Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Alt er så usikkert nu

Alt er så usikkert nu

Moses Lal Bawi Peng forstår, hvis nogle af chin’erne føler, at tæppet bliver revet væk under dem med den nyeste stramning i flygtningelovgivningen. Det, der gør det værre, er, at det såkaldte paradigmeskifte i dansk flygtningepolitik har bred opbakning i Folketinget.

Fakta:
Chin Christian Association i Danmark, CCA-DK, tæller ca. 1500 chin’er (som stammer fra Chin-regionen i Burma), børn og voksne.
I BaptistKirken er der otte chin-menigheder og den niende søger optagelse til næste landskonference. De tæller i alt over 1000 børn og voksne.
Alle børn og unge er organiserede i BBU, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund.

Moses er velintegreret i det danske samfund. Han har taget en fireårig uddannelse og fået fuldtidsjob, og han har dansk statsborgerskab. Det har hans kone, Cherry, ikke. Hun har almindelig opholdstilladelse. De har tre børn, der alle er født i Danmark og har gået i danske institutioner.
Han er præst i en menighed med 190 børn og voksne i Esbjerg. Og samtidig er han generalsekretær for Chin Christian Association i Danmark, CCA-DK. Og nu kommer mange og spørger ham, hvad der skal ske med dem. Og han kan ikke svare dem. Han ved heller ikke, hvad lovgivningen kan komme til at betyde for hans egen familie.

Moses Lal Bawi Peng

”Det er svært at tænke på fremtiden. Bliver vi sendt hjem til Burma efter 13-14 år her? Hvad skal vi så leve af? Mange tænker mere på det, end på at blive integrerede og lære bedre dansk.” Moses plejer at være en glad mand. Nu er han bekymret.
Det bekymrer ham også, at det er et stort flertal i Folketinget, som er enige om den stramning, der sker i lovgivningen. Det betyder, at der ikke er udsigt til lempelser, selvom et folketingsvalg skulle betyde en ny regering.

Vi har regnet med, at vores fremtid lå her.

Velintegrerede

”Nogle få vil gerne hjem. Foreløbig er ét ægtepar, der var pensionister, taget hjem til Burma. Men deres børn og barnebarn er stadig her i Danmark. Vi har regnet med, at vores fremtid lå her.
Mange unge har taget uddannelse,” siger han og taler på vegne af 1500 chin’er.

Esther

Han fortæller om Esther, der har startet sit eget rengøringsfirma i Agerbæk nær Esbjerg. Hun har allerede tegnet kontrakt med Varde og Esbjerg Kommuner, siger han – og fortæller, at Esther har store planer om, at firmaet skal vokse. Hun vil gerne sørge for job til nogle af de chin’er, der har svært ved at finde arbejde. Men kommer det så til at ske nu?

Rammer de fleste

Ca. 5% af chin’erne har fået statsborgerskab, og 15-20% har fået permanent opholdstilladelse. ”Men lovgivningen gælder for enkeltpersoner og tager ikke hensyn til familier. Og det giver ikke mening at splitte familier ad,” fortsætter Moses.
”Regeringen i Burma taler kun om demokrati. Militæret bestemmer stadig, de har bare taget uniformerne af. De siger, at der er religionsfrihed, men de arbejder for ensretning. Lovgivningen favoriserer buddhismen og ét sprog, burmesisk. Hvis vi kommer hjem, kan vi kun bosætte os i det fattige chin-land, hvor der ikke er noget at leve af.”

Har lært meget i Danmark

”Hvis nogen bliver sendt hjem, starter de fra nul – med job, skole og familieliv. Børnene taler jo bedre dansk end chin.
Vi har lært mange gode ting i Danmark. Fx om menneskerettigheder og lighed. Skulle man begynde at slå børnene igen, for det gør naboerne?
Vi har lært en gensidig respekt imellem ægtepar. Vi hjælper hinanden i hjemmet, hvor det er typisk i Chin, at mænd bare sidder i sofaen.” Moses griner og fortsætter: ”Vi har lært, at man skal tage sig af børnene, de ældre og handicappede. Det gør man ikke i Burma.”

Skulle man begynde at slå børnene igen, for det gør naboerne?

Store konsekvenser

Han vil gerne mødes med de politikere, der har besluttet det såkaldte ’paradigmeskifte’. Han og andre fra CCA-DK tager gerne turen til København for at fortælle, hvilke konsekvenser denne lovgivning har for en velintegreret gruppe flygtninge.

Fra CCA-DK-møde

”Det har måske store konsekvenser for os. Lige nu er det svært at planlægge noget. Skal vi bare sætte os ned og vente på, at vi får et brev om, at vi skal ud af landet? Nogle er allerede blevet stressede og syge.”
”Jeg forstår det ikke; vi er kristne. Danmark er et kristent land. Det kan ikke være rigtigt, at vi måske sendes tilbage til et buddhistisk land,” slutter Moses.

Læs også Hans Henrik Lunds baggrundsartikel om paradigmeskiftet og den opfølgende artikel: En lille smule beroligelse samt Lone Møller-Hansens læserbrev: Ansvarsforflygtigelse.

Giv din mening til kende