Henning Olsen
Født 11.06.1943
Studier i Tølløse 1968-70 og IBTS 1975-77
Tjeneste i Sømandsmissionen San Francisco 1970-74
Menigheder: Vrå-Brønderslev 1977-87; Esbjerg 1993-97; Østervrå/Kirken KCV 1999ff
Døde 21.10.2026
Henning, der er født og opvokset i København, har hele sit voksenliv brændt for at udbrede evangeliet. Det gjorde han både som sømandspræst i San Fransisco, forstander for menigheden i Vrå/Brønderslev, i Esbjerg og senest som præst og evangelist i Kirken i Kulturcenter Vendsyssel. I Baptistkirken i Danmark var Henning først ungdomspræst og sekretær og senere introducerede han mange menigheder til begrebet: ”Meditations- og sindsrogudstjenester”.
Da Henning kom hjem fra San Fransisco, blev han gift med Ruth Olsen, der kommer fra Tårs, og sammen har de fået to børn, Søren og Trine. Børnene blev født, mens Ruth og Henning var præstepar i Vrå/Brønderslev.
Efter sin pensionering var Henning stadig aktiv med mange ting. Blandt andet var han flere gange i Burundi og undervise på præsteskolen i Rubura. Og han var på besøg hos Lone og Winterford Barua på Papua New Guinea.
Privat har han også rejst meget. Han har været på mange undervisningsforløb flere steder i verden, endda i et fængsel i Sverige! Men især USA er besøgt et utal af gange.
For omkring 10 år siden blev Henning ramt af en hjerneblødning, men selv om det satte ham noget i stå, så stoppede det ham ikke. Han beholdt sin humoristiske tilgang til livet. Og han fik også lov til at tage flere ture til USA efterfølgende, ligesom han kom trofast i kirken, indtil kræfterne slap op.
Æret være Henning Olsens minde iblandt os!
Bisættelsen finder sted i Kirken i Kulturcenter Vendsyssel, Sæsing fredag d. 30. oktober 2026 kl. 14.00.


Jeg har kendt Henning i mange år, som en glødende og engageret evangelist – med stor humoristisk sans, Og jeg sender min varmeste medfølelse og kondolence, i taknemlighed til Vor Herre for at en trofast forkæmper af Evangeliet er kommet hjem. Mkh fra Ole E.