Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Guds mangfoldige kirke

Guds mangfoldige kirke

For tredive år siden blev der i Vesten bedt meget for det såkaldte 10-40-vindue, som er bæltet mellem den 10. og 40. nordlige breddegrad. Et område som var kendetegnet ved kun i meget begrænset omfang at være nået med evangeliet.

De seneste år har vi oplevet, at en stor gruppe af mennesker fra disse lande er kommet til vores del af verden som flygtninge. Mange baptistkirker i Danmark har også oplevet, at fællesskabet er vokset og blevet udvidet med mennesker fra andre dele af verden. Samtidig vokser antallet af kristne også i 10-40-vinduet, hvor mennesker møder Jesus i drømme, hvor undergrundskirker ikke kan skjule evangeliet for dagens lys af ren begejstring, og hvor lokale kirker viser flygtninge og internt fordrevne Guds kærlighed gennem dækning af helt basale menneskelige behov.
Guds kirke er grænseløs. Vi skal ikke holde krampagtigt fast i vores egen kirkekultur, hvis den ikke kan rumme flygtninge, for så er der nok noget galt med vores kultur. Hvis vi frygter de fremmede, fejler vi som kirke. Guds kirke er i sin natur og var fra sin begyndelse mangfoldig.

Troede de var glemt

Guds kirke er i sin natur og var fra sin begyndelse mangfoldig.

Netop hjemvendt fra en europæisk baptistkonference om flygtninge og integration, er Gilbert Rukundo og jeg fyldt med ny indsigt i flygtningesituationen i Europa og ikke mindst i de europæiske baptistkirker. Vi har mødt repræsentanter og hørt historier fra eksempelvis Balkan, hvor kirker arbejder blandt flygtninge i transit, som ofte behandles dårligt af den lokale befolkning, hvor nogle forsøger at gøre en forretning ud af andres lidelser. Vi har hørt om internt fordrevne i Ukraine, som fortæller, at de troede, at de var glemt, da kirken rakte ud med brød og vand for at dække deres basale behov.

Morten Filemon Olsen og Gilbert Rukundo

Muslimer møder Jesus

Vi hørte også om flygtninge, der har nået deres mål i eksempelvis Tyskland, Sverige og England, og som her søger kirkernes fællesskab og undervisning, eller møder kirkerne gennem diakonalt arbejde.
Mange af disse flygtninge har muslimsk baggrund, men har brug for praktisk hjælp og fællesskab for at falde godt til i det nye samfund. Ofte er de også troende mennesker, som har lyst til at tale om livets store spørgsmål, som mange mennesker i vores sekulære verden ikke altid er så åbne for.
Mange kommer også til tro på Jesus og bliver begejstrede vidner for deres egne landsmænd, mens de også må lide mange tab af samme årsag.

Krise eller nåde?

På konferencen sang vi Graham Kendricks “Shine, Jesus, Shine”. I sangen synges “Flood the nations with grace and mercy”. Hvad der i Danmark mest blev omtalt som en flygtningekrise, er i andre lande blevet kendt som en flygtningestrøm. En deltager bemærkede, at strømmen af flygtninge til Europa måske kan vise sig at være en velsignelse, der kommer til at vise os mere af Guds nåde og barmhjertighed gennem mennesker fra andre folkeslag.

Hvad der i Danmark mest blev omtalt som en flygtningekrise, er i andre lande blevet kendt som en flygtningestrøm.

Nadver med tårer

En præst fra Sverige fortalte rørende om en oplevelse i sin lokale kirke. Han havde en dag stået foran sin menighed ved uddeling af nadver, hvor menigheden gik op for at tage imod. Få år tidligere havde det været en menighed af alene ældre, etniske svenskere. Da han stod der og så menneskemængden foran sig med repræsentanter fra alle kontinenter og i alle aldre, kom han med tårer trillende ned ad ansigtet til at tænke på profetien: “Der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne.” – Johannes’ Åbenbaring 7:9.

En kommentar til "Guds mangfoldige kirke"

Torben Roulund

I mødet med de fremmede, bør Jesus være den første, vi spørger til råds.

16. maj. 2018 kl. 21:06

Giv din mening til kende