Der er meget fokus på affaldssortering i dagens Danmark. Jeg er en af dem, der går meget op i det og har svært ved at forstå andres skepsis og manglende evne til at skelne mellem forskellige typer af “ressourcer”.
I søndags blev jeg provokeret af en prædiken om splinten og bjælken (Luk 6, 37-42), hvor klimatosser blev hængt lidt ud for at være dømmende i forhold til andres adfærd; og dét i en ellers på mange måder frisindet tid.
Det var en sund provokation, selvom jeg tog mig selv i at rationalisere over de ting, som jeg selv gør og undgår, der efter egen mening giver mig mere splint end bjælke i øjet. Men jeg må alligevel modvilligt tage budskabet til mig.
Måske bør vi fokusere mere på det, som bliver os tildelt, end det som vi skal afgive som affald: Vores tid, vores penge? Bruger vi vores ressourcer fornuftigt, inden de er brugt op? Og er balancen mellem arbejde og fritid, som den bør være?
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende