”Jeg bor i Hjørring sammen med begge mine forældre og mine tre brødre. Begge mine forældre kommer oprindeligt fra Myanmar (Burma).
Jeg valgte at blive døbt, fordi jeg tror, at der er en Gud, som kigger ned på os og som for evigt vil være der ved min side. Det var en nem beslutning at træffe for mig, fordi jeg vidste, at jeg ville give mit liv til Gud, for Gud har givet mig alt godt. Jeg er sund, min familie er sund, og jeg klarer mig godt i skolen. Gud har også givet alt, hvad jeg har brug for, og det er jeg taknemmelig for.
Når livet nogle gange kan blive hårdt, beder jeg til Gud, og så får jeg ofte en ro i mig bagefter, for jeg véd, at Gud er ved min side.
Hele mit liv har jeg sammen med min familie været med til mange gudstjenester, og det er også en af grundene til, at jeg har valgt at blive døbt. På en måde er jeg vokset op med Gud. Når livet nogle gange kan blive hårdt, beder jeg til Gud, og så får jeg ofte en ro i mig bagefter, for jeg véd, at Gud er ved min side.
Forberedelsen
Inden jeg blev døbt, var jeg med til et Alpha UngdomsKursus, som er målrettet de unge i vores burmesiske fællesskab. På det kursus havde jeg mulighed for at stille spørgsmål og lære om Jesus, og i det hele taget lære om, hvad det vil sige at tro på Gud og Jesus.
Vi var i alt otte, der blev døbt den dag. Jeg husker det som en stor festlig dag fyldt med en god stemning. Jeg glæder mig til at følge Gud og lade hans ord inspirere mig på den vej, jeg vælger at gå i mit liv.”
Giv din mening til kende