Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Kan man kæmpe sig til fred?

Kan man kæmpe sig til fred?

Kristentro og fred hører sammen. Roden dertil er Jesus' tale om at elske både naboen og fjenden.

Baptistteologen Glen Stassen var én af de første, der præsenterede tanken om ’en retfærdig fred’ her i landet. Det skete ved Kirkedagene i Aalborg i 2013.

Hvordan forholder vi os til krig og fred, hvis vi tror på evangeliet? Det har kristne ofte diskuteret. Nu er det aktuelt igen – tæt på. Hvad mente baptister før og under 2. verdenskrig, da der var tvungen værnepligt for mænd?

Kan kristne bære våben?

Nogle svarer Nej og tager straffen for civil ulydighed. De peger på, at Jesus er Fredsfyrsten[1], der vil fred på jord. Det gjorde de første kristne.[2] Andre svarer Ja og peger på, at kristne i 300-tallet begyndte at tale om ’retfærdig krig’ – dvs. en forsvarskrig, der skal sikre freden.[3] Atter andre fører ’hellig krig’, hvor man aggressivt kæmper for Gud og knuser andres frihed.[4] Den form for krig kender vi fra Det Gamle Testamente, og den forsvares i dag af fx islamister. Den er også kendt i kirkens historie, men ifølge Jesus skal fjender elskes – aldrig slås ihjel.[5]

Ung baptist i 1930’erne

Efter 1. verdenskrig valgte Danmark at være neutralt; det nye Folkeforbund arbejdede for afrustning, og kristne ledere vendte ryggen til al krig for at sikre fred og retfærd. En af vores præster skrev: I evangeliets lys er krig en handling imod Guds vilje. Her fornægtes kærligheden, friheden forsvinder og giftgas erstatter ånd: ’Kristne kan ikke nøjes med at bede; vi må handle! Alle kristne må nægte militærtjeneste. Det betyder lidelse, men også fredsfyrstens sejr!’[6]

En anden baptistpræst tilbagesendte sin indkaldelse fra Forsvarsministeriet med bud om, at han ikke ville bøje sig for den militære lov. Han skrev: ’Krig og kærlighed kan ikke forenes. Vi må sætte alt ind på dét, vi tror på!’. Sagen endte med en bøde og ’14 Dages simpelt Fængsel på sædvanlig Fangekost’. Det skabte en bølge af unge militærnægtere, der blev fremhævet som ’Guttermænd’.

Kristne kan kun vise vej ved at fordømme al militarisme.

I 1935 sendte unge baptister en ’Resolution til den danske Regering’. De mente, at tilslutningen til Folkeforbundet betød, at ’militærstyrker udover et tilstrækkeligt indenrigs ordenspoliti’ var overflødige. Danskerne burde være et ’eksempel for andre nationer på tillidsfuld ned- og afrustning’. Kristne kan kun vise vej ved at fordømme al militarisme.

Ung baptist i 1940’erne

Den 9. april 1940 rykkede fjenden ind i landet, og talen om militærnægtelse ebbede ud. Unge gik andre veje. Mange fulgte resolutionen fra 1935 og uddannede sig til politibetjente. Da nazisterne anholdt politiet, blev tre unge baptist-betjente mført til tyske KZ-lejre. Andre ’gik under jorden’ og sluttede sig til modstandsbevægelsen, hvor flere allerede var aktive.

Nu skulle freden sikres ved en human indsats og med retfærdighed.

Men nogle arbejdede for tyskerne, og få valgte at kæmpe med tyskerne på Østfronten. De fleste aktive kvinder og mænd hjalp dog tyskernes ofre. Under krigen var det jøderne. Efter krigen gjaldt det flygtninge og nøden i landene omkring os. Nu skulle freden sikres ved en human indsats og med retfærdighed[7].

Baptister i dag – hvad gør vi?

Bent Hylleberg

  • tidligere præst, rektor ved Baptistkirkens Teologiske Seminarium og formand for BaptistKirken
  • har udgivet bøger om danske baptisters historie, senest Dansk baptisme og tysk nazisme, 2021

Den danske neutralitetspolitik varede indtil 1949. Vi glædede os i 1945 over, at vi tilsluttede os De forenede Nationer. Anderledes forholdt det sig i 1949, da vi blev medlem af NATO, selv om det var en forsvarsalliance. Nu hed det: ’Vor sikkerhed består ikke i politiske alliancer, men i Gud! Vi vil adlyde Skriftens ord og bede for alle i ansvarlig stilling. Men vi vil ikke underkaste os noget eller nogen, som strider mod vor eneste retmæssige Herre, Jesus Kristus, vor frelser i liv og død’[8].

Hvordan sikrer vi bedst freden i dag? Drøfter vi det? Måske sker det bedst – i relation til vores kristne tro – ved at investere i ’retfærdig fred’?[9]

Læs også artiklen “Kuf-far og -mor for soldaterne”.


[1] Esajas’ bog kap. 9, vers 6 og Matthæusevangeliet kap. 5, vers 9

[2] Se Ole Lundegaards artikel i blad nr. 4, 2019: https://baptist.dk/jesus-fredens-fyrste/

[3] https://denstoredanske.lex.dk/krig

[4] https://teol.ku.dk/formidling/Gymnasieskolen/hellig_krig/

[5] Se Kirsten Nielsens artikel i blad nr. 3, 2017: https://baptist.dk/haevn-straf-og-fjendekaerlighed/

[6] Se Dansk baptisme og tysk nazisme til 1930’erne s. 38ff

[7] Se samme s. 71ff, 90ff, 124ff og 159ff

[8] Om FN og NATO, se samme s. 192ff

[9] https://mogenssmogensen.wordpress.com/2013/05/10/fra-retfaerdig-krig-til-retfaerdig-fred/

Giv din mening til kende