Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Forrige indlæg:
Mental oprustning

Torsdagstanke

Mental oprustning

Åndelig oprustning har været et samtaleemne i længere tid i flere sammenhænge – også kirkelige. Jeg havde det selv som tema i min torsdagstanke sidste år som sluttede: ”Jeg er dog ikke glad for det militære sprogbrug. Hvordan kan vi styrke en vedvarende åndelig dannelse i Danmark – og gerne efter Jesu forbillede?” Siden er jeg ikke helt så afvisende overfor udtrykket, og bl.a. Ida Auken understregede dets styrke på Folkemødet i juni i år. Jo, vi har brug for en åndelig oprustning – med plads til Jesus!

Nu er så Styrelsen for Samfundssikkerhed og Psykiatrifonden kommet med syv konkrete råd til at styrke den mentale trivsel i en urolig verden, hvor krig, naturkatastrofer og ulykker fylder. De er relevante – også i kirkelige sammenhænge. De falder i god tråd med et sundt kristenliv – hvor Jesus har sin plads!

De lyder:

  • Accepter bekymringer og begræns dem
  • Ret opmærksomheden mod det, du kan påvirke
  • Hold fast i rutiner, søvn, kost og motion
  • Begræns nyhedsstrømmen
  • Plej dine relationer
  • Gør noget, der giver mening
  • Vær god ved dig selv

Hvor er Jesus i din mentale og åndelige oprustning?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Giv din mening til kende