Uddannelse af danske baptistpræster foregik tidligere i Tølløse og senere i samarbejdet omkring SALT. I dag er det helt ude af BaptistKirkens hænder. Men teologisk uddannelse alene gør ikke nogen til præst. Uddannelse er vigtig for at tilegne sig teologi som teoretisk disciplin og opnå en særlig viden, men gode præster skabes kun ved at følge andre gode præster. Mesterlæreren er central, fordi discipelskab er præstens første kald – og mesterlæren foregår i den lokale menighed.
Mange menigheder mangler præster, og derfor er udfordringen dobbelt: Menigheden mangler en præst, og derfor mangler der en præst til at give håndværket videre til næste generation. Det er en alvorlig situation!
Det er ikke en ny udfordring for BaptistKirken, men den udvikling kan kun ændres, hvis alle menigheder ser det som et fælles ansvar at løse opgaven. Situationen for de ‘etnisk danske’ menigheder – uden at tælle migrantmenighederne med – ser således ud:
2015:
40 menigheder
29 præster, 4 menigheder har 2 præster
15 menigheder er uden præst
Aldersfordeling:
20-29 år: 1
30-39 år: 8
40-49 år: 5
50-56 år: 10 (5 er over 57 år)
60-70 år: 2
70 år eller derover: 3
2025:
Fremskrivningen tager kun højde for dem, der går på pension:
40 menigheder
19 præster
25 menigheder er uden præst – forudsat, at de 4 menigheder fortsat har 2 præster
Alt andet lige vil 2/3 af menighederne i BaptistKirken i 2025 stå uden præst
Under uddannelse:
Menighedsfakultetet i Aarhus: 1
Aarhus Universitet: 4
Københavns Universitet: 1
3K[1] i Aarhus: 4
3K i København: 2
Af de 12, der er i gang med at studere teologi, er én allerede ansat som præst.
Der er ingen garanti for, at de studerende bliver præster efter studierne.
Tjeneste- og Uddannelsesudvalget
I dette udvalg arbejder vi med en række spørgsmål, som vi gerne deler med menighederne:
- Hvor mange præstestillinger er der reelt brug for om 10 år, når vi tager i betragtning, at menigheder lægges sammen/lukkes i fremtiden?
- Foretrækker nuværende præste-aspiranter BaptistKirken som fremtidig arbejdsplads, når de sammenligner med jobmuligheder i andre kirkesamfund?
- Er menighederne i BaptistKirken interesserede i præster, der kan have nye forventninger til jobbeskrivelse, teamsamarbejde, teologi, syn på tjeneste og ledelse?
- Oplever BaptistKirkens præster en god arbejdsplads med trivsel, sunde relationer og udviklingsmuligheder?
- Når unge ser de nuværende præster, oplever de så et fællesskab og en tjeneste, som de selv har lyst til at være en del af?
Tre væsentlige undersøgelser
I Tjeneste- og Uddannelsesudvalget (TU) har vi brug for flere fakta. Derfor arbejder vi med flere parallelle tiltag:
- FFU[2] er i gang med en undersøgelse blandt frikirkernes mange teologistuderende
- Vi vil i vort eget TU-arbejde undersøge:
- Hvor stort er behovet for præster i fremtiden?
- Hvor mange stillinger vil det reelt være muligt at opretholde
- Herudover vil vi igangsætte en ny trivselsundersøgelse blandt præsterne.
Fokus på uddannelse og trivsel
Den tidligere trivselsundersøgelse fra 2000 viste, at flere præster holdt tidligt op pga. manglende trivsel. Et problem var bl.a. ensomhed. Hvis det samme gælder i dag, vil endnu flere præster stoppe indenfor de næste 10 år. Det vil gøre udfordringen endnu større. Derfor har vi i TU fokus på uddannelse af nye præster samt trivsel og udvikling blandt de nuværende præster. Men den opgave kan udvalget ikke løse alene. Kald og udrustning af fremtidens præster begynder i den lokale menighed, og ansvaret skal løftes i fællesskab.
1 Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation, 3K
2 Den Fælles Frikirkelige Uddannelse (FFU) er et initiativ, som er igangsat af en række forskellige frikirker i Danmark. Formålet med samarbejdet er i fællesskab at løfte opgaven med uddannelse og træning af nye og nuværende præster, og sammen imødekomme den stigende præstemangel. Målet for FFU er at se fremtidens frikirker få bedre præster og ledere, som i endnu højere grad kan arbejde med kirkens missionale kald og opgave. Læs mere på www.ffu.dk.
Giv din mening til kende