”Vi er Ukraine”

Billedtekst: Lone Møller-Hansen flankeret af Igor Bandura fra Ukraine (tv) og Alan Donaldson, generalsekretær i EBF (th).

Alle mænd mellem 18 og 60 har forbud mod at forlade Ukraine. Igor er 51 år, og han fik dispensation, så han kunne komme til Birmingham i Alabama, USA, for at deltage i årsmødet for Baptisternes Verdens Alliance, BWA. Men så skal han også aflægge rapport om, hvordan hans deltagelse gør en forskel for Ukraines kamp for frihed.

Med stående bifald støttede alverdens baptister således også Igor Bandura, vicepræsident i Ukraines Baptistsamfund. Han og hans kirkesamfund fik stor ros for deres indsats for de tusindvis af flygtninge, som har søgt herberg i en ukrainsk baptistkirke.

Ca. ni mio. ukrainere er internt fordrevne, og ca. fem mio. fortrinsvis kvinder og børn er flygtet ud af landet.

Ukraine eksisterer

”Vi er Ukraine” er blevet det udsagn, som ukrainerne hilser med, fordi det er en bekræftelse på, at deres land stadig eksisterer. Og de er sikre på, at der ikke bliver nogen fred med Rusland, før de enten har besejret den russiske hær eller er blevet udraderet:

”De har ikke brug for mere land. De ødelægger alt, hvor de kommer frem. Men for Putin har Ukraine ikke ret til at eksistere. Og de vil fortsætte til Polen og de baltiske lande, hvis ikke de bliver stoppet her.”

Han fortalte i sin tale til årsmødet om en baptistpræst i et russisk besat område, der var blevet taget af russerne. De ville have ham til at skrive under på, at han var amerikansk spion. Hvis han gjorde det, ville han bringe flere unge mennesker i fare, og han nægtede. Han blev mishandlet og var døden nær, da han fik lov til at tale med sin familie. De har siden sagt, at de ikke ved, hvad de skal bede for. De ønsker deres mand og far tilbage, men de ved, at så vil han igen og igen blive udsat for samme behandling.

Dåb hver søndag

Igor er sikker på, at Gud bruger denne forfærdelige krig på overraskende måder:

”Vi oplever dåb hver eneste søndag. Mennesker kommer til tro på Jesus, fordi vores kirker er åbne, giver mad og vand, en madras og et sted at møde Gud.

Vi oplever dåb hver eneste søndag. Mennesker kommer til tro på Jesus, fordi vores kirker er åbne.

Vi er nødt til at fortsætte modstanden. Vi tror, at prisen er værd at betale. Det er vores eneste chance for at leve i frihed og værdighed. Vi ved fra kommunisttiden, at der ikke vil være trosfrihed i Rusland.”

Han mente, at mange lande har gjort sig skyldige i at have gjort Rusland til det, det er i dag. Et land, der tror, de kan dræbe folk. Det blev bekræftet, da Putin for nylig smilende sagde: ”Vi er ikke begyndt endnu”.

Igor fortsatte:

”Rusland har også brug for fornyelse. Det land fortjener bedre, men Rusland skal miste sin magt og indflydelse i hele verden, før det kan ske.

Derfor må vi som kristne fortsætte, især med at bede – ellers bliver alle disse lidelser forgæves.

Når vi kæmper åndeligt for Ukraine, kæmper vi for mange andre steder. Vi drømmer om den dag, hvor vi kan høre fra lande, der har lidt under krigen, at frelse er kommet til disse lande.”

Andre lider også

Netop lidelserne i andre lande blev også betonet i BWA-mødet omkring krigen i Ukraine og krisen, der udgår fra den. Interessant nok var det tre baptist-kvinder, der kunne berette om det omfattende hjælpeprogram for Ukraine, som de er medvirkende til. Helle Lith, der har styret indsatsen på vegne af EBF, European Baptist Federation, Marsha Scipio, der er ansat som BWAs Aid direktør og Rachel Conway-Doel fra BMS World Mission.

De kunne berette om baptisthjælp til Ukraine for minimum fire mio. dollars, men det skal ganges med ti for at være retvisende for den hjælp, baptistkirker indtil nu har bidraget med, mente Helle Lith.

De tre mænd, engageret i lokalt baptisthjælpearbejde, der kunne fortælle om helt praktiske nede-på-jorden-konsekvenser af krigen, var Wissam Nasrallah fra Libanon, Dipak Raj Raj fra Nepal og Samson Ayokunle fra Nigeria. Stigende priser, mangel på mad og benzin gør det endnu mere vanskeligt at overleve og for dem at hjælpe de fattigste.

Ingen skal røre ved baptisters autonomi – at hver kirke er uafhængig. Men en situation som denne viser, at vi er en global kirke

Vi har brug for hinanden

Netop denne krig har betydet, at vi som baptister finder ud af, at vi er mere end den lokale kirke.

”Ingen skal røre ved baptisters autonomi – at hver kirke er uafhængig. Men en situation som denne viser, at vi er en global kirke,” sagde generalsekretæren for EBF, Alan Donaldson i sit indlæg.

Han har sammen med BWAs generalsekretær Elijah Brown og BWAs præsident Tomás Mackey været meget rejseaktive og til stede. Elijah og Tomás var for nylig i Rusland. Her kunne Elijah fortælle, at de unge russiske baptister ønsker, at deres hær trækker sig ud af Ukraine, og de var med i forbønnen for ukrainerne.

Tomás fortæller også, hvordan de fik lov til at bede for Ukraine og fred i regeringskontorerne i Moskva.

Ukrainerne er begyndt at lægge penge til side til genopbygningen, som venter efter krigen.

Igor kunne også fortælle, at baptistsamfundet kanaliserer alle midler ud til de lokale kirker, så de bliver styrket i lokalområdet, som et sted, hvor der er hjælp at hente, både åndeligt og materielt.