Myanmar - en glemt konflikt – men ikke glemte forbrydelser

En ny FN-rapport dokumenterer stadig mere omfattende overgreb mod civile. Men den fortæller også om et voksende arbejde med at sikre beviser, så forbrydelserne ikke forsvinder ud af historien sammen med verdens opmærksomhed.

Myanmar er på vej til at blive en glemt konflikt. Mere end fem år efter militærkuppet i februar 2021 fortsætter kampene, millioner er berørt af krigen, og civile lever med luftangreb, fordrivelse, fængslinger og en stadig vanskeligere humanitær situation, hvor også jævnlige naturkatastrofer gør livet sværere.

Krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begås fortsat med stigende hyppighed og intensitet.

Det er også den bekymring, der afslutter den seneste rapport fra FN’s uafhængige undersøgelsesmekanisme for Myanmar, IIMM. Rapporten dækker perioden fra juli 2025 til juni 2026 og konstaterer, at krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden fortsat begås med stigende hyppighed og intensitet. Samtidig understreges det, at selv om Myanmar omtales som en ”glemt konflikt”, er ofrene og forbrydelserne ikke glemt af dem, der arbejder på at dokumentere dem.

28 millioner brikker

Dokumentationsarbejdet er omfattende. Der er indsamlet og behandlet mere end 28 millioner stykker information og bevismateriale fra over 1.600 forskellige kilder, der bl.a. består af vidneudsagn, billeder og videoer, materiale fra sociale medier, geodata, retsmedicinske oplysninger og finansielle dokumenter. 756 vidneudsagn og vidneafhøringer fra ofre og vidner indgår i materialet. Efterforskerne forsøger at forbinde konkrete hændelser med de mennesker og kommandostrukturer, der står bag.

Myanmar Baptist Conventions hovedkontor i Yangon

Ved en række luftangreb er militære enheder fx identificeret og de flybaser, som angrebene er udgået fra. Samtidigt undersøges kommandostrukturen i Myanmars luftvåben og de ansvarlige personer. Det er således lykkes at identificeret personer involveret i både planlægning, koordinering og udførelse af flere af angrebene. Dokumentation kan dermed identificere både, at en forbrydelse har fundet sted, og fastslå, hvem der er ansvarlig.

Dokumentation begynder også lokalt

Behovet for dokumentation mærkes også blandt de lokale aktører, som BaptistKirken arbejder sammen med.

BaptistKirken i Danmark støtter sammen med lokale partnere et projekt, der arbejder for tros- og religionsfrihed, ’FoRB’. Her bliver unge fra forskellige religiøse miljøer uddannet til bl.a. at analysere lokale konflikter, skabe dialog og tage initiativ til lokale indsatser.

Dokumentation er netop et af de områder, der er vigtige at arbejde med

En af deltagerne, Saw, fortalte under et tidligere interview, at dokumentation netop er et af de områder, der er vigtige at arbejde med:

”Der er mange krænkelser af tros- og religionsfriheden i Myanmar, men vi mangler konkret data og dokumentation, der kan understøtte det. Hvis ingen registrerer, hvad der sker, hvor det sker, og hvem der rammes, bliver det vanskeligt både at skabe international opmærksomhed og senere stille nogen til ansvar.”

Mere end 600 angreb mod religiøse bygninger

Luftangreb spiller en stadig større rolle i krigen. Myanmars militær er stadig mere afhængigt af luftoperationer, og både antallet og hyppigheden af angreb, der rammer civile og civile mål, er steget. Landsbyer, skoler, hospitaler, markeder, lejre for internt fordrevne samt religiøse og kulturelle bygninger er blandt de mål, der er blevet ramt.

Siden 2021 har FN registreret mere end 600 luftangreb mod bl.a. kirker i landet. Ofte har angrebene været del af større angreb på landsbyer, hvor også andre civile bygninger er blevet ødelagt, og mennesker er blevet dræbt eller såret.

Gudstjeneste i en chin-baptistmenighed

Sådanne angreb har også fundet sted i Chin og Kachin Staterne. Her er majoriteten baptister, så mange baptistkirker befinder sig midt i konflikten og er sammen med andre bygninger blevet ramt. Rapporten tegner et kompliceret billede af en krig, hvor civile og civile institutioner rammes bredt.

Det stemmer også med Saws egne erfaringer.

”De største krænkelser kommer fra militæret mod alle religioner. Det handler ikke kun om kristne. Religiøse bygninger fra alle religioner bliver angrebet,” fortalte han.

Det handler ikke kun om kristne. Religiøse bygninger fra alle religioner bliver angrebet

Netop i Myanmar er religion, etnicitet og politisk tilhørsforhold tæt filtret sammen. Derfor kan et angreb på et lokalsamfund samtidig ramme en bestemt etnisk og religiøs gruppe, uden at religion nødvendigvis er den eneste årsag til angrebet.

Flere parter begår overgreb

FN-rapporten placerer langt størstedelen af sit fokus på Myanmars militær og dokumenterer blandt andet luftangreb mod civile områder, tortur, seksuel vold, drab og vilkårlige fængslinger.

Men rapporten understreger samtidig, at alvorlige forbrydelser også undersøges, når de begås af andre væbnede grupper.

I Rakhine Staten undersøges fx overgreb begået både af militæret, Arakan Army og andre væbnede grupper. Her omfatter anklagerne blandt andet drab, seksuel vold, tvangsrekruttering af børn, tvangsfordrivelse og ødelæggelse af religiøse bygninger. Det er en vigtig pointe i en konflikt, hvor frontlinjer og alliancer hele tiden forandrer sig.

Beviserne bliver brugt

Dokumentationen bliver ikke blot opbevaret i et FN-arkiv. Det indsamlede bevismateriale grupperes, så det kan deles med myndigheder og domstole, som efterforsker alvorlige internationale forbrydelser. I den seneste rapporteringsperiode blev 27 pakker med i alt 6.626 bevis- og analyseelementer delt med internationale domstole og (anklage)myndigheder, hvor der arbejdes med mulighederne for retsforfølgelse.

Morten Kofoed m.fl. foran Lotustemplet i New Delhi, der arbejder for samarbejde mellem religioner

Vejen fra dokumentation til en retssag og en eventuel dom er lang. Men materialet betyder, at vidneudsagn, billeder, kommandostrukturer og oplysninger om konkrete angreb kan bevares og sammenholdes, også hvis der går mange år, før de ansvarlige kan stilles til regnskab.

Det giver også perspektiv til den lokale dokumentation, som Saw og andre deltagere i ’FoRB’-projektet ønsker at styrke. Der er meget langt fra registreringen af en lokal krænkelse til en international retssal. Men fælles for arbejdet er en insisteren på, at overgreb skal registreres, og at ofrenes erfaringer ikke blot må forsvinde.

Retfærdighed tager tid

Arbejdet er samtidig under pres. Rapporten beskriver, at man ikke har adgang til Myanmar og er afhængig af vidner, civilsamfundsorganisationer og samarbejde med andre lande. Der er derfor ingen hurtig vej til retfærdighed. Myanmar kan fortsat glide længere ned på verdens dagsorden. Andre krige og kriser vil fylde nyhedsfladen, og den internationale opmærksomhed vil flytte sig.

Men den systematiske dokumentation betyder, at det bliver vanskeligere også at glemme, hvad der er sket. At dokumentere en krænkelse kan ikke standse det næste luftangreb. Men det kan være med til at sikre, at ofrenes historie bevares – og at spørgsmålet om ansvar stadig kan stilles den dag, hvor muligheden for retfærdighed opstår.