Temadag om fællesskabet af menigheder i BaptistKirken
- 2. april 2016 i Odense Baptistkirke
- ca. 75 deltagere fra 25 menigheder
- 6. arrangement i ‘Rum og tid for samtalen’,
Bent Hylleberg
Sådan indledte Bent Hylleberg sin velkomst til temadagen om fællesskabet af menigheder i BaptistKirken.
Dernæst definerede Bent Hylleberg kirken i lyset af den treenige Gud som ‘Guds folk’, ‘Jesus Kristus´ legeme’ og ‘Helligåndens fællesskab’. Den kirke er til for at pege på Guds trofasthed, at bringe Guds rige i spil og at vise Guds ønsker om fællesskaber, hvor kærlighed, ret og fred får konkret krop og form.
Den levende Guds kirke[1]
I dag er Henrik Søndergaard og Henrik Holmgaard baptistpræster, men begge kommer fra en anden kirkelig baggrund. De viste os vores kirkelige familie og pegede på grunde til glæde og til bekymring.
Henrik Søndergaard
Henrik Søndergaard kaldte baptister for tilbagelænede og spurgte, hvor vidt vi kan favne og stadig kalde os baptister? Han var også forbløffet over, at vi selv i etiske og teologiske debatter hellere argumenterer psykologisk end bibelsk.
Henrik Holmgaard
Henrik Holmgaard oplevede BaptistKirken som en dysfunktionel familie præget af brudte relationer mellem menigheder og enkeltpersoner. Derfor vurderer han, at den eneste vej frem går gennem forsoning mellem mennesker og menigheder.
Begge pegede på, at kirken ikke er ‘vores kirke’, men Guds kirke, og vi er kaldet til efterfølgelse af Jesus. Ikke til medlemskab af en organisation, men til et liv i det fællesskab, hvor Kristus er hoved, og kroppen udgøres af dem, der tror på Jesus Kristus.
Et internationalt perspektiv
Emmanuel Cinzah
Emmanuel Cinzah lærte os, at den baptistiske tradition i Burma knytter kirkebegrebet til enheden af præst, menighed og bygning. BaptistKirken skal være en kirke med fokus på mission og evangelisation. Som medlem af et kirkesamfund må menigheden aldrig opfatte sig selv som gæst eller deltager, men altid som medlem eller vært. Et program, hvor hvert enkelt medlem årligt fornyer sin forpligtelse, kan være med til at skabe levende og inspirerende menigheder.
Konfliktløsning gennem samtale
Jacob Broholm Møller
Jacob Broholm Møller viste os, at løsningen af de første menigheders uenighed om kravene til medlemmer er model for konfliktløsning gennem samtale. Parterne fremlægger deres synspunkter, lytter til hinanden og når frem til en enig holdning baseret på læsning af Skriften. I et fælles brev til menighederne skriver man: ”Helligånden og vi har besluttet …”[2]
Værner vi om fællesskabet?
Der er udbredt enighed om, at det frivillige fællesskab mellem menighederne er vigtigt. Udgangspunkt for samtalen må være det fælles. På det grundlag kan vi drøfte uenigheder. Samtalen i kærlighed – til vi forstår hinanden – er vigtig. Selvstændighed kan føre til uenighed indenfor fællesskabet. Det er selvstændighedens pris.
Hvem er hvem?
- Bent Hylleberg, formand for Baptistkirken i Danmark. Tidligere præst og leder af BaptistKirkens teologiske uddannelse
- Henrik Søndergaard kommer fra Folkekirken og er præst i Odense
- Henrik Holmgaard kommer fra Apostolsk Kirke og er præst i Bethelkirken i Aalborg
- Emmanuel Cinzah er præst i Chin Bethel Church, Skjern, og leder af Chin-menighedernes fællesskab i Danmark
- Jacob Broholm Møller er præst i Karmelkirken i Aalborg og medlem af Teologisk Forum
Loyalitet overfor fællesskabets beslutninger er et af demokratiets vilkår – også når man er uenig. Der er frihed til, at menigheder handler modsat fællesskabets beslutning, hvis spørgsmålet er af principiel betydning for menigheden – under forudsætning af, at man har stemt nej og klart tilkendegivet sine synspunkter.
Frivillighed, arrangementer, økonomi, ressourcer hører sammen med fællesskabsfølelse. Mangfoldigheden skal i spil, så vi beriger hinanden – til gavn og glæde for hinanden.
Læs også ‘Hvordan genopbygger man tillid?’ og indlæg fra temadagen her på siden.
1 1. Timotheus-brev kap. 3, vers 15
2 Se fx Apostlenes Gerninger kap. 15 og Galaterbrevet kap. 2
Giv din mening til kende