Lige nu venter vi på en regering. Valget føles snart som længe siden, og for de fleste går hverdagen videre, mens en håndfuld politiske partier forsøger at blive enige om, hvordan landet skal ledes i en tid med uendeligt meget usikkerhed så mange steder. Selv her i vores eget lille sikre Danmark.
Det tænker jeg på, mens jeg laver frokost til min søn, og kommer i tanke om de børn, der ikke har mad nok, og mens jeg putter ham, og kommer i tanke om de forældre, der putter deres børn med bomber flyvende om ørene. Jeg tænker på det, når han græder efter mig, og jeg kommer i tanke om de børn, hvis gråd, der ikke er nogen til at høre. Og så tænker jeg på den regering vi forhåbentligt snart får, og så beder jeg til, at de må huske alle de børn og voksne, der lever med utrygheden og usikkerheden meget tættere på, end jeg gør.
Jeg beder for, at dem, der skal lede vores land, kommer til at gøre det med barmhjertighed og næstekærlighed, der rækker ud over grænser og skel.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende