Alt det, som er op til den enkelte

Andreas Steenberg:

• medlem af Folketinget for Radikale Venstre fra 2011
• gymnasielærer på orlov
• cand. scient. pol.

Jeg er ud af en præsteslægt. Som barn var jeg ’præstens søn’ på skolen. Det medførte af og til nogle pudsige spørgsmål fyldt med fordomme. Det er der sikkert mange af jer, der også oplever.  Det opfattes som mærkeligt at have andre holdninger end flertallet pga. sin tro. Men det er jo ikke ulovligt.

Frihed til egen mening

Vores grundlov, som nogle partier normalt betegner som danskHEDEN, siger, at man ikke må diskriminere på baggrund af seksualitet, religion, køn og alder. Og man må tro og ytre sig, som man vil. Altså må man ikke fravælge en ansat, fordi han er homoseksuel, men man har også ret til at være imod homoseksualitet.

Tværtimod støtter danskerne demokratiet – også selvom de ikke altid får deres vilje.

Ser vi på Danmarks historie, så har vi kunnet rumme nazister, kommunister, mange former for trosretninger og selv sådan nogle radikalere, som jeg. Alligevel har vores demokrati overlevet og aldrig været i fare. Tværtimod støtter danskerne demokratiet – også selvom de ikke altid får deres vilje. Det er nok, fordi de gerne må ytre, at de ønsker noget andet.

Frygten for islam

Men jeg frygter for den demokratiske tradition. I dansk politik lader vi frygten for islam råde. Frygten for ’de andre’, som vi skal bekæmpe. Pludselig er det helt legalt særligt på Facebook at være imod religionsfriheden. Et parti siger direkte, at grundlovens beskyttelse af religionsfriheden skal knægtes. For at bekæmpe islam og muslimer. Et – set fra min stol – kæmpe brud på danskheden og vores danske værdier.

Jeg ser især det skred i en lang række sager om danske statsborgere, der får udvist familiemedlemmer, fordi de er udlændinge fra et ikke EU-land. Selvfølgelig er man ikke nødvendigvis muslim, fordi man ikke er fra EU, men alle skæres over én kam, og antallet betyder jo noget, som det siges. Det betyder, at danskere kan se børn og ægtefæller blive smidt ud af landet. Ud fra islamfrygten. Også selv om der slet ikke er tale om muslimer.

Det værste, jeg har set, er en sag, hvor danskeren Casper får udvist sin kone, der er mor til deres to måneder gammel baby. Hvordan i al verden er vi nået dertil?! Familien og ægteskabet er borgerens, og det er det dyrebareste, vi har. Det skal staten ikke blande sig i. Hvorfor er det mere ok at gifte sig med en bulgarer end en ukrainer? Med en københavner end en amerikaner? Her er vi ikke lige for loven. Og det endda når det handler om vores elskede. Vores familie.

Familien og ægteskabet er borgerens, og det er det dyrebareste, vi har. Det skal staten ikke blande sig i.

 At holde andre folks liv i hænderne

Det er først og fremmest et privilegium at have magt og kunne skabe verden. Og så handler det også om ydmygt at holde fingrene væk fra de spørgsmål, som folk selv skal og kan finde ud af. Religion, holdninger, livsstil og meget andet er spørgsmål, som den enkelte selv skal vælge, diskutere og finde ud af. Uden at jeg eller kollegerne skal have magt over det. Vores grundlov sikrer det. Indtil videre i al fald …