Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Mission er filantropi

Mission er filantropi

Jonas Norgaard Mortensen og hans familie rejser til Rwanda 3. august i år for at arbejde der som missionær de næste to år. Her fortæller han om drivkraften, som han også kalder filantropi: Kærlighed til mennesket.

Vores valg og mission kan forklares med det, Folkekirkens Nødhjælps stifter A. T. Jørgensen kalder filantropiens dobbelte sigte: ét mod mennesket og ét mod samfundet. Filantropi betyder kærlighed til mennesket og denne næstekærlighed skal engageret favne alle medmennesker og deres samfund. Men hvordan finder man som missionær balancen mellem tjenesten og familielivet?
Næstekærligheden er en engagementets ’filosofi’, fordi ord uden handling er døde. Ord kan naturligvis omsættes lige godt til handling i både Ry og Rwanda, men som familie føler vi, at vi er nået til et punkt i vores liv, hvor vores handlinger ville gøre større gavn i Centralafrika, og hvor vi har et privilegeret overskud og mulighed for at gøre det. Kærlighedens dobbelte sigte retter sig både mod det nære og det fjerne.

Familieliv og tjeneste

Selma

Næstekærlighedens dobbelte sigte retter sig omvendt også både ud mod verden og ind mod familien. Det er et dilemma, når verden omkring en lider. Vi oplever dagligt paradokset mellem at arbejde for trivsel, udvikling og fred i samfundet – og forsømme det på hjemmefronten. Hvornår har du ydet nok? Når behovene skriger efter mere, og du ikke bare som arbejdstager står til regnskab overfor din arbejdsgiver, men som tjener står til regnskab overfor Gud?
I gamle dage var mange missionærer nødsaget til at sende deres børn langt væk på engelske kostskoler. Det slipper vi heldigvis for. Vi ønsker og har oplevet, at livet i det, man kan kalde moderne mission, bringer os tættere sammen og ikke længere fra hinanden.

Johan

Næstekærligheden har også et dobbelt sigte på både det korte og lange perspektiv. Vi efterlever ikke vores forståelse af næstekærlighed, hvis vi slider os selv ned på kort sigt, eller hvis vores børn betaler en så høj pris for vores valg, at de ikke kommer til at trives på langt sigt.

Vi får mere end vi giver

Kærligheden og engagementet er heldigvis ikke et nulsumsspil. Vi modtager i overmål, når vi møder, giver til og indgår i relationer med andre mennesker. Vores børn får en berigende indsigt i sprog, religion og kultur.
I vores tid har vi nået en større lighed og mere ligeværdigt partnerskab i missions- og udviklingsarbejdet.

Oline

Vores kristne tro og familie bliver også beriget af at komme i arbejdstøjet og møde livet i fattigdom, uretfærdighed og konflikt. Vi bliver udfordret til at brede kaldet om næstekærlighed omsorgsfuldt ud til hele mennesker og folde det virksomt ud i konteksten.

Noget på CV’et

Kærlighedens dobbelte sigte er en fordring fyldt med paradokser og dilemmaer. Og den idealistiske filantropi står ikke rent og purt. Den bliver blandet op med og afvejet mod andre mere egoistiske motiver. Ønsket om at lære om verden, leve eventyrligt, få privilegier, skabe en kompetence-profil, som sikrer den fremtidige karriere osv.
Hvordan engagerer vi os, bruger vores talenter og lever passioneret uden at brænde os selv og familien ud? Hvordan plejer vi relationer til andre uden at forsømme de nære relationer?

Hanne

Vi tilstræber derfor en balance, hvor næstekærligheden får et dobbelt sigte på både familielivet og livet i vores omverden; omslutter både det nære og fjerne, det kortsigtede og langsigtede. Vi skal have nærværende hygge, selv når de skyder nede på gaden, som min pige sagde. Og vi har i praksis lært at balancen kun kan opretholdes, når vi også regelmæssigt som familie holder helt fri sammen – i tillid til at noget kan vente til næste uge eller gøres endog bedre af andre.

Baptister på forkant

For snart 100 år siden begynder en bemærkelsesværdig historie i dansk mission. Stærke og markante personligheder og baptister, rejser til Centralafrika for at arbejde med kirkeliv, udvikling af samfundene og dialog mellem stridende parter. Omkring dem opstår efterhånden kirker, skoler, hospitaler, lokalcentre, kvindegrupper, sociale programmer og meget andet.
BaptistKirkens arbejde i Centralafrika begynder lang tid før, der var noget der hed udviklingsbistand, LFA, advocacy, rettigheder eller DANIDA. Men værdigrundlaget er uforandret fra det, missionærerne skabte igennem mange år, og det, som er målet for BaptistKirkens arbejde med kirkeliv, dialog og udvikling i dag. Kort sagt: Tro, håb og kærlighed.

Jonas på projektbesøg i Egypten

Tro, håb og kærlighed

Troen på, at religion og kirker kan spille en afgørende rolle for mennesker og civilsamfundet i særdeleshed og samfundet i almindelighed. Håbet om, at religiøst, etnisk og kulturelt fjendskab og fjendebilleder igennem dialog og mødet med den anden kan transformeres til forståelse, forsoning og fred. Kærligheden til medmenneskets liv, værdighed og rettighed og dermed kampen mod fattigdom og marginalisering.
”Det har været en livsforvandlende oplevelse.” Sådan har jeg utallige gange hørt unge fortælle om deres første udviklingsarbejde. Den livsforvandlende dialog for den enkelte kan på længere sigt og med mange nok blive samfundsforvandlende.

Læs også præsentationen af familien i artiklen ‘Et familieeventyr og et værdigvalg’.

Giv din mening til kende