Dette artikel er en uddybnings- og debatartikel efter udgivelsen af artiklen ‘Baptistkirken drænes for præster’.
Bethelkirken
Henrik Holmgaard stoppede som præst i Bethelkirken i Aalborg til nytår. Han skal dels koncentrere sig om at skrive sin ph.d. i Amsterdam, dels får hans vision for ‘Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi’ nu ben at gå på. Lars Midtgaard er stadig ansat som præst på fuld tid. Menighedsrådets formand Steen Andersen siger om en afløser for Henrik: ”Hvem siger, vi skal have en ny præst? Vi undersøger, hvad vi egentlig har behov for som menighed. Mange af behovene kan vi klare frivilligt. Måske bliver det flere ansættelser på deltid med hvert sit arbejdsområde.”
Tølløse
Allan Ibsen stoppede 1. februar efter 22 år og er ansat i Nørresundby-Vodskov menighed, så han forsvinder heldigvis ikke ud af præstetjenesten i vores kirkesamfund. Menighedsrådets formand Per Christiansen fortæller: ”Vi er i gang med at lægge en strategi for ansættelse af en fuldtidspræst.”
Vi er i gang med at lægge en strategi for ansættelse af en fuldtidspræst.
Lyngby
Rikke Nilsson stoppede som præst til nytår, da menigheden har skåret præsteansættelsen ned til 50 %. Det kan hun ikke leve af. Rikke Nilsson vil stadig gerne prædike rundt i menighederne, når hun må for A-kassen.
Roskilde
Claus Bækgaard skifter til sommer fra Baptistkirken i Roskilde til pinsekirken Bykirken i Odense. I Roskilde er Jakob Vagner også præst. Menighedsrådets formand Gitte Prøhl siger: ”Vi er heldige at have flere præster og lægprædikanter i menigheden. Vi har sat penge af til en ‘giv-et-år medarbejder’ og til en halvtidsstilling. Om vi skal ansætte yderligere en præst, ungdomspræst eller børne-ungdomsleder er endnu ikke afgjort.”
Silkeborg
Poul Asger Beck er blevet folkekirkepræst i Viborg Stift efter præstetjeneste i Silkeborg Baptistmenighed. Søren Grarup fortæller, at de her tager den med ro, selvom de nu står uden præst. Der er lagt program for første halvår af 2019. Tanken er, at der fortsat skal være gudstjeneste hver anden søndag med prædikanter, som menigheden vil være glade for at høre.
Farvel til flere
De seneste år har vi mistet andre yngre præster: Thomas Willer, præst i Kristuskirken/regen på Nørrebro, blev menighedsplanter for Vineyard i Aalborg. Jacob Broholm Møller forlod BaptistKirken for et par år siden for at blive sognepræst på Midtsjælland. Han var præst i Karmelkirken, som ikke har fundet en efterfølger.
Claus Mester, Camilla Westen og Jørgen Jürgensen er også stoppet som præster hos os.
Kun 11 præster på fuld tid
Udfordringen i regnskabet er, hvem man tæller som præster. Er det kun dem, der får løn? Egentlig er vi jo alle præster.[1] Men går vi efter BaptistKirkens Håndbog, tæller vores kirkesamfund nu 32 præster, heraf 19 i danske menigheder og af dem er kun 11 fuldtidsansatte. Mange menigheder har ikke råd til at ansætte en præst og klarer sig med en menighedsleder, lægprædikanter og hjælp fra andre præster.
Den modsatte tendens ses i migrantmenighederne. De har stort set alle fået en eller flere præster, ofte på frivillig basis eller til nedsat løn. Der er nu 16 internationale præster fordelt på 13 menigheder, heraf otte chin-præster og fem afrikanske præster.
Hvad nu?
Lasse Åbom fra Tjeneste- og Uddannelsesudvalget og præst i Aarhus siger: ”Vi har en usund kultur omkring menighedernes identitet. De skal stadig være selvbestemmende, men de har brug for åndelig vejledning, så andre har taleret ind i deres liv, ligesom vi som enkeltpersoner har brug for det. Kort sagt er der brug for åndelig vejledning af menighederne og nogen at stå til ansvar overfor og hente inspiration hos.”
Kort sagt er der brug for åndelig vejledning af menighederne og nogen at stå til ansvar overfor og hente inspiration hos.
Ny struktur?
”Den nuværende struktur i BaptistKirken bør revideres”, mener Lasse Åbom. ”Vi bruger for meget tid på store møder, hvor der ikke reelt drøftes noget.” Claus Bækgaard siger om præsternes rolle: ”Så godt som alle præster har efterhånden valgt landskonferencerne, især LK2, fra. Det opleves som spild af tid. Det er en misforstået lægmandskirkelig tænkning, at alt skal gå uden om præsterne.”
BaptistKirkens Tjeneste- og Uddannelsesudvalg har lavet en trivselsundersøgelse blandt præsterne. En af konklusionerne var, at flertallet af præsterne fandt deres primære faglige fællesskab udenfor BaptistKirken. Baptistpræster er generelt ikke nære kolleger. Hvorfor? Udfordringen bliver ikke mindre af, at næsten halvdelen af præsterne i BaptistKirken er migrant- eller internationale præster, der ikke har noget reelt fællesskab med de danske præster.
Fremtiden?
Lars Midtgaard, præst i Bethelkirken Aalborg, er bekymret: ”Vi er mest optaget af at få vores lokale menigheder til at fungere. Ansvarsfølelsen for det fælles og nationale – og kaldet til at give BaptistKirken krop – kan ligge på et meget lille sted. Måske er vi præster et spejl af, hvordan det ser ud i vores lokale menighed i forhold til det nationale fællesskab?” Og han fortsætter: ”Vores nationale udfordring kan kun løses, hvis vi lokalt er klar til selv at blive en del af løsningen. Det handler ikke om at pege fingre ad ledelsen, landskonferencen eller generalsekretæren, for der vil altid være flere fingre, der peger tilbage på os selv.”
Det er menighedernes kernekompetencer, det kniber med – nemlig at skabe rammer, hvor mennesker bliver efterfølgere af Kristus.
Lasse Åbom peger på opmuntring og muligheder: Stor tilgang og engagement i migrantmenighederne, stort engagement og høj kompetence i international mission og en god økonomi. ”Vi er gode til at drive menigheder, men det er menighedernes kernekompetencer, det kniber med – nemlig at skabe rammer, hvor mennesker bliver efterfølgere af Kristus.”
Hvordan bliver vi bedre til at gøre mennesker til efterfølgere af Kristus? Vi står i en situation, der kalder på samtale og eftertanke. Lad os sammen søge Guds ledelse for fremtiden! Vi er jo alle præster for Gud …
[1] Johannes Åbenbaring kap. 1, vers 6: ”Jesus Kristus … har gjort os til et kongeligt folk, til præster for Gud…”.
Giv din mening til kende