I 1971 rejste Birk Christensen, en ung mand på 19, til Burundi som u-landsfrivillig. I ’72 brød borgerkrigen ud: ’Det var ret voldsomt’, husker Birk. ’Min oplevelse i Burundi var nok en af de afgørende begivenheder i mit liv, der fik mig til at arbejde med børn og unge. Det var en følelse af uretfærdighed over, at nogle mennesker havde så dårlige levevilkår, og jeg blev lidt ‘rød’ af det’, griner han.
Jeg håber, jeg har gjort en positiv forskel for nogen.
Det sociale engagement
I 1977 begyndte han at arbejde som pædagogmedhjælper på Tølløse Børne- & Ungdoms-pension: ’Det var børn, der havde et rigtigt dårligt forhold til deres forældre. Det var nok dér, det for alvor gik op for mig, at der også var børn i Danmark, der havde det meget dårligt’. Det var også på den tid, Birk og hustruen Hanne begyndte at have plejebørn – noget som de fortsatte med i 18 år.
En anden retning
Birk er uddannet som baptistpræst på seminariet i Tølløse i midten af 70’erne og blev efterfølgende ungdomssekretær i DBUF[1], hvor han var i halvandet år: ’Jeg holdt op som ungdomssekretær, for det var altså ikke lige mig’, forklarer han, ’men på det tidspunkt havde jeg ikke bestemt, at jeg ikke ville være præst’. Det var altså ikke et fravalg af en karriere som præst, der afgjorde, at Birk lagde teologien på hylden, men lejligheden bød sig aldrig, og ’det har aldrig plaget mig’, siger han. I 1979 valgte Birk at begynde på Holbæk Seminarium, mens han levede med i Tølløse baptistkirke, bl.a. som menighedsrådsmedlem af flere omgange og søndage på prædikestolen som prædikant.
Brænder for de unge
I 80’erne førte Birks engagement for børn og unge ham til organisationen Børns Vilkår, først som frivillig og siden som ansat i organisationen. I 1987 var han med til at starte den succesfulde Børnetelefonen. Da jeg spørger til hans drømme og idealer, griner han først let og fortæller så, at de ’drømme og idealer, jeg havde som 15-årig, dem har jeg fået opfyldt. Og det er, at det ikke er ligegyldigt, om jeg har været her eller ej. Og så at være til gavn der, hvor jeg nu er havnet’. I dag er det som forstander på Tølløse Privat- og Efterskole på niende år.
Børn og unge skal have gode vilkår for at leve og lære.
Drømmene og idealerne holder stadig
Birk er ikke selv i tvivl om, at det sociale engagement – ønsket om at være til gavn og at gøre en forskel – har rødder tilbage til hans ophold i Afrika. Omend han er ‘rød’ i en lidt mere ’moderat udgave’, som han leende udtrykker det, synes han ikke, at holdningerne har ændret karakter synderligt – ’selvom det er lidt underligt at sige som 63-årig’, siger han med endnu en latter. Da han var i Børns Vilkår, kæmpede han for alle børns vilkår og rettigheder. I dag er den hverdag skiftet ud med skoleverdenen, men den dybe overbevisning om, at ’børn også er en slags mennesker’, har han taget med sig og ladet præge skolen. Ligesom han ’har været med til at sørge for, at der ikke er mobning på skolen. Og hvis det skulle ‘stikke sit grimme fjæs frem’, ved alle, hvordan de skal reagere’.
A- og B-hold i skolerne
Medierne diskuterer den såkaldte ‘klassekammerateffekt’, hvor de fagligt stærke elever skal trække de fagligt svage elever op. Birk forklarer: ’Tølløse Privat- og Efterskole er ikke en skole med program for enten de svage eller de stærke elever, men jeg tror på, at eleverne har gavn af at være sammen på kryds og tværs af deres faglige niveau’. Skolen gør en stor indsats på støtteområdet, for ’skole handler om at blive dygtig og at udvikle sig personligt’. Birk tilføjer, at der dog alligevel er rigtig mange, der har brug for en ekstra hånd til at klare de sociale udfordringer.
Fakta
- født 1952 og opvokset i Pandrup
- u-landsfrivillig i Burundi efter afsluttet STX i 1971
- uddannet som baptistpræst fra Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse fra 1972-75 og som lærer fra Holbæk Seminarium fra 1979-1984
- ungdomssekretær for Nordjylland i DBUF
- var med til at starte Børnetelefonen i 1987
- sekretariatschef for Børns Vilkår fra 1989-2005
- forstander for Baptisternes Skoler, Tølløse Privat- og Efterskole siden 2007
- gift med Hanne, har tre voksne børn og fem børnebørn
Forældre i dag gør det godt
Tiden har ændret sig, men Birks hjerte for børn og unge er det samme. Forældreopfattelsen har ændret sig i en positiv retning: ’Mit billede af forældre i dag er positivt. De fleste vil og gør det bedste for deres børn’, understreger han. Han fortæller, at der selvfølgelig er yderpunkter på en ‘forældrelineal’, men at ’forældre i dag som regel er dem i midten, dem vi kalder ‘curlingforældre’. De er sommetider så omsorgsfulde, at de glemmer, at deres børn skal løsrive sig fra dem og klare sig selv. Men alligevel er disse forældre klart at foretrække frem for dem, der omsorgssvigter deres børn’, slutter han.
Vi gør alle en forskel
Da jeg lidt frækt spørger, om han synes, han har gjort en forskel, svarer han med endnu et varmt grin: ’Det håber jeg. Jeg tror faktisk, vi allesammen gør en forskel – om vi vil det eller ej. Jeg håber, jeg har gjort en positiv forskel for nogen!’
[1] Nu BBU, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund.
Giv din mening til kende