Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Børn i Burundi – en hjertesag for BaptistKirken

Børn i Burundi – en hjertesag for BaptistKirken

Vores udsendte, Lise Emming Weber-Hansen, beretter gribende om nogle besøg i vores børneaktiviteter i Burundi.

Støt ’Uddannelse for alle’ ved at sende et beløb til MobilePay 911 118 eller konto 3201 10042879 mærket ’Uddannelse’. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

BaptistKirken støtter børnefamilier gennem projekt ’Uddannelse for alle’. Når vi kommer til landsbyerne eller kirkerne, modtages vi altid med festlig dans og sang! Men når vi skal høre om projekterne, er der en anderledes undertone af alvor og nød.

Behovet er stadig stort

Børneprojektet har en lang historie, og man kan spørge, om vi ikke efterhånden har løst den opgave. Men det korte svar er: Nej! Behovet for hjælp er virkelig stort. I børneprojektet arbejder vi med forældreløse og særligt udsatte børn. Det kan være en enlig forælder, familier fra Batwa eller bare børn fra ekstremt fattige familier. De forældreløse børn bor hos plejeforældre, som enten er familie eller frivillige fra lokalsamfundet.

Man kan spørge, om vi ikke efterhånden har løst den opgave. Men det korte svar er: Nej!

Børnene følges

Projektet plejeforældre støttes af lokale omsorgsgrupper af frivillige voksne, som tager på besøg hos familierne, ser hvordan børnene trives, om de får mad, holder øje med, om de går i skole, og vejleder i forhold til børneopdragelse. Omsorgsgrupperne modtager træning i børns ’psykosociale’ udvikling, pædagogik, omsorg og ernæring mv.

Og det kommer det helt basale: ”Du må ikke opdrage ved at slå eller true!” En far fortæller, at han nu har lært, at man ikke må slå, men han ikke er helt sikker på, at det er godt. For hvordan skal man så få børnene til at forstå, at der er noget de ikke må?

En kvinde var blevet forladt af sin mand, og han tvang børnene til at gå ud af skolen. Men omsorgsgruppen overbeviste ham om, at det var bedst for børnene at komme tilbage i skole. Der er lang vej endnu, men processen er i gang, og projektet giver hen ad vejen flere værktøjer at arbejde med.

Styrken i spare-lånegrupper

Plejeforældre og frivillige motiveres ved at etablere spare-lånegrupper, hvor de sparer op hver uge. På den baggrund kan de låne penge og hvert år få del i overskuddet efter i forhold til deres indbetaling. Forældrene har stor bekymring for, hvordan de udover ’det daglige brød’ også skaffer penge til sygesikring, skolematerialer og -uniformer.

Det er dyrt at gå til lægen uden sygesikring, og mange lader derfor være eller benytter traditionel medicin. Sygesikring koster knapt ni kr. for en familie for et år. Familierne er så fattige, at de ikke kan skaffe det lille beløb, og så er lægehjælp og medicin pludselig helt uopnåeligt.

Børnene skal have skoleuniform og materialer som hæfter og blyanter, og forældrene skal betale små beløb til frivillige lærere, fordi skolen ikke har råd til løn. Kan man ikke betale, bliver børnene smidt ud af skolen.

En pårørende fortæller: ”Muligheden for at låne penge i gruppen har givet mindre stress og færre bekymringer. Der er mere fred i familien nu”.

Bare de bliver voksne

I Batwa-landsbyerne er børnene særligt udsatte. Meget få går i skole, og de får ofte kun et måltid om dagen – lige før sengetid, så mave-rumlen ikke holder dem vågne. Drømmen om en bedre fremtid for børnene fylder også her meget.

”Vi kan give vores børn mad to gange om dagen”, fortæller hun stolt.

En mor, der bor tæt på Rubura, drømmer om, at hendes børn får en uddannelse, så de kan få et lønnet arbejde. Nu går de i skole, og forældrene har lært at dyrke jorden, så de får et bedre udbytte og dermed mere mad: ”Vi kan give vores børn mad to gange om dagen”, fortæller hun stolt.

En anden mor har knap så store drømme: ”Jeg ønsker, at jeg kan give mine børn mad hver dag, så de kan blive voksne”. Det rammer lige i mit ’morhjerte’, og midt i alvoren glædes jeg over, at de børn ikke kun er forældrenes og min sag, men hele Baptistkirkens hjertesag.

Giv din mening til kende