Lise lytter, når Afrika kalder

Lise var første gang i Afrika som teenager, da hendes forældre var udsendt i 1980 – 1983. Hun er rejst tilbage mange gange. Senest sammen med sin mand Jep som udsendt af BaptistKirken til Rubura i det nordlige Burundi fra 2021 til 2022. Lise har forældre, mand, børn og børnebørn og et godt job som lærer i Danmark. Så hvorfor ikke vælge det sikre og lade livet gå i sin gang i Odense N? Hvorfor rejse igen?

Lise Emming Weber-Hansen

”Jeg savner det simpelthen så meget”

”Jamen, jeg tager afsted igen… fordi jeg savner det simpelthen så meget! Dengang vi rejste hjem, følte jeg, at jeg slet ikke var færdig. Der var mange flere ting, der skulle gøres. Det var den fornemmelse, jeg rejste hjem med,” fortæller Lise.

Det ligger dybt i de fleste af os, at vi vil gøre vores arbejde, så godt vi kan. Måske gnaver det lidt i samvittigheden, når man forlader en opgave med en fornemmelse af, at den ikke er afsluttet ordentligt.

Det var også tilfældet for Lise, der fortsætter:
”Jeg ved ikke om det var fornemmelsen af, at jeg ikke var færdig, der gjorde, at jeg ikke rigtig landede i mit lærerjob igen. Måske havde jeg i virkeligheden sagt farvel inden vi tog afsted i ’21? Jeg har i hvert fald ikke kunnet finde mine fødder som lærer igen. Tankerne har hele tiden søgt mod Burundi…”

Efter at være vendt hjem i sommeren 2022 fortalte Lise i september til baptist.dk:
”Vi har fortsat kaldet. Den ’lille insisterende stemme’ gør, at arbejdet med Burundi og Rwanda altid er i bevidstheden. Så er omstændighederne med til at afgøre, hvordan kaldet leves ud.”

I dag siger Lise om kaldet til at rejse ud igen:
”… den lille insisterende stemme, den er blevet ved. Den holdt ikke op!”

Ubetinget støtte fra familien

Lise rejser den 2. februar og hun skal være udsendt i et halvt år. Når man har familie og alle mulige andre forpligtelser, river man ikke bare et halvt år ud af kalenderen. Det gjorde Lise heller ikke:

”Vi har selvfølgelig talt om, hvordan det kunne lade sig gøre. Vi landede på halvårsmodellen, men det krævede da lige lidt samtaler herhjemme. Det er jo også noget andet at være afsted på egen hånd end at være afsted sammen. Men jeg har så meget netværk i både Burundi og Rwanda, at det hverken føles ukendt eller utrygt at tage af sted på egen hånd.”

“… jeg har så meget netværk i både Burundi og Rwanda, at det hverken føles ukendt eller utrygt at tage af sted på egen hånd.”

I forhold til at rejse ud igen var det især familien, der fyldte hos Lise. Men da hun spurgte, blev hun måske en smule overrasket over svarene:
”Mine forældre sagde: ”Det skal du bare gøre!”. Og det sagde mine børn faktisk også: ”Det er bare så sejt, at du gør det, du har lyst til og ikke bare gør det, alle forventer!” Deres holdning var ”… hvis det er det, du brænder for, så skal du bare kaste dig ud i det.” Så har jeg nogle børnebørn, der sagde: ”Det er godt, det ikke er helt år, mormor.”

Lise kommer hjem på en kort påskeferie til kursus og forskellige møder. Med egne ord håber hun også, ”at der bliver tid til at kramme familien lidt.” 

”Jeg har også noget at bidrage med”

Kvindenetværket fylder meget for Lise. Og det er da også mange af Kvindenetværkets projekter, hun skal arbejde med i Burundi og Rwanda. Der er engagement i stemmen, da Lise fortsætter:
”Jeg glæder mig jo! Afrika har været en stor del af os i mange år. Men det er faktisk Kvindenetværket, der har sparket mig i gang for alvor. Det at jeg også kunne gøre en forskel i Burundi. Jep har jo nogle tekniske kompetencer og sproglige færdigheder, der gør, at han er oplagt at bruge til en masse ting. Det er gennem Kvindenetværket, jeg har set, at jeg også har noget at bidrage med. Og så er det jo dejligt, at BaptistKirkens ledelse deler min opfattelse og vil sende mig ud alene.”

“Det er gennem Kvindenetværket, jeg har set, at jeg også har noget at bidrage med.”

Lise fortæller, at Kvindenetværket de senere år er begyndt at koordinere indsatsen meget mere med BaptistKirken og Sekretær for International Mission, Morten Kofoed. Lise fortæller:
”Vi skal ikke træde ind over hinanden, og vi får også rigtig meget hjælp af Morten, fx til ansøgninger. Det kvalificerer arbejdet temmelig meget, at både DBSU og Kvindenetværket så vidt muligt koordinerer med BaptistKirkens indsatser. Det er er til gavn for alle:”

FAKTA
Lise Emming Weber-Hansen, 55 år, gift med Steen Jep Emming, mor til tre børn og mormor til to børnebørn. Lise er uddannet lærer fra Hjørring Seminarium i 1991 og har arbejdet på Spurvelundsskolen i Odense de seneste 24 år. Lise er bestyrelsesmedlem i Kvindenetværket og formand for Danske Baptister for Sundhed og Udvikling (DBSU). Datter af Hanne og Hartvig Weber-Hansen, der var udsendt til Rwanda i 1980 – 1983. Lise har været i Rwanda og Burundi mange gange, senest i perioden 2021 – 2022, hvor hun var udsendt til Rubura i det nordlige Burundi sammen med Jep.

Der mangler ikke opgaver

Der er meget at tage fat på, når Lise kommer til Rwanda og Burundi. Hun forklarer:
”Det er en bred palette af opgaver, der venter. Men det er især Kvindenetværket i Burundi, der presser sig på. De har fået ny formand, så der skal jeg arbejde på at skabe nogle nye gode relationer. De har en dejlig bestyrelse og de er bare nogle energiske kvinder.”

Lise fortæller videre, at hun skal arbejde med to projekter for Kvindenetværket:
”Det ene projekt, ”Terimbere”, støtter ”Small Business”-kvindegrupper, hvor kvinderne kan få en lille indtægt. Det andet projekt, som Kvindenetværkets årsindsamling støtter, har til formål at hjælpe familierne til dem, der studerer til præst i Rubura. Kvinderne har brug for små husdyr og køkkenhaver og den slags, så de har det lidt lettere, når mændene er væk.”

Helt uden for BaptistKirken og Kvindenetværkets rammer er Lise også engageret i ”Coffee Beanies”: Aimée Kjær Kofoeds socialøkonomiske virksomhed, der producerer og sælger strikkede huer (”Beanies”). Huerne er strikket i Burundi og Lise fortæller, at det er præstefruen i Rubura, der er leder af ”strikkerne”:
”Det kan jeg slet ikke lade være med at engagere mig i, når jeg nu er derude,” siger Lise.

Lise og Jep bringer en hilsen ved indvielse af en ny kirke i Tenga udenfor Bujumbura.

En af de første opgaver bliver at rejse rundt med Kvindenetværket i 10 dage for blandt andet at besøge det seneste projekt, ”Tinyuka”: Et ledertræningsprojekt for kvinder i den østlige del af Rwanda. Kvindenetværket skal også besøge ”Young Single Mothers” projektet i Butare: Et projekt, som Lise også forventer at skulle arbejde med.

Ud over de konkrete opgaver gælder det om at pleje partnerskaber og følge op på BaptistKirkens projekter sammen med de lokale projektmedarbejdere.

Om at gøre en forskel

Interviewet er ved at være slut. Lise fortæller, at hun får besøg af Jep et par gange: I marts og igen i maj, hvor han skal arbejde med etablering af vand til sundhedscenteret i Nyantore, som BaptistKirken har sendt en container frem til i efteråret 2022. Men så er tiden ved at være gået: Lise har travlt med mange ting inden afrejsen. Det giver sig selv, at artiklen skal handle om Lise og den forskel, hun kommer til at gøre. Det tænker hun lidt over, inden hun siger:

”Og så er det i virkeligheden nok dem, der gør den største forskel – det er slet ikke mig.”

Læs også interview med Jep og Lise Emming om deres ophold i Rwanda og Burundi 2021-2022:
“Den lille insisterende stemme – om kaldet til Afrika”

Kaldet til Afrika – Jep Emming underviser en lydhør flok