Her er mit billede af hr. Corona. Det hjælper mig til at huske, at det er ham, jeg lægger afstand til – og ikke det menneske, jeg går uden om på gaden.
Nu er det her bare en usædvanlig svamp, som fotografen fandt på et gammelt træ, men det blev en hjælp for mig til at huske at se bag det, der skaber skygger mellem os.
Det er en hjælp til at skille tingene ad og huske, at mennesket er skabt i Guds billede og stadig har samme værdi – bag al virus og smitte og aflysninger og kaos.
Men hvor længe skal coronaen ligge som en skygge imellem os? Kan vi – engang – igen møde hinanden uden mistro? Eller er vores tillid til andre også blevet offer for pandemien?
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende