Når fremtiden får plads i Rorero

Lyt til artiklen:

17-årige Aline drømmer om at blive sygeplejerske. Hun går i 8. klasse i Burundi, men der er meget andet end skolearbejdet, der fylder hendes dage. Familiens dyr skal passes, der skal arbejdes på jorden og hentes vand. Og når mørket falder på, er det svært at læse lektier uden lys.

Alines fortælling viser både de muligheder, som åbner sig i Rorero, og de forhindringer, der stadig findes.

Foto: Morten Kjær Kofoed

Hjælp, der giver mulighed for at handle

Et hus, der holder regnen ude. Rent drikkevand. Mulighed for at børn kan komme i skole. Det er grundlæggende ting, som mange batwafamilier i Burundi har måttet undvære. Fattigdom og mange års marginalisering har gjort det svært at skabe en tryg tilværelse.

Det er baggrunden for BaptistKirkens engagement i projektet Batwa Ubuntu. Indtil videre er vi i gang i 6 landsbyer tæt på Rubura og Musema.

Næstekærlighed er drivkraften bag BaptistKirkens engagement. Men hjælpen handler ikke kun om at bygge huse og sikre rent vand. Familierne deltager selv i arbejdet og får undervisning, så de på længere sigt kan videreføre udviklingen.

Arbejdet bygger på en model, som forbinder vand, landbrug, spare- og lånegrupper, sundhed, husdyr, boliger, uddannelse og tros- og fællesskabsliv. Områderne understøtter hinanden: Køkkenhaver kan give mere varieret mad. Husdyr giver gødning til markerne. Opsparing åbner mulighed for investeringer, og i grupperne kan beboerne træffe fælles beslutninger.

Støtten udefra er nødvendig, når familier mangler helt basale livsbetingelser. Samtidig giver hjælpen Batwaerne bedre muligheder for selv at handle og tage ansvar.

FAKTA: Hvem er Batwaerne?

Oprindelige folk: Batwaerne (også kaldet Twa) er Burundis oprindelige befolkning og udgør en lille minoritet på omkring 1 % af befolkningen.

Mistet livsgrundlag: De levede oprindeligt som jægere og samlere i regnskoven, men er blevet fuldstændig fordrevet af skovhugst og nationalparker uden kompensation.

Ekstrem fattigdom: De betragtes som en af landets mest marginaliserede grupper. Størstedelen ejer ingen jord, lever i dyb fattigdom og mangler basal adgang til sundhed og uddannelse.

Kulturelt særpræg: De er historisk kendt for deres rige traditioner inden for musik, dans og traditionelt pottemagerhåndværk.

Politiske fremskridt: De er i dag sikret pladser i Burundis parlament for at beskytte deres rettigheder, og i 2020 fik gruppen sin første ministerpost.

BaptistKirkens sekretær for International Mission, Morten Kjær Kofoed, besøgte i oktober 2026 projektet Batwa Ubuntu, der skal hjælpe batwa til bedre levevilkår.

Mursten og fælles ansvar

I Rorero 1 og Rorero 2 er der nu bygget 32 nye huse. De fleste mursten har beboerne selv fremstillet, og arbejdet er organiseret gennem lokale spare- og lånegrupper.

Da arbejdet begyndte, lå mange boliger svært tilgængeligt på skråningerne. Husene var små og utætte, og vand blev hentet i floden i dalen.

En tidlig del af indsatsen var undervisning i lokal udvikling med fokus på at opdage egne ressourcer og muligheder. I 2024 blev der fx anlagt en adgangsvej, som gjorde landsbyen mere tilgængelig og vejen til vandet lettere.

Beboerne har selv fremstillet mursten. I spare- og lånegruppen blev arbejdet organiseret i mindre hold: Nogle lavede mursten, mens andre arbejdede med huse, køkkener, toiletter og køkkenhaver. Gruppen blev dermed både et sted for opsparing og en ramme om fælles ansvar.

I oktober 2026 var der bygget 19 huse til de 20 familier i Rorero 1. I Rorero 2 var tallet ved oktoberbesøget nået op på 13 huse til landsbyens 24 familier. Tilsammen 32 nye boliger.

Der er desuden opført 26 separate køkkener med brændebesparende komfurer, så flere familier kan flytte madlavningen ud af det rum, hvor de også sover.

Foto: Morten Kjær Kofoed

Vand og mad hænger sammen

Begge landsbyer har nu adgang til rent drikkevand og en vaskeplads til tøj. Vandforsyningen gavner også naboerne. Mere end 140 familier (udover Batwa-familierne) benytter nu vandanlæggene.

Beboerne er blevet undervist i at passe på anlæggene og vedligeholde dem. Byggeriet følges således af viden og ansvar for, at forbedringerne kan holde.

På markerne arbejder familierne med nye dyrkningsmetoder, husdyrgødning og beskyttelse af jorden mod erosion. Der er købt et jordstykke til hver landsby for at styrke mulighederne for at producere mad.

Tæt på alle boliger er der etableret køkkenhaver, hvor grøntsager kan gøre måltiderne mere varierede. Ind til videre har 28 familier bygget en og der er flere i gang. Familierne har også plantet kaffe, avocado og bananer med henblik på både mad og fremtidige indtægter.

Opsparingen giver allerede konkrete muligheder. Nogle familier har gennem deres opsparing anskaffet sig husdyr. Da projektet begyndte, havde ingen af familierne køer eller grise. Nu har de tilsammen fire køer, 31 grise og en række mindre husdyr. Flere har selv sparet op til at købe dyrene.

Under oktoberbesøget fortæller en beboer i Rorero 1 om en ko købt gennem opsparing. Han arbejder nu også for andre. Det er et konkret eksempel på, hvordan familierne gradvist kan få flere muligheder for at skabe indtægter.

Foto: Morten Kjær Kofoed

Lys til fremtiden

For børn som Aline er skolegangen afgørende. I de to landsbyer får 43 børn støtte til skolematerialer som uniformer, hæfter og skriveredskaber – udgifter, der kan være svære at finde plads til i en presset familieøkonomi.

Men muligheden for at lære afhænger også af forholdene derhjemme.

For Aline er manglen på lys en af de ting, der gør skolearbejdet vanskeligt. I nabolandsbyen Rorero 2 har en familie investeret i et solcelleanlæg med batteri. Nu er der lys i fire rum, også når solen er gået ned. Det giver børnene bedre muligheder for at læse lektier.

Der er samtidig plads til leg. Fodbold samler børnene og bruges til at opmuntre dem til at fortsætte i skolen. De to landsbyer har deres egne fodboldhold og begge hold har modtaget hele sæt af spilletrøjer, så de også kan spille mod andre (batwa-)landsbyer.

Foto: Morten Kjær Kofoed

Aline fortæller dog, at der er meget lidt tid til vennerne mellem skole og pligter. Alines drøm om at blive sygeplejerske minder om, hvad indsatsen også handler om: at børn får mulighed for at forestille sig og arbejde hen imod en bedre fremtid.

Udviklingen kræver vedholdenhed

Behovene ophører ikke, når et hus står færdigt. Under besøget i Rorero 1 bliver det fortalt, at nogle familier stadig mangler senge og sover på gulvet i deres nye hjem. Mange har dog ved eget initiativ selv bygget en seng.

I Rorero 2 ligger nogle af de gamle boliger på farlige steder. Her må yderligere byggeri afvente, at der findes en egnet placering. I begge landsbyer er der fortsat familier, der mangler toiletter og adgangen til mere dyrkningsjord er en udfordring.

Derfor kræver arbejdet tid og opfølgning. Støtten udefra er stadig vigtig, samtidig med at beboerne bidrager med arbejde, opsparing og fælles organisering.

For 17-årige Aline er drømmen om at blive sygeplejerske stadig langt fra virkeligheden. Skolegangen skal passes ind mellem familiens mange gøremål, og der er fortsat meget, der mangler.

Men i Rorero er der sket noget. Nye huse, rent vand og bedre muligheder for skolegang gør det lidt lettere at forestille sig en anden fremtid. Også for Aline.

Foto: Morten Kjær Kofoed