Corona-effekten

Topbilledet er fra optagelse af online-gudstjeneste med Jan Kornholt i Købnerkirken.
Foto Bent L. Hansen

Fire dage efter 11. marts havde de første baptistmenigheder oprettet en YouTube-kanal og sendt deres første digitale gudstjeneste. Mere eller mindre behjælpeligt.

I de godt to måneder, der gik, før det igen blev tilladt at holde gudstjenester i kirkerne, blev der gjort mange erfaringer. Gudstjenester blev optaget på forhånd og lagt på nettet søndag. Der var andre, der lavede live-udsendelser, og ovenikøbet begyndte at kommunikere med seerne.

Der har været afholdt kirkekaffe på Zoom (en digital mødeplads), bibelsamtaler, teenagemøder, børnekirke og et hav af møder. Måske kirkebygningerne var lukkede, men det var kirkerne ikke.

De mange online gudstjenester har betydet, at man har kunnet surfe rundt og nå mere end én gudstjeneste hver søndag.

”Kirke er mere end møder og bygningen”, slår Lasse Åbom, baptistpræst i Aarhus, fast. Han blev positivt overrasket over, hvor mange der ville følge med i hans aften-bibel-snakke, som egentlig kun var tænkt til påsken. ”Men det fortsætter vist”. Der er af og til 100 deltagere.

Surfe gudstjenester

Efter et par uger med digitale gudstjenester valgte Baptistkirken Bornholm at invitere til andagt i kirkens gård. ”Vi trængte til at se hinanden. Også selvom det kun var ti ad gangen,” siger menighedens præst Lone Møller-Hansen. Her valgte man i stedet at lægge små refleksioner fra menighedens medlemmer på YouTube.

Corona-erfaringer

Tavle og kridt
I Aarhus satte vi en tavle og kridt op ved kirken. Her kunne folk i nabolaget skrive, hvad vi skulle bede for: ”Det gav os en kontakt til lokalsamfundet, som vi ikke havde før.”
Lasse Åbom

På tvungen retræte
”Vi har skullet forholde os til os selv. Vi har mange ensomme i menigheden. Vi har skullet lære at bruge tiden til refleksion.”
Rune Funch, Lyngby

Modsætninger
”De introverte trives. De ekstroverte synes, det er frygtelig hårdt. Vi to præster er diametralt modsatte.”
Ole Lundegaard om sig selv og Bodil Højbak Møller, Herlev

Telefonopkaldene
”Vi er en meget blufærdig menighed, men telefonsamtalerne har givet hul igennem. Vi beder for hinanden og har også bedt for folk i telefonen.”
Lasse Åbom, Aarhus

De små fællesskaber
”Vi har opdaget menighedens styrker. Der er masser af småt liv, der fungerer uden at blive organiseret. Alle i menigheden har haft tæt kontakt til 3-4-5 personer. Det inkluderer dem, der ikke har netadgang.”
Anders Hyldgård, Pandrup

Digital læring
”Det tager tid at lære at bruge de digitale muligheder. Den tid havde vi aldrig i hverdagen. Nu var vi tvunget til at tænke i det og fik samtidig tiden til det. Det var en god kombination.”
Lasse Åbom, Aarhus

Omstillingsparathed
”Det er nok ikke sidste gang kloden bliver ramt af noget uforudsigeligt. Det har været en læring i omstillingsparathed. Vi skal ikke bygge noget op, der er for organisatorisk tungt, så vi ikke kan navigere, når vilkårene ændrer sig.”
Jakob Vagner, Roskilde

En sidegevinst
”En af vores nepalesere var hjemsendt og brugte tiden på at ringe rundt til hele verden og holde online-gudstjenester. Han var meget glad! Det kan han ikke til hverdag pga. tidsforskellene. Det var en sidegevinst.”
Bente Højris Pedersen, Brovst

De mange online gudstjenester har betydet, at man har kunnet surfe rundt og nå mere end én gudstjeneste hver søndag. I nattøj – og man kunne gå, når man syntes, det blev kedeligt, uden at nogen så skævt til én. Måske det øger sammenhængskraften i vores kirkesamfund?

Ole Lundegaard har ringet til alle Korskirkens medlemmer og her fundet nogle, som er flyttet langt væk og som sætter stor pris på online-gudstjenesterne: ”Så det skal vi blive ved med”, konkluderer han.

Kontakt til nye

”Vi har fået kontakt til 15-20 nye mennesker igennem vores online gudstjenester. Nu er udfordringen, at vi skal prøve at inkludere dem i menighedens liv”, siger Jakob Vagner fra Roskilde Baptistkirke.

”Vi fortsætter også med streaming”, siger Lars Midtgaard fra Bethelkirken i Aalborg. ”Det kan noget. VI, der er vant til at komme, vil have den ægte vare. Men streaming er en 1. date med kirken. Ufarligt og uforpligtende.”

Pæn afstand. Kirkekaffe efter bilorienteringsløb om påsken i Sæsing.

Anders Hyldgård fra Pandrup supplerer: ”Erfaringen er, at det første, der skal fungere i en kirke, er en hjemmeside. Det er hér, man finder kirken. De skal snuse lidt, før de kigger indenfor. Vi er vågnet op. Men vi skal afveje, hvor meget energi, vi skal lægge i det, hvis det kun bliver brugt i begrænset omfang.”

Også i Roskilde har de gjort erfaringer: ”Vores opsætning bliver fast, så det er enkelt.” I Aalborg foretog man en ekstra indsamling til udstyr, så kvaliteten er i orden.

Med eller uden sang

Både Rune Funch fra Lyngby og Jakob Vagner understreger, hvor vigtig fællessangen er. ”Vi erfarede i søndags (24. maj), hvor meget fællessangen betyder for os”, siger Rune Funch. ”Jeg tror i bund og grund, at det, vi synger, er vigtigere end det, vi prædiker”, supplerer Jakob Vagner.

I Pandrup holdt de gudstjeneste uden at synge sammen – for de kunne ikke holde to meters afstand, som det var påkrævet: ”Det gik fint. Der var tre, der ledte i bøn, og to, der fortalte, da ordet blev givet frit. Sådan set var det bedste ved gudstjenesten, at vi kunne bede sammen og dele liv med hinanden. Fællesskabet kan noget. Vi har noget at byde ind med, når vi er sammen. Det er noget helt andet end at sidde hver for sig”, forklarer Anders Hyldgård.

Taberne i den digitale kirke er oplagt dem, der ikke er på nettet.

Taberne

Taberne i den digitale kirke er oplagt dem, der ikke er på nettet. Bente Højris fra Brovst fortæller fra en menighed, der primært består af ældre danskere og unge nepalesere: ”Vores menighed er ikke til online. Men vi har haft telefonkontakt til mange, sendt nyhedsbrev, og dem, der ikke er på mail, har fået det leveret til døren.”