Frikirken i Sæby vil være ”Guds varme hænder”

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Det er en pjaskvåd og vintermørk november-eftermiddag i Sæby. Der er ikke meget optimisme i vejret. Det er der til gengæld indenfor hos Frikirken i Sæby på Sæbygårdvej, hvor præsten, Hans Thomsen, Lars Villadsen, medlem af ledelsen, og Maria Bentsen, nyansat børne- og ungdomsmedarbejder, byder på frisklavet kaffe. Der er latter og indforstået humor, da Hans med et grin hævder at være hukommelsen i selskabet. De to andre er ikke helt enige i, at det er tilfældet.

Frikirken i Sæby er etableret efter delingen af Sæby Baptistmenighed medio 2022. Frikirken i Sæby blev optaget i Baptistkirken i Danmark på Landskonference 1 på Lindenborg i 2022.

Drømme

Frikirken i Sæby, ”… eller bare Frikirken”, som Lars siger, er en ny baptistkirke (se info-boks). Her er plads til at drømme om fremtiden. Den gode stemning stiger en smule, da de tre bliver opfordret til at fortælle om deres drømme for Frikirkens fremtid.

“Vi er en kirke, der vil Sæby. En kirke, hvor vi ikke er bange for at invitere nye med. Vi er også en kirke, der gerne vil vokse. Vi vil gerne vokse hurtigt – ikke for vores egen skyld, men for at ære Jesus. Og vi vil arbejde med vores gudstjenester, så de er nutidige og tiltrækker mennesker,” fortæller Hans Thomsen.

Jeg drømmer om, at alt det vi har bedt om, engang vil lykkes.

Der er knap nok en pause, før Lars Villadsen fortsætter:
“Jeg drømmer om, at alt det vi har bedt om, engang vil lykkes. Vi har kun været i gang et år og vi har været meget igennem, men jeg tror, Gud har haft en mening med det hele. Vi har bedt om at komme i gang med børne- og ungdomsarbejde og så dukker Maria op. Vi har bedt om, at lovsangen skulle styrkes og nu kan vi ansætte Michael Nielsen som lovsangsleder til at hjælpe med det. Vi kan se, at der kommer rigtig mange fremmede, når vi inviterer til lovsangsgudstjeneste. Jeg er overbevist om, at vi kan nå Sæby på den måde, vi arbejder.”

Maria Bentsen skal lige tænke over ordene, men så kommer de – hurtigt og præcist:
”Vi drømmer alle om at være en relevant kirke, der rækker ud til mennesker. Jeg tror, at Gud ønsker at genoprette sin kirke. Kirken har i mange år været i knæ. Hvis kirken vågner op og hvis kirken iklæder sig Kristus, så har vi en stemme i samfundet.”

Maria Bentsen (Foto: Frikirken i Sæby / Facebook)

Oplever vækst

Den 2. oktober 2023 begyndte Maria Bentsen som børne- og ungdomsmedarbejder. Stillingen er etableret i samarbejde med Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund, der støtter økonomisk. Den 1. november tog menigheden endnu et skridt i tro på fremtiden, da man ansatte Michael Nielsen som musikmedarbejder til at lede lovsangen.

Maria fortæller om sine overvejelser i forbindelse med ansættelsen:
”Jeg drømmer om at få lov til at opleve, at Gud fornyer os. Jeg tror, det er min opgave at skubbe på udviklingen. Men nogle gange skal det bare starte med, at kirken bliver levende. Første gang jeg sneg mig ind på bageste række i Frikirken, oplevede jeg virkelig, at Gud var til stede: Det kan godt være, at teknikken og lyden ikke var perfekt: Der var måske også andre ting, der ikke var perfekte, men Guds ånd var her!”

Undervisning på menighedsweekenden (Foto: Frikirken i Sæby / Facebook)

Hvem er medlem?

Hvor mange medlemmer er der i Frikirken? Et ligetil spørgsmål, der udløser en kollektiv reaktion: Alle tre er enige om, at fællesskabet er større end medlemsstatistikken. Og menigheden er dem, der deltager. Lars fortæller, at menigheden har 35 medlemmer, men fællesskabet er noget større: Lige nu tæller det omkring 50.

Hans protesterer en smule over begrebet menighed: Han synes, at det signalerer lukkethed – en begrænsning. ”Kirke” er meget bedre: Kirke er noget større, noget for alle.

Hans fortæller, at det er vigtigt, at alle føler sig lige meget værd, når de kommer i kirken. Medlemskab er en praktisk foranstaltning. Alle, der deltager i kirkens liv, er kirken.

Frikirken har også en drøm om at flytte til større lokaler. ”Du kan ikke drømme om vækst og så have nogle mure, der gør det umuligt,” lyder det fra Hans. Maria supplerer: ”Vi har brug for et hjem. Et sted, hvor vi kan udfolde os. Men det vigtigste er, at dem der kommer, føler sig hjemme. At de oplever at have et åndeligt fællesskab i netop de her rum.”

Lars har en meget nøgtern kommentar: ”Vi kan være 70 i kirkesalen. Den grænse skulle vi gerne snart sprænge. Og så har vi brug for noget nyt.”

Guds varme hænder

Frikirken i Sæby har engageret sig i julekurv.nu. Initiativet drives af pinsekirken Aalborg Citykirke i samarbejde 7 lokale kirker i Nordjylland. Der bliver uddelt julekurve i Aalborg, Støvring, Hjørring, Frederikshavn, Mariager, Thisted, Aars, Hirtshals og Sæby.

Det betyder meget for Frikirken, at være med, fortæller Hans Thomsen:
“Den dag, vi skal uddele julekurve, bliver vi måske 120 mennesker. Jeg vil så gerne, at vi kan gøre det til en festdag. Vi vil vise, at Frikirken er åben for alle og at alle er velkomne.”

Masser af aktivitet til Lego-byggeevent (Foto: Frikirken i Sæby / Facebook)

Maria fortæller, at Frikirken overvejer, hvordan den bliver ”Guds varme hænder” for børnefamilierne. Der er allerede gang i Messy Church, men man vil meget mere:
”Hvordan kan vi række ud til børnefamilierne? Hvordan får vi mor og far til at forstå, at vi er her for dem? Vi skal heller ikke glemme, at børnene er kirkens næste generation, så hvordan når vi dem?”

Maria peger også på, at mange af de kirker, der oplever vækst, har et omfattende diakonalt arbejde. ”Der er tale om et hårdt ”markarbejde”. Diakoni kræver en stor indsats, men det bærer helt sikkert også frugt, at engagere sig praktisk i menneskers liv.”

Vi skal turde

Mens vi hælder mere kaffe op, fortsætter samtalen om ”den mistede generation”: Mange menigheder har oplevet, at børnene af dem, der byggede kirken, er forsvundet ud af fællesskabet. Sådan er det også i Sæby. Der mangler en generation. Hans har et bud på en forklaring:
”Der er en ældre kvinde i byen, der kan fortælle om dengang, der kom 150 – 200 børn i søndagsskole. Når jeg spørger hende, hvor de blev af, svarer hun meget klart: ”Vi glemte at forkynde. Vi var bare en pasningsordning.””

Lars tager tråden op og fortæller om en slags berøringsangst, hvor man nemt bliver bange for menneskers reaktion på forkyndelsen om en levende Gud, og derfor holder igen på glæde og begejstring i kirken:
”Vi har været alt for bange for at fortælle, hvorfor vi er her, og hvordan Gud arbejder i os. Vi må ikke være bange for at fortælle om Kristus. Det er jo netop det, folk kommer ind for at høre. Vi skal turde fortælle. Ellers oplever vi ikke vækst.”

Lovsangskor- og band (Foto: Frikirken i Sæby / Facebook)

Maria supplerer:
”Det, jeg elsker Frikirken allermest for, er vores hjerte for at nå mennesker. Hvis jeg ikke havde oplevet det, var jeg nok ikke kommet hertil. Vi har virkelig et ønske om at nå mennesker.”

Deltagere i Frikirkens informationsmøder dukker ofte op igen til gudstjenesterne:
”Folk er ikke forskrækkede over at møde os. De er fuldstændig klar over, at de går ind i en kirke. Og de er begejstrede over, at der er liv, sang, musik og glade mennesker.”

En del af BaptistKirken

Lars fortæller, at Frikirken er en del af BaptistKirken, fordi man føler sig som baptister:
”Men vi tror også på en fremtid, hvor BaptistKirken bliver fornyet. Vi håber, den nye ledelse kommer med initiativer til fornyelse, for det er tiltrængt.”

Maria fortæller videre:
”Da jeg var barn, talte vi børn om ”baptristerne”. Jeg er blevet meget positivt overrasket over de mennesker, jeg har mødt både her i Sæby og fx også i Baptisternes Børne og Ungdomsforbund (BBU). Jeg har mødt en masse mennesker, der virkelig ønsker forandring. Når jeg taler med ungdomslederne, så ønsker de virkelig en vækst blandt de unge.”

Jeg har mødt en masse mennesker, der virkelig ønsker forandring. Når jeg taler med ungdomslederne, så ønsker de virkelig en vækst blandt de unge.

Diskussionen om fornyelse er vigtig. De tre ved bordet kommer vidt omkring. Fra lovsang til salmer, fra traditionel kirke til karismatisk fornyelse – meget bliver vendt. Lars slutter samtalen:
”Vi glæder os til at opleve fornyelsen.”

Afslutning

Kaffen er ved at være drukket. Nye møder venter i Frikirken. Der er blevet fortalt med engagement og begejstring. Alligevel lægger Lars og Hans ikke skjul på, at det har været hårdt arbejde at starte en ny kirke. Der er de mange spørgsmål, fx: Vi er både glade for salmer og lovsang: Men hvordan prioriterer vi? Og der er store spørgsmål som: Hvilken slags kirke, vil vi være?

Maria tager ordet til sidst:
”Alle dem, der er med i Frikirken i Sæby har truffet et aktivt valg om at være her. For mange har det været et svært valg. Men det er også en styrke, når der skal træffes svære valg. Vi har valgt at være sammen om Frikirken. Det gør det nemmere at acceptere forandringerne, selv om man skal gå på kompromis af og til.”