Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Pinsen: Halleluja – Herrens dag er kommet!

Advent – jul – helligtrekonger – faste – påske – pinse – trinitatis

Pinsen: Halleluja – Herrens dag er kommet!

Kirkens år forløber i sin egen rytme, der fastlægges af højtiderne. Kirkeåret er uafhængigt af årstiderne, men sætter sit præg på menighedens liv. Serien omhandler den fase i kirkeåret, der er relevant ved udgivelsen af det enkelte nummer af baptist.dk

Ved den første kristne pinse hører mange mennesker fra forskellige steder i verden om, hvad Jesus liv og tjeneste blandt mennesker har betydet.

I skabelsesberetningen hører vi, hvordan Gud blæser livsånde ind i den menneskeskikkelse, han har lavet af en lerklump. Mysteriet pinsedag er, at det, der allerede har ånd, beåndes på ny. Der finder en ny skabelse sted. På den første skabelsesdag blev verden skabt; på den første pinsedag fik de kristne ny retning i kraft af modtagelse af Helligånden. Pinsen er kirkens dåbsdag, og noget nyt bliver til: ’De var fælles om alt … og delte ud til alle efter enhvers behov”.[1]

Pinse betyder nyt liv

Nyt liv for kirken og nyt liv for det enkelte menneske i kirken. Alle mennesker er født med en ånd, som en ulmende glød i en brændeknude. Pinsens vindstød puster liv i denne indre glød og genopliver det, som synes hendøende, og giver ny retning til det, der er vildledt.

Det vilde er, at åndens kraft ikke kan begrænses eller styres af os. Pinsens under er ikke en indre mystisk erfaring, som vi kan holde for os selv, eller reservere til dem, der er magen til os selv.

Pinsens under er en udgydelse af Guds energi, som berører alle, der er til stede. I Apostlenes Gerninger kapitel 2 fortælles det, at Gud har opgivet at reservere sig selv til jøderne. Nu sker det, som blev fremsagt af profeten Joel: ’Jeg vil udgyde af min ånd over alle mennesker’.[2]

Alle mennesker er inkluderet, alle er budt op til dans, sang og jubel; men nogen griber ikke chancen, de håner og mobber disciplene: ’De har drukket sig fulde i sød vin’.[3]

Uimodståeligt nyt liv

Jesus Kristus er Guds største under.[4] Ved den første skabelse med syndefaldet stod det klart, at døden var menneskets skæbne. Kristus er den nye Adam, som giver evigt liv.[5] Kristus har løskøbt os, så vi ved ham får del i Helligånden, som skænker os nyt liv: Ufortjent, uimodståeligt nyt liv!


[1]    Apostelenes Gerninger kap. 2, vers 44-45

[2]    Apostelenes Gerninger kap. 2, vers 17

[3]    Apostelenes Gerninger kap. 2, vers 13

[4]    Apostelenes Gerninger kap. 2, vers 22

[5]    1. Korintherbrev kap. 15, vers 45

Giv din mening til kende