået fra at udvikle materiale til børn og forældre, til at satse på lederne. De er vores nøglepersoner. Og de skal opleve, at de ikke er alene. De børn, de har med at gøre, har også andre voksne i deres liv. De hænger også sammen på tværs af geografi. Der er andre ledere andre steder i landet, som har med børn at gøre i samme alder, som en selv. Og der er også en historisk rød tråd. Der har været børne- og ungdomsledere i menigheden, som er gået forud, og der kommer nogen efter os,” forklarer Rasmus.

”Det kan godt være, at det mere ligner et kludetæppe end en rød tråd. Men det er vigtigt, at børne- og ungdomslederne ikke kun tænker på, hvordan programmet for de næste tre måneder skal se ud, og hvordan vi fastholder de børn og unge, vi har med at gøre. Vi skal tænke større og længere,” slutter han.

Relateret

• 19. sep. 2025 - Byen kalder Gud – en bønnebog
• 15. aug. 2025 - Bibellæsning med Jesus som nøglen til at forstå teksten
• 11. nov. 2024 - ”Bibelen for sjov” – en bog for børn og barnlige sjæle
• 05. nov. 2024 - Matu Baptist Church: En menighed med tro på fremtiden
• 08. apr. 2024 - Spejderkorps i krise

Find flere

Med tanke på sommerstævnets tema ”Genopdag det gode fællesskab” er det interessant at også vores ungdomsforeninger er ved at genopdage og udforske deres fællesskab.

Tid til dialog med lokalforeningerne

Der er ikke nyt, at BBU og MBU samarbejder på tværs af kirkesamfund. De to foreninger har lavet stævne sammen i snart 7 år og ledertræning sammen næsten lige så længe. ”Vi tror på, at en sammenlægning vil gøre os endnu stærkere og frigøre ressourcer til f.eks. vores ledertræningstilbud”, sagde BBU’s formand, Rasmus Højmark. Der blev ikke lagt op til debat under årsmødet, da beslutningen om en sammenlægning stadig er undervejs. Derimod blev der lagt op til dialog med lokalforeningerne. ”Det er vigtigt for os at slå fast, at vi ikke er slået sammen endnu. Lige nu håber vi på dialog, og vi vil rigtig gerne høre så meget som muligt, for det er det, vi skal bruge for at finde ud af, hvor vi er på vej hen i forhold til en sammenlægning”. Sådan slutter Rasmus Højmark sit oplæg af og han uddyber også senere, at det er ledelsens ønske at komme rundt til de lokalforeninger, der er interesserede i dialog om emnet i løbet af året.

BBU’s formand Rasmus Højmark

Handler ikke kun om medlemstal

Anders Ohlsen

Anders Ohlsen, som er forstander på Efterskolen Lindenborg og medlem af Roskilde Baptistkirke, stillede dog et opklarende spørgsmål til dialogen. ”Hvad er det en sammenlægning kan, som ikke sker i dag? Det, tror jeg, er der et bagland, som har brug for at vide mere om”. Derudover havde der tidligere på årsmødet været snak om medlemstal. Lige nu kæmper BBU for at komme over 850 medlemmer. Det var også noget af det, Anders spurgte ind til angående en sammenlægning, om man ved en sammenlægning ville være tilfreds med f.eks. 1400 medlemmer? Til det svarede BBU’s formand nej, og at en fusion ikke handler om medlemstal. ”Vi skal aldrig nogensinde stille os tilfredse. Vi ønsker at se endnu flere mennesker komme til at møde Jesus. Så derfor vil vi aldrig stille os tilfredse, heller ikke efter en fusion”.

Opbakning fra Baptistkirken i Danmarks ledelse

”Da vi fik dette for øre, klappede vi i hænderne”, sagde Lotte Holm Boeriis fra BaptistKirkens ledelse. Det er altså ikke kun de unge, der kan se en mening med en fusion mellem BBU og MBU. Der er også opbakning fra ”de voksne”.

Der er altså et fællesskab hos de unge, som vokser og bliver stærkere. Om det munder ud i en sammenlægning, kan kun tiden vise os. Først skal vi have os en snak.

Relateret

• 22. jan. 2024 - Genstart2025 – med fokus på børn og unge
• 03. nov. 2021 - Hvor er de unge?
• 22. sep. 2021 - Der er brug for os
• 13. jan. 2021 - Rasmus og Den Røde Tråd
• 06. nov. 2019 - Mere dansk lovsang på vej!

Find flere

Billedtekst: I Rønne på Bornholm er der allerede et tæt samarbejde mellem Missionsforbundet, Baptistkirken og Pinsekirken omkring børne- og ungdomsarbejdet. Her er et billede fra Max-dagen, som hver sensommer samler ca. 1000 børn og deres forældre i centrum af Rønne.

Nyheden blev lækket på BaptistKirkens Lederkonference i april. Rasmus Mortensen fra Bethelkirken, som også sidder i BBUs ledelse, sagde det nærmest i en bisætning. Men den bestyrtede reaktion udeblev. Det virkede nærmest som om, folk tog det meget naturligt, hvis de helt havde fattet, hvad det var Rasmus sagde, for det blev ikke uddybet.

Der er netop sendt et dokument ud til BBUs medlemmer og foreninger, som skal drøftes på årsmødet tirsdag d. 23. juni i Lindenborg.  Heraf fremgår det, at de to ledelser ikke forestiller sig, at det vil få omvæltende betydning for lokalforeningerne.

Bliv i jeres lokalkirke

”Det er klart vores tanke, at lokalforeningerne fortsætter med at være lokalt forankret i den lokale menighed. Beslutningen skal derfor heller ikke opfattes som et pres på ”voksen”-kirkerne. Vi ser stor værdi i at være en del af kirken, og det er på ingen måde tankerne med denne sammenlægning, at B&U-arbejdet skal isolere sig fra voksen-kirken, tværtimod,” står der i oplægget, som er underskrevet af de to formænd, Rasmus Højmark fra BBU og Daniel Lundgaard fra MBU.

De gør det klart, at forslaget er et resultat at flere års samarbejde, dels omkring sommerstævnet, men også omkring ledertræning. De to ungdomsorganisationer rummer store forskelle, men i sidste ende er de enige om, hvad de vil: skabe de bedste forhold for børn og unge til at møde Gud og sammen med andre udvikle deres tro.

Vi vil ”lade vores fælles tro være fundamentet for at respektere vores forskelligheder. Vi ønsker at se os selv som en del af Guds store familie, på tværs af kirkeskel og menneskeskabte strukturer,” står der videre.

Mere landsdækkende

Kort over lokalforeninger. BBUs er blå og MBUs er røde prikker

Dokumentet peger på fordele som en bredere repræsentation rundt i landet. Det er ganske få steder, hvor der både er en missionsforbunds- og en baptistkirke i samme by. De to ungdomsforbund er stærke forskellige steder og dermed vil en ny organisation blive mere landsdækkende.

Samtidig taler det om besparelse af ressourcer for de ansatte, så de kan bruge mindre tid på administration og mere tid på at hjælpe i lokalforeningerne.

Teologisk råd

Begge formænd snakker allerede jævnligt omkring processen, muligheder og udfordringer ved en eventuel sammenlægning, ligesom de ansatte i sekretariaterne også mødes.

BBU og MBU har også søgt juridisk bistand og bistand i DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd.

Derudover henter de råd hos en række erfarne præster i begge kirkesamfund, som har været tilknyttet børne- og ungdomsorganisationerne. Tanken er at skabe et teologisk råd, der kan vejlede omkring teologiske spørgsmål. Tanken er at ”’medlemmerne’ med deres stærke teologiske fundament skal kunne hjælpe os igennem eventuelle teologiske diskussioner og dilemmaer – både nuværende og fremtidige – ved at vi lægger ungdomsorganisationerne fra to forskellige kirkesamfund sammen.”
Desuden har BaptistKirkens Teologisk Forum også stillet sig til rådighed. TF tæller to tidligere formænd for BBU, nemlig Christian Bylund og Bodil Højbak Møller.

BBU, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund
24 lokalforeninger – 1049 medlemmer

Tre ansatte (Bo er på fuld tid, de andre på deltid):
Forretningsfører og foreningskonsulent Bo Lundgaard
Chin-konsulent Moses Lal Bawi Peng
Børne- og ungdomskonsulent Rasmus Elkjær Larsen

MBU, Missionsforbundets Børn og Unge
16 lokalforeninger – 567 medlemmer

To ansatte (sammenlagt er ansættelserne på 3/4 tid):
Simon Hollti, sekretariatsleder
Pia Daugaard, administrativ medarbejder

Besøg i Sverige

Planerne blev forelagt et ”topmøde” mellem Missionsforbundet og BaptistKirken i foråret. Nu forelægges det de to årsmøder, hvoraf det første er BBUs den 23. juli på Lindenborg.

I løbet af efteråret er der også planlagt en tur til Stockholm for at besøge Equmenia, der er en forholdsvis ny ungdomsorganisation, som er sammenbragt af ungdomsorganisationerne fra Missionsforbundet, Baptistkirken og Metodistkirken i Sverige.

Læs også et interview med BBUs formand Rasmus Højmark og et med BaptistKirkens formand Per Beck.

Relateret

• 22. jan. 2024 - Genstart2025 – med fokus på børn og unge
• 03. nov. 2021 - Hvor er de unge?
• 22. sep. 2021 - Der er brug for os
• 13. jan. 2021 - Rasmus og Den Røde Tråd
• 27. nov. 2020 - Hvad er vitalt?

Find flere

Billedtekst: I Rønne på Bornholm er der allerede et tæt samarbejde mellem Missionsforbundet, Baptistkirken og Pinsekirken omkring børne- og ungdomsarbejdet. Her er et billede fra Max-dagen, som hver sensommer samler ca. 1000 børn og deres forældre i centrum af Rønne.

BBU og MBU fremlægger i disse dage et dokument, som peger på en sammenlægning af de to børne- og ungdomsforbund. I dokumentet skriver de blandt andet:
“Vi oplever, at unge mennesker, i den moderne verden, ikke på samme måde som tidligere binder sig til en af de forskellige frikirker. De søger i stedet mod andre unge og gennem fællesskabet oplever at blive støttet i troen. Det ser vi allerede i en lang række af vores lokalforeninger, hvor det har været med til at skabe liv og vækst, at børn og unge i løbet af ugen deltager til diverse arrangementer hos andre kirkesamfund og så om søndagen er ”hjemme” igen.

En del af en større familie

Vi tror på, at en sammenlægning vil gøre det mere naturligt for vores lokalforeninger at samarbejde, da de gennem en sammenlægning bliver en del af en større ”familie” (se kortet). Derved kan vi opmuntre til samarbejde på tværs af bygrænserne og kan sammen skabe de bedste forhold for børn og unge til at opdage og udvikle deres tro.

Kort over lokalforeninger. BBUs er blå og MBUs er røde prikker

Det er vigtigt for os at understrege, at dette på ingen måde er et forsøg på at samle B&U i centrale lokalforeninger, men at lokalforeningerne kan være med til at hjælpe hinanden. Det kan fx være i lokalforeninger, hvor der ikke er nok unge til et teenagearbejde lokalt, men et velfungerende arbejde i nabobyen. Endelig tror vi på, at et større netværk – en ”familie” så at sige der kan hjælpe til – også kan være med til at gøre det nemmere at starte nye fællesskaber.”

Børn og unge er vores fremtid

Rasmus uddyber: ”Jeg håber, at kortet også må inspirere kirker, som ikke har noget organiseret børne- og ungdomsarbejde til at ville med på vognen. Forhåbentlig kan de se, at der er andre tæt på, som de med fordel kan samarbejde med.”

Hvilken betydning håber I, at en eventuel sammenlægning vil få for BaptistKirken og Missionsforbundet – og for de lokale kirker – på længere sigt?

Rasmus Højmark

”Jeg tror på, at vi vil få et styrket børne- og ungdomsforbund, hvor vi vil kunne være en større støtte for vores lokale foreninger. Forhåbentlig vil vi se nye foreninger blomstre frem. I sidste ende tror jeg, at netop et styrket børne- og ungdomsarbejde også vil styrke fremtiden for vores kirkesamfund. Forhåbentlig vil vi se endnu flere børn og unge, der møder Gud. Det må og skal altid være vort fundament og håb for fremtiden.”

Den mest kompetente forretningsfører

Har det haft nogen betydning, at Bo Lundgaard – medlem af Missionsforbundet i Grindsted – igennem mange år har været ansat i BBU og at Rasmus Elkjær Larsen – præst i missionsforbundet Aabenraa – nu også er ansat i BBU? Og i så fald på hvilken måde har det haft en betydning?

”At vi har ansat Bo har haft en kæmpe betydning for BBU, da han uden tvivl er en af de mest kompetente forretningsførere for en organisation som vores. Det, at have ham, har gjort, at vi i ledelsen har kunnet fokusere mere på det strategiske lederskab, hvilket har ført til starten på denne proces.
Rasmus er præcis som Bo den rette mand til det arbejde, han udfører med børn og ”den røde tråd” – som er at skabe en sammenhæng mellem trosformidling fra barn til voksen. Dette projekt præsenteres også yderligere på sommerstævnet.

Der er ingen ansættelser, der er gjort med en tanke om en sammenlægning. Ingen ansatte har påvirket processen, før vi i de to ledelser besluttede at undersøge mulighederne. Så svaret må være, at de har kæmpe betydning for os, at de er vigtige brikker i en sammenlægning, men at ingen af dem har påvirket os som organisation til at tage dette skridt.”

Læs også en artikel om sammenlægningen og et interview med BaptistKirkens formand Per Beck.

Relateret

• 22. jan. 2024 - Genstart2025 – med fokus på børn og unge
• 03. nov. 2021 - Hvor er de unge?
• 22. sep. 2021 - Der er brug for os
• 13. jan. 2021 - Rasmus og Den Røde Tråd
• 27. nov. 2020 - Hvad er vitalt?

Find flere

Billedtekst: I Rønne på Bornholm er der allerede et tæt samarbejde mellem Missionsforbundet, Baptistkirken og Pinsekirken omkring børne- og ungdomsarbejdet. Her er et billede fra Max-dagen, som hver sensommer samler ca. 1000 børn og deres forældre i centrum af Rønne.

Per Beck blev orienteret om planerne for en eventuel sammenlægning mellem BBU (Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund) og MBU (Missionsforbundets Børn og Unge) på et fælles møde mellem lederne fra de to ungdomsorganisationer og de to kirkesamfund i foråret. Inden da var sløret dog løftet en lille smule ved en fortalelse på dette års lederkonference… Nu er et forklarende dokument fra BBU og MBU endelig blev offentliggjort. Per svarer på baptist.dk’s spørgsmål:

Hvad var din umiddelbare reaktion, da du hørte at MBU og BBU overvejer at lægge sig sammen?

”Min umiddelbare – og ikke gennemtænkte reaktion – var nogen forundring. Børne- og ungdomsarbejdet har vi altid betragtet som en væsentlig del af kirkesamfundets arbejde – er de nu på vej væk?”

Det kan smitte af

Hvad håber du kan blive effekten – på kort og langt sigt?

”I samarbejde og samtaler mellem Det danske Missionsforbund og Baptistkirken i Danmark er det fra begge sider erkendt, at samarbejdet er mellem to selvstændige kirkesamfund, og p.t. er der ikke stemning for at dette ændres.

Det er et meget vigtigt og fint signal, der sendes fra BBU og MBU, at foreningerne skal bevare tilknytningen til lokalmenigheden. Det er afgørende, at der er sammenhæng mellem ungdomsarbejde og menighed.

Vi har set og glædet os over en række praktiske samarbejdsområder for de to ungdomsorganisationer, og hvis en sammenlægning kan give nogle praktiske synergier, kan dette kun være en fordel.

Selvfølgelig kan en sammenslutning af BBU og MBU og styrkelse af samarbejdet ”smitte yderligere af” på kirkesamfundenes arbejde. Og hvordan det kirkelige landskab ser ud i næste generation, skal jeg ikke forsøge at forudsige.”

Er der noget, der bekymrer dig omkring disse planer?

”Det er vigtigt, at vi er bevidste om den kirkelige arv, vi bærer med os som baptister. Dét, vi har fundet ud af, styrker os som kirke, skal bæres med og udvikles i fremtiden, hvor der må findes måder, hvordan vi bedst formidler budskabet om Jesus Kristus som verdens frelser. Det er også en baptistisk arv.”

Læs også artiklen om BBUs og MBUs overvejelser om sammenlægning og et interview med BBUs formand Rasmus Højmark.

Relateret

• 22. jan. 2024 - Genstart2025 – med fokus på børn og unge
• 03. nov. 2021 - Hvor er de unge?
• 22. sep. 2021 - Der er brug for os
• 13. jan. 2021 - Rasmus og Den Røde Tråd
• 27. nov. 2020 - Hvad er vitalt?

Find flere

Fakta:
Chin Christian Association i Danmark, CCA-DK, tæller ca. 1500 chin’er (som stammer fra Chin-regionen i Burma), børn og voksne.

I BaptistKirken er der otte chin-menigheder og den niende søger optagelse til næste landskonference. De tæller i alt over 1000 børn og voksne.

Alle børn og unge er organiserede i BBU, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund.

Moses er velintegreret i det danske samfund. Han har taget en fireårig uddannelse og fået fuldtidsjob, og han har dansk statsborgerskab. Det har hans kone, Cherry, ikke. Hun har almindelig opholdstilladelse. De har tre børn, der alle er født i Danmark og har gået i danske institutioner.

Han er præst i en menighed med 190 børn og voksne i Esbjerg. Og samtidig er han generalsekretær for Chin Christian Association i Danmark, CCA-DK. Og nu kommer mange og spørger ham, hvad der skal ske med dem. Og han kan ikke svare dem. Han ved heller ikke, hvad lovgivningen kan komme til at betyde for hans egen familie.

Moses Lal Bawi Peng

”Det er svært at tænke på fremtiden. Bliver vi sendt hjem til Burma efter 13-14 år her? Hvad skal vi så leve af? Mange tænker mere på det, end på at blive integrerede og lære bedre dansk.” Moses plejer at være en glad mand. Nu er han bekymret.

Det bekymrer ham også, at det er et stort flertal i Folketinget, som er enige om den stramning, der sker i lovgivningen. Det betyder, at der ikke er udsigt til lempelser, selvom et folketingsvalg skulle betyde en ny regering.

Vi har regnet med, at vores fremtid lå her.

Velintegrerede

”Nogle få vil gerne hjem. Foreløbig er ét ægtepar, der var pensionister, taget hjem til Burma. Men deres børn og barnebarn er stadig her i Danmark. Vi har regnet med, at vores fremtid lå her.
Mange unge har taget uddannelse,” siger han og taler på vegne af 1500 chin’er.

Esther

Han fortæller om Esther, der har startet sit eget rengøringsfirma i Agerbæk nær Esbjerg. Hun har allerede tegnet kontrakt med Varde og Esbjerg Kommuner, siger han – og fortæller, at Esther har store planer om, at firmaet skal vokse. Hun vil gerne sørge for job til nogle af de chin’er, der har svært ved at finde arbejde. Men kommer det så til at ske nu?

Rammer de fleste

Ca. 5% af chin’erne har fået statsborgerskab, og 15-20% har fået permanent opholdstilladelse. ”Men lovgivningen gælder for enkeltpersoner og tager ikke hensyn til familier. Og det giver ikke mening at splitte familier ad,” fortsætter Moses.

”Regeringen i Burma taler kun om demokrati. Militæret bestemmer stadig, de har bare taget uniformerne af. De siger, at der er religionsfrihed, men de arbejder for ensretning. Lovgivningen favoriserer buddhismen og ét sprog, burmesisk. Hvis vi kommer hjem, kan vi kun bosætte os i det fattige chin-land, hvor der ikke er noget at leve af.”

Har lært meget i Danmark

”Hvis nogen bliver sendt hjem, starter de fra nul – med job, skole og familieliv. Børnene taler jo bedre dansk end chin.”

“Vi har lært mange gode ting i Danmark. Fx om menneskerettigheder og lighed. Skulle man begynde at slå børnene igen, for det gør naboerne?”

“Vi har lært en gensidig respekt imellem ægtepar. Vi hjælper hinanden i hjemmet, hvor det er typisk i Chin, at mænd bare sidder i sofaen.” Moses griner og fortsætter: ”Vi har lært, at man skal tage sig af børnene, de ældre og handicappede. Det gør man ikke i Burma.”

Skulle man begynde at slå børnene igen, for det gør naboerne?

Store konsekvenser

Han vil gerne mødes med de politikere, der har besluttet det såkaldte ’paradigmeskifte’. Han og andre fra CCA-DK tager gerne turen til København for at fortælle, hvilke konsekvenser denne lovgivning har for en velintegreret gruppe flygtninge.

Fra CCA-DK-møde

”Det har måske store konsekvenser for os. Lige nu er det svært at planlægge noget. Skal vi bare sætte os ned og vente på, at vi får et brev om, at vi skal ud af landet? Nogle er allerede blevet stressede og syge.”

”Jeg forstår det ikke; vi er kristne. Danmark er et kristent land. Det kan ikke være rigtigt, at vi måske sendes tilbage til et buddhistisk land,” slutter Moses.

Læs også Hans Henrik Lunds baggrundsartikel om paradigmeskiftet og den opfølgende artikel: En lille smule beroligelse samt Lone Møller-Hansens læserbrev: Ansvarsforflygtigelse.

Relateret

• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 15. jan. 2026 - Gud og vigepligt
• 22. dec. 2025 - Nyd nordlyset
• 11. dec. 2025 - Tro, politik og retfærdighed i Honduras

Find flere