Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Lækker sommer eller farlig tørke?

TORSDAGSTANKE

Lækker sommer eller farlig tørke?

Sommeren og tørken har ramt Danmark på godt og ondt. Vi taler om, at vi håber, at varmen fortsætter helt ind i sommerferien, mens nyhederne fortæller om et presset landbrug og afbrændingsforbud. Jeg nyder solen og varmen på min altan, men jeg ser også det brune græs og bliver bekymret for, om vi kan grille i haven hele sommeren.

Mon ikke, vi nok skal komme igennem tørken, hvis vi forbereder os? Jeg forbereder mig mentalt på en sommer uden grillhygge. Landmændene forbereder sig ved at sætte penge af til vanding. Og politikere og forskere arbejder på langsigtede løsninger.

På samme måde tror jeg, at vi kan forberede os på tørke i vores liv. Gud har ikke lovet os, at vi altid skal vandre i en frodig have. Indimellem vil vi opleve tørke, men Gud kalder os til sig, og i Jeremias’ bog kapitel 17 lover han os, at hvis vi søger tilflugt hos ham, er vi som et træ, der er plantet ved bækken og har rødder i vandet. Det frygter ikke sommerheden og bekymrer sig ikke om tørkeår.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Giv din mening til kende