Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:
Åbn lyd i nyt vindueRelationer er vigtige på mange områder. Det gælder for os alle fra familien og arbejdet til Livets Gud. Men det gælder også lokale menigheder og kirkesamfund. Derfor sætter baptist.dk fokus på de internationale relationer, vi vinder på at være en del af som kirkesamfund. Det koster penge, men de kommer mange gange igen som inspiration til missionsarbejdet.
Her følger omtale af vores vigtigste fem relationer, anført i kronologisk rækkefølge. To af dem er fællesskaber af baptister, de tre andre er i dag brede økumeniske fællesskaber. Vi var med fra begyndelsen ved stiftelsen af dem alle.
1846: Evangelisk Alliance, EA
Stiftet i London, hvor Julius Købner præsenterede os. Lokale fællesskaber af kristne samles for at bede – primært i EA’s bedeuge i januar måned.[1]
Læs artiklen “Europæisk netværk giver inspiration til arbejdet blandt flygtninge”.
1905: Baptisternes Verdensalliance, BWA
Stiftet i London, hvor P. Olsen repræsenterede os. Én af verdens ældste kirkefamilier. Relationer opbygges for at arbejde med fred og retfærdighed, religionsfrihed, nødhjælp og evangelisation.[2]
Læs artiklerne “Støtte til flygtninge fra Myanmar“, “Kirken i Afrika vokser eksplosivt” og “Ufrivilligt sendt ud i verden“.
1948: Kirkernes Verdensråd, WCC
Stiftet i Amsterdam ti år senere end planlagt pga. krigen. Johs. Nørgaard og Fr. Bredahl Petersen repræsenterede os. Arbejdet er alsidigt. Rådet er forum for refleksion, bøn, samtale og handling.[3]
Læs artiklen “Kirkernes Verdensråd“.
1948: Europæisk baptistsamarbejde, EBF
Stiftet i Rüschlikon, Schweiz, som et fællesråd for at genrejse baptisternes missionsarbejde og en fælles teologisk uddannelse efter 2. verdenskrig. Fr. Bredahl Petersen var én af arkitekterne.[4]
Læs artiklen “Håb midt i tårer – indtryk fra Ukraine“.
1959: Den europæiske Kirkekonference, KEK
Stiftet på Nyborg Strand for at bygge bro over jerntæppet i Europa, hvor Johs. Nørgaard repræsenterede os. Arbejder bl.a. med at sikre rettigheder for mindretalskirker, der lever uden frihed og sikkerhed.[5]
Læs artiklen “En europæisk vagthund og ven“.
Vi siger, at ’Intet menneske er en ø’. Det samme gælder kristne kirker, hvor vi bør stå sammen om at opfylde Jesus’ bøn om, at ”de alle må være ét … for at verden skal tro”.[6]
[1] http://www.evangeliskalliance.dk/
[3] https://www.interchurch.dk/nationalt-og-globalt/kirkernes-verdensraad
[6] Johannes Evangeliet, kap 17, vers 21.
Giv din mening til kende