Lyt til artiklen her:

Lea Næsby Kyed og Jakob Zimmermann er begge medlemmer af menighedsrådet i Brande. De er en del af ”det nye menighedsråd”. Her fortæller de om den præsteløse tid, der tærede på kræfterne og sammenholdet.

Tilflytteren og den indfødte

Jakob fortæller, at han kom til menigheden for fem år siden, da han sammen med sin familie flyttede fra Sjælland til Vejle. Menigheden var dog ikke et helt nyt bekendtskab for Jakob: I årenes løb har han deltaget i en del gudstjenester og arrangementer i forbindelse med besøg hos svigerfamilien i Brande. Lea har til gengæld levet det meste af sit liv i Brande, og menigheden har altid været en stor del af hendes liv.

Der er plads til fest igen i Brande (Foto: Privat)

Historien – ganske kort

Brande menighed var ”præsteløs” i en del år. For otte til ti år siden år siden forsøgte menighedsrådet at finde en ny præst. Man søgte både ved opslag og annoncer, men det lykkedes ikke at finde en præst.

Derefter forsvandt fokus på ønsket om en præst. Måske fordi menigheden valgte en menighedsleder, måske fordi menigheden var betænkelig ved, om økonomien rakte til en præsteløn.

Op til 2021 var menigheden udfordret. Det var ikke muligt at finde det minimale antal menighedsrådsmedlemmer. Vedtægterne blev tilpasset til færre medlemmer i menighedsrådet, men i flere år var det ikke muligt at få nogen til at stille op til menighedsrådet.

I løbet af 2020 og først i 2021 fortalte de fleste af menighedsrådets medlemmer, at de ønskede at gå på orlov eller helt at stoppe i rådet. I begyndelsen af 2021 havde menigheden ikke længere en ledelse, der levede op til vedtægterne. Uden en juridisk gyldig ledelse var menigheden i fare for at lukke.

Menigheden brugte sommeren 2021 på at holde gang i søndagsgudstjenesterne og indkalde til flere “samtalegudstjenester” og ”samtaleanledninger”. Her drøftede menighedens medlemmer, om de ønskede at fortsætte og hvordan de kunne fortsætte. På møderne blev det klart, at menigheden fortsat ønskede at eksistere og være menighed. I efteråret 2021 sagde flere ja til at blive valgt ind i et nyt menighedsråd – blandt andre Lea og Jakob. Ledelsesarbejdet kom i gang igen og tiden efter blev meget givende for fællesskabet.

”Det klarer menighedsrådet…”

Jakob fortæller om tiden op til 2021, at menigheden ”sad fast i en rille og havde lidt den holdning, at ’det klarer menighedsrådet bare’.” Jakob fortsætter:
”Menighedslederen løste en del af præstens opgaver. Menighedsrådet tog sig af den daglige drift. Jeg oplevede, at vi ikke havde mange muligheder for udvikling.”

Lea supplerer:
”Vi havde forskellige arbejdsgrupper, som varetog nogle af de opgaver, præsten plejede at tage sig af. Men der var også ting, vi måtte undvære på grund af manglende kompetencer eller ressourcer. Vi oplevede, at specielt sjælesorgsarbejdet var en svær opgave at løfte.”

Gudstjeneste i Brande (Foto: Privat)

Sammenholdet var udfordret

Før 2021 var livet og sammenholdet i menigheden også påvirket af den manglende præst. Jakob beretter om flere medlemmer, der blev trætte i deres tjenester, uden at der stod afløsere parat:
”Jeg tror, at den største årsag var den manglende ”motivator,” som en præst ofte er. Det medførte, at flere tjenester blev skåret ned, hvilket igen havde en negativ konsekvens, især på omsorgsområdet. Heldigvis er tingene stille og roligt ved at vende tilbage igen.”

Hyrden var savnet

I den præsteløse tid savnede Lea især en hyrde. Hun er lidt bange for at male lidt ”for lyserøde forventninger” til, hvad man kan forvente af en præst, men siger alligevel:
”Der har helt sikkert manglet en hyrde. En tryghedsperson. En der kunne varetage det nære åndelige fællesskab. En, der kunne hjælpe os med at dele vores kristne tro med hinanden. Vi har manglet en person i hvis selskab, man kunne føle sig åben, tryg, ærlig og naturlig i en samtale om livet med Gud, om tvivl og tro.”

Gudstjenesterne

I de fleste menigheder, der har en præst ansat, er gudstjenesterne en vigtig del af præstens arbejdsopgave. I den præsteløse tid i Brande har man både brugt egne lægprædikanter og prædikanter ’udefra’. Lea fortæller om erfaringerne:
”Prædikanterne ’udefra’ har både været fra andre baptistkirker og fra andre kirkesamfund. Den positive erfaring er, at det har givet dejligt forskellige gudstjenester. Den negative erfaring er, at der har manglet en rød tråd i gudstjenesterne.”

Menigheden har forsøgt at holde fast i de prædikanter, der lagde vægt på det glade budskab om Jesus, som ven, følgesvend og Frelser. Prædikanter, der gav inspiration til fortsat tjeneste i Hans rige.

Der er gang i børnene i Brande (Foto: Privat)

En meget VITAL forandring

Efter den turbulente tid uden et fuldtalligt menighedsråd fik menigheden også gang i et VITAL-kursus med Jan Kornholt som tovholder. Menighedens medlemmer lærte hinanden at kende på en ny måde. Gennem samtalen opstod ønsket om en ny præst.

VITAL førte også til, at menighedsrådsarbejdet kom op i omdrejninger igen. Og menigheden begyndte at fungere bedre. Samtidig blev samtalerne om en ny præst mere konkrete.

Jakob sætter lidt flere ord på processen:
”Vi stillede blandt andet spørgsmål som: ”Hvordan kan vi få kirken til at vokse? Både ved at få nye medlemmer, men også ved at den enkelte voksede i troen? Gennem menighedsmøderne blev menigheden involveret og menighedsrådet fik lov til at arbejde videre med præstespørgsmålet, selv om alle vidste, at økonomien kunne være en udfordring.”

Opbakning til menighedsrådet

Menighedsrådet fik lagt en plan for økonomien og menigheden bakkede op om budgettet. Inden stillingen blev slået op, havde menighedsrådet brugt lang tid på at formulere ønsker og drømme for menigheden, for derigennem at finde den rigtige profil for en præst. I processen blev der selvfølgelig også lyttet til medlemmernes tanker og ideer.

BaptistKirkens generalsekretær Torben Andersen taler ved velkomstfesten for Anne-Marie Højbak Winther og Søren Højbak Jonasen (Foto: Privat)

Den rigtige profil

Der var enighed om, at man ønskede en præst, der ville forkynde med fokus på en kærlig og altomfavnende Gud. Gennem den præsteløse tid havde man enkelte gange oplevet prædikanter med løftede pegefingre, fordømmende tale og lige lovligt meget fokus på menneskets synder.

”Vi ville gerne have en ny retning, så vi kan fastholde vores børn og unge. Ikke fordi disse emner ikke skal tages op. Det er selvfølgelig vigtigt, men det skal gøres som en opmuntring til at komme til Gud med sine oplevelser,” siger Jakob og Lea supplerer:
”Vi kom også frem til den rigtige profil ved at tænke over, hvad vi ikke selv kan, men manglede og savnede meget. Vi ønskede en gennemgående person. En samlende, rummelig, interesseret og visionær person.”

Vi ønskede en samlende, rummelig og visionær person

Vi fandt den rigtige!

Fokus ændrede sig også under processen. Der kom mere fokus på de ting, der havde manglet og måske mindre fokus på ønskerne.

”Vi indså, at vi har brug for en præst, der har fokus på generel vækst. Men også fokus på omsorg for både ældre og unge: Det har manglet i den præsteløse tid. Derfor er det fantastisk, at vi nu er i en situation, hvor vores nye præst, Anne-Marie, kan klare alt det og mere til!” slutter Jakob med et smil.

Relateret

• 15. dec. 2025 - Kollapset fredsaftale i DR Congo sender tusinder på flugt til Burundi
• 02. apr. 2025 - Kirkelukninger i Rwanda rammer baptistkirker hårdt
• 20. feb. 2025 - Er kirken – og vi som kristne – ved at svigte igen?
• 08. jan. 2025 - Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket
• 03. okt. 2024 - Valg

Find flere

Der grubles for tiden over, hvordan baptistmenighederne skal skaffe sig præster i fremtiden. I BaptistKirken er der et tiltag for at opkvalificere lægprædikanter. Foreløbig har 32 gennemført BASIS i Aarhus, hvor Lasse Åbom og andre underviser i et forløb over to år. 16 jyder er nu i gang med første år på fjerde hold.

Der er to teologistuderende ved Københavns Universitet fra en dansk baptistmenighed, så det er ikke der, man skal finde det lille dusin præster, man kunne ønske sig i den nærmeste fremtid.

20 år uden eget teologistudiested

Siden 2000 har BaptistKirken ikke haft sit eget teologiske studiested.

Ole Lundegaard er præst i Korskirken i Herlev og tidligere underviser på Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse. Det lukkede i 2000. Derefter kom SALT, Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi. Det lukkede efter ti år.

De seneste år har BaptistKirken været en drivkraft i SCMT, Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi. Her kan teologistuderende på fx universiteterne møde andre fra frikirkerne og fra Dansk Oase, og lære frikirke-teologi som supplement til den lutherske teologi, de lærer på universitetet. Her sidder Ole Lundegaard med i bestyrelsen sammen med Torben Andersen, BaptistKirkens generalsekretær.

Second Career

”Ser man til Sydsverige, vil der i mange menigheder være en præst, som har en erhvervskarriere bag sig,” fortæller Ole Lundegaard

Præster med erfaringer fra andet job kaldes Second Career, ’anden karriere’-præster. Kan de findes blandt de studerende fra BASIS?

”Det tror jeg ikke, de ser sig selv som,” siger Lasse men tilføjer, at man nok skal tilbage til en tænkning, som der var omkring en forstander eller menighedsleder i en baptistmenighed. ”Måske vi ikke skal kalde dem præster – det ord kan lyde for stort og uoverskueligt. Jeg tror, vi skal se til dem, der allerede nu naturligt tager ansvar for menighederne. Nogle af dem er med på BASIS – og så kan vi supplere deres færdigheder med flere kurser,” siger Lasse Åbom.

Ole Lundegaard tilføjer: ”Der skal være en kombination af lyst, kald, evner og træning. BASIS kan ikke være en mini-præsteuddannelse, men vi kan måske lave en overbygning på BASIS. Kunne vi på sådan et studie få tre til seks personer, der kunne fungere i deres egen menighed, måske med en ansættelsesgrad, så er det den vej, vi kan gå. Ikke mindst for de mindre menigheder er second career-præsten en mulighed”.

BASIS øst for Storebælt

Lige nu er der kun studerende på BASIS fra Jylland, og kurset har siden starten ligget i Aarhus. BaptistKirkens ledelse har spurgt Lasse om at lave et tilbud øst for Storebælt. Det vil der komme efter sommeren 2024.

Der har også været tale om, at SCMT kan lave et forløb for second career-studerende.

”Men det er svært nok at finansiere SCMT i forvejen”, fortæller Ole og tilføjer, at man skal være teologistuderende for at få noget ud af det fællesskab og den undervisning, der lige nu er i netværksgrupperne i SCMT.

Men de to præster og lærere er enige om, at BaptistKirken kunne få meget ud af et spor for second career-præster.

Lige nu er der altså kun to baptist-studerende, som er i målgruppen for SCMT.

De fleste, der deltager i netværket, er fra Dansk Oase og Apostolsk Kirke.

Lasse indrømmer, at han er lidt bekymret for SCMT. Ole indvender:

”Vi bliver ved, fordi vi er langmodige og har tradition for at støtte undervisning. Men vi skal måske i fremtiden være rimeligt kyniske og bruge de fleste af vore midler der, hvor vi har størst udbytte af det selv.”

3K uddannelsen

Endelig er der den fireårige uddannelse 3K på Diakonissestiftelsen i København og Diakonhøjskolen i Aarhus. Her er der også lige nu flere baptister, der læser. 3K står for Kristendom, Kultur og Kommunikation. Er det så en mulig præsteuddannelse?

”Nej,” svarer de to samstemmende. Der er ikke nok teologi i studiet, indvender de og måske kun en enkelt af dem, der har læst på 3K, har set sig selv om præst. ”Der lægges mest vægt på kommunikation”, er Lasse og Oles erfaring.

Nødden er altså ikke helt knækket, men BaptistKirkens temadage omkring præstesituationen og ledelse i menighederne d. 18. og 25. marts 2023 i hhv. Vaarst og Roskilde kan måske vise en vej.

Læs også artiklen Vi skal fortælle den gode historie.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

At der mangler baptistpræster er en gammel nyhed. Ole Lundegaard og Lasse Åbom, baptistpræster og nøglepersoner for teologisk undervisning i BaptistKirken, har for længst erkendt, at der er flere grunde til problemet.

”I bund og grund er vores problem, at vi ikke har nok levedygtige menigheder, der har råd til at ansætte en præst,” siger Lasse. Problemkomplekset bider sig selv i halen, så der er ganske få præstestuderende, fordi det ikke virker attraktivt at være baptistpræst.

”Samtidig er det min erfaring fra studiegrupper med unge præstestuderende fra en anden baggrund end baptistkirken, at vi har noget at tilbyde,” siger Lasse og fortæller, at han har mødt unge fra andre kirker, som siger, at de ville kunne ånde meget friere i en baptistkirke. ”Én sagde, at han i sin sammenhæng ’aldrig ville kunne sige, hvad han i virkeligheden tror.’ Dem, der har det sådan, kan vi tilbyde et job, hvor de kan føle sig hjemme. Vi skal fortælle den gode historie om os selv.”

Ole supplerer: ”Vi skal tale det op at være baptistpræst. For vi er den rummelige frikirke.”

Udfordringer

Men der er visse udfordringer, selvom man tager ’ja-hatten’ på.

F.eks. at det ikke er appellerende at være deltidspræst i en lille menighed. Og måske endda ikke at være fuldtidspræst alene i en menighed.

”Det er langt mest attraktivt at komme et sted, hvor der er noget, der fungerer, og hvor der er en anden præst at arbejde sammen med,” siger Ole.

To af de seneste nyansættelser er dog som enepræst, men i ressourcestærke menigheder som Østhimmerland og Tølløse.

Eksemplet Aarhus

Aarhus Baptistmenighed er et af de få eksempler, der er på en menighed med tidligere selvstændige menigheder som satellitter. Der er to ’kredse’ ud over menigheden i Aarhus; Sydøstjyllandskredsen i Vejle, som har hørt under Aarhus helt fra 80’erne, og som i det store og hele fungerer helt selvstændigt. Derudover er der Sydjyllandskredsen, som har kirkebygning i Esbjerg, og som er kommet til for få år siden. Lasse er præst i Aarhus Baptistmenighed og fortæller:

”Eksemplet med Aarhus er ret unikt. Sydjyllandskredsen henvendte sig selv for nogle år siden om muligheden for et samarbejde og de har været positive og parat til at drage de nødvendige konsekvenser hele vejen igennem.

Vi oplever, at det giver mening at slå kræfterne sammen bl.a. omkring undervisning, smågruppe-materiale og gudstjenester. Jeg tror, det betyder meget for en lille kreds som Sydjylland, at de har en præst, der kan være med til at lægge en linje og bidrage med inspiration. Måske har nogle af de mindre menigheder været uden præst så længe, at de har glemt, hvor vigtigt det kan være. Men det ændrer også min måde at arbejde på – jeg skal tænke mere i, hvad der fungerer flere steder end bare et enkelt sted, og jeg skal brug min tid anderledes og uddelegere flere opgaver her i Aarhus.

Men hvad skal der til, før nogle af de menigheder, der mangler præst, bliver villige til at gå sammen om ansættelser?

Lasse Åbom svarer: ”Det skal BaptistKirken hjælpe dem til. Det kan menighederne ikke selv tænke sig til. De har nok at gøre med at få hverdagen til at fungere og har ikke kræfter til at tænke i et større perspektiv.

BaptistKirken skal sige: ’Vi tror, I skal gå den her vej. Vi vil gerne hjælpe jer med en model.’
Men menighederne skal opgive deres selvstændighed og samarbejde, og det er der nok meget få, der er parate til. Så hellere gå ned…” siger Lasse med et opgivende suk.

Eksemplet København

Ole Lundegaard husker erfaringerne fra København i 00’erne, hvor en gruppe præster med forskellige kompetencer var ansat i flere kirker. ”Men det var kun et samarbejde om en andel af en præst. Man opgav ikke noget. Derfor lykkedes det ikke. Hver menighed tænkte bare; ’Hvad kan vi gøre for at få mest muligt ud af vores procent.’ Laver man distriktsmenigheder, så skal man forstå sig selv som en enhed, ellers bliver det en kamp om, hvem der får mest mulig ud af præsten eller præsterne. Og så er det ikke en attraktiv arbejdsplads.”

Han fortsætter: ”Det handler også om menighedernes forventninger til at have en præst, og hvad det vil sige at være en god arbejdsplads. Der er alt for mange eksempler på, at det ikke fungerer. Også i andre kirker og andre lande. Præster holder ganske få år. Der er ofte knas om arbejdssituationen.”

Lasse tilføjer: ”Vi har helt sikkert gjort meget i BaptistKirken, bl.a. gennem vores personaleudvalg. Men der er stadig lang vej at gå. Spørgsmålet er, om menighederne nogen sinde bliver kvalificerede til at være gode til personaleledelse. Mange menigheder har ikke en erfaren erhvervsleder, som ved, hvad det handler om.”

Og så skal BaptistKirken skabe et godt kollegialt fællesskab, er de to enige om.

”Når nye præster kommer til, skal vi som kolleger støtte dem, ligesom der skal være et menighedsliv, der bakker præsten op.”

Læs også artiklen Hvad skal BaptistKirken gøre ved manglen på præster?

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

Før sommerferien fik BaptistKirkens ledelse en seriøs henvendelse fra to centrale baptistpræster. Lasse Åbom, der er præst i Aarhus Baptistmenighed og leder af BASIS – et lægmandskursus i teologi, og Ole Lundegaard, der er med i bestyrelsen for SCMT, Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi, gav bl.a. et øjebliksbillede af situationen omkring ansættelse af præster i BaptistKirkens danske menigheder.

Det viste ikke overraskende en både akut og fremtidig mangel på baptistpræster.

Og de kom også med forslag til, hvad BaptistKirken kan stille op med denne udfordring.

En dobbelt udfordring

10 danske baptistmenigheder står uden præst. Det er Brande, Frederikshavn, Holstebro, Nyrup, Oure, Saltum-Ingstrup, Thisted, Østervrå, Karmel og nu også Pandrup-Birkelse, efter deres præst er blevet ansat i Hjørring.

Seks præster ansat i større menigheder er i 60’erne og går på pension indenfor få år. En anden menighed betjenes allerede af en præst, der for længst har nået pensionsalderen.

Og samtidig er der kun to, der læser teologi for øjeblikket, hvad Lasse og Ole ved af.

”Vi står derfor overfor en dobbelt udfordring: at en række små menigheder ikke har råd til præsteansættelse og en række større menigheder om ganske få år vil ønske at ansætte en ny præst på hel- eller deltid,” skriver de to og spørger:

”Hvordan bistår vi på bedst mulig måde de små menigheder, så de fremover kan have en form for præstelig betjening og inspiration, og forhåbentlig styrkes og ikke svækkes yderligere? Og hvordan opmuntrer vi potentielle kommende præster til at gå i gang med en uddannelse, så de større menigheder kan bevare præstelig betjening og inspiration?”

Få præstestuderende

De konkluderer, at det afgørende problem ikke er manglende muligheder for teologisk uddannelse, ”men at få eller ingen hos os studerer med henblik på at tjene i en af vores menigheder, og at mange menigheder ikke ser ind i en fremtid, hvor de får en uddannet præst.

Som vi ser det, er der derfor brug for, at vi arbejder målrettet på at finde og opmuntre potentielle kommende præster og at klæde gode medarbejdere i de mindre menigheder på til at løse præstelige opgaver.

Det første og vigtigste er, at vi styrker arbejdet med at identificere mulige præsteemner blandt yngre baptister og inspirerer dem til at uddanne sig og gå ind i tjenesten. Her er der brug for en langt større og mere strategisk indsats på alle planer. Det handler om at styrke kontakten med BBU, spejderne og de større menigheder, hvor der findes unge – men også om at øge interessen for og fokus på præstetjenesten.”

Ikke attraktivt at være baptistpræst

Der har for nylig været en del unge teologistuderende fra baptistkirker, men kun én har valgt at blive præst i en baptistmenighed.

Henrik Holmgaard, der er leder af SCMT, har sagt det meget direkte på et præstekonvent: ”Det er simpelthen ikke attraktivt at skulle være baptistpræst.”

Lasse og Ole peger bl.a. på, at baptistpræsterne skal være meget mere synlige for de unge. Kan man ”tænke i en national lejr for kristendomsklasserne, en BBU-ansat børne- og ungdomspræst, at vi prioriterer, at præster deltager i lejre og stævner for børn og unge mv., spørger de og skriver: ”Hvordan skal man ønske at blive baptistpræst, hvis man aldrig har mødt en?”

De to foreslår også, at man styrker BASIS-studiet med en overbygning, som måske kan være en vej ind til et teologi-studie. BaptistKirken har penge stående til uddannelse, som Lasse og Ole foreslår man bruger til en målrettet indsats for at hjælpe menighederne.

Sæt kryds i kalenderen

BaptistKirkens ledelse har taget de første initiativer i et forsøg på at finde løsninger. De har indkaldt til to temadage med fokus på ledelse af menighederne, og specielt fokus på præstesituationen. Det er den 18. marts i Vaarst og 25. marts i Roskilde. Temadagene er henvendt til alle ledelserne især i de danske baptistmenigheder, da situationen i migrantkirkerne er ganske anderledes.

Der er udsendt spørgeskema til alle menigheder – de, der ikke har en præst – og med andre spørgsmål til menigheder, der forventes at skulle finde en ny præst indenfor de næste par år.

Ole Lundegaard hjælper BaptistKirkens ledelse med at gennemgå svarene på spørgeskemaerne, så de kan indgå i forberedelsen af temadagene i marts 2023.

Læs også artiklen Second Career er en løsning.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

Dette artikel er en uddybnings- og debatartikel efter udgivelsen af artiklen ‘Baptistkirken drænes for præster’.

Bethelkirken

Henrik Holmgaard stoppede som præst i Bethelkirken i Aalborg til nytår. Han skal dels koncentrere sig om at skrive sin ph.d. i Amsterdam, dels får hans vision for ‘Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi’ nu ben at gå på. Lars Midtgaard er stadig ansat som præst på fuld tid. Menighedsrådets formand Steen Andersen siger om en afløser for Henrik: ”Hvem siger, vi skal have en ny præst? Vi undersøger, hvad vi egentlig har behov for som menighed. Mange af behovene kan vi klare frivilligt. Måske bliver det flere ansættelser på deltid med hvert sit arbejdsområde.”

Tølløse

Allan Ibsen stoppede 1. februar efter 22 år og er ansat i Nørresundby-Vodskov menighed, så han forsvinder heldigvis ikke ud af præstetjenesten i vores kirkesamfund. Menighedsrådets formand Per Christiansen fortæller: ”Vi er i gang med at lægge en strategi for ansættelse af en fuldtidspræst.”

Vi er i gang med at lægge en strategi for ansættelse af en fuldtidspræst.

Lyngby

Rikke Nilsson stoppede som præst til nytår, da menigheden har skåret præsteansættelsen ned til 50 %. Det kan hun ikke leve af. Rikke Nilsson vil stadig gerne prædike rundt i menighederne, når hun må for A-kassen.

Roskilde

Claus Bækgaard skifter til sommer fra Baptistkirken i Roskilde til pinsekirken Bykirken i Odense. I Roskilde er Jakob Vagner også præst. Menighedsrådets formand Gitte Prøhl siger: ”Vi er heldige at have flere præster og lægprædikanter i menigheden. Vi har sat penge af til en ‘giv-et-år medarbejder’ og til en halvtidsstilling. Om vi skal ansætte yderligere en præst, ungdomspræst eller børne-ungdomsleder er endnu ikke afgjort.”

Silkeborg

Poul Asger Beck er blevet folkekirkepræst i Viborg Stift efter præstetjeneste i Silkeborg Baptistmenighed. Søren Grarup fortæller, at de her tager den med ro, selvom de nu står uden præst. Der er lagt program for første halvår af 2019. Tanken er, at der fortsat skal være gudstjeneste hver anden søndag med prædikanter, som menigheden vil være glade for at høre.

Farvel til flere

De seneste år har vi mistet andre yngre præster: Thomas Willer, præst i Kristuskirken/regen på Nørrebro, blev menighedsplanter for Vineyard i Aalborg. Jacob Broholm Møller forlod BaptistKirken for et par år siden for at blive sognepræst på Midtsjælland. Han var præst i Karmelkirken, som ikke har fundet en efterfølger.
Claus Mester, Camilla Westen og Jørgen Jürgensen er også stoppet som præster hos os.

Kun 11 præster på fuld tid

Udfordringen i regnskabet er, hvem man tæller som præster. Er det kun dem, der får løn? Egentlig er vi jo alle præster.[1] Men går vi efter BaptistKirkens Håndbog, tæller vores kirkesamfund nu 32 præster, heraf 19 i danske menigheder og af dem er kun 11 fuldtidsansatte. Mange menigheder har ikke råd til at ansætte en præst og klarer sig med en menighedsleder, lægprædikanter og hjælp fra andre præster.
Den modsatte tendens ses i migrantmenighederne. De har stort set alle fået en eller flere præster, ofte på frivillig basis eller til nedsat løn. Der er nu 16 internationale præster fordelt på 13 menigheder, heraf otte chin-præster og fem afrikanske præster.

Hvad nu?

Lasse Åbom fra Tjeneste- og Uddannelsesudvalget og præst i Aarhus siger: ”Vi har en usund kultur omkring menighedernes identitet. De skal stadig være selvbestemmende, men de har brug for åndelig vejledning, så andre har taleret ind i deres liv, ligesom vi som enkeltpersoner har brug for det. Kort sagt er der brug for åndelig vejledning af menighederne og nogen at stå til ansvar overfor og hente inspiration hos.”

Kort sagt er der brug for åndelig vejledning af menighederne og nogen at stå til ansvar overfor og hente inspiration hos.

Ny struktur?

”Den nuværende struktur i BaptistKirken bør revideres”, mener Lasse Åbom. ”Vi bruger for meget tid på store møder, hvor der ikke reelt drøftes noget.” Claus Bækgaard siger om præsternes rolle: ”Så godt som alle præster har efterhånden valgt landskonferencerne, især LK2, fra. Det opleves som spild af tid. Det er en misforstået lægmandskirkelig tænkning, at alt skal gå uden om præsterne.”

BaptistKirkens Tjeneste- og Uddannelsesudvalg har lavet en trivselsundersøgelse blandt præsterne. En af konklusionerne var, at flertallet af præsterne fandt deres primære faglige fællesskab udenfor BaptistKirken. Baptistpræster er generelt ikke nære kolleger. Hvorfor? Udfordringen bliver ikke mindre af, at næsten halvdelen af præsterne i BaptistKirken er migrant- eller internationale præster, der ikke har noget reelt fællesskab med de danske præster.

Fremtiden?

Lars Midtgaard, præst i Bethelkirken Aalborg, er bekymret: ”Vi er mest optaget af at få vores lokale menigheder til at fungere. Ansvarsfølelsen for det fælles og nationale – og kaldet til at give BaptistKirken krop – kan ligge på et meget lille sted. Måske er vi præster et spejl af, hvordan det ser ud i vores lokale menighed i forhold til det nationale fællesskab?” Og han fortsætter: ”Vores nationale udfordring kan kun løses, hvis vi lokalt er klar til selv at blive en del af løsningen. Det handler ikke om at pege fingre ad ledelsen, landskonferencen eller generalsekretæren, for der vil altid være flere fingre, der peger tilbage på os selv.”

Det er menighedernes kernekompetencer, det kniber med – nemlig at skabe rammer, hvor mennesker bliver efterfølgere af Kristus.

Lasse Åbom peger på opmuntring og muligheder: Stor tilgang og engagement i migrantmenighederne, stort engagement og høj kompetence i international mission og en god økonomi. ”Vi er gode til at drive menigheder, men det er menighedernes kernekompetencer, det kniber med – nemlig at skabe rammer, hvor mennesker bliver efterfølgere af Kristus.”

Hvordan bliver vi bedre til at gøre mennesker til efterfølgere af Kristus? Vi står i en situation, der kalder på samtale og eftertanke. Lad os sammen søge Guds ledelse for fremtiden! Vi er jo alle præster for Gud …

[1]    Johannes Åbenbaring kap. 1, vers 6: ”Jesus Kristus … har gjort os til et kongeligt folk, til præster for Gud…”.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati

Find flere

BaptistKirken oplever et dræn af præster i disse år. Aktuelt er der tre menigheder, der mister en præst indenfor den første måned i 2019.

Henrik Holmgaard stopper som præst i Bethelkirken i Aalborg fra nytår. Han skal dels koncentrere sig om at skrive en PhD i Amsterdam og dels får hans vision for Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi ben at gå på.Læs ‘Kald til forskning og udrustning’.
I Bethelkirken har de heldigvis stadigvæk Lars Midtgaard som præst på fuld tid.

I Lyngby stopper Rikke Nilsson ligeledes sin tjeneste som præst til nytår, idet menigheden har besluttet at skære præsteansættelsen ned til 50 procent. Det har Rikke været nødt til at takke nej til, for hun kan som enlig mor ikke leve for mindre end 30 timers ansættelse. Hun vil stadig gerne prædike rundt i menighederne.

I Tølløse flytter deres præst gennem 22 år, Allan Ibsen pr. 1. februar. Da skal han til Nørresundby-Vodskov menighed. Han forsvinder så heldigvis ikke ud af præstetjenesten i vores kirkesamfund.

Den fjerde præst er Claus Bækgaard fra Baptistkirken i Roskilde, som næste sommer skifter til pinsekirken Bykirken i Odense. Læs ‘Jeg har nok altid følt mig lidt som det sorte får’.

Dette dræn sker efter et par år, hvor vi har mistet andre yngre præster, idet Thomas Willer, præst i Kristuskirken/regen på Nørrebro, sidste år flyttede til Aalborg og blev menighedsplanter for Vineyard. På Nørrebro er Henrik Nissen blevet hans afløser.

Derudover er Poul Asger Beck blevet folkekirkepræst i Viborg Stift. Han var præst i Silkeborg Baptistmenighed. Læs ‘Nyt tjenestested i Guds store kirke’.

Og for et par år siden forlod Jacob Broholm Møller BaptistKirken for at blive folkekirkepræst på Sydsjælland. Han var præst i Karmelkirken, som ikke har fundet en efterfølger for Jacob.

Bethelkirken

I Bethelkirken siger menighedsrådsformand Steen Andersen til spørgsmålet om, hvor langt de er i en proces med at finde en afløser for Henrik.

”Hvem siger, vi skal have en ny præst? Vi er ved at undersøge, hvad vi egentlig har behov for som menighed. Måske det bliver flere deltidsansættelser, som har hvert sit arbejdsområde. Vi har haft samlet menigheden to gange for at kortlægge hvilke behov, menigheden synes vi har. Mange af behovene kan vi klare frivilligt. Vi er godt med, hvad angår prædikanter, men har andre områder, der trænger til opjustering.”

Roskilde

Fra Roskilde fortæller menighedsrådsformand Gitte Prøhl: ”Ja, Claus stopper men Jakob Vagner bliver. Vi er så heldige at have op til flere præster og lægprædikanter i menigheden. Vi har sat penge af til en giv-et-år medarbejder og en person i en halvtids stilling til næste år. Om denne person bliver en præst, ungdomspræst eller børne-ungdomsleder er endnu ikke afgjort. Vi ved det, når Gud sender den rette.” Læs mere i ‘Det går stærkt for tiden’.

Silkeborg

I Silkeborg siger Søren Grarup, at de tager den med ro, selvom de nu står uden præst. Der er lagt program for første halvår af 2019. Tankerne er, at der fortsat skal være gudstjenester hver anden søndag med gode prædikanter, som menigheden vil være glade for at høre. ”Vi går ikke ud i eksperimenter lige nu. Og henter ikke alt for mange forskellige,” siger Søren Grarup. Umiddelbart tænker de ikke på at ansætte en præst igen. ”Vi ønsker ikke at gå i panik. Menigheden er skrumpet de senest år og gennemsnitsalderen stiger. Der skal ikke skabes en pessimistisk stemning.”

Tølløse

I Tølløse fortæller menighedsrådsformand Per Christiansen, at man er i gang med at lave en prædikantliste og i begyndelsen af januar mødes menighedsrådet for at lægge en strategi for ansættelsesprocessen. Man er her indstillet på at ansætte en fuldtidspræst.

Lyngby

Ekkart Kindler, menighedsrådsformand i Lyngby Baptistmenighed fortæller, at de har nedsat et præstekaldelsesudvalg. ”Vi satser på en halvtids-ansættelse, men ikke nødvendigvis en præst. Det, der er kommet frem, når vi har spurgt menigheden, er ønsker om en, der kan inspirere os til at være menighed. Én, der kan være et omdrejningspunkt for menigheden.” Efter nytår vil de annoncere efter den person, der skal afløse Rikke Nilsson.

10 menigheder har fuldtidspræst

I forvejen står mange danske baptistmenigheder uden præst eller med en deltidspræst. Kun 10 menigheder har ansat en præst på fuld tid og flere af dem har en eller flere andre ansættelser. Der er syv danske præster på deltid og mindst tre ulønnede præster. Efter nytår vil der være 20 danske baptistpræster ansat i menighederne, samt nogle præstestuderende, der har fundet en praktikmenighed.

Før de seneste rokeringer var der ifølge BaptistKirkens håndbog 16 menigheder, hvor præstetjenesten var vacant. Mange af dem har ikke råd til at ansætte en præst og er derfor heller ikke på udkig efter én, men klarer sig med en menighedsleder og lægprædikanter og andre ad-hoc præster.
Den modsatte tendens finder sted i migrantmenighederne i BaptistKirken. De har stort set alle fået sig en eller flere præster, ofte på frivillig basis eller nedsat løn. Der er 16 internationale præster fordelt på 13 menigheder, heraf otte chin-præster og fem afrikanske præster.

Læs også et interview med formand Per Beck, som er både bekymret og optimistisk om præstesituationen, som er bragt på kirke.dk, og artiklen ‘Færre præster i BaptistKirken, eller?, som følger op med uddybning og debat.

Relateret

• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?

Find flere