Lyt til artiklen her:
Åbn lyd i nyt vindueDet er en mørk og råkold november-aften på Amager, men på øverste etage i ’præsteboligen’ i Lærdalsgade er både stemningen og teen varm. Købnerkirkens netværksgruppe ’Strikkeklubben’ er samlet. Det sker én onsdag aften om måneden og initiativtagerne – Carla og Amanda – som også er beboere i den ’præstebolig’, som pt. er udlejet som ungdoms’kollektiv’ – må afbryde den livlige snak om sofabordet for at sætte gang i aftenens mere styrede samtale med spørgsmålet: ”Har du tænkt over din begravelse?”
Strik med et større formål
Der er ikke noget nyt i at mødes i et kirkefællesskab omkring håndarbejde. Det husker jeg selv, at kvindekredsen gjorde i min egen barndom. Men Strikkeklubben er netop ikke kvindekredsen – det er en netværksgruppe med følgende beskrivelse:
I “STRIKKEKLUBBEN” mødes vi og deler glæden ved håndarbejde, mens vi sammen prøver at blive klogere på livet, troen og alt det, som undrer os. Vi mødes på tværs af alder og livssituation, for at lade os inspirere af hinandens levede liv, opmuntre af gode fortællinger og spejle os i alt det, vi har til fælles. Så lige meget om livet slår knuder, eller om du har hæftet alle ender, er du mere end velkommen til at tage del i vores fællesskab, hvor vi ikke garanterer facit og endelige svar, men ærlige snakke og godt selskab.”
Usædvanligt stort aldersspænd
Strik og håndarbejde er moderne og udbredt i alle aldersgrupper. Derfor har Strikkeklubben også ramt et uvant stort aldersspænd fra 20’erne til 70’erne – dog indtil videre primært kvinder. Aldersspredningen hindrer ingenlunde en åbenhjertig og fri omgangstone, hvor der er plads til både tro, tvivl og undren. Denne aften undres vi sammen over lignelsen om de ti brudepiger, mens kliklyden fra strikkepindene danner bagtæppe – også for stilheden og eftertænksomheden.
”Det giver noget helt særligt med så mange forskellige inputs på tværs af alder,” fortæller én af deltagerne på spørgsmålet om, hvad Strikkeklubben kan bidrage til i et menighedsfællesskab. ”Det er et dejligt fællesskab med nogen, som er et andet sted i livet end én selv.”
Plads til stilhed og refleksion
Rammen med håndarbejde fremhæves især for muligheden for at være stille sammen, uden at det er akavet. ”Det er lettere at blive i samtalen og man kan byde ind, som man vil,” nævner en strikker. En anden fortsætter: ”Det er ikke helt så intenst at tale om de store ting, når man samtidig sidder med noget i hænderne. Man kan også bare være stille.”
”Det er en anden måde og en anden gruppe at dele liv med end andre netværksgrupper.”
De unge tog initiativet
Det, at mødes på tværs at generationer og sædvanlige aldersskel – men med fællesskabet i troen og håndarbejdet – fremhæves igen og igen. Carla og Amanda, som har taget initiativ til Strikkeklubben, er selv de yngste deltagere i gruppen. Til hver gang har de forberedt et lille oplæg, som samtalen tager sit udgangspunkt i. Men uden et facit: ”Vi mødes for at undres sammen. Her er plads til de modige og svære spørgsmål og alle tolkninger er velkomne. Der er en stor tryghed i fællesskabet her.”
En livgivende cocktail
Grin og humor er der heller ikke mangel på i Strikkeklubben, og på tværs af generationer deles både muntre bemærkninger, omsorgsfulde opmuntringer og tips til særligt udfordrende strikkeopskrifter. Efter et par timer af denne livgivende cocktail er det tid at pakke håndarbejdet sammen og begive sig ud i den blæsende november-aften, tanket op af nye indsigter og varmt fællesskab.
Strikkeklubben i Købnerkirken har været til inspiration for et lignende fælleskab: Strikkefællesskabet i Baptistkirken Nørresundby|Vodskov. Læs mere om det her.
Tak til dig, Signe Lund Christensen, for en fin beskrivelse af, hvordan strikketøj kan hjælpe samtalen om de svære emner i livet.