Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
My Country Wept – Mit land græd

My Country Wept – Mit land græd

Til gudstjeneste i en international menighed i Bujumbura i Burundi fik jeg anbefalet en spændende bog om et af menighedens medlemmer. Jeg læste den gribende beretning i flyet på vej hjem om en flygtnings oplevelser fra 1993 og fremefter. Trods barske oplevelser ender historien godt. Theodore Mbazumutima er i dag leder af en kirkelig NGO i Burundi, der hjælper udsatte grupper i samfundet.

‘My Country Wept’
er skrevet af Jess Komanapalli
Authentic Media 2018
ISBN: 978-178078-464-9
Bogen kan købes hos Morten
Kofoed, kr. 100,-

Burundi har gennem historien oplevet gentagne massakrer og drab i stort antal. I 1972 og igen i 1993 blev mange dræbt. Folkemordet i Burundi har langt fra fået samme omtale som nabolandet Rwandas i 1994.
Bogen tager sin begyndelse sidst i 1993, hvor titusindvis af burundiere – tutsier og især hutuer – blev dræbt i kølvandet på drabet af hutu-præsidenten Ndadaye. Bogens hovedperson, Theo, måtte flygte over hals og hoved, da han som studerende hutu, var mål for militærets drab.

Theos flugt til Tanzania

På sin flugt til Tanzania oplevede Theo, hvordan Gud var med ham, men også at hans holdninger til hvem, der var de gode og de onde, blev udfordret.
Undervejs med fire venner møder de en hutu-milits, der insisterer på, at de skal deltage i drab på tutsier for at bevise, at de er rigtige hutuer. Valget er altså at dræbe eller at blive dræbt. Theo og vennerne lægger sig på jorden, klar til at blive dræbt med macheter. Mens de venter, beder de ubehjælpsomt, og pludselig bliver militsen afbrudt af en militærhelikopter. Theo og vennerne kan fortsætte deres flugt.
De flygter videre ad de ufremkommelige stier gennem bananplantager og landbrugsmarker, men løber ind i en tutsi-milits uden chance for at slippe væk. De er overbeviste om, at nu skal de dø. Men en tutsi-pige kommer løbende og springer i favnen på Theo og skriger: ’Hvis I vil dræbe ham, må I dræbe mig først!’ Militsen lader dem alle gå. Det viser sig, at pigen har gået i klasse med Theo, og at hun har en bror, der rangerer højt i hæren.

Valget er altså at dræbe eller at blive dræbt.

Gruppen når til de interimistiske flygtningelejre i Tanzania, hvor de oplever endnu mere elendighed. I begyndelsen var der ikke megen hjælp at få. Dysenteri og andre sygdomme pga. dårlig hygiejne og ernæring gjorde indhug blandt flygtningene. Mange lod sig i desperation rekruttere til militser, der vendte tilbage til Burundi for at slås. Det anså de for bedre end livet i lejrene.

Og videre til Kenya

Det nægtede Theo. Han ville tjene Gud, så han fortsatte til Kenya, hvor han efter mange forhindringer fik en teologisk uddannelse. Derefter vendte han tilbage til Tanzania for at arbejde med mission og nødhjælpsarbejde i de mange flygtningelejre, der var – og stadig er – i Tanzania.

Pludselig bliver militsen afbrudt af en militærhelikopter.

Bogen fortæller om mange situationer i Theos liv som flygtning, hvor han har overlevet – ikke ved egen hjælp, men fordi Gud greb ind. Samtidig beskriver bogen gribende hans refleksioner over det gode og det onde, og hvordan han udfordres i sit syn på konflikten mellem hutuer og tusier.Til tider var Theo vred på ’kirken’ og dens manglende tilstedeværelse, men så kom Guds ord til ham: Også du, Theo, er ’kirken’. Vi har alle et kald og en opgave. Det har været Theos brændstof i hans videre kald.

Fremtiden for Burundi

Burundi er stadig plaget af politisk ustabilitet, og forholdene mellem de etniske grupper er stadig ikke fuldt genoprettet. Men folk som Theo gør en forskel. Og kirken kan gøre en forskel.

Bogen er også opløftende læsning om Guds indgriben i menneskers liv.

I dag er Theo leder af en kristen organisation, der arbejder med evangelisation, humanitær hjælp og ikke mindst forsoning mellem de to befolkningsgrupper. Han er tilmed blevet gift ind i en tutsi-familie og har erfaret, at mange af stereotyperne ikke holder stik, og at hans nye familie også er hans nye venner.

Opløftende læsning

Støt Baptistkirkens arbejde i Burundi – ved at indbetale et beløb via MobilePay 22996483 eller konto 3201 10042879 mrk. ’Burundi’. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

Ovenstående beskrivelse yder ikke fuld retfærdighed til Theos beretning. Men bogen er trods de barske beskrivelser også opløftende læsning om Guds indgriben i menneskers liv, og om hvordan synet på en anden etnisk gruppe kan blive nuanceret. Samtidig minder det os om, at Gud er trofast, at han bruger almindelige mennesker i sit arbejde, og at små barmhjertighedshandlinger kan have stor betydning for andre.

Giv din mening til kende