Lad de unge komme til mig, eller?

Lad de unge komme frem, lad dem komme med deres gå på mod, deres brand .. (Så længe alt bliver som det plejer).

I 7 år som en del af BBU, 7 år som lønnet ungdomsleder har jeg hørt denne sætning alt for mange gange, vi vil gerne have de unge frem vi vil gerne lytte til dem, det må bare ikke ændre på hvordan tingene er.

Lige så snart nogle unge så kigger frem og har nogle forslag og ideer er vi hurtige til at skyde dem ned igen, fordi de er jo bare unge. Når vi ønsker vores unge skal deltage på kurser og temadage for at de kan opnå en større brand glemmer vi at de fleste alligevel skal tilbage til en kirke hvor gløden knap nok er tilbage.

Ønsker vi at se en generation af unge der træder frem, må vi give dem pladsen og opbakningen til at lykkedes, til at de kan fejle men gøre det i en tryg setting hvor vi kan hjælpe dem til at lykkedes, hvilken fremtid ville vores kirkesamfund have hvis dette var et fokusområde?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.