§ 1: ‘Ved trossamfund forstås i denne lov et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer’.
Betænkningen fra Trossamfundsudvalget kan læses hos Kirkeministeriet, www.km.dk.
Nu lægges der op til at lovgive om trossamfund i Danmark. Ifølge Grundloven kan trossamfund fortsat leve uden at være ‘anerkendt’, men hvis vi ønsker ‘anerkendelse’ med de rettigheder, det medfører, skal vi søge Kirkeministeriet om det. Til gengæld vil vi blive underlagt statens tilsyn og kontrol. Resten af denne artikel handler om vilkårene for en sådan ‘anerkendelse’.
Definition af trossamfund
Med lovforslaget får vi for første gang en definition af et ‘trossamfund’. Udgangspunktet er ‘fællesskabet’. Det betyder, at anerkendelsen gælder alle menigheder, der tilhører eller tilslutter sig BaptistKirken. Der er et krav om 50 myndige medlemmer for trossamfundet som helhed. Anerkendelsen tildeles på baggrund af en ansøgning, der ligner den nuværende. Der skal fx redegøres for vedtægter og medlemstal, og trosgrundlag og ritualer skal beskrives.
Trossamfundsudvalgets formand Hans Gammeltoft-Hansen.
Rettigheder og pligter
Vi mener, at pligter, som et trossamfund pålægges ved en anerkendelse, bør være nøje afstemt med de rettigheder, der opnås. De to vigtigste rettigheder er for os at se vielsesbemyndigelse og skattebegunstigelse.
Det er trossamfundet, der søger om bemyndigelse til at vie med borgerlig gyldighed. Af dem, der skal forrette vielser, kræves der kendskab til det danske sprog og et bestået kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre. Hertil kommer et ‘dekorum’-krav[1] samt et løfte om at ville overholde dansk lovgivning. Alt papirarbejde afskaffes, idet ministerialbøgerne udfases over fem år. Her viste vi vist vejen!
I forhold til skat vil der være følgende pligter: Hvert tredje år skal vi indsende et revideret årsregnskab til ministeriet. Ministeriet har ret til – ved besøg i trossamfundet – at få forevist en liste over antallet af myndige medlemmer, hvis det skønnes nødvendigt. Hvis forudsætningerne for anerkendelsen bortfalder, kan kirkeministeren tilbagekalde anerkendelsen.
Trossamfund, der ikke ønsker anerkendelse, kan ansøge om samme skattebegunstigelse, der gives, hvis midlerne anvendes i ‘almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer’.
Frihed – eller tvang?
Udvalget deler sig i flertal og mindretal, når det angår krav til et trossamfunds organisationsform. Flertallet ønsker, at anerkendelsen betinges af, at trossamfund organiseres efter ‘principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, herunder ligestilling mellem kønnene’. Mindretallet ønsker ikke denne betingelse for anerkendelse med henvisning til den danske frihedstradition.
Er rettigheder og pligter af en sådan art, at vi i BaptistKirken ønsker anerkendelsen?
Til flertallets krav har vi to indvendinger. Her gribes ind i et trossamfunds indre anliggender. Det gælder fx for Den katolske Kirke, der teologisk definerer sig selv ud fra embedet på en måde, så kirken ikke kan opnå anerkendelse. Men det gælder i princippet også os. Vi definerer ikke vores kirkesyn på demokratiets vilkår. Vores selvforståelse som kirke bygger på, at vi alle er ét i Kristus i kraft af dåben. Derfor tjener vi på lige vilkår – mænd som kvinder, unge som gamle, sorte som hvide. At det flugter med en populær tanke om ‘demokrati’, som flertallet ønsker, er blot en tilfældighed!
Dernæst er det en selvmodsigelse, at ‘anerkendelse’ for et trossamfund skal hvile på tvang til demokratisk ligestilling. Bør man med en religionslov indføre demokrati ved tvang?
Hvad skal vi vælge?
Er rettigheder og tilsvarende pligter af en sådan art, at vi i BaptistKirken ønsker ‘anerkendelsen’, hvis eller når den nye Trossamfundslov træder i kraft? Det bør vi samtale om – og afklare.
[1] De, der forretter vielser, må ikke udvise en adfærd, der gør dem uværdige til at udøve offentlig myndighed.
Giv din mening til kende