Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Paradigmeskift

Kurt Bøgsted

Paradigmeskift

En ny flygtningelov sætter fokus på hjemsendelse i stedet for på integration. Der er mange spørgsmål i kølvandet på denne lovgivning. Vil det påvirke de FN-kvoteflygtninge, som er kommet til Danmark de seneste 10 år? Hvilke områder er 'sikre' nok til at sende flygtninge hjem til? Hvordan tackler man fx børn, som er født i Danmark og alene taler dansk og ikke længere forældrenes sprog?

Den 21. februar 2019 vedtog Folketinget L 140, som også kaldes Paradigmeskift. Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet stemte for lovforslaget. Der er gennem de seneste fire år lavet over 100 stramninger på integrationslovgivningen og nu kommer denne sidste lovpakke oveni. Lovforslaget træder i kraft 1. marts, men flere af forslagene implementeres stykvis i løbet af det næste års tid.
Udlændingestyrelsen vil i april måned afholde en række informationsmøder, hvor man vil fortælle mere om, hvordan man vil implementere loven. KIT[1] deltager på disse møder.

Jeg kan her nævne, hvad hovedindholdet i dette paradigmeskift går ud på:

Flygtninge får midlertidigt ophold

Opholdstilladelserne gives med henblik på midlertidigt ophold. Samtidig understreges, at hovedreglen ift. flygtninges og familiesammenførtes opholdstilladelse skal være, at en opholdstilladelse inddrages eller undlades forlænget, når det er muligt. Det gælder både for spontane flygtninge og FN-kvoteflygtninge. Allerede den tidligere regering under Helle Thorning-Schmidt vedtog, at opholdstilladelser er midlertidige og tidsbegrænsede. Nu forstærkes processen med, at flygtninge skal sendes hjem.
Ministeren får endvidere en mulighed for at indføre et loft over antal familiesammenføringer, hvis kapaciteten hos udlændingemyndigheder og absorptionsevnen i kommunerne er under pres. Dette forhold gælder f.eks. også i Tyskland, hvor man har et loft på antal af familiesammenføringer.

Retskrav på permanent bolig afskaffes

Tidligere havde flygtninge retskrav på en permanent bolig, men dette retskrav afskaffes og kommunernes pligt til at anvise en bolig ændres til en pligt til at anvise et midlertidigt opholdssted.

Integrationsydelsen bliver sat ned

Den særlige ydelse gives til folk, der har opholdt sig i landet i mindre end syv ud af de seneste otte år og er lavere end eksempelvis kontanthjælp. Samtidig ændrer integrationsydelsen navn og skal fremover hedde selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse.

Mulighed for at blive repatrieret

Lovforslaget indeholder en styrkelse af mulighederne for og en øget rådgivning om repatriering. Repatriering betyder, at man kan få et kontant beløb, hvis man vælger at rejse hjem og bosætte sig i sit oprindelsesland. Personkredsen med adgang til repatrieringsydelse udvides. Fx får personer med dobbelt statsborgerskab adgang til repatriering.

Med det nye fokus på hjemsendelser hører også tiltag til at opspore, hvem der konkret kan sendes hjem. Eksperter skal afsløre snyd, der ansættes en udsendelsesrådgiver og 300 sager om året vil blive screenet. Der er afsat over 100 millioner kr. til en ekstra indsats for at finde flygtninge, som ikke længere skal have deres opholdstilladelse forlænget.

Læs også interview med Moses Lal Bawi Peng om den usikre situation, som chin’erne i Danmark nu befinder sig i og den opfølgende artikel En lille smule beroligelse.


[1] Kirkernes Integrations Tjeneste

Giv din mening til kende