Må vi så få noget julefred?

Lyt til artiklen her:

Jul er mange ting – også fredens fest. Jesus kom til jorden med budskab om fred, og det fejrer vi til julegudstjeneste i kirken. Mens vi skæver til uret og tænker på, om stegen brænder på derhjemme, synger vi Grundtvigs ’Det kimer nu’: ”som steg til lave hytter ned med nytårsgaver: fryd og fred”, eller Ingemanns eviggrønne klassiker ’Glade jul’: ”Fred på jord, fryd på jord, Jesusbarnet blandt os bor”. Eller ’I denne søde juletid’ af Brorson, hvor vi brummer: ”Jeg aldrig glemmer disse ord, som klingede i englekor: Nu er der fred på jorden”. Selv den absolut mest ujulede og melankolske af de fire store salmedigtere, barokkens Kingo, skriver om ”Ævig fred” ved juletid.

Jul i skyttegravene

Tyske og britiske tropper holdt julefred i december 1914 i 1. verdenskrigs skyttegrave i Flandern. Tyskerne pyntede deres skyttegrave med levende lys og juletræer og sang ’Stille Nacht’, og briterne besvarede ikke juleriet med kugleregn og granatild. De stemte i med ’Silent night’ og råbte julehilsner hen over frontens mørke. Julenat mødtes fjenderne i ingenmandsland og udvekslede gaver og knus. For en stund var artilleriet tavst, og politiske alliancer, nationalistiske ekspansioner og Sarajevo-attentater var glemt til fordel for julefred. Få dage senere herskede atter død og ødelæggelse ved fronten, men julefreden kom tilbage i nogle få dage året efter i 1915 og årene efter igen!

At sprede lys

Flanderns rædsler er nu et århundrede væk, men verden står stadig i flammer i Gaza, i Ukraine, i Myanmar, i Eritrea, selv i Sverige, hvor bandekrig raser. Hvad skal det kaos til for? Hvad blev der af næstekærlighed? Jul handler om at sprede lys og kærlighed i en mørk verden. Er det for meget forlangt at bede om julefred?