Som praktikant i Rwanda

Dette er en længere og mere personlig version af den artikel, der er trykt i baptist.dk nr. 1/2019

Jeg er i gang med mit afsluttende år af 3K uddannelsen (Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation). Da internationalt udviklingsarbejde, kulturmøder og Rwanda har været tæt på mit hjerte de sidste 5-6 år, var praktik hos Baptistkirken i Rwanda en oplagt mulighed. Med SU på kontoen, et legat fra Baptistkirken og et par tunge kufferter var jeg klar til en praktik, hvor jeg fik mulighed for at gøre en kæmpe forskel for mange udsatte mennesker!

Måtte lære nyt

Min helt store opgave som praktikant var at være tovholder på udviklingen af fase to til vores fælles landbrugsprojekt, Terimbere – en opgave, som jeg så frem til med spænding og nervøsitet. I min tid som formand for Yego-teamet har jeg en del erfaring med Rwanda og partnersamarbejde, så jeg gik til opgaven med en forventning om, at det kunne jeg nok få styr på. Samtidig måtte jeg sande, at jeg, som er opvokset i Aarhus og bestemt ikke véd noget om landbrug, havde meget at lære. Eksempelvis ved jeg nu, at bananpalmer skal plantes i store rektangulære huller, og at grantræer gør jorden sur, og derfor gør det nærmest umuligt at plante nye afgrøder på disse jordstykker. I sidste ende gik det alt sammen godt, og vi har netop fået bevilliget 1 mio kr. af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU).

Samtidig måtte jeg sande, at jeg, som er opvokset i Aarhus og bestemt ikke véd noget om landbrug, havde meget at lære.

Kamp for en bedre fremtid

I den sydlige del af Rwanda finder vi Nymagabe. I dette område er 52% af børnene ramt af fejlernæring og en stor del af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Det er et område, hvor jorden er ekstra dårlig og folket utrolig fattigt. Det er her Terimbere-projektet gennemføres. I projektet lærer folk at dyrke jorden, samle sig i små andelsgrupper og at spise sundere. Vi samler folk på tværs af religion, og sammen kæmper de for at gøre deres fremtid bedre.

Det har været en livsbekræftende oplevelse at se unge som gamle samles i marken og i låne- og sparegrupper og se, hvordan tilliden vokser blandt folket. På et besøg mødte vi en ældre kvinde, som have formået at spare så meget op, at hun nu kunne købe en ko, så hendes børn og børnebørn kunne få frisk mælk hver dag!

Som med alt andet i livet, har vi forskellige motivationer til at gøre, hvad end vi nu gør. Min primære motivation for at tage til Rwanda i denne omgang var, at jeg gerne ville udfordre mig selv. Jeg ville bevise overfor mig selv, at jeg kunne finde ud af at bo i et andet land helt alene. Herudover ville jeg naturligvis også gerne bruge min profession og samtidig gøre en forskel.

Kulturmødet udvikler

For mig var kulturmøderne noget af de mest spændende ved at være i praktik, både ift. personlige relationer og i det professionelle liv. At give hånd eller et akavet Rwanda-kram når man møder folk, lange gudstjenester, at blive friet til af fremmede og at skulle spise sin egen vægt i kulhydrater (bedre kendt som Rwanda buffet) er alt sammen noget, der har været en del af min hverdag de sidste knap 6 måneder. Det har til tider været udfordrende, men jeg har lært meget om mig selv og véd nu, hvor afgørende en rolle kultur- og kulturforståelse spiller.

Jeg har ikke altid været enig med den måde, man gør ting på i AEBR, og jeg har ikke altid forstået hvorfor, men gennem diskussioner og samtaler tror jeg på, at vi alle sammen er blevet lidt klogere.

For mig har en stor læring været, at vi har en stærk partner i AEBR, men også en partner, der endnu ikke er klar til at stå alene. I vores partnerskab formår vi at lave projekter, som skaber positiv udvikling hos en bred vifte af mennesker. Vi formår at skabe sammenhold, dialog og udvikling både i AEBRs ledelse og i de lokale kirker og samfund. Det har været en stærk oplevelse for mig at opleve kollegaer, som bestemt ikke altid arbejder under rimelige forhold, i hvert fald ud fra en danskers betragtning, men kollegaer som alligevel gør en stor forskel. Det har også været min første gang på en arbejdsplads, hvor jeg rent faktisk har haft en uddannelse, der har lagt grundlag for min faglige viden og derved mit mandat til at blande mig. Det har været en stor læring at se, hvordan vores vidt forskellige kompetencer har kunnet samles i et positivt tværprofessionelt samarbejde, og hvordan vi i fællesskab kan rykke noget.

Efter min hjemkomst til Danmark bliver det tydeligt for mig, hvor vigtigt det var for mig, at jeg tog af sted.

Det var det hele værd

Min praktik har til tider været svær, men jeg forlader Rwanda med ny viden og mod til at turde diskutere, udfordre og skubbe grænser, for jeg véd, at i sidste ende er det dét, der gør hele forskellen. Gennem min praktik er jeg blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er, at vi anerkender hinandens kultur, og at vi tør snakke om dem. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg bestemt har været udfordret i min praktik. Det har været svært, og det har ikke altid været lige sjovt. Efter min hjemkomst til Danmark bliver det tydeligt for mig, hvor vigtigt det var for mig, at jeg tog af sted. Jeg fik en praktik, hvor jeg ikke kun lærte at bruge mine tillærte kompetencer fra studiet, men også en praktik, hvor jeg fik udfordret min person og mine holdninger, og hvor jeg lærte at stille dumme spørgsmål. Herfra giver jeg en anbefaling videre til at tage chancen og tage til Rwanda, hvis du har muligheden. Selvom det hele kan virke dumt og ensomt nogle dage, så sidder jeg alligevel tilbage med en følelse af, at jeg har fået lov til at være en del af noget større – og det er en fed følelse at have efter en praktik!