Det var med sommerfugle i maven, at jeg skulle lave et interview med generalsekretær for Kirkernes Europæiske Konference (KEK), Jørgen Skov Sørensen, som til dagligt sidder på sekretariatets hovedkontor i Bruxelles, lige overfor EU-kommissionen.
Jørgen Skov Sørensen, Generalsekretær i Den Euroæiske Kirkekonference (Foto: Albin Hillert / CEC)
Jørgen Skov Sørensen er tidligere generalsekretær for Danmission, tidligere sekretariatschef i Folkekirkens mellemkirkelige Råd og han har været en vigtig stemme i fx Kristeligt Dagblad og Folkekirkens Nødhjælp. Jørgen Skov Sørensen har adskillige uddannelser bag sig, herunder en ph.d.-grad fra Birmingham Universitet (UK) og en cand.theol. fra Aarhus Universitet med fokus på økumeni, og så taler han flere end fem sprog, inklusive mandarin-kinesisk.
Nervøsitet inden interview
Det var ikke kun Jørgen Skov Sørensens imponerende CV og professionelle relation til både EU-politikere og kirkeledere over hele Europa, der gav god grund til, at jeg var nervøs. Jeg vidste ikke særlig meget om KEK og 60’ernes økumeniske rødder på Nyborg Strand før for nylig. Heldigvis er den snart 60-årige Jørgen Skov Sørensen fra Kolding, yderst imødekommende og nede på jorden at tale med. Og vi nåede meget omkring KEK’s nuværende situation på en halv time.
Så hvis du, som jeg, kun lige er begyndt at stifte kendskab med KEK og organisationens arbejde og nye økumeniske og politiske freds- og forsonings projekter i Europa, kan følgende interview måske hjælpe dig på vej.
I forbindelse med et nummer (baptist.dk nr. 4/23) om BaptistKirkens europæiske og internationale samarbejdspartnere har baptist.dk udgivet flere artikler om KEK (se fx “Kirkerne i Europa vil skabe en fælles fremtid” og “En europæisk vagthund og ven)
Kirkernes Europæiske Konference
Den fællesskabsånd, der søgte fredens vej i 1960’erne, skabte blandt andet den økumeniske græsrodsbevægelse, som i dag hedder Kirkernes Europæiske Konference (KEK). Siden 2020 har en dansk generalsekretær, Jørgen Skov Sørensen, arbejdet for at fokusere indsatsen i en presset tid.
Gennemgribende forandring af KEK
Du blev generalsekretær under Corona-pandemien i 2020 og lancerede en form for revitaliseringsproces for KEK i 2021. Hvordan var det?
KEK var meget ufokuseret, da jeg kom til posten. Der er 113 medlemmer med 113 meninger om alting. Og vi bliver formentlig 114 snart, med en af de to ukrainsk-ortodokse kirker på vej ind. Men vi har kun to en halv programmedarbejder og begrænsede økonomiske ressourcer. Derfor var det vigtigt for mig at facilitere en prioritering af vores indsatsområder, og holde det inden for økonomien. Og det kan være en udfordring, når de små medlemmer ønsker, at KEK kan hjælpe dem med at udføre de projekter, som de ikke selv har råd til, og når de store, velfungerende medlemmer ønsker, at KEK skal tage udgangspunkt i det, som de selv gør.
Det lyder fuldstændigt ligesom baptister i Danmark! Så hvordan gjorde du?
Man skal huske, at KEK ikke kun er en organisation, der arbejder med politiske beslutninger og forsøger at præge den politiske debat i Europa. Vi er også teologisk funderet. Kirkemedlemmerne ejer organisationen, og vi skal dermed have en teologisk refleksion med ind over vores beslutninger. Og samtidig har KEK en noget omfattende struktur og behandlingsproces, før beslutninger kan træffes og implementeres. Men det som alle medlemmerne har til fælles, er ønsket om, at Guds vilje kommer til udtryk i vores arbejde. For eksempel har vi siden 2021 arbejdet bevidst med en strategi, vi kalder ’Call and Witness’ (oversættelse: Kald og vidnesbyrd).
KEK’s generalforsamling i Tallin i juni 2023 (Foto Christian Sofussen)
Tre vigtige fokusområder
Så Gud er vejviseren og vedtægterne er rammen, men hvordan fandt du de fokusområder, som KEK skulle prioritere, efter du trådte til?
Vi er en organisation, der repræsenterer teologiske holdninger fra både nord, syd, øst og vest i Europa indenfor de store protestantiske, ortodokse og anglikanske traditioner, samt rigtig mange mindretalskirker. Selv om de forskellige teologiske holdninger kan spille ind til tider i forhold til ønsker om, hvor vi sætter ind, og til hvem, der ønsker at blive medlem eller forlade fællesskabet, er det den økumeniske tråd, der helst skal pege os ind på, hvilke fokusområder, vi skal arbejde med.
…vi arbejder bredt med EU-politik for at sikre religionsfrihed og forebygge forfølgelse af religiøse mindretalsbefolkninger.
Så vi arbejder bredt med EU-politik for at sikre religionsfrihed og forebygge forfølgelse af religiøse mindretalsbefolkninger. Og vi går også ind lokalt med nationale regeringer og kirkeledere i områder, hvor der er konflikter, når nogle af vores medlemskirker beder os om det. Men vi arbejder ikke direkte med fx flygtninge. Det overlader vi til specialiserede, kirkelige organisationer i Europa.
Vi har tre fokusområder, som ligger i tråd med vores oprindelige mission:
- At fremme fred, retfærdighed og forsoning i Europa
- At styrke det økumeniske fællesskab og fremme kirkens mission
- At støtte kirkernes stemmer i Europa og i europæiske institutioner.
Vi sørger for at inddrage vores 113 – snart 114 – medlemskirker og vores mange samarbejdspartnere, som også omfatter et tæt samarbejde med den romersk-katolsk kirke og dens ledere, da de ikke er medlem hos os. Men vi har en meget tæt relation. Det samme gælder EBF [European Baptist Federation].
KEK’s primære projekter
Kan du komme med nogle eksempler på KEK’s primære projekter?
Som nævnt har vi en vigtig dialog med EU-institutionerne, og den har været beskyttet siden 2007 under Lissabontraktaten. Et af vores mest kritiske mål for tiden er at få stoppet blokaden i det kriseramte Nagorno-Karabakh område, hvor mange civile lider. Indenfor vores økumeniske mission er vi ved at evaluere på de mål, vi fik sat med Charta Œcumenica, som skulle fremme forståelse kirkerne imellem, især omkring dåb og tværkirkelige ægteskaber. Situationen i Ukraine har selvfølgelig også givet os nye udfordringer. Det er ikke muligt for os at skabe fred i landet. Men vi kan arbejde med forsoning, og det ledte os frem til projektet ’Pathways to Peace’ (oversættelse: Veje til fred).[1]
KEK’s generalforsamling i Tallin i junii 2023: Den anglikanske biskop Rowan Williams (lvenstre), Erik Fink (højre). Foto: Ulf Tjärnström/CEC
KEK arbejdede også mod tvangsoversættelse af prædikener
Jeg kan forstå, at KEK også har spillet en vigtig rolle i forhold til at få den danske regering til at droppe deres planer om tvangsoversættelse af prædikener. Valgte du at gå ind i den konflikt, fordi du er dansker?
Jeg holder selvfølgelig øje med de danske medier, men vi blev faktisk kontaktet af den tyske mindretalskirke i Sønderjylland. Det var i den forbindelse, at vi blandede os. Baptisterne i Danmark måtte også have haft problemer med det lovforslag, fordi I har mange migrantmenigheder?
Ja, det havde vi, og jeg ved at vores dygtige folk kæmpede imod. Men vil det sige, at Baptistkirken i Danmark ikke selv kontaktede KEK eller gik sammen med jer i den kamp?
Ikke så vidt jeg ved. Men det kunne de sagtens have gjort. I er et vigtigt medlem for os, fordi I er en mindretalskirke. De danske baptister og Folkekirken stod meget tæt i starten af den økumeniske bevægelse og i forbindelse med at få etableret KEK på Nyborg Strand. Flere baptister deltog, bland andet var Ebbe Holm ’steward’ på M/S Bornholm, da nogle Østeuropæiske kirkeledere ikke kunne få visum i Danmark, så mødet blev flyttet til Østersøen. Jeg ved, han har mange gode historier fra dengang.
Det er meget vigtigt for KEK, at mindretalskirkerne er aktive medspillere.
BaptistKirken har været savnet
Jeg ved, at BaptistKirken har fået en ny repræsentant i år, Christian Sofussen, og at vi har været lidt stille i forhold til KEK i en del år. Har vi været savnet?
Ja, det ville jeg mene. Folkekirken og BaptistKirken har efterhånden et meget stærkt samarbejde, men som flertalskirke har Folkekirken også en betydelig stemme. Generelt har de store kirkesamfund meget at sige, hvis ikke de små sikrer deres indflydelse i KEK’s sammenhæng. Det er meget vigtigt for KEK, at mindretalskirkerne er aktive medspillere. De bringer et andet og meget vigtigt perspektiv ind, især når en af vores historiske roller ikke kun har været at sikre den religiøse stemme i et sekulært Europa, men især stemmerne fra mindretalskirker.
[1] Conference of European Churches. ‘What We Do”. https://ceceurope.org/what-we-do/
Andre artikler om KEK på baptist.dk
Kirkerne i Europa vil skabe en fælles fremtid
En europæisk vagthund og ven
Giv din mening til kende