Formandstalen 2026

Lyt til talen her (oplæserstemmen er skabt med kunstig intelligens):

Jeg vil gerne sige ledelsen, menighederne og mange enkeltpersoner tak for et meget arbejdsomt år, men også et år med store lyspunkter og glæder.

Et arbejdsomt år med lyspunkter

Jeg taler en smule kortere i år, end jeg har gjort tidligere. Vi har mange ting på dagsordenen i dag, som betyder noget for fremtiden i vores kirkesamfund. Formandstalen er ofte lidt bagudskuende og jeg vil derfor forsøge at gøre den kortere for at skabe bedre plads til de mere fremtidsrettede drøftelser.

Jeg vil dog alligevel opholde mig lidt ved nogle af de ting, som er sket i indeværende konferenceår, da de også peger frem mod den kommende tid.

Vi skal blive ved med at tale sammen

Først på året havde vi læredagen om inklusion, som jeg af personlige årsager ikke deltog i. Jeg fik dog fra mange deltagere en viden om, at denne dag havde været god. Vi blev ikke enige om spørgsmålet, og det var heller ikke formålet, men vi blev klogere på hinandens synspunkter og først og fremmest fandt vi ud af, at vi kan tale sammen, også om svære spørgsmål, og det håber jeg, at vi bliver ved med at gøre – også i fremtiden. I 2027 håber vi at skabe en lignende dag om bibelsyn, bibelbrug og bibeltolkning – men det kommer under orientering om procesplanen. Det vigtigste er, at vi taler sammen som brødre og søstre om emner i vores tro, også om ting, som er svære.

Landskonferencens dirigenter: Pia Duebjerg Andersen og Evan Klarholt (Foto: Gitte Elleby)

Mission som fælles bevægelse

I april fik vi en helt speciel oplevelse – eller jeg gjorde i hvert fald. Kirkesamfundet bød ind til møde om mission – Acts2Movement – tro i bevægelse. Et projekt, som Baptist World Alliance, BWA, havde fostret.  Jeg skal ikke lægge skjul på, at da Bodil henvendte sig til mig i første omgang med dette projekt, nåede jeg at skrive til hende: ”Synes du ikke, vi har nok at se til i forvejen?” Bodil var ihærdig, og hjulpet af andre gode folk fik hun fortalt mig og ledelsen, at selvfølgelig skulle vi som kirkesamfund tage vare på de ting, som lå fra synoden, men det ville også være godt for os at handle missionalt sammen – og sammen med alle andre baptister i verden.

Evangeliet skal bæres ud – sammen

Bodil fik ret. Jeg kom hjem fra inspirationsdagen i april med fornyet håb om, at vi kan betyde noget for mennesker omkring os. Og at vi kan arbejde sammen om det på tværs af alle de andre forskelle, vi har. Mange kom hjem med inspiration til både som enkeltpersoner og som menighed at lægge en fornyet fokus på sammen at arbejde missionalt.

Det var en stor gave, og jeg håber, mange menigheder vil slutte sig til. I sidste ende er det vores største opgave – at bringe evangeliet ud i verden både til fjerne egne, men også hos os selv, og det kan vi kun gøre sammen.

Vi vandrer ad bibelstien i fællesskab

Vi vandrer nu ad bibelstien i fællesskab. Senere kommer der flere andre stier og andre emner til, men allerede nu oplever jeg det berigende. Når Laust og jeg læser i vores bibel sammen, så er det en fantastisk fornemmelse, at vi er mange om det. Der kan komme flere til – skynd jer, hvis I ikke er med.

Igen må vi sige, at et materiale som det udsendte med bibelapp, læseplaner, prædikentekster og et senere andagtsmateriale ikke laver sig selv. Vi har fået det som gave af Baptist World Alliance, – tak for det, men det skal i den grad tilpasses vores forhold. Jeg ved, der har været mange i gang og det er svært at takke enkeltvis, men jeg vil sige, at det er et kæmpe privilegium, at mennesker fra hele vores kirkesamfund har bakket op om dette projekt. Tak til jer alle.

Der stemmes og tælles (Foto: Gitte Elleby)

Der er brug for lokale bindeled

Vi mangler en enkelt ting for nuværende.

Projektet har kaldt det ambassadører – det dækker over en kontaktperson ude i menighederne – som vil være bindeled mellem den nationale gruppe og den enkelte menighed. Hvis du oplever, at det kunne være dig, så kom endelig i løbet af dagen og giv din interesse til kende, så vil vi prøve at samle op på det efter konferencen.

De svære spørgsmål ligger på bordet

Men vi har også stadig emner af intern art, som vi skal drage omsorg for – sammen. Nogle af de ting, som kom fra synoden og landskonferencen sidste år, ligger nu på vores dagsorden i dag. Det omhandler:

• Ordination og akkreditering
• Samtale- og samværspolitik
• Ny bidragsmodel

Og vores meget berømte eller måske berygtede pkt. 4C fra vores værdier, som vi nu håber at kunne indføje efter denne konference.

Den nye bidragsmodel kræver ændringer i vores vedtægter, så de er også på programmet i dag.

Alle forslagene vil blive motiveret i dag, så det vil jeg ikke sige så meget om. Jeg vil til gengæld gerne sige tak til jer, som har været sammen med os om at udarbejde forslagene.

Vi er en demokratisk forsamling, så vi ved ikke, hvad det ender med i dag, men skulle de blive forkastet, vil jeg stadig gerne berømme jer, der stillede op og ydede jeres kyndige bidrag. Jeg håber, vi også kan trække på vidende mennesker i vores kirkesamfund i fremtiden.

Robuste samtaler – og demokratisk ansvar

Ledelsen har op til denne landskonference brugt en ny metode, som jeg oplever, har været givende. Vi indbød til onlinemøder, hvor tre af de fire forslag blev motiveret og drøftet. I et politisk sprog vil jeg sige, at drøftelserne var robuste. Men selv om vi ikke alle var enige, så medtog ledelsen lærdom fra møderne. Vi har derfor udarbejdet et ændringsforslag til bidragsmodellen, som vi håber, mange kan følge.

Deltagerne sad tæt ved Landskonferencen (Foto: Gitte Elleby)

Et stævne for hele kirkesamfundet

Noget af det, som vi i ledelsen har talt mest om både formelt og uformelt i det nu afsluttede konferenceår, er et kommende sommerstævne eller noget, der ligner. I ledelsen er vi ret åbne over for, hvad det kunne være. Skal det stadig være i sommerferien, eller kan det ligge på et andet tidspunkt? Skal det være en uge, eller kan det f.eks. være fire dage?

Der er helt åbent for ideer og synspunkter, bortset fra, at vi i ledelsen er enige om, at stævnet skal være for alle aldersgrupper, og at hele vores kirkesamfund skal kunne se sig i det og føle sig velkomne.

Ledelsen lægger heller ikke skjul på, at vi finder det allervigtigst, at vi laver et arrangement, hvor særligt vores børn og unge får plads og derigennem knytter bånd, som skal bære vores næste generation frem i kirkesamfundet.

Uanset hvilket arrangement vi forhåbentlig ender med, så kræver det mange ressourcer – planlægningsmæssigt og praktisk, og vi har desværre oplevet, at ressourcerne ikke har været der i en periode. Hvis I sidder og tænker, at det kunne være en god arbejdsopgave at engagere sig i enten for den enkelte eller for en menighed, så vil vi uendeligt gerne høre fra jer, for vi håber meget, at det vil lykkes at skabe noget i 2028, men der skal folk til – mange endda.

Tak for arbejdet – og for fællesskabet

Som jeg startede med, har det været et meget arbejdsomt år. Jeg vil gerne takke ledelse og generalsekretær Bodil for jeres store arbejde. Jeg vil også gerne takke alle jer fra menighederne, som har fulgt med, kommet med input og ændringsforslag samt har deltaget i vores onlinemøder.

Der skal bruges mange stole, når knap 200 både skal samtale og spise. Værterne fra Lai Baptist Church sørgede godt for deltagerne (Foto: Gitte Elleby)

Kongregationalisme, når det er bedst

Jeg oplever, at det allerbedste fra vores kirkesamfund virkelig har været i spil i det forløbne år. Vi har som ledelse fulgt den procesplan, som I har givet os. I har som menigheder fulgt med og givet rigtig mange indspark til vores overvejelser.

Vi har lyttet og lært og overvejet det hele, og det har givet nye vinkler og nye drøftelser. Det er kongregationalisme, når det er bedst. Jeg er dybt taknemmelig for jeres medvirken og engagement.

I det nye år ser vi ind i nye arbejdsopgaver, som jeg vil sige mere om, når vi kommer til ledelsens procesplan.

Når byrden bliver tung

Det kan godt være, vi nedsætter tempoet lidt, fordi det især for generalsekretæren og de fra ledelsen, som er i arbejde, har været lidt voldsomt. Bodil har især båret en stor byrde. Hun er ikke med i dag, fordi byrden for alle mennesker kan blive for tung og svær – så vi håber, lidt hvile giver hende kræfter til at komme snart tilbage.

Mangfoldighed med indbyrdes kærlighed

Der er dog en ting, som jeg håber kan bringes fra den nuværende ledelse til den næste, og det er, at vi – trods teologiske og kulturelle forskelle – altid har kunnet tale med hinanden med tryghed og åbenhed. Selv når vi har sagt ting, som aldrig har nogen gang på jord, eller som har udtrykt forbigående frustration eller måske endog sorg eller vrede, har vi haft en gensidig kærlighed og respekt, så vi har kunnet bære hinanden og bære over med hinanden. Det håber jeg fortsætter i det nye konferenceår.

Og jeg håber også, at det vil være gældende for BaptistKirken både nationalt og lokalt. Vi bliver aldrig ens og skal ikke være det. Vores kirkesamfund er kendetegnet ved stor mangfoldighed, men skal også være kendetegnet ved indbyrdes kærlighed. BaptistKirkens menigheder og medlemmer er ikke en ens masse, men formår at arbejde sammen i enighed om det væsentlige – at bringe evangeliet ud og være i tjeneste for næsten både nær og fjern.

Et nyt bud: Elsk hinanden

Jesus sagde: ”Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden.  Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.”

Det er ikke kun et bud til disciplene, men også til os.

Lad os bede om, at Jesus vil give os velsignelse til alle i vores kirkesamfund – ledelse, udvalg, menigheder og enkeltpersoner, og lad os alle huske det offer, han gav til vores liv, og løftet om at være med os alle dage indtil verdens ende.