Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Kirkelukning med manér i Nakskov

Bent L. Hansen

Kirkelukning med manér i Nakskov

Nakskov Baptistkirke fyldtes for en sidste gang som baptistkirke lørdag den 27. april. Et smukt farvel til en kirke, der i sig selv har vidnet om genopstandelsen.

Elise og Jørgen Jørgensen har været lederpar for Lollands Baptistmenighed i mere end en menneskealder.

Det er længe siden, der har været så mange mennesker i Nakskov Baptistkirke. Over 40 deltog i det, der længe havde været planlagt som en takkegudstjeneste for kirkebygningen, som er sat til salg. De fleste deltagere havde en personlig relation til Lollands Baptistmenighed og et forhold til den kirke, der nu snart skal lukke.
Elise Jørgensen, der i mere end en menneskealder har fungeret som menighedens leder, og hendes mand, Jørgen, er begge over 80 år. De har været med i kirken hele deres liv, og det var også her, de traf hinanden. Elise fortalte ved gudstjenesten, at hun var med, da kirkebygningen bogstaveligt talt blev flyttet fra Roløkke nord for Nakskov ind til Nakskov by. Det var i 1959, hvor der var en arbejdslejr for unge mænd og kvinder fra hele landet. Mursten, tagsten, vinduer og døre blev pillet ned og en ny kirke blev så opført af håndværkere i et parcelhuskvarter i Nakskov. Det tog 14 dage, og det var ikke kun arbejde. Der blev holdt lejrbål og bibeltimer.

I stedet for en bolig på loftet, blev der lavet menighedslokaler, som er blevet flittigt brugt i tidens løb, ikke mindst til børnearbejde.

En svær beslutning

Den nye kirke blev indviet 8. maj 1960. Den oprindelige kirke var bygget i 1920 i Roløkke. Allerede i 1874 fik menigheden en menighedsbygning i Roløkke, et lille hvidt hus med lejer i den ene ende.
Menighedens historie går tilbage til 1857, og den er således en af de ældste seks menigheder i BaptistKirken.

Det har været en svær beslutning at skulle sælge kirken. ”Men det er det helt rigtige, vi har gjort”, kunne Elise bekendtgøre. Hun sluttede sin tale med at sige: ”Endnu er vi her, og der er ikke noget værre end en tom kirkebygning, der forfalder. Så vi holder døren åben, så længe vi kan.”
Hvad der bliver af menigheden, er ikke besluttet endnu.

Alting har en tid

Gilbert Rukundo: ”Alting har en tid”

Gilbert Rukundo har været menighedens gæsteprædikant siden 2010. Han er også præst i den internationale baptistmenighed på Amager, og han har specielt taget sig af de afrikanere, der har været og er tilknyttet menigheden. Hans budskab til menigheden og de forsamlede var, at ”alting har en tid”, idet han citerede Prædikerens Bog 3. kapitel. Og nu var det tid til at lukke kirken. ”Vi holder jo ikke op med at være kristne, fordi kirken lukker. Gud har gode planer for vores liv, og vi må ikke holde op med at spørge: ”Gud, hvad vil du, at vi skal gøre i morgen?”

Uden død ingen opstandelse

Lone Møller-Hansen: ”Hvedekornet lægges i jorden og må dø, for at noget helt nyt kan opstå. Sådan kan det også være i en menigheds liv.”

Generalsekretær Lone Møller-Hansen prædikede over Jesu ord om hvedekornet; Det ene korn, der bliver lagt i jorden, opstår som noget ganske andet. Hun sagde bl.a., at det er en forudsætning for opstandelsen, at der er en død. Uden død ingen opstandelse.

”Sådan kan det også være i vort personlige liv. Når noget skal lægges bag os, for at noget nyt kan ske. Og det kan være sådan i et fællesskabs liv.”

Hun tilføjede, at intet godt er gjort forgæves, og der har været meget godt i kirken i Nakskov.

Anne-Marie Winther, hvis far, Kristian Sørensen, har været præst i Nakskov, kom med en opmuntrende hilsen: ”Jeg håber, at bygningen kommer til at leve et liv, hvor den bliver brugt til socialt arbejde.”

Der var dejligt mange i kirken i Nakskov denne lørdag eftermiddag.

Det har bygningen allerede tjent som, og det vidnede Eydritt Marseille om. Højgravid – faktisk efter termin – deltog hun i takkegudstjenesten og kom med sin egen tak. Hun og hendes mand Jan er lederpar i Frelsens Hær i Nakskov og hun roste baptistkirkens fantastiske rammer. ”Der er gået så meget af Guds lys og kærlighed ud fra denne kirke,” og så fortalte hun om et par af de piger, der har mødt Jesus i Frelsens Hærs børnearbejde i baptistkirken i Nakskov.

Jørgen og Elises to sønner, Flemming og Karsten, deltog musikalsk i gudstjenesten og havde familien med, så tre generationer Jørgensen fik sagt farvel med manér.

Inventaret i kirkebygningen kan afhentes efter aftale, når kirkebygningen er solgt. (Se mere her.)

Herunder ses to billeder fra kirkens indvielse i Nakskov d. 8. maj 1960.

Læs også Bente Hansen artikel ‘Når kirken er til salg’ om udfordringen ved kirkelukninger.

2 kommentarer til "Kirkelukning med manér i Nakskov"

Lone Møller-Hansen

Tak for din hilsen, Preben. Der er altid mange personlige minder og historier knyttet til en kirke og netop derfor er det smertefuldt, når den lukker. Af samme grund har det været en svær beslutning for Elise og Jørgen, men de er heldigvis glade for at den er taget. Guds fred og rige velsignelse.

2. maj 2019 kl. 07:52
Preben Andersen

Taknemlighed og vemod har jeg også for Menigheden på Lolland og for Kirkebygningen. Da kirken lå I Roløkke var det min mors barndomskirke. Det var der hun blev døbt og senere gift. Det var både min mormor og morfar samt min oldemors kirke. Jeg var selv med ved genindvielsen i 1960. Det var derfra min mormor blev begravet i 1964. Jeg har haft glæde af at se og høre min far på talerstolen ved flere Gudstjenester. En del gange tog min far turen fra Midtsjælland for at fejre Gudstjeneste med sin kones gamle menighed.

1. maj 2019 kl. 17:42

Giv din mening til kende