Rød-Blå-Grøn – Politik på Facebook

Mads Panny:

• Gymnasielærer i samfundsfag og historie
• byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Viborg
• formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Viborg Kommune
• https://www.facebook.com/
  madspannyviborg

Hvordan kan Facebook bruges som politisk platform?

Vælgerne er på de sociale medier, så det bør lokalpolitikere også være, så folk kan opdage de gode beslutninger, man træffer. Her er Facebook et fint redskab, men man skal ikke tro, at man kan nøjes med Facebook. Facebook skaber nærhed mellem borgere og politikere i de store kommuner. Her kan man følge lidt med gennem politikeres opdateringer og en gang imellem skrive et spørgsmål til en kommunalpolitiker.

Hvilke problemer giver det i den politiske proces?

Facebook-debatter er ofte meget polariserende og får nemt en hård tone, fordi man ikke sidder ansigt til ansigt. Efter de første hårde kommentarer fravælger de fleste debatten, og kun de skarpe kommentarer er tilbage. Det er altså svært at have en dialog, hvor parterne nærmer sig hinanden. Samtidig foregår mange internetdebatter på et uoplyst grundlag. Mange holder sig ikke tilbage, selvom de har misforstået centrale forhold. Omvendt skal man selvfølgelig glæde sig over, at mange har mulighed for at deltage i debatten.

Bruger du de sociale medier i undervisningen?

Det er ikke så tit. Når jeg gør det, er opgaven som regel at identificere, hvordan unge fremstiller sig selv, med hvilke formål og virkemidler. Hvordan partier ‘sælger sig’ på de sociale medier, er også relevant. Jeg arbejder mere med betydningen af sociale medier, og hvordan man skal forholde sig til dem.

Det kan handle om digital dannelse. De unge skal selv reflektere over, hvad man kan tillade sig over for andre. Det er utrolig grimt, når 1.000 unge danskere er anklaget for at have delt en sexvideo med mindreårige. Det kunne være undgået, hvis de havde tænkt sig om og haft et indre kompas. Og det indre kompas, de unge skal udvikle, skal også forstå mekanismerne i de sociale medier. En uskyldig diskussion i den virkelige verden kan nemt eksplodere på de sociale medier, hvor der heller ikke er langt til at nedgøre andre, så det får karakter af mobning.

Det er også afgørende, at eleverne selv overvejer, hvor meget de vil lade sig styre af sociale medier. Rigtig mange unge er stressede i dag, fordi de oplever et krav om, at de både skal levere fagligt, se godt ud og skabe en fortælling om dem selv som et socialt midtpunkt med nære venner.

Det indre kompas, de unge skal udvikle, skal også forstå mekanismerne i de sociale medier.

Er de sociale medier med til at skærpe de unges evner til kildekritik?

De sociale medier er en ny arena, som de unge skal lære at forholde sig til. Fx: hvilke virkemidler og interesser har virksomheder, Facebook og andre grupper på de sociale medier? Man skal forstå, hvad andre vil have ud af én, så man kan reagere på det. Danske unge er egentlig godt opdraget, men indsatsen er vigtig for at sikre, at de ikke misbruges på nettet. Det ligger meget fjernt for de unge, at russerne kan finde på at blande sig i vores valg via de sociale medier. Hvis ikke vi hjælper dem med at skærpe opmærksomheden, gør vi os sårbare.

Man skal ikke være bange for at fortælle, hvor man selv står, og hvad der gør én gal.

Hvad vil du anbefale andre, som gerne vil støtte de unge til aktiv deltagelse i samfundet?

Man skal ikke være bange for at fortælle, hvor man selv står, og hvad der gør én gal. Alle mennesker har holdninger, og kildekritik er også, at man skal kunne forholde sig kritisk til afsenderen. På grund af politikerlede undgår mange i dag selv at tage offentligt stilling til politik. Derfor mangler de unge en mur at spille bold op imod. Og så skal man udfordre den snigende opfattelse blandt de unge, at politik ikke gør en forskel.