Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
”Vi tør ikke reklamere!”

Søren Kofoed

”Vi tør ikke reklamere!”

I Rønne mangler der lederkræfter i spejderarbejdet. Det betyder børn på venteliste til en aktivitet, hvor kirkefremmede børn og forældre kan møde kirken.

Lyt til artiklen

Åbn lyd i nyt vindue

Den samlede førerkreds i Rønne består af Mie Klausen og Søren Kofoed. De er ikke længere helt unge, men alligevel synes de, det er verdens fedeste frivillig-job, at være spejderfører for 19 unger i alderen 6 til 13 år. Hver anden lørdag mødes de i ”Skrynan”, spejdernes hytte ude i naturen. Her er spejderarbejdet på børnenes præmisser – og de elsker det.

I Rønne har de knækket koden!

”Vi tør ikke reklamere!” lyder det fra Søren Kofoed. ”Men ungerne slæber jo deres venner med! Og så tror jeg, konceptet med to lørdage om måneden passer de fleste ret godt.”

Søren har selv været spejder, siden han var barn. Han har oplevet det kedelige spejderliv, hvor man lærer færdigheder, der ikke giver mening for moderne børn. Sådan er det ikke i Rønne:
”Alt det der med morse og andre kedelige ting… Det beskæftiger vi os sådan set ikke med!” lyder det fra Søren.

I Rønne tager man udgangspunkt i børnenes og forældrenes behov. Og man bruger de muligheder, spejderhytten giver:
”Vi laver kun udendørsaktiviteter! De lærer at bruge kniv, økse og sav. Vi bygger med rafter og tænder bål. Hvis det skal være mere teoretisk, handler det også om naturen: Så finder vi blade og biller og ser på dyrenes liv. Noget af det første, der sker for nye spejdere, er at de tager knivbevis og øksebevis – og så kan de ellers bare fælde alle de træer, de har lyst til,” lyder det grinende fra Søren, der tilføjer: ”Nogle gange holder vi endda opsyn med ungerne!”

Duelighedstegnet er tilbage

I de gode gamle spejderdage var spejderarbejdet tæt forbundet med duelighedstegn. I dag er fænomenet vendt tilbage. Det hedder ikke længere duelighedstegn, men ”mærker”. Og dem er der gået mode i. Der findes ”mærker” for alt: Fra at hjælpe mor med at bage kage til at sove alene ude i 365 nætter. Og klassikeren, som man kan møde overalt: Gå med spejdertørklæde i et helt år. I Rønne følger de moden:

Spejderne i Rønne på pinselejr på “Skrynan” (Foto: Søren Kofoed)

”Jeg hadede det der med at tage mærker!” griner Søren og fortsætter: ”Nu skal der være mærker for alt. Og ungerne går op i det, så vi tager alle mulige mærker. På vores pinselejr tog vi både morgenbade-mærke og mærke i at lave skumfiduser over bål. Og ”grød alle dage”-mærket! Hver dag sin grød: Havregrød, risengrød og chiafrø-grød! Der findes endda et ’sov ude på Bornholm-mærke’, som vi også tog.”

Der er rummeligt i Rønne

Rummelighed har altid kendetegnet spejderarbejdet. Børn, der har det svært med fritidstilbud, hvor konkurrence er et bærende element, har ofte fundet ro i spejderarbejdet. Da læringsmiljøet i moderne spejderarbejde tilpasser sig børnenes behov, bliver der også plads til børn, der fx kæmper med at læse eller koncentrere sig i længere tid.

”Jeg vil tro, at en ret høj andel af vores spejdere har en diagnose. Der er i hvert fald mindst to med ADHD. Andre kæmper med udfordringer i skolen. Det betyder bare, at vi ikke bruger tid på ’indendørs bogligt spejderarbejde’,” fortæller Søren.

Spejderkorps i krise?

På førerstævnet i Rebild i år oplevede Danske Baptisters Spejderkorps at være snublende nær på et ledelsesmæssigt kollaps. Der manglede kandidater til såvel spejderchefposterne som korsets ledende organ, korpsrådet. Det lykkedes at få etableret et korpsråd og fundet spejderchefer, men førerstævnet efterlader korpset i en ledelsesmæssig krise. Efterfølgende har korpsrådet udsendt et spørgeskema til alle medlemmer. Sat på spidsen er spørgsmålet: Skal vi forsætte eller give op?

”Vi kan sådan set godt lave spejderarbejde i Rønne uden et spejderkorps, men det er bestemt ikke ønskværdigt,” siger Søren. Han fremhæver, at han lige nu synes, der er sjovere at lave lokalt spejderarbejde fremfor at engagere sig nationalt. Det kan have noget at gøre med alder, sted i livet og Bornholms placering i udkanten af Danmarkskortet. Søren kommenterer videre:
”Det er også godt at have en ramme, der forklarer hvad baptistspejderne er for nogle. Hvis vi melder os ind i et andet spejderkorps, mister vi vores identitet.”

Lokal ledelsesudfordring

I Rønne er ledelsesudfordringen også til at mærke. To ledere til 19 spejdere. Søren fortæller:
”Vi har jo venteliste. Måske får vi plads til et par stykker mere efter sommerferien. Men vi er kun Mie og mig – og fødekæden til lederarbejdet er knækket. I den aldersgruppe, hvor vi skulle finde nye ledere, flytter de mere fra end til øen. Det er længe siden, vi har oplevet, at nogen med lederpotentiale er flyttet tilbage. Forældrene vil gerne hjælpe, men det er svært at finde nogen, der vil tage ansvar.”

Økonomien er ikke et problem!

Bålhytten på “Skrynan” (Foto: Søren Kofoed)

Er 19 børn nok til, at man kan finansiere det spejderarbejde, man ønsker at tilbyde? De fleste vil nok tænke, at det kræver en del forældrebetaling eller en gavmild kommunal støtteordning. I Rønne har de fundet en anden vej. Trods optræk til samfundsøkonomisk krise i flere omgange, er der steder, hvor pengene sidder løst, når det gælder børn og unge. Det fortæller Søren meget begejstret om:
”Du skal ikke vide det hele vel? Jeg kan jo ikke huske det, men de seneste fire – fem år har vi nok fået op mod tre – fire hundrede tusinde i forskellige tilskud. Det er fx 150.000 til en bålhytte, 80.000 til et shelter, 20.000 til nyt tag på ’Skrynan’, 30.000 til en masse spejderudstyr og -grej, 15.000 til vedligeholdelse af vej og omgivelser og så har vi fået 55.000 til et såkaldt ’udendørs auditorium’… som vi nok også vil bruge til lejrkirke!”

Man kan ikke bruge manglende økonomi som undskyldning. Hvis man gør en indsats og søger midlerne, er der mange ”kasser”, der gerne vil hjælpe. Det er ikke økonomi, men mennesker, der mangler, lyder det fra Rønne.

Tilknytningen til menigheden

Spejderhytten ”Skrynan” ligger i et naturskønt område cirka fem kilometer fra baptistkirken i Rønne. Spejderarbejdet er derfor uden fysisk tilknytning til kirken og kun to af spejderne kommer fra ”baptist-hjem”.

”Forældrene er ved godt, at vi er et kristent spejderkorps med tilknytning til baptistkirken. Jeg tror ikke, det skræmmer nogen væk,” siger Søren og fortsætter: ”Vi har forkyndelse til alle spejdermøderne. Vi tager som regel udgangspunkt i ’Sigurd fortæller bibelhistorier’, der rammer vores målgruppe ret godt.”

Spejderne arrangerer spejdergudstjeneste en gang om året og de deltog aktivt i menighedens 175-års jubilæum for nylig. Baptistkirkens præst, Lone Møller-Hansen, har været på besøg for at hjælpe spejderne med at tage ”Apostel-mærket” fra baptistspejdernes programstof.

”Forældrene synes, vi gør noget godt for deres børn…”

Alle der har beskæftiget sig med børn og unge ved, at succes er et flygtigt begreb. Der er utallige faktorer, der har indflydelse på, om det tilbud, man giver børnene, de unge og deres forældre, bliver udnyttet. At tilbuddet kommer fra en et kristent spejderkorps, øger kun kompleksiteten.

”Jeg tror vi har succes, simpelthen fordi forældrene synes, vi gør et godt arbejde til glæde for deres unger. Jeg kan ikke mindes, vi har fået en eneste klage” lyder det lidt underspillet i telefonen fra Rønne. Efter lidt overvejelse kommer det så: ”…men vi har faktisk fået meget ros!”

Giv din mening til kende