Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
DUKUNDANE – Lad os være venner! Mikrofinans, når det er bedst

DUKUNDANE – Lad os være venner! Mikrofinans, når det er bedst

Baptistkirken i Danmark har siden 2008 støttet mikrofinans-aktiviteter i projekter. Særligt har Dutabarane, vores partner i Burundi, brugt spare- og lånegrupper (VSLA) i deres arbejde med at bekæmpe hiv, aids og fattigdom, men også vores øvrige partnere arbejder med metoden. Lige nu er der mere end 200.000 medlemmer i de grupper, som vores partnere i Burundi og Rwanda har startet!

Fakta

Dutabarane er et netværk af 28 kirkesamfund. Det er startet af BaptistKirken i Danmark sammen med World Relief Burundi og Kirkerådet i Burundi

Dutabarane har i fase to af Shigikirana-projektet dannet knapt 3.000 VSLA-grupper samt uddannet ca. 15.000 i hiv- og aids-forebyggelse

Shigikirana-projektet er støttet med 3.098.79. kr. i Danida-midler, der er administreret af Civilsamfund i Udvikling (CISU)

Dutabarane har arbejdet målrettet med spare- og lånegrupper (VSLA) i deres projekter, og tegner sig for mere end 180.000 medlemmer i deres grupper. Det gør Dutabarane til en af de største aktører indenfor VSLA i Burundi. VSLA er en integreret del i de øvrige projektaktiviteter, der altså kan være hiv- og aids-oplysning, men også forebyggelse af vold mod kvinder eller landbrugsaktiviteter.

Dutabarane – førende indenfor spare- og lånegrupper

Dutabarane har siden 2006 haft mere end 10 projekter med VSLA. Vi har netop afsluttet anden fase af det Danida-støttede projekt Shigikirana, og det er gået så godt, at alle væsentlige projektmål er opfyldt – på trods af, at Burundi i den periode har været ramt af politiske uroligheder, der har været tørke og mange har forladt landet.

Systemet i VSLA er, at man sparer op og låner ud til hinanden i en cyklus på 9-12 måneder.

Mange kvinder er med

I marts 2017 besøgte jeg igen to af de velfungerende grupper i Ngozi-provinsen i det nordlige Burundi. Fælles for grupperne er, at de fleste af de 25 medlemmer er kvinder. Den ene gruppe har 20 kvinder og den anden 19. Formanden for gruppen ’Dukundane’, der betyder ‘Lad os være venner’, er dog en mand ved navn Adolphe Ndawimana, og en driftig en af slagsen. Han har selv fået flere lån og investeret i et TV og lavet en lokal biograf, hvor de lokale kan underholdes efter dagens arbejde. Han lånte 900 kr. og tjener nu 175 kr. om ugen på biografen, så lånet blev hurtigt tilbagebetalt.

Først spare, så låne

Systemet i VSLA er, at man sparer op og låner ud til hinanden i en cyklus på 9-12 måneder. Så nedlægger man gruppen og deler alle aktiver i forhold til, hvor meget man har sparet op. Derefter starter man forfra. Årsagen til, at man på den måde likviderer foreningen, er at undgå spekulation og for store pengebeløb i pengekassen. Det er der dog normalt ikke, da de fleste penge er lånt ud. Grupperne har også en såkaldt social fond, hvor alle hver uge bidrager med et lille beløb. På fællesmøderne kan medlemmerne anmode om støtte til fx hospitalsbesøg, medicin eller støtte til børnenes uddannelse.

På ni måneder fik deltagerne en forrentning på 25% af deres investerede kapital. Og det er ikke usædvanligt.

Marie Rose og Yolande køber jord

Jeg mødte Marie Rose Dusabe, 32 år, der er skolelærer og mor til fem. Hun fortalte, at i forbindelse med afslutningen af gruppens første cyklus, fik hun så mange penge ud, at hun kunne købe et stykke jord på 400 m2, så hun nu kan dyrke sine egne afgrøder. På ni måneder fik deltagerne en forrentning på 25% af deres investerede kapital. Og det er ikke usædvanligt. Nogle grupper har været langt over 50%.

Fællesskab og omsorg

Yolande Nyandwi, 28 år, der er mor til tre, ernærer sig med småhandel, som rigtig mange af gruppernes medlemmer også gør. Med lån fra gruppen køber hun frugt og grønt, som hun sælger på markedet. Da hun begyndte i gruppen for to år siden, havde hun hverken husdyr eller jord, men med et stort smil på læben fortalte hun glædestrålende, at hun nu har tre geder og et stykke jord.

Yolande tilføjede, at det er dejligt at kunne spare op og låne penge, men fællesskabet og omsorgen i gruppen er det vigtigste. Selvom gruppen er en blanding af landsbyens beboere, hvor ikke alle er baptister, er det også dejligt at kunne mødes i kirken og dele Guds ord – og på den måde være venner med andre også uden for kirken.