Simon Jul Boeriis, 18 år:
- Gymnasieelev
- Butiksassistent
- Børne- og ungdomsmedarbejder
Ole Jørgensen, 73 år:
- ulønnet hjælpepræst
- tidligere præst og generalsekretær i BaptistKirken
Simon begynder med at sige, at det umiddelbart har med uddannelse at gøre, men det behøver ikke at være det samme. En dannet person har erkendt, hvem han er og hviler i sig selv. En dannet person er en høflig person.
Ole supplerer med, at dannelse beskriver vores forhold til andre mennesker. Med slet skjult latter hentyder han til ikke navngivne politikere: ”Man kan godt være et højt intellektuelt, uddannet menneske og alligevel være højst udannet”. Der skal være plads til andre mennesker end os selv, også selvom vi ikke er enige.
”Engang”, fortæller Ole, ”uddannede man sig til livet, mens der i dag er for meget fokus på det intellektuelle, som om alt er godt, blot der opnås høje karakterer. Det er svært at være et dannet menneske, når alt drejer sig om konkurrence.”
Hvornår stopper dannelsen?
Ole er hurtig: ”Når den sidste skrue er skruet i kisten! Hvis vi tror, vi har alle svarene, kommer problemerne, ikke mindst i kirken. Hvilken statisk Gud, er det vi tror på? Jeg kender mine begrænsninger – skulle jeg kende Den Ubegrænsede og tro, jeg ved alt?”
Simon bekræfter: ”Hvis ikke vi er åbne for at lade os danne, ender vi jo med at være snæversynede, stædige og bestemmende. Det er ikke den dannelse, jeg søger.”
Hvis ikke vi er åbne for at lade os danne, ender vi jo med at være snæversynede, stædige og bestemmende.
Vi er dannet af Gud, hvor kommer kirken ind?
Simons opvækst i kirken har helt klart formet ham. Næstekærligheden fylder meget og er afgørende for hans syn på dannelse: ”Jeg er jo elsket af Gud, min Far, derfor smiler jeg til min næste og er hjælpsom – men jeg er jo også bare et menneske, så jeg kan godt glemme det. Men jeg prøver på det, og Gud har lovet mig, at jeg engang får det igen.”
Ole kommer i kirken i erkendelse af Guds nåde. Vi har lov til at være dem, vi er. Guds nåde gør, at vi ikke skal hænge med hovederne, fordi vi ikke slår til. Vi må igen og igen starte forfra: ”Det er ikke problematisk at lave fejl. Det bliver først problematisk, hvis vi forsvarer os og vores ret til at fejle.”
”Viljen til at ville evangeliet. Det er dannelse. Derfor går jeg i kirke. Jeg har brug for, at evangeliet taler til mig og udfordrer mig til at prøve igen, til at tænke om.”
Er du bevidst om, hvad der er godt for din dannelse?
Simon har lige haft brug for en pause til at finde sig selv igen: ”Det er som at have en dåse med modellervoks. Jeg ønsker at tage den op og forme den, men det vil andre også, og så må låget blive på lidt længere. Det må være min beslutning, hvornår låget skal fjernes, og hvem der skal være med i formningen. Dannelse er også at holde pause. Jeg har travlt med Børnekapow, fordi jeg gerne vil være med til at forme børnene, som jeg selv blev formet. ‘LYT’ er mødestedet for de unge, hvor vi kan være os selv og tale sammen om mange forskellige emner. Det er også dannelse.”
Guds nåde gør, at vi ikke skal hænge med hovederne, fordi vi ikke slår til.
Ole supplerer: ”Modellervoksbilledet passer også senere i livet. Perioderne, hvor man er ved at miste sig selv, kommer igen og igen. Måske bliver man stivere med alderen, for det bliver sværere at acceptere, at der skal omformning til. Det kræver opmærksomhed og vilje.”
Til tiltag, der trækker i en forkert retning, siger Simon klart: ”Så må dåsens låg blive siddende”, og Ole påpeger, at vi – i vores længsel efter at gøre det rigtige overfor Gud – nogle gange kommer til at fejle. Måske kommer vi til at isolere os, men det er vigtigt at holde fast i, at der kun er én verden, som Gud har smidt os ud i for at være lys og salt.
Ydmygheden overfor Gud og overfor livet generelt er afgørende i dannelsen til det, Han ønsker, vi skal blive til: ”Vi når det nok ikke helt, men det er jo også det spændende!”
Hvordan er man en god samfundsborger?
”Jesus opfordrede til at give kejseren, hvad kejserens er. Så selvfølgelig skal vi betale skat,” siger Simon. ”Når vi viser venlighed og hjælpsomhed, er vi med til at præge samfundet.”
Ole er enig og citerer Paulus: ”Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind”.[1] Når vi lader os forvandle, får vi indflydelse.
Ole mener, det er vigtigt at tale imod uretfærdighed, men den almindelige venlighed og omsorg for de mennesker, vi møder, er væsentlig i samtalen om at være til stede i verden. Alle kan bidrage med noget.
Måske bliver man stivere med alderen, for det bliver sværere at acceptere, at der skal omformning til.
Mødrene dannede os
Til slut taler vi om Simons og Oles mødre, og den kolossale indflydelse, de har haft på deres drenges dannelse. Uden at underkende fædres og andres bidrag er det alligevel Simons mor, der med sin facon, har givet ham tillid til at turde være sig selv, og Oles mor gav ham den bevidste og ubevidste erkendelse, at i kirken kunne der findes kræfter, så livet kom til at hænge sammen igen, og livet kunne fortsættes.
[1] Romerbrevet kap. 12, vers 2
Giv din mening til kende