Jeg drømmer om den fler-generationelle menighed, som blomstrer og stortrives. Hvor det at være sammen fra alle generationer glæder og beriger alle aldre.
Hvor det er “os” og “vi” mere end “jeg” og “mit”. Hvor den 6-årige Ida lærer af den 90-årige Gerda, og den 85-årige Oluf lærer af den 10-årige Frederik.
Jeg drømmer om en menighed, hvor de unge vil synge med på de gamles lovsang. Og hvor de unges tilbedelse er attraktiv for de gamle. Hvor de unges iver, begejstring og stil hyldes af de gamle. Hvor de gamles visdom og erfaring efterspørges af de unge. Hvor den unge vin og de gamle vinsække både fylder og rummer hinanden.
Egil Svartdahl har skrevet en fantastisk bog om emnet. Han skriver (på norsk): “Jeg har prøvet og feilet. Metoder og strategier har kommet og gått, men jeg har prøvd å holde fast på målet: å bygge en fler-generasjonsmenighet som ikke går fra krise til krise, men lever i kontinuerlig vekst og utvikling.” (Egil Svartdahl, “Gi det videre”, 2014, Hermon Forlag AS).
Jeg deler hans drøm!
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende