baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Thu, 17 Sep 2026 04:00:56 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden! https://baptist.dk/i-holstebro-kan-du-moede-baptisterne-fredag-nat-i-gaagaden/ Sun, 15 Mar 2026 09:03:45 +0000 https://baptist.dk/?p=21062 En menighed med et tæt fællesskab båret af bøn og en stærk vilje til at række ud i lokalsamfundet


Lyt til artiken:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2026/03/holsterbro-baptistkirke-portraet-2026.mp3

For enden af en villavej ligger Holstebro Baptistkirke. Næsten som om den ikke vil forstyrre. Hvis du søger på Google Streetview, får du et billede af krattet foran kirken. Indenfor er der varme, kaffe og den særlige ro, som opstår, når folk kender hinanden. Formand Hanna Ringgaard og menighedsrådsmedlemmerne Leif Christensen og Allan Thing har kaffen klar – og fastelavnsbollerne.

Talen falder hurtigt på det tætte fællesskab, for netop dér ligger også sårbarheden: Når man er få, kan den enkelte ikke gemme sig i mængden. Ordene vejer tungere. Accept af hinanden betyder alt.

Fra venstre: Hanna Ringgaard, Leif Christensen og Allan Thing (Foto: Henrik Andersen

I den lille menighed er reglerne få. Når noget bliver svært, folder de hænderne i Holstebro. “Der er fokus på bønsfællesskabet,” fortæller Allan og fortsætter: ”Til gudstjenesterne har vi altid et punkt, hvor vi beder sammen – og under ordet frit, beder vi også tit for hinanden.”

Mange menigheder venter på, at verden udenfor opdager deres arbejde. For enden af villavejen i Holstebro er det ikke nemt at blive opdaget. Derfor har menigheden valgt at gå ud: støtte det, der allerede virker – og være med i det tværkirkelige arbejde i Holstebro. I Kirke Care og Kirkernes Sociale Arbejde møder menigheden mennesker, der aldrig ville tage turen til enden af villavejen. Baptistkirken gør det sammen med andre kirker, fordi ressourcerne er få, og fordi de fælles initiativer rækker ud i lokalsamfundet.

Bøn fylder meget i det lille fællesskab i Holstebro. På menighedens Facebookside er der ugentligt ord til opbyggelse.

Samtidig er der drømme for fremtiden: at flytte tættere på livet i midtbyen – måske med et enkelt, åbent sted, hvor man kan komme forbi på en hverdag og få en kop kaffe. Men mellem drøm og virkelighed står en betalt kirkebygning på gratis grund – og et lille fællesskab, der både er stærkt og sårbart. Er det muligt at realisere drømmen uden at miste hinanden af syne?

Den omvendte strategi?

I Holstebro er der cirka 40 medlemmer. Menighedens medlemmer er geografisk meget spredt og det er svært at samle mere end 20 medlemmer til arrangementerne. Selv om der tit dukker andre end medlemmerne op, slider det ikke meget på kirkebænkene. For den lille menighed vil ”refleksen” ofte være at bruge kræfterne i fællesskabet i stedet for udenfor fællesskabet. Men ikke i Holstebro!

Hanna fortæller: ”Vi havde en samtale om, at vi skulle gøre noget ude i byen. Og i den snak kommer vi så ind på, at det kunne være noget for de unge om natten, så de ikke falder i åen!” Latteren breder sig rundt om bordet og Leif fortsætter: ”Det er rigtigt! For jeg har altid ment, at vi skulle gå ud ad døren i stedet for kun at gå ind ad den!”

Allan griber tråden: ”Du vil gerne være konkret. Og da Kirke Care henvender sig, er du allerede klar og så får du trukket os andre med! Vi kan sætte alt muligt i gang, men hvad er sandsynligheden for succes? Så hellere hjælpe der, hvor der allerede sker noget. ”

Holstebro Baptistkirke (Foto: Henrik Andersen)

Fredag aften i gågaden

Det er fredag aften i Holstebro. Festen har allerede været i gang et stykke tid på barerne og diskotekerne i gågaderne omkring Nørregade og Store Torv. For nogle er festen allerede ved at være forbi: Lidt for meget alkohol, en tabt telefon eller kærestesorger. Ude på gaden er der hjælp at hente fra Kirke Care. Et team på tre voksne med et karakteristisk logo på ryggen.

”Vi er fire fra kirken med i Kirke Care. Vi evangeliserer ikke, men møder de unge med omsorg og kærlighed. Der står jo Kirke Care på vores tøj, så det er tit de unge gerne vil tale om tro, eller bare fortælle os, at de kan både fadervor og trosbekendelsen” forklarer Leif, ”Det er rigtig godt at være med i udadvendt arbejde som menighed.”

Menigheden i kirken for enden af villavejen venter ikke på at blive fundet. Den går ud og møder mennesker.

Når frikirke og folkekirke bygger sammen

Samtalen om Kirke Care fører naturligt videre, da Hanna siger: ”Vi møder jo også mange fra de andre kirker gennem Kirke Care…”. Allan er hurtig til at samle tråden op: ”Det er virkelig en del af vores tværkirkelige fællesskab her i Holstebro: Vi går sammen og taler sammen med folk fra andre kirker. Det danner bånd, skaber netværk og bryder barrierer ned.”

”Det er en gave, Gud har givet os! Vi søgte det og det kom til os,” siger Hanna, ”på sådan en iskold nat kan man nå at få mange gode snakke med de andre!”

Rundt om bordet fremhæver alle tre det tværkirkelige samarbejde. Ikke kun fordi baptisterne får ros for at stille med ti procent af menigheden til Kirke Care, men fordi samarbejdet med andre styrker sammenholdet indadtil. Når kirken ikke kun er en adresse for enden af villavejen, men lever i hele byen, er det nemmere at samle energi. Der er oplevelser om tro og fællesskab, der kan deles, når ordet er frit til søndagsgudstjenesten.

Læs mere om Holstebro Baptistkirke:

På web: https://holstebrobaptistkirke.dk/
På Facebook: https://www.facebook.com/profile.php?id=100070428941705#
Om Kirke Care på landsplan: https://www.kirkecare.dk/
– og lokalt: https://www.facebook.com/kirkecareholstebro

Det virker – men det fylder ikke kirkebænkene

Der bliver en smule stille, da Hanna, Leif og Allan reflekterer over, at den udadvendte indsats ikke får flere til at søge baptistkirken.

”Måske er vi kommet til at acceptere, at vi er en husmenighed, hvor vi tager os af hinanden. Selv om vi gerne vil være mange flere,” reflekterer Hanna, ”For vi er jo heller ikke en stærk menighed, hvis man kan udtrykke det sådan. Vi har mange gode værdier, vi har mange gode kræfter, men vi har også mange, der internt bruger meget energi på samtaler med hinanden. Der er mange, der kæmper.”

Der er enighed om, at det tætte og nære liv i den lille menighed gør det nemmere at tage fat i hinanden og invitere hinanden med ud og opleve fællesskabet med andre kirker.

Holstebro Baptistkirke (Foto: Henrik Andersen)

Tæt på hinanden – og derfor sårbare

Samtalen fortsætter om det tætte fællesskab. Man tager sig af hinanden, hjælper hinanden med stort og småt. Sikkert også noget, som fællesskabet slet ikke hører om. Men især en ting kan give udfordringer, fortæller Leif:
”Det er svært at tage de alvorlige snakke, fordi vi kender hinanden så godt. Det er svært at sige noget negativt, og det er en kæmpe udfordring i den lille menighed. Det bliver meget hurtigt personligt.”

”Der skal ikke meget til, før man får hjertebanken,” fortsætter Allan, ”det er jo ikke en fjern relation, der sidder ved siden af. Det er faktisk en, jeg gerne vil være sammen med.”

På spørgsmålet om, hvordan menigheden håndterer konflikterne, er der ikke meget tvivl i svarene. Allan samler op med et smil: ”Der er ikke noget, der er for stort eller for småt – det skal bedes væk!”

De vildeste drømme: Café i midtbyen!

Det tager lige et øjeblik og kræver en smule tilløb før Leif tør præsentere sin vildeste drøm for menighedens fremtid:
”Det er simpelthen, at vi skal… af med det her sted og så skal vi ned og bo midt i byen.”

Hanna falder ind: ”Så skal vi jo have den der lille café, der har åbent lørdag formiddag.”

Der er enighed om, at udfordringen ved de vilde fremtidsdrømme ikke er om menigheden har lyst til at drømme med. Men om menigheden har ressourcer til at realisere drømmene. Ligesom i mange andre frivillige fællesskaber er det svært at finde frivillige nok til at drive fællesskabet. Når driften også omfatter en ældre bygning med utæt tag, er det ofte ”Tordenskjolds soldater”, der møder op.

Leif peger på, at der en drøm, der overskygger alle andre:
”Den vigtigste drøm er nok at finde nogle, vi kan give stafetten videre til. Så tror jeg, at dem, der kommer, vil drømme nye drømme.”

”Grunden er gratis her. Kirken er betalt. Men hvad vil kommunen forlange, hvis vi flytter?…” (Foto: Henrik Andersen)

En betalt kirke på gratis grund

Store og vilde drømme kan også komme med en pris, hvis de skal realiseres.

”Grunden er gratis her. Kirken er betalt. Men hvad vil kommunen forlange, hvis vi flytter? Skal vi vælte huset, så vi efterlader en bar grund? For mig er det sådan noget, det handler om,” siger Hanna.

De andre er enige. Der er udfordringer ved at drømme vildt og stort. Og flere udfordringer ved at realisere drømmen. Samtalen vender tilbage til omdrejningspunktet: den lille menighed, da Allan siger: ”Det ville også kræve lidt flere hænder at drive kirke i midtbyen…”

Det lille fællesskab giver mulighed for at være kirke tæt på menneskers hverdag. Men det er også de vilde drømmes begrænsning.

En levende menighed

I BaptistKirken har vi lukket små menigheder, fordi livet langsomt er ebbet ud. I Holstebro er der et livgivende bønsfællesskab i den lille menighed. Når de ikke beder, går de ud ad døren og møder verden i fællesskab med andre kirker.

De giver sig selv lov til at drømme vilde drømme. Krattet på Google Streetview får ikke lov til at blive det sidste billede: De drømmer om at flytte kirken for enden af villavejen til livet i midtbyen.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> En menighed med et tæt fællesskab båret af bøn og en stærk vilje til at række ud i lokalsamfundet


Lyt til artiken:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2026/03/holsterbro-baptistkirke-portraet-2026.mp3

For enden af en villavej ligger Holstebro Baptistkirke. Næsten som om den ikke vil forstyrre. Hvis du søger på Google Streetview, får du et billede af krattet foran kirken. Indenfor er der varme, kaffe og den særlige ro, som opstår, når folk kender hinanden. Formand Hanna Ringgaard og menighedsrådsmedlemmerne Leif Christensen og Allan Thing har kaffen klar – og fastelavnsbollerne.

Talen falder hurtigt på det tætte fællesskab, for netop dér ligger også sårbarheden: Når man er få, kan den enkelte ikke gemme sig i mængden. Ordene vejer tungere. Accept af hinanden betyder alt.

Fra venstre: Hanna Ringgaard, Leif Christensen og Allan Thing (Foto: Henrik Andersen

I den lille menighed er reglerne få. Når noget bliver svært, folder de hænderne i Holstebro. “Der er fokus på bønsfællesskabet,” fortæller Allan og fortsætter: ”Til gudstjenesterne har vi altid et punkt, hvor vi beder sammen – og under ordet frit, beder vi også tit for hinanden.”

Mange menigheder venter på, at verden udenfor opdager deres arbejde. For enden af villavejen i Holstebro er det ikke nemt at blive opdaget. Derfor har menigheden valgt at gå ud: støtte det, der allerede virker – og være med i det tværkirkelige arbejde i Holstebro. I Kirke Care og Kirkernes Sociale Arbejde møder menigheden mennesker, der aldrig ville tage turen til enden af villavejen. Baptistkirken gør det sammen med andre kirker, fordi ressourcerne er få, og fordi de fælles initiativer rækker ud i lokalsamfundet.

Bøn fylder meget i det lille fællesskab i Holstebro. På menighedens Facebookside er der ugentligt ord til opbyggelse.

Samtidig er der drømme for fremtiden: at flytte tættere på livet i midtbyen – måske med et enkelt, åbent sted, hvor man kan komme forbi på en hverdag og få en kop kaffe. Men mellem drøm og virkelighed står en betalt kirkebygning på gratis grund – og et lille fællesskab, der både er stærkt og sårbart. Er det muligt at realisere drømmen uden at miste hinanden af syne?

Den omvendte strategi?

I Holstebro er der cirka 40 medlemmer. Menighedens medlemmer er geografisk meget spredt og det er svært at samle mere end 20 medlemmer til arrangementerne. Selv om der tit dukker andre end medlemmerne op, slider det ikke meget på kirkebænkene. For den lille menighed vil ”refleksen” ofte være at bruge kræfterne i fællesskabet i stedet for udenfor fællesskabet. Men ikke i Holstebro!

Hanna fortæller: ”Vi havde en samtale om, at vi skulle gøre noget ude i byen. Og i den snak kommer vi så ind på, at det kunne være noget for de unge om natten, så de ikke falder i åen!” Latteren breder sig rundt om bordet og Leif fortsætter: ”Det er rigtigt! For jeg har altid ment, at vi skulle gå ud ad døren i stedet for kun at gå ind ad den!”

Allan griber tråden: ”Du vil gerne være konkret. Og da Kirke Care henvender sig, er du allerede klar og så får du trukket os andre med! Vi kan sætte alt muligt i gang, men hvad er sandsynligheden for succes? Så hellere hjælpe der, hvor der allerede sker noget. ”

Holstebro Baptistkirke (Foto: Henrik Andersen)

Fredag aften i gågaden

Det er fredag aften i Holstebro. Festen har allerede været i gang et stykke tid på barerne og diskotekerne i gågaderne omkring Nørregade og Store Torv. For nogle er festen allerede ved at være forbi: Lidt for meget alkohol, en tabt telefon eller kærestesorger. Ude på gaden er der hjælp at hente fra Kirke Care. Et team på tre voksne med et karakteristisk logo på ryggen.

”Vi er fire fra kirken med i Kirke Care. Vi evangeliserer ikke, men møder de unge med omsorg og kærlighed. Der står jo Kirke Care på vores tøj, så det er tit de unge gerne vil tale om tro, eller bare fortælle os, at de kan både fadervor og trosbekendelsen” forklarer Leif, ”Det er rigtig godt at være med i udadvendt arbejde som menighed.”

Menigheden i kirken for enden af villavejen venter ikke på at blive fundet. Den går ud og møder mennesker.

Når frikirke og folkekirke bygger sammen

Samtalen om Kirke Care fører naturligt videre, da Hanna siger: ”Vi møder jo også mange fra de andre kirker gennem Kirke Care…”. Allan er hurtig til at samle tråden op: ”Det er virkelig en del af vores tværkirkelige fællesskab her i Holstebro: Vi går sammen og taler sammen med folk fra andre kirker. Det danner bånd, skaber netværk og bryder barrierer ned.”

”Det er en gave, Gud har givet os! Vi søgte det og det kom til os,” siger Hanna, ”på sådan en iskold nat kan man nå at få mange gode snakke med de andre!”

Rundt om bordet fremhæver alle tre det tværkirkelige samarbejde. Ikke kun fordi baptisterne får ros for at stille med ti procent af menigheden til Kirke Care, men fordi samarbejdet med andre styrker sammenholdet indadtil. Når kirken ikke kun er en adresse for enden af villavejen, men lever i hele byen, er det nemmere at samle energi. Der er oplevelser om tro og fællesskab, der kan deles, når ordet er frit til søndagsgudstjenesten.

Læs mere om Holstebro Baptistkirke:

På web: https://holstebrobaptistkirke.dk/
På Facebook: https://www.facebook.com/profile.php?id=100070428941705#
Om Kirke Care på landsplan: https://www.kirkecare.dk/
– og lokalt: https://www.facebook.com/kirkecareholstebro

Det virker – men det fylder ikke kirkebænkene

Der bliver en smule stille, da Hanna, Leif og Allan reflekterer over, at den udadvendte indsats ikke får flere til at søge baptistkirken.

”Måske er vi kommet til at acceptere, at vi er en husmenighed, hvor vi tager os af hinanden. Selv om vi gerne vil være mange flere,” reflekterer Hanna, ”For vi er jo heller ikke en stærk menighed, hvis man kan udtrykke det sådan. Vi har mange gode værdier, vi har mange gode kræfter, men vi har også mange, der internt bruger meget energi på samtaler med hinanden. Der er mange, der kæmper.”

Der er enighed om, at det tætte og nære liv i den lille menighed gør det nemmere at tage fat i hinanden og invitere hinanden med ud og opleve fællesskabet med andre kirker.

Holstebro Baptistkirke (Foto: Henrik Andersen)

Tæt på hinanden – og derfor sårbare

Samtalen fortsætter om det tætte fællesskab. Man tager sig af hinanden, hjælper hinanden med stort og småt. Sikkert også noget, som fællesskabet slet ikke hører om. Men især en ting kan give udfordringer, fortæller Leif:
”Det er svært at tage de alvorlige snakke, fordi vi kender hinanden så godt. Det er svært at sige noget negativt, og det er en kæmpe udfordring i den lille menighed. Det bliver meget hurtigt personligt.”

”Der skal ikke meget til, før man får hjertebanken,” fortsætter Allan, ”det er jo ikke en fjern relation, der sidder ved siden af. Det er faktisk en, jeg gerne vil være sammen med.”

På spørgsmålet om, hvordan menigheden håndterer konflikterne, er der ikke meget tvivl i svarene. Allan samler op med et smil: ”Der er ikke noget, der er for stort eller for småt – det skal bedes væk!”

De vildeste drømme: Café i midtbyen!

Det tager lige et øjeblik og kræver en smule tilløb før Leif tør præsentere sin vildeste drøm for menighedens fremtid:
”Det er simpelthen, at vi skal… af med det her sted og så skal vi ned og bo midt i byen.”

Hanna falder ind: ”Så skal vi jo have den der lille café, der har åbent lørdag formiddag.”

Der er enighed om, at udfordringen ved de vilde fremtidsdrømme ikke er om menigheden har lyst til at drømme med. Men om menigheden har ressourcer til at realisere drømmene. Ligesom i mange andre frivillige fællesskaber er det svært at finde frivillige nok til at drive fællesskabet. Når driften også omfatter en ældre bygning med utæt tag, er det ofte ”Tordenskjolds soldater”, der møder op.

Leif peger på, at der en drøm, der overskygger alle andre:
”Den vigtigste drøm er nok at finde nogle, vi kan give stafetten videre til. Så tror jeg, at dem, der kommer, vil drømme nye drømme.”

”Grunden er gratis her. Kirken er betalt. Men hvad vil kommunen forlange, hvis vi flytter?…” (Foto: Henrik Andersen)

En betalt kirke på gratis grund

Store og vilde drømme kan også komme med en pris, hvis de skal realiseres.

”Grunden er gratis her. Kirken er betalt. Men hvad vil kommunen forlange, hvis vi flytter? Skal vi vælte huset, så vi efterlader en bar grund? For mig er det sådan noget, det handler om,” siger Hanna.

De andre er enige. Der er udfordringer ved at drømme vildt og stort. Og flere udfordringer ved at realisere drømmen. Samtalen vender tilbage til omdrejningspunktet: den lille menighed, da Allan siger: ”Det ville også kræve lidt flere hænder at drive kirke i midtbyen…”

Det lille fællesskab giver mulighed for at være kirke tæt på menneskers hverdag. Men det er også de vilde drømmes begrænsning.

En levende menighed

I BaptistKirken har vi lukket små menigheder, fordi livet langsomt er ebbet ud. I Holstebro er der et livgivende bønsfællesskab i den lille menighed. Når de ikke beder, går de ud ad døren og møder verden i fællesskab med andre kirker.

De giver sig selv lov til at drømme vilde drømme. Krattet på Google Streetview får ikke lov til at blive det sidste billede: De drømmer om at flytte kirken for enden af villavejen til livet i midtbyen.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/i-holstebro-kan-du-moede-baptisterne-fredag-nat-i-gaagaden/feed/ Alt det, vi har til fælles https://baptist.dk/alt-det-vi-har-til-faelles/ Thu, 20 Nov 2025 05:00:30 +0000 https://baptist.dk/?p=20376
“Lad os derfor stræbe efter det, der tjener freden og den indbyrdes opbyggelse.
Rom. kap. 14 vers 19

Vidste du, at din tilgang til andre mennesker kan gøre en stor forskel? Det kan fremme fred, harmoni og enhed – men det kan også gøre det modsatte. På samme måde er det i en kirke. Derfor kan det være til stor gavn at fokusere på det, du har til fælles med andre kristne, frem for at fokuserer på forskellighederne.

Du kan vælge at koncentrere dig om de fællestræk, som skaber fred og indbyrdes opbyggelse. Bringer det, du siger, det du gør og måden du udtrykker det på, mennesker sammen eller skaber det afstand?

Som en del af Guds familie, deler vi mange ting, som kan samle os om en fælles mission.  Disse faktorer er langt vigtigere end noget andet. Udfordringen er måske, at Gud ikke bare gav dig ting til fælles med andre mennesker, men at han skabte os forskellige. Gud valgte at give mennesker forskellige personligheder og udstyrede hver person med forskellige gaver men også forskellige opfattelser. Det vil sige, at vi kan forenes omkring evangeliets grundlag, mens vi også værdsætter og lærer af alle de måder, hvorpå Gud har gjort os unikke, med vores forskelligheder men stadigt skabt i Guds billede.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
“Lad os derfor stræbe efter det, der tjener freden og den indbyrdes opbyggelse.
Rom. kap. 14 vers 19

Vidste du, at din tilgang til andre mennesker kan gøre en stor forskel? Det kan fremme fred, harmoni og enhed – men det kan også gøre det modsatte. På samme måde er det i en kirke. Derfor kan det være til stor gavn at fokusere på det, du har til fælles med andre kristne, frem for at fokuserer på forskellighederne.

Du kan vælge at koncentrere dig om de fællestræk, som skaber fred og indbyrdes opbyggelse. Bringer det, du siger, det du gør og måden du udtrykker det på, mennesker sammen eller skaber det afstand?

Som en del af Guds familie, deler vi mange ting, som kan samle os om en fælles mission.  Disse faktorer er langt vigtigere end noget andet. Udfordringen er måske, at Gud ikke bare gav dig ting til fælles med andre mennesker, men at han skabte os forskellige. Gud valgte at give mennesker forskellige personligheder og udstyrede hver person med forskellige gaver men også forskellige opfattelser. Det vil sige, at vi kan forenes omkring evangeliets grundlag, mens vi også værdsætter og lærer af alle de måder, hvorpå Gud har gjort os unikke, med vores forskelligheder men stadigt skabt i Guds billede.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/alt-det-vi-har-til-faelles/feed/ Danske og ukrainske baptister giver håb til krigens børn https://baptist.dk/danske-og-ukrainske-baptister-giver-haab-til-krigens-boern/ Sat, 12 Jul 2025 10:58:08 +0000 https://baptist.dk/?p=19606 Et fælles projekt mellem baptistkirkerne i Danmark og Ukraine sikrer psykologisk støtte til 2.000 krigsramte børn og fødevarehjælp til 500 familier tæt på frontlinjen.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/07/hjaelp-til-ukraine-juli-2025.mp3

I tre år har krigen vendt op og ned på millioner af ukrainske børns hverdag. Deres liv er præget af frygt, fare og for mange også en daglig kamp for overlevelse. Mange er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem, andre lever en stor del af deres liv i beskyttelsesrum i kældre og metrostationer ofte uden adgang til varme måltider, medicin eller uddannelse.

Derfor har Baptistkirken i Danmark og All-Ukrainian Union of Churches Evangelical Christians-Baptists Churches (det ukrainske baptistsamfund) taget initiativ til projektet “Hope for Ukraine”. Det skal hjælpe børn og udsatte familier fra nogle af de mest udsatte områder i det østlige Ukraine. Projektet er støttet med en million kroner fra Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU).

En pige krammer sin hund i en flygtningelejr i Zaporizhzhia, Ukraine (Foto: Elena Tita / the Collection of war.ukraine.ua)

Traumatiserede børn uden skolegang

For ukrainske børn handler krigen ikke kun om fysiske tab. Psykiske sår kan være svære at se, vanskelige at hele og konsekvenserne er alvorlige. Ifølge UNICEF risikerer 1,5 millioner ukrainske børn at udvikle depression eller angst. Mange forældre, især enlige mødre, kæmper med at give deres børn den nødvendige støtte til at bearbejde deres traumer.

Ud over skader på sjæl og legeme er 5,3 millioner ukrainske børn forhindret i at modtage regelmæssig undervisning. 3.798 skoler er blevet beskadiget, heraf er 365 fuldstændig ødelagt.

Du kan også hjælpe!

Langt de fleste udgifter i projektet er finansieret af bevillingen fra Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU), men vi vil gerne bakke op om de mange frivillige og dem, der fortsat har brug for hjælp til mad. Derfor kan du støtte projektet ved at sende et beløb på MobilePay 15397 eller konto 3201 10042879 mærket ’Ukraine’. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

Børnelejre skaber et frirum fra krigen

For at hjælpe de ramte børn organiserer “Hope for Ukraine” børnelejre af tre – fire dages varighed. Lejrene finder sted i 10 regioner (oblaster) over hele Ukraine, men i så sikre omgivelser og så tæt på børnenes hjem som muligt. Aktiviteterne ligner alt det, vi kender fra børnelejre i Danmark: Masser af fysiske udfoldelser og plads til at dyrke kreative interesser sammen med gode kammerater. Men der er også fokus på traumesensitive lege og refleksionsmomenter: Alt sammen designet til at give børnene et pusterum fra krigens virkelighed.

Lejrene drives af frivillige fra baptistkirkerne rundt om i Ukraine. Kompetente psykologer har inden lejrene trænet 40 frivillige lejrledere i at yde omsorg ud fra børnenes traumer. Lejrmedarbejderne holder øje med børnene under lejrene og tilbyder direkte opfølgning eller henvisninger til særligt sårbare børn.

Folk gemmer sig i metroen under luftalarm i Kiev (Foto: Viacheslav Ratynskyi / the Collection of war.ukraine.ua)

Hjælpen fortsætter efter lejren

Efter lejrene fortsætter hjælpen til børnene gennem kurset ”Unbreakable”: Et syv-ugers kursus, der er udviklet af ”Biblica” – Ukraines bibelselskab i samarbejde med psykologer. Kurset kombinerer bibelens budskaber med de bedste psykologiske praksisser for at hjælpe børnene med at bearbejde traumer, opbygge modstandskraft og få overskud til at leve et børneliv. Undervisningen er målrettet to aldersgrupper: De yngste får først konkret hjælp til at bearbejde traumer for senere at have fokus på langsigtet heling. De ældste børn lærer såkaldte ”coping”-teknikker til at tackle dårlige dage. Ukraines bibelselskab arrangerer også sommerlejre for børn, hvor de anvender ”Unbreakable”-materialet.

Målet er klart: At give håb til 2.000 børn i alderen 5 til 16 år, så de igen tør tro på fremtiden.

En dreng står foran den bygning i Zaporizhzhia, han boede i, indtil den blev ramt… (Foto: Elena Tita / the Collection of war.ukraine.ua)

Kontant fødevarehjælp sikrer værdighed

Men traumehjælp kan ikke stå alene. I Dnipropetrovsk-regionen, tæt på frontlinjen, lever tusindvis af familier under konstante bombardementer. I regionen var der i januar 2025 næsten 400.000 internt fordrevne. Krigen forhindrer befolkningen og flygtningene i at arbejde og tjene til livets ophold. Hver dag er en kamp for at skaffe penge til mad.

Projektet yder derfor kontantbaseret fødevarehjælp til 500 sårbare familier. Frem for at dele mad ud, får de udsatte familier penge direkte i hånden, så de selv kan købe det, de mest har brug for. Denne tilgang bevarer familiernes værdighed og sikrer samtidig, at hjælpen rammer præcist.

Udfordringen ved at hjælpe på denne måde er at priserne ofte stiger i takt med befolkningens evne til at betale. Derfor er lokale frivillige fra Ukraines baptistsamfund med hele vejen – fra identificering af behov hos de enkelte familier til uddeling af støtten. Baptistkirkerne er med til at sikre ansvarlighed og gennemsigtighed i hjælpearbejdet.

En lille dreng leger i en bil med smadret forrude i Zaporizhzhia (Foto: Elena Tita / the Collection of war.ukraine.ua)

Støtte, der skal sikre en bedre fremtid

Samarbejdet mellem BaptistKirken og Ukraines baptistsamfund bygger på et langt fællesskab mellem europæiske baptister gennem European Baptist Federation. Det tætte bånd mellem de to baptistsamfund blev formelt etableret i 2023 som en reaktion på den voksende humanitære krise.

Morten Kofoed, international sekretær i BaptistKirken, fortæller: ”Jeg var i Ukraine i juni 2023 sammen med en delegation med repræsentanter fra EBF. Det førte til det første samarbejde med støtte fra Nexus puljen – en Danida-bevilling som CKU administrerer. Projektet – “Slavia Ukraine” – blev gennemført i 2024. Her fik hundredvis af børn psykosocial støtte og familier modtog fødevarehjælp. Det gav de lokale kirker en masse erfaring og mod på at hjælpe endnu mere.”

“Hope for Ukraine” bygger videre på erfaringerne. Det er et projekt, der ikke blot løser akutte problemer, men også forsøger at opbygge modstandsdygtighed og fremme unges deltagelse i det fremtidige Ukraine. Vicegeneralsekretæren for Ukraines baptistsamfund fortalte i 2023, at kirken skal være “mulighedernes vindue”, der bidrager til, at der kommer et “bedre Ukraine ud på den anden side”.

Lille pige i en flygtningelejr i Zaporizhzhia (Foto: Elena Tita / the Collection of war.ukraine.ua)

Troen som drivkraft
For mange af de frivillige handler indsatsen om mere end blot at yde humanitær hjælp. Det handler om troen på, at omsorg og medmenneskelighed kan skabe langsigtede forandringer. Projektet er ikke ”bare” et nødhjælpsprogram, men et vidnesbyrd om troens styrke midt i krigens mørke.

Når danske og ukrainske baptister går sammen om at hjælpe, er det et signal til verden om, at ægte hjælp handler om andet og mere end mad og medicin: Det handler om at give mennesker troen på, at der findes en vej ud af mørket.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Et fælles projekt mellem baptistkirkerne i Danmark og Ukraine sikrer psykologisk støtte til 2.000 krigsramte børn og fødevarehjælp til 500 familier tæt på frontlinjen.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/07/hjaelp-til-ukraine-juli-2025.mp3

I tre år har krigen vendt op og ned på millioner af ukrainske børns hverdag. Deres liv er præget af frygt, fare og for mange også en daglig kamp for overlevelse. Mange er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem, andre lever en stor del af deres liv i beskyttelsesrum i kældre og metrostationer ofte uden adgang til varme måltider, medicin eller uddannelse.

Derfor har Baptistkirken i Danmark og All-Ukrainian Union of Churches Evangelical Christians-Baptists Churches (det ukrainske baptistsamfund) taget initiativ til projektet “Hope for Ukraine”. Det skal hjælpe børn og udsatte familier fra nogle af de mest udsatte områder i det østlige Ukraine. Projektet er støttet med en million kroner fra Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU).

En pige krammer sin hund i en flygtningelejr i Zaporizhzhia, Ukraine (Foto: Elena Tita / the Collection of war.ukraine.ua)

Traumatiserede børn uden skolegang

For ukrainske børn handler krigen ikke kun om fysiske tab. Psykiske sår kan være svære at se, vanskelige at hele og konsekvenserne er alvorlige. Ifølge UNICEF risikerer 1,5 millioner ukrainske børn at udvikle depression eller angst. Mange forældre, især enlige mødre, kæmper med at give deres børn den nødvendige støtte til at bearbejde deres traumer.

Ud over skader på sjæl og legeme er 5,3 millioner ukrainske børn forhindret i at modtage regelmæssig undervisning. 3.798 skoler er blevet beskadiget, heraf er 365 fuldstændig ødelagt.

Du kan også hjælpe!

Langt de fleste udgifter i projektet er finansieret af bevillingen fra Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU), men vi vil gerne bakke op om de mange frivillige og dem, der fortsat har brug for hjælp til mad. Derfor kan du støtte projektet ved at sende et beløb på MobilePay 15397 eller konto 3201 10042879 mærket ’Ukraine’. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

Børnelejre skaber et frirum fra krigen

For at hjælpe de ramte børn organiserer “Hope for Ukraine” børnelejre af tre – fire dages varighed. Lejrene finder sted i 10 regioner (oblaster) over hele Ukraine, men i så sikre omgivelser og så tæt på børnenes hjem som muligt. Aktiviteterne ligner alt det, vi kender fra børnelejre i Danmark: Masser af fysiske udfoldelser og plads til at dyrke kreative interesser sammen med gode kammerater. Men der er også fokus på traumesensitive lege og refleksionsmomenter: Alt sammen designet til at give børnene et pusterum fra krigens virkelighed.

Lejrene drives af frivillige fra baptistkirkerne rundt om i Ukraine. Kompetente psykologer har inden lejrene trænet 40 frivillige lejrledere i at yde omsorg ud fra børnenes traumer. Lejrmedarbejderne holder øje med børnene under lejrene og tilbyder direkte opfølgning eller henvisninger til særligt sårbare børn.

Folk gemmer sig i metroen under luftalarm i Kiev (Foto: Viacheslav Ratynskyi / the Collection of war.ukraine.ua)

Hjælpen fortsætter efter lejren

Efter lejrene fortsætter hjælpen til børnene gennem kurset ”Unbreakable”: Et syv-ugers kursus, der er udviklet af ”Biblica” – Ukraines bibelselskab i samarbejde med psykologer. Kurset kombinerer bibelens budskaber med de bedste psykologiske praksisser for at hjælpe børnene med at bearbejde traumer, opbygge modstandskraft og få overskud til at leve et børneliv. Undervisningen er målrettet to aldersgrupper: De yngste får først konkret hjælp til at bearbejde traumer for senere at have fokus på langsigtet heling. De ældste børn lærer såkaldte ”coping”-teknikker til at tackle dårlige dage. Ukraines bibelselskab arrangerer også sommerlejre for børn, hvor de anvender ”Unbreakable”-materialet.

Målet er klart: At give håb til 2.000 børn i alderen 5 til 16 år, så de igen tør tro på fremtiden.

En dreng står foran den bygning i Zaporizhzhia, han boede i, indtil den blev ramt… (Foto: Elena Tita / the Collection of war.ukraine.ua)

Kontant fødevarehjælp sikrer værdighed

Men traumehjælp kan ikke stå alene. I Dnipropetrovsk-regionen, tæt på frontlinjen, lever tusindvis af familier under konstante bombardementer. I regionen var der i januar 2025 næsten 400.000 internt fordrevne. Krigen forhindrer befolkningen og flygtningene i at arbejde og tjene til livets ophold. Hver dag er en kamp for at skaffe penge til mad.

Projektet yder derfor kontantbaseret fødevarehjælp til 500 sårbare familier. Frem for at dele mad ud, får de udsatte familier penge direkte i hånden, så de selv kan købe det, de mest har brug for. Denne tilgang bevarer familiernes værdighed og sikrer samtidig, at hjælpen rammer præcist.

Udfordringen ved at hjælpe på denne måde er at priserne ofte stiger i takt med befolkningens evne til at betale. Derfor er lokale frivillige fra Ukraines baptistsamfund med hele vejen – fra identificering af behov hos de enkelte familier til uddeling af støtten. Baptistkirkerne er med til at sikre ansvarlighed og gennemsigtighed i hjælpearbejdet.

En lille dreng leger i en bil med smadret forrude i Zaporizhzhia (Foto: Elena Tita / the Collection of war.ukraine.ua)

Støtte, der skal sikre en bedre fremtid

Samarbejdet mellem BaptistKirken og Ukraines baptistsamfund bygger på et langt fællesskab mellem europæiske baptister gennem European Baptist Federation. Det tætte bånd mellem de to baptistsamfund blev formelt etableret i 2023 som en reaktion på den voksende humanitære krise.

Morten Kofoed, international sekretær i BaptistKirken, fortæller: ”Jeg var i Ukraine i juni 2023 sammen med en delegation med repræsentanter fra EBF. Det førte til det første samarbejde med støtte fra Nexus puljen – en Danida-bevilling som CKU administrerer. Projektet – “Slavia Ukraine” – blev gennemført i 2024. Her fik hundredvis af børn psykosocial støtte og familier modtog fødevarehjælp. Det gav de lokale kirker en masse erfaring og mod på at hjælpe endnu mere.”

“Hope for Ukraine” bygger videre på erfaringerne. Det er et projekt, der ikke blot løser akutte problemer, men også forsøger at opbygge modstandsdygtighed og fremme unges deltagelse i det fremtidige Ukraine. Vicegeneralsekretæren for Ukraines baptistsamfund fortalte i 2023, at kirken skal være “mulighedernes vindue”, der bidrager til, at der kommer et “bedre Ukraine ud på den anden side”.

Lille pige i en flygtningelejr i Zaporizhzhia (Foto: Elena Tita / the Collection of war.ukraine.ua)

Troen som drivkraft
For mange af de frivillige handler indsatsen om mere end blot at yde humanitær hjælp. Det handler om troen på, at omsorg og medmenneskelighed kan skabe langsigtede forandringer. Projektet er ikke ”bare” et nødhjælpsprogram, men et vidnesbyrd om troens styrke midt i krigens mørke.

Når danske og ukrainske baptister går sammen om at hjælpe, er det et signal til verden om, at ægte hjælp handler om andet og mere end mad og medicin: Det handler om at give mennesker troen på, at der findes en vej ud af mørket.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/danske-og-ukrainske-baptister-giver-haab-til-krigens-boern/feed/ Forskellige – men sammen i troen https://baptist.dk/forskellige-men-sammen-i-troen/ Sun, 01 Jun 2025 15:10:47 +0000 https://baptist.dk/?p=19412 Lederdagen med migrantmenigheder satte fokus på formidling af troen til næste generation, flersproget fællesskab og et tættere samarbejde i hele BaptistKirken


Lyt til artiken:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/06/lederdag-migrantmenigheder.mp3

Der var stor spørgelyst undervejs (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Vi vil helst tale om “os”. Alligevel er forskellighed det første, man bemærker, når vi mødes. Det blev tydeligt lørdag den 17. maj i Ringe, hvor ledere fra de otte baptistmenigheder med rødder i Myanmar mødte BaptistKirkens ledelse. Sproget, hudfarven, kulturen i kirkerne: Meget er forskelligt. Og dog opstod der en dyb følelse af enhed, da man sang sammen, bad sammen, talte sammen og delte troen. Der var en stærk oplevelse af at være lemmer på Kristi legeme. Eller som en deltager sagde i pausen: ”Vi er forskellige, men vi er sammen i troen.”

Fællesskab på tværs

I løbet af foråret har der været afholdt lederdage i Tølløse og Rebild. Men lederdagen i Ringe var den første udelukkende med fokus på migrantmenigheder. Deltagerkredsen var bred og mangfoldig: Menighedernes ledelse, men også ledere for kvindegrupperne og for ungdomsgrupperne deltog.

Fra BaptistKirken deltog formand Vibeke Dalsgaard, ledelsesmedlem Moses Peng, generalsekretær Bodil Højbak Møller, missionssekretær Morten Kofoed og integrationssekretær Chin Chin, der også fungerede som mødeleder og tolk. Derudover deltog Torsten Wendel-Hansen fra integrationsudvalget og Lise Emming Weber-Hansen fra Danske Baptisters Kvindenetværk.

Vibeke taler, Chin Chin oversætter – Bodil og Torsten lytter! (Foto: Morten Kjær Kofoed)

”Vi er forskellige..” blev der sagt. Lederdagen viste, at forskelle også kan være med til at styrke fællesskabet. Vi skal ikke lade os skræmme af forskelle, der er ægte og nødvendige. Forskellene er et vidnesbyrd om, at BaptistKirken er en kirke med mange ansigter og mange sprog.

Trosformidling på hjertesprog

Bodil Højbak Møller holdt et engageret oplæg om at give evangeliet videre til næste generation. Hun satte ord på den udfordring, som både etnisk danske og migrantmenigheder står med: Hvordan taler vi med børn og unge på deres hjertesprog? Hvordan når vi børn og unge med evangeliet på et sprog og med en form, de forstår?

Bodils oplæg skabte god debat blandt deltagerne. Debatten førte til en anmodning til BaptistKirkens ledelse om hjælp til undervisning af børn og unge på dansk i migrantmenighederne. ”Det tager vi selvfølgelig med hjem og finder en løsning på,” lød det fra Bodil.

Sproget er en udfordring

”Vi vil gerne give troen videre, men vores børn taler ikke altid vores sprog. De lever i Danmark, går i danske skoler og tænker dansk. Det må vi tage alvorligt,” lød det fra en af deltagerne.

Vi vil gerne give troen videre, men vores børn taler ikke altid vores sprog…

Blandt deltagerne var der også plads til at kigge indad i forhold til at fastholde børn og unge: Der blev talt om, at børn og unge skal opleve troen som relevant i deres liv. Der er brug for nye undervisningsformer, nye rollemodeller og et ungdomsarbejde, som favner deres virkelighed.

BaptistKirken blev opfordret til at bidrage med ressourcer, færdige undervisningsmaterialer og kontakt til dansktalende undervisere.

Hvordan får vi fællesskabet til at vokse?

Det gennemgående tema for dagen var, hvordan vi i fællesskab kan styrke menighederne og vores fælles mission. BaptistKirken har taget ansvar for at støtte og vejlede migrantmenighederne. Både i at finde en plads i den danske kirkekultur og i at finde vej i det danske bureaukrati. Det samarbejde sætter menighederne fortsat stor pris på. Men i dag er mange af migrantmenighederne på alle måder veletablerede, og de har et godt samarbejde med hinanden: Hvordan ser fremtidens samarbejde ud?

Spørgsmål og debat – der var plads til det hele på lederdagen (Foto: Morten Kjær Kofoed)

På lederdagen udtrykte BaptistKirkens ledelse et stort ønske om et tættere samarbejde. Et af spørgsmålene til forberedelse af lederdagen var: Hvad skal der til for, at I har lyst til at komme til fælles arrangementer i BaptistKirken? Der kom mange gode svar og refleksioner fra deltagerne. En af dem var en refleksion over, om både chinmenighederne og de danske menigheder var klar til, at danske menigheder deltager i chinmenighedernes arrangementer og lejre (som menighederne er meget flittige til at afholde).

Et andet forslag var, at ledelserne i migrantmenighederne i højere grad vælger unge dansktalende ledere til at deltage fx i BaptistKirkens landskonferencer og gennem aktiv deltagelse præge kirkesamfundet.

Plads til uenighed

Dagen rummede også samtaler om svære emner. Spørgsmålet om velsignelse af samkønnede relationer blev rejst af flere, og nogle udtrykte frustration over, at BaptistKirken ikke er tydeligere i sin udmelding. Her mindede ledelsen om, at det baptistiske grundsyn bygger på menighedernes selvstændighed og ret til at træffe egne beslutninger under Helligåndens vejledning.

”Vi har forskellige holdninger, og vi vil være i samtale med hinanden,” lød det fra Vibeke Dalsgaard, der fortsatte: ”Vores værdigrundlag er ikke en topstyring, men en ramme for fællesskab.”

Vores værdigrundlag er ikke en topstyring, men en ramme for fællesskab…

Debatten var respektfuld med opbakning både til ”De otte teser” og det fremlagte forslag til fælles værdier. Måske er det netop her, det flerkulturelle fællesskab viser sin styrke: At vi ikke skal være enige om alt for at være kirke sammen.

Et gensidigt kald

Gennem samtalerne blev det tydeligt, at der er en gensidig afhængighed. BaptistKirken har hjulpet migrantmenighederne i etableringsfasen. Nu er tiden måske kommet til, at de danske menigheder lader sig inspirere af det store engagement, der er i migrantmenighederne?

Der var stort fremmøde fra de otte migrantmenigheder med rødder i Myanmar (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Mange migrantmenigheder er vokset og mange har – trods udfordringer – et engageret ungdomsliv. De har erfaringer med at drive kirke i en fremmed kultur og med at få troen til at blomstre under svære vilkår.

”Vi har haft brug for BaptistKirken til at finde vej i Danmark. Nu vil vi gerne samarbejde om at blive en kirke for fremtiden,” lød det fra en deltager.

En ny begyndelse

Lederdagen sluttede i højere grad med et komma end med et punktum: Samtalen er langt fra slut. Der var enighed om, at et styrket samarbejde kan udvikle både migrantmenigheder og danske menigheder.

Ligesom ved de første to lederdage fik ledelsen god og brugbar information med hjem. Information, der vil blive brugt i forhold til synoden i Sæsing i pinsen. Måske er det, der står klarest fra dagen, citatet fra en deltager i kaffepausen: ”Vi er forskellige, men vi er sammen i troen.”

Artiklen er skrevet på baggrund af oplæg fra formand Vibeke Dalsgaard, generalsekretær Bodil Højbak Møller og integrationssekretær Chin Chin.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Lederdagen med migrantmenigheder satte fokus på formidling af troen til næste generation, flersproget fællesskab og et tættere samarbejde i hele BaptistKirken


Lyt til artiken:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/06/lederdag-migrantmenigheder.mp3

Der var stor spørgelyst undervejs (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Vi vil helst tale om “os”. Alligevel er forskellighed det første, man bemærker, når vi mødes. Det blev tydeligt lørdag den 17. maj i Ringe, hvor ledere fra de otte baptistmenigheder med rødder i Myanmar mødte BaptistKirkens ledelse. Sproget, hudfarven, kulturen i kirkerne: Meget er forskelligt. Og dog opstod der en dyb følelse af enhed, da man sang sammen, bad sammen, talte sammen og delte troen. Der var en stærk oplevelse af at være lemmer på Kristi legeme. Eller som en deltager sagde i pausen: ”Vi er forskellige, men vi er sammen i troen.”

Fællesskab på tværs

I løbet af foråret har der været afholdt lederdage i Tølløse og Rebild. Men lederdagen i Ringe var den første udelukkende med fokus på migrantmenigheder. Deltagerkredsen var bred og mangfoldig: Menighedernes ledelse, men også ledere for kvindegrupperne og for ungdomsgrupperne deltog.

Fra BaptistKirken deltog formand Vibeke Dalsgaard, ledelsesmedlem Moses Peng, generalsekretær Bodil Højbak Møller, missionssekretær Morten Kofoed og integrationssekretær Chin Chin, der også fungerede som mødeleder og tolk. Derudover deltog Torsten Wendel-Hansen fra integrationsudvalget og Lise Emming Weber-Hansen fra Danske Baptisters Kvindenetværk.

Vibeke taler, Chin Chin oversætter – Bodil og Torsten lytter! (Foto: Morten Kjær Kofoed)

”Vi er forskellige..” blev der sagt. Lederdagen viste, at forskelle også kan være med til at styrke fællesskabet. Vi skal ikke lade os skræmme af forskelle, der er ægte og nødvendige. Forskellene er et vidnesbyrd om, at BaptistKirken er en kirke med mange ansigter og mange sprog.

Trosformidling på hjertesprog

Bodil Højbak Møller holdt et engageret oplæg om at give evangeliet videre til næste generation. Hun satte ord på den udfordring, som både etnisk danske og migrantmenigheder står med: Hvordan taler vi med børn og unge på deres hjertesprog? Hvordan når vi børn og unge med evangeliet på et sprog og med en form, de forstår?

Bodils oplæg skabte god debat blandt deltagerne. Debatten førte til en anmodning til BaptistKirkens ledelse om hjælp til undervisning af børn og unge på dansk i migrantmenighederne. ”Det tager vi selvfølgelig med hjem og finder en løsning på,” lød det fra Bodil.

Sproget er en udfordring

”Vi vil gerne give troen videre, men vores børn taler ikke altid vores sprog. De lever i Danmark, går i danske skoler og tænker dansk. Det må vi tage alvorligt,” lød det fra en af deltagerne.

Vi vil gerne give troen videre, men vores børn taler ikke altid vores sprog…

Blandt deltagerne var der også plads til at kigge indad i forhold til at fastholde børn og unge: Der blev talt om, at børn og unge skal opleve troen som relevant i deres liv. Der er brug for nye undervisningsformer, nye rollemodeller og et ungdomsarbejde, som favner deres virkelighed.

BaptistKirken blev opfordret til at bidrage med ressourcer, færdige undervisningsmaterialer og kontakt til dansktalende undervisere.

Hvordan får vi fællesskabet til at vokse?

Det gennemgående tema for dagen var, hvordan vi i fællesskab kan styrke menighederne og vores fælles mission. BaptistKirken har taget ansvar for at støtte og vejlede migrantmenighederne. Både i at finde en plads i den danske kirkekultur og i at finde vej i det danske bureaukrati. Det samarbejde sætter menighederne fortsat stor pris på. Men i dag er mange af migrantmenighederne på alle måder veletablerede, og de har et godt samarbejde med hinanden: Hvordan ser fremtidens samarbejde ud?

Spørgsmål og debat – der var plads til det hele på lederdagen (Foto: Morten Kjær Kofoed)

På lederdagen udtrykte BaptistKirkens ledelse et stort ønske om et tættere samarbejde. Et af spørgsmålene til forberedelse af lederdagen var: Hvad skal der til for, at I har lyst til at komme til fælles arrangementer i BaptistKirken? Der kom mange gode svar og refleksioner fra deltagerne. En af dem var en refleksion over, om både chinmenighederne og de danske menigheder var klar til, at danske menigheder deltager i chinmenighedernes arrangementer og lejre (som menighederne er meget flittige til at afholde).

Et andet forslag var, at ledelserne i migrantmenighederne i højere grad vælger unge dansktalende ledere til at deltage fx i BaptistKirkens landskonferencer og gennem aktiv deltagelse præge kirkesamfundet.

Plads til uenighed

Dagen rummede også samtaler om svære emner. Spørgsmålet om velsignelse af samkønnede relationer blev rejst af flere, og nogle udtrykte frustration over, at BaptistKirken ikke er tydeligere i sin udmelding. Her mindede ledelsen om, at det baptistiske grundsyn bygger på menighedernes selvstændighed og ret til at træffe egne beslutninger under Helligåndens vejledning.

”Vi har forskellige holdninger, og vi vil være i samtale med hinanden,” lød det fra Vibeke Dalsgaard, der fortsatte: ”Vores værdigrundlag er ikke en topstyring, men en ramme for fællesskab.”

Vores værdigrundlag er ikke en topstyring, men en ramme for fællesskab…

Debatten var respektfuld med opbakning både til ”De otte teser” og det fremlagte forslag til fælles værdier. Måske er det netop her, det flerkulturelle fællesskab viser sin styrke: At vi ikke skal være enige om alt for at være kirke sammen.

Et gensidigt kald

Gennem samtalerne blev det tydeligt, at der er en gensidig afhængighed. BaptistKirken har hjulpet migrantmenighederne i etableringsfasen. Nu er tiden måske kommet til, at de danske menigheder lader sig inspirere af det store engagement, der er i migrantmenighederne?

Der var stort fremmøde fra de otte migrantmenigheder med rødder i Myanmar (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Mange migrantmenigheder er vokset og mange har – trods udfordringer – et engageret ungdomsliv. De har erfaringer med at drive kirke i en fremmed kultur og med at få troen til at blomstre under svære vilkår.

”Vi har haft brug for BaptistKirken til at finde vej i Danmark. Nu vil vi gerne samarbejde om at blive en kirke for fremtiden,” lød det fra en deltager.

En ny begyndelse

Lederdagen sluttede i højere grad med et komma end med et punktum: Samtalen er langt fra slut. Der var enighed om, at et styrket samarbejde kan udvikle både migrantmenigheder og danske menigheder.

Ligesom ved de første to lederdage fik ledelsen god og brugbar information med hjem. Information, der vil blive brugt i forhold til synoden i Sæsing i pinsen. Måske er det, der står klarest fra dagen, citatet fra en deltager i kaffepausen: ”Vi er forskellige, men vi er sammen i troen.”

Artiklen er skrevet på baggrund af oplæg fra formand Vibeke Dalsgaard, generalsekretær Bodil Højbak Møller og integrationssekretær Chin Chin.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/forskellige-men-sammen-i-troen/feed/ Repræsentanter fra et bredt kirkelandskab udgør lokalledelsen ved dette års Himmelske Dage https://baptist.dk/repraesentanter-fra-et-bredt-kirkelandskab-udgoer-lokalledelsen-ved-dette-aars-himmelske-dage/ Tue, 25 Mar 2025 17:16:31 +0000 https://baptist.dk/?p=18939 En flok på ni fra det østjyske udgør ledelsen for de kommende Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde. Gruppen er sammensat med det fælleskirkelige for øje.
I en tid med uro, krig og splittelse er sammenhold og fællesskab afgørende


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/03/himmelske-dage-250325.mp3

I maskinrummet, den såkaldte lokalkomite, for Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde trækker kirkefolk med forskellige tilhørsforhold i trådene, så planlægning og logistik kan gå op i en højere enhed. Det er vigtigt for komiteen, at alle kristne overbevisninger og konfessioner samarbejder om give hinanden fællesskaber, der kan opmuntre, bevæge og udfordre med respekt og i dialog.

Kurt Sørensen er næstformand i lokalkomiteen og medlem af baptistkirken i Silkeborg.
”Vi forsøger at lægge det specifikke på hylden og understreger det fælleskirkelige. Vi ser på mennesket først, og inviterer til fællesskab i en splittet verden, hvor egoismen råder, og intet er i dag, som for få år siden.”

Kurt Sørensen trives i det fælleskirkelige, og det er blevet et slags dogme for ham, at nok kan baptistkirken i Silkeborg være uenig med andre om fx dåbssyn, ”men jeg er først og fremmest kristen i Silkeborg, ligesom så mange andre, og så kommer jeg tilfældigvis i baptistkirken.”

Kurt Sørensen, som er tidligere direktør i Krifa Forsikring, sidder i lokalkomiteen på et mandat fra FrikirkeNet, som er de pentakostale kirker i Danmark. Omkring bordet sidder også præst ved Metodistkirken i Aarhus, Maria Thaarup. Hun finder arbejdet i lokalkomiteen ærefuldt, fordi sagen er væsentlig.

”Det økumeniske arbejde er vigtigt. Vi skal mødes på tværs af kirkesamfund og være i bøn og have fællesskab. Hvis vi ikke formår at tage os tid til at være én kirke, bare en gang imellem, så har vi for travlt med det jordiske. Efter min mening er Himmelske Dage stedet, hvor vi bør mødes, høj som lav fra hele Kirke-Danmark.”

Lokalkomiteen

for Himmelske Dage i Silkeborg består af ni medlemmer fra folkekirken, baptistkirken (repræsentant for FrikirkeNet), Den Katolske Kirke, Oasekirken, Metodistkirken.

De ni indholdsudvalg har følgende arbejdstitler:
Eksistens og tro. Musik, lovsang og koncerter. Grøn og pilgrim. Børn og familier. Unge. Diakoni og samfund. Den globale kirke, økumeni og migrantmenigheder. Teologi. Gudstjenester og andagter.

Se mere på http://www.himmelskedage.dk

Fællesskab uanset kirkers størrelse og retning

Formand for lokalkomiteen, provst i folkekirken Jacob Duevang Krogh Rasmussen, fortæller, at det ligger i dna’et for Himmelske Dage, at alle er inviteret med omkring bordet, når retningen for kirkernes folkemøde tager form. En stor inspirationsdag for efterhånden længe siden blev startskuddet til årets tema, ”løfter blikket”, og til organiseringen af det ret så store arrangement over fire dage i Kristi Himmelfartsdagene.

Lokalkomiteen får hjælp af ni indholdsudvalg, som har arrangeret foredrag, koncerter, gudstjenester mm. ud fra ni arbejdstitler (se nedenfor). Alle interesserede kirker og bevægelser har kunnet byde ind og bidrage med forslag, egne arrangementer og gudstjenester i udvalgene, så den økumeniske bredde er repræsenteret.

Foto: Julie Fischer

Generalsekretæren i Danske Kirkers Råd, Emil Bjørn Hilton Saggau, bakker op om fremgangsmåden, som lokalkomiteen har lagt for dagen sammen med indholdsudvalgene.
”Der er kirkeligt økumenisk repræsentativitet i Himmelske Dage gennem Danske Kirkers Råd. Det vigtige er, at der er et økumenisk perspektiv i de mange arrangementer.  Det oplever jeg, at der er i mange af de mere end 240 arrangementer og gudstjenester. Det økumeniske skal ikke gøres op i kvantitet, da kirkernes folkemøde netop er et møde mellem meget forskellige kirkelige organisationer og kirker. Derfor er det en skøn blanding, hvor noget er mere folkekirkeligt, noget er katolsk og andet mere frikirkeligt.”

Danmarks bredeste, kirkelige mødested

Det bredeste kirkelige mødested i Danmark, Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde, støttes af over 50 kirker, kirkelige organisationer og bevægelser. Det er lige fra de største kirker, med folkekirken som den største, til mindre baptistkirker, pinsekirken, metodistkirken, katolikker og bevægelser som fdf og Indre Mission.

Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde afholdes hvert tredje år, og i år i Kristi Himmelfartsdagene lægger Silkeborg By rum og gæstfrihed til den store begivenhed med omkring 30.000 besøgende.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> En flok på ni fra det østjyske udgør ledelsen for de kommende Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde. Gruppen er sammensat med det fælleskirkelige for øje.
I en tid med uro, krig og splittelse er sammenhold og fællesskab afgørende


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/03/himmelske-dage-250325.mp3

I maskinrummet, den såkaldte lokalkomite, for Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde trækker kirkefolk med forskellige tilhørsforhold i trådene, så planlægning og logistik kan gå op i en højere enhed. Det er vigtigt for komiteen, at alle kristne overbevisninger og konfessioner samarbejder om give hinanden fællesskaber, der kan opmuntre, bevæge og udfordre med respekt og i dialog.

Kurt Sørensen er næstformand i lokalkomiteen og medlem af baptistkirken i Silkeborg.
”Vi forsøger at lægge det specifikke på hylden og understreger det fælleskirkelige. Vi ser på mennesket først, og inviterer til fællesskab i en splittet verden, hvor egoismen råder, og intet er i dag, som for få år siden.”

Kurt Sørensen trives i det fælleskirkelige, og det er blevet et slags dogme for ham, at nok kan baptistkirken i Silkeborg være uenig med andre om fx dåbssyn, ”men jeg er først og fremmest kristen i Silkeborg, ligesom så mange andre, og så kommer jeg tilfældigvis i baptistkirken.”

Kurt Sørensen, som er tidligere direktør i Krifa Forsikring, sidder i lokalkomiteen på et mandat fra FrikirkeNet, som er de pentakostale kirker i Danmark. Omkring bordet sidder også præst ved Metodistkirken i Aarhus, Maria Thaarup. Hun finder arbejdet i lokalkomiteen ærefuldt, fordi sagen er væsentlig.

”Det økumeniske arbejde er vigtigt. Vi skal mødes på tværs af kirkesamfund og være i bøn og have fællesskab. Hvis vi ikke formår at tage os tid til at være én kirke, bare en gang imellem, så har vi for travlt med det jordiske. Efter min mening er Himmelske Dage stedet, hvor vi bør mødes, høj som lav fra hele Kirke-Danmark.”

Lokalkomiteen

for Himmelske Dage i Silkeborg består af ni medlemmer fra folkekirken, baptistkirken (repræsentant for FrikirkeNet), Den Katolske Kirke, Oasekirken, Metodistkirken.

De ni indholdsudvalg har følgende arbejdstitler:
Eksistens og tro. Musik, lovsang og koncerter. Grøn og pilgrim. Børn og familier. Unge. Diakoni og samfund. Den globale kirke, økumeni og migrantmenigheder. Teologi. Gudstjenester og andagter.

Se mere på http://www.himmelskedage.dk

Fællesskab uanset kirkers størrelse og retning

Formand for lokalkomiteen, provst i folkekirken Jacob Duevang Krogh Rasmussen, fortæller, at det ligger i dna’et for Himmelske Dage, at alle er inviteret med omkring bordet, når retningen for kirkernes folkemøde tager form. En stor inspirationsdag for efterhånden længe siden blev startskuddet til årets tema, ”løfter blikket”, og til organiseringen af det ret så store arrangement over fire dage i Kristi Himmelfartsdagene.

Lokalkomiteen får hjælp af ni indholdsudvalg, som har arrangeret foredrag, koncerter, gudstjenester mm. ud fra ni arbejdstitler (se nedenfor). Alle interesserede kirker og bevægelser har kunnet byde ind og bidrage med forslag, egne arrangementer og gudstjenester i udvalgene, så den økumeniske bredde er repræsenteret.

Foto: Julie Fischer

Generalsekretæren i Danske Kirkers Råd, Emil Bjørn Hilton Saggau, bakker op om fremgangsmåden, som lokalkomiteen har lagt for dagen sammen med indholdsudvalgene.
”Der er kirkeligt økumenisk repræsentativitet i Himmelske Dage gennem Danske Kirkers Råd. Det vigtige er, at der er et økumenisk perspektiv i de mange arrangementer.  Det oplever jeg, at der er i mange af de mere end 240 arrangementer og gudstjenester. Det økumeniske skal ikke gøres op i kvantitet, da kirkernes folkemøde netop er et møde mellem meget forskellige kirkelige organisationer og kirker. Derfor er det en skøn blanding, hvor noget er mere folkekirkeligt, noget er katolsk og andet mere frikirkeligt.”

Danmarks bredeste, kirkelige mødested

Det bredeste kirkelige mødested i Danmark, Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde, støttes af over 50 kirker, kirkelige organisationer og bevægelser. Det er lige fra de største kirker, med folkekirken som den største, til mindre baptistkirker, pinsekirken, metodistkirken, katolikker og bevægelser som fdf og Indre Mission.

Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde afholdes hvert tredje år, og i år i Kristi Himmelfartsdagene lægger Silkeborg By rum og gæstfrihed til den store begivenhed med omkring 30.000 besøgende.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/repraesentanter-fra-et-bredt-kirkelandskab-udgoer-lokalledelsen-ved-dette-aars-himmelske-dage/feed/ De glemte chin-flygtninge i Mizoram https://baptist.dk/de-glemte-chin-flygtninge-i-mizoram/ Tue, 07 Jan 2025 15:53:21 +0000 https://baptist.dk/?p=18433 BaptistKirken samarbejder med lokale partnere i Indien og Myanmar for at hjælpe chin-flygtninge. Målet er at forbedre sundhed, uddannelse og rettigheder og styrke tro og håb midt i modgangen


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/01/myanmarbesoeg2024lydfil.mp3

Interiør fra et flygtningehjem i Mizoram (Foto: Morten Kofoed)

”Der er meget ordentligt i lejrene i Mizoram. Men flere familier bor i samme rum kun adskilt af en flettet bambusvæg – ikke meget mere end sådan en bambusmåtte, vi tager med til stranden. Og så er deres fortællinger hjerteskærende…” fortæller BaptistKirkens generalsekretær Bodil Højbak Møller efter sit første besøg hos chin-folk i flygtningelejrene i den indiske delstat Mizoram.

85-åring flygtning i Mizoram (Foto: Morten Kofoed)

Hjerteskærende beretninger

Bodil fortæller videre om en oplevelse fra en af lejrene:
”Det var en gammel mand på 85 år, hvor man tænker: ’Hvorfor flygte i din alder?’ Men han havde set 11 mennesker blive henrettet af regeringsstyrker i landsbyen.” Morten Kofoed, Sekretær for International Mission supplerer beretningen:
”Jeg har oplevet en del både i Afrika og i lejrene i Mizoram, så måske er jeg blevet lidt hårdhudet. Men denne historie gjorde særligt indtryk: Den gamle mand var blevet båret en del af vejen af andre, der flygtede sammen med ham.”

På trods af at livet i lejrene er hårdt, flygtningenes økonomi elendig og sygdom udbredt, så beretter Bodil og Morten om en fantastisk gæstfrihed og venlighed.
”Chin’erne  i Mizoram er nogle af verdens glemte flygtninge,” siger Morten og fortsætter:
”De er utrolig glade for at få besøg og få at vide, at de ikke er glemt.”

Opfølgning på samarbejdet

På rejsen til Delhi og Mizoram i Indien og Yangon i Myanmar i slutningen af november deltog ud over Bodil og Morten også Mang Lian Hrin (Alian) fra BaptistKirkens samarbejdspartner Chin Community In Denmark (CCDK).

Chin Health Organization på arbejde i lejrene i Mizoram (Foto: Morten Kofoed)

BaptistKirken og Chin Christian Association Denmark (CCADK) støtter gennem lokale organisationer en række projekter både i flygtningelejrene i Mizoram og i Chin-staten i Myanmar. En af de lokale organisationer er CHO, Chin Health Organization, som udfører sundhedsarbejde både inde i Chin-staten i Myanmar og blandt flygtningene i Mizoram. CHO sender små teams med læger og sygeplejersker ind over grænsen mellem Indien og Myanmar for at hjælpe chin’er i nød. Med stor risiko for eget liv hos dem, der hjælper.

Alian fra CCDK var med på rejsen for at undersøge mulighederne for at samarbejde om flere projekter.

Chin-flygtningene í Indien

Det er svært at få præcise oplysninger om antallet af chin-flygtninge i Indien. Langt de fleste chin’er opholder sig i Delhi eller i lejre i delstaten Mizoram, der grænser op til chin-staten. Det anslås, at der bor 12.000 chin’er i Delhi og måske op til 90.000 i Mizoram.

Skoleklasse i flygtningelejr i Mizoram (Foto: Morten Kofoed)

Små forbedringer i lejrene

”I lejrene kan man spore små forbedringer,” fortæller Morten og fortsætter:
”Der er fortsat stor fokus på børnenes skolegang og uddannelse. De voksne virker lidt opgivende, når man spørger til deres ønsker for fremtiden. Men børnene skal videre! Det kan man se på skolerne, hvor presenningerne på taget er blevet udskiftet med et rigtigt bliktag.”

Problemerne flytter med ind i lejrene

Morten fortæller videre, at der i nogle lejre er problemer med børnenes skolegang. Forskellige ideologiske opfattelser og etniske splittelser mellem oprørsgrupperne i Myanmar flytter med ind i flygtningelejrene. Pludselig går halvdelen af børnene ikke længere i skole, fordi undervisningen er overtaget af en anden gruppe.
”Det er problematisk at være flygtning. Det handler om meget mere end det daglige brød,” siger Morten, der tænker videre:
”Situationen i lejrene understreger virkelig, at man ikke automatisk vinder freden, bare fordi man vinder krigen – som oprørsbevægelserne måske er på vej til.”

Lejrliv i Mizoram (Foto: Morten Kofoed)

Samarbejdet med de lokale er udfordret

Chin-flygtningene er også udfordret i forhold til at leve tæt sammen med den lokale befolkning, mizo’erne. De to folk tilhører den samme etniske gruppe, der har levet sammen i grænseområdet i århundreder. Når der har været uroligheder, har man altid søgt tilflugt og hjælp hos hinanden. Morten beretter om udfordringerne:
”De lokale samfund – man kalder det ’host communities’ – er ikke så vilde med, at der kommer flygtninge og stjæler deres arbejde. Derfor er det svært for chin’erne at få arbejde, og hvis de får arbejde, er det til en ussel løn, som arbejdsgiveren måske glemmer at udbetale. Hvis chin’erne vil sælge den lokale delikatesse, bambusskud, på markederne, vil de lokale ikke vide af dem. Så er de nødt til at sælge til en grossist, der selvfølgelig betaler meget mindre end markedsprisen.”

Det er svært at generalisere om forholdet mellem flygtninge og lokale. Nogle steder lever og arbejder mizo’er og chin’er sammen, andre steder giver det udfordringer.

Dr. Pari

I Delhi besøgte Morten, Bodil og Alian Dr. Pari. En lokal højt uddannet læge og ildsjæl, der har oprettet en klinik, hvor hun gratis behandler flygtninge fra Chin-staten. Hun hjælper sårede chin-flygtninge til videre behandling på hospitalerne. Mindre krævende behandling klarer hun på klinikken.

For at få økonomien til at hænge sammen er konsultationen åben fra kl. 8 om morgenen. Fra kl. 10 til kl. 15 er der gratis behandling for chin-folk, og fra kl. 15 til ud på aftenen har hun betalende patienter!

Situationen i Myanmar og Chin-staten

Flere uafhængige kilder anslår, at oprørsgrupperne kontrollerer op mod 60% af Myanmar – uden for de større byer. Militærjuntaens tropper bliver også svækket af, at soldaterne deserterer eller overgiver sig til oprørerne. Juntaen har stadig luftherredømmet og bombninger af både oprørere og civile er fortsat udbredt.

I Chin-staten lider befolkningen under militærets bombardementer, manglende adgang til sundhedsydelser og en voksende sultkrise. Kampene mellem militæret og etniske modstandsgrupper medfører også et stigende antal internt fordrevne. Det samlede antal internt fordrevne chin’er er ukendt, men alene efter de gentagne bombardementer af byen Thantlang er over 10.000 på flugt.

Morten fortæller, at militærjuntaens indførelse af værnepligt har haft voldsomme konsekvenser for Myanmar:
”Mange unge flygter til nabolandene eller til de områder oprørerne kontrollerer for at undgå at blive tvunget til militærtjeneste. De unge, der bliver rekrutteret, modtager minimal træning og bliver sendt direkte til fronten, ofte som ’kanonføde’.”

Stormen Yagi ramte Myanmar i september 2024 og forårsagede udbredte oversvømmelser. Omkring en million mennesker blev direkte påvirket af Yagi. Oversvømmelser ødelagde infrastruktur: Sundhedsklinikker, skoler og veje. I store dele af landet var det umuligt at levere humanitær hjælp til befolkningen.

Yagi ramte landbruget hårdt, da mange marker blev oversvømmet. Sammen med manglende arbejdskraft efter indførelsen af værnepligt betød Yagi en forværring af fødevaresituationen.

Bodil og Morten sammen med MBC’s ledelse (Foto: Privat)

Besøg hos samarbejdspartnere

Efter besøget i Mizoram rejste delegationen videre til Myanmars hovedstad Yangon for at besøge andre samarbejdspartnere. I Delhi var der besøg hos Chin Refugee Council (CRC), der består af repræsentanter fra forskellige etniske grupper. I Mizoram var det Chin Health Organization (CHO), der blev besøgt. I Yangon kom turen til Myanmar Baptist Convention (MBC) – den overordnede organisation for alle sammenslutninger af baptistkirker i Myanmar. Om det besøg fortæller Morten: ”MBC har egen udviklingsafdeling. Og de vil meget gerne samarbejde med os. Men det er en udfordring at finde ud af, hvordan vi bruger ressourcerne bedst muligt og at finde de rette samarbejdspartnere.”

Møde med KBC HDD’s ledelse (Foto: Privat)

Samarbejdspartneren Kachin Baptist Convention Humanitarian Development Department (KBC HDD) fik også besøg. Det var i samarbejde med KBC HDD, at BaptistKirken skaffede en million kroner til nødhjælp efter tyfonen Yagi.

”Vi er også i gang med at forberede et projekt for tros- og religionsfrihed. Frihed til at tro har også trange kår i Myanmar og der er spændinger fx mellem buddhister og kristne,” siger Morten, der fortsætter:
”Derfor var vi også på besøg hos Myanmar Institute of Theology Peace Studies Center i forsøg på at skabe et samarbejde.”

Besøg på MBC*s kvindecenter i Yangon (Foto: Privat)

Kvindecentret

Under opholdet i Yangon besøgte Bodil et kvindecenter, der har eksisteret siden begyndelsen af 1900-tallet. Centret tilbyder uddannelse i elementær sygepleje men også undervisning i kvinders rettigheder. Bodil var meget glad for besøget:
”Det er virkelig et sted, hvor kvinder oplever, at de har værdi. Jeg havde prioriteret besøget, da vi i øvrigt kun mødte ganske få kvinder. Og lige der er der måske godt at vi lader os repræsentere af både mænd og kvinder. Det sender et signal til kvinderne i Myanmar om, at vi har blik for deres situation. Og at vi gerne samarbejder med kvinder.”

Bodil prædiker ved aftenmøde til jubilæumsfejring i Lairam Jesus Christ Baptist Church i Lawngtlai (Foto: Morten Kofoed)

Jubilæum med en enkelt kvindelig taler

Ud over besøg i flygtningelejrene og møder med samarbejdspartnere indgik der også en tre dage lang jubilæumsfejring i Lairam Jesus Christ Baptist Church i Lawngtlai i Mizoram. En organisation med 188 menigheder og næsten 23.000 medlemmer. Som eneste kvinde prædikede Bodil ved et aftenmøde:
”Selv om vi blev modtaget med stor hjertevarme og venlighed, var det tydeligt, at de ikke var vant til kvindelige prædikanter. Det var da også formanden for Global Chin Christian Federation, der havde insisteret på, at jeg skulle medvirke. Han syntes, det var sejt, at BaptistKirken sendte en kvindelig generalsekretær. I den situation synes jeg, jeg har en opgave som rollemodel, som prøver at bryde ny jord. At vise både mænd og kvinder her, at kvinder kan være præster.”

”They give me goosebumps…”

Et af de sidste punkter på rejsen var et besøg hos FN-organisation UNOPS (United Nations Office for Project Services) i Yangon. Her arbejder den danske læge Josephine Obel som Fund Director, Access to Health Fund. Hun kendte udmærket til BaptistKirkens samarbejdspartner Chin Health Organization (CHO) og deres arbejde både i lejrene i Mizoram, men også de risikofyldte hjælpeoperationer inde i Myanmar. Bodil og Morten forlod mødet en smule stolte over BaptistKirkens samarbejde med CHO. Det er ikke hver dag, at en officiel FN-udsending anerkender samarbejdspartneres modige indsats med ordene: ”… They give me goosebumps” [… de giver mig gåsehud]

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> BaptistKirken samarbejder med lokale partnere i Indien og Myanmar for at hjælpe chin-flygtninge. Målet er at forbedre sundhed, uddannelse og rettigheder og styrke tro og håb midt i modgangen


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/01/myanmarbesoeg2024lydfil.mp3

Interiør fra et flygtningehjem i Mizoram (Foto: Morten Kofoed)

”Der er meget ordentligt i lejrene i Mizoram. Men flere familier bor i samme rum kun adskilt af en flettet bambusvæg – ikke meget mere end sådan en bambusmåtte, vi tager med til stranden. Og så er deres fortællinger hjerteskærende…” fortæller BaptistKirkens generalsekretær Bodil Højbak Møller efter sit første besøg hos chin-folk i flygtningelejrene i den indiske delstat Mizoram.

85-åring flygtning i Mizoram (Foto: Morten Kofoed)

Hjerteskærende beretninger

Bodil fortæller videre om en oplevelse fra en af lejrene:
”Det var en gammel mand på 85 år, hvor man tænker: ’Hvorfor flygte i din alder?’ Men han havde set 11 mennesker blive henrettet af regeringsstyrker i landsbyen.” Morten Kofoed, Sekretær for International Mission supplerer beretningen:
”Jeg har oplevet en del både i Afrika og i lejrene i Mizoram, så måske er jeg blevet lidt hårdhudet. Men denne historie gjorde særligt indtryk: Den gamle mand var blevet båret en del af vejen af andre, der flygtede sammen med ham.”

På trods af at livet i lejrene er hårdt, flygtningenes økonomi elendig og sygdom udbredt, så beretter Bodil og Morten om en fantastisk gæstfrihed og venlighed.
”Chin’erne  i Mizoram er nogle af verdens glemte flygtninge,” siger Morten og fortsætter:
”De er utrolig glade for at få besøg og få at vide, at de ikke er glemt.”

Opfølgning på samarbejdet

På rejsen til Delhi og Mizoram i Indien og Yangon i Myanmar i slutningen af november deltog ud over Bodil og Morten også Mang Lian Hrin (Alian) fra BaptistKirkens samarbejdspartner Chin Community In Denmark (CCDK).

Chin Health Organization på arbejde i lejrene i Mizoram (Foto: Morten Kofoed)

BaptistKirken og Chin Christian Association Denmark (CCADK) støtter gennem lokale organisationer en række projekter både i flygtningelejrene i Mizoram og i Chin-staten i Myanmar. En af de lokale organisationer er CHO, Chin Health Organization, som udfører sundhedsarbejde både inde i Chin-staten i Myanmar og blandt flygtningene i Mizoram. CHO sender små teams med læger og sygeplejersker ind over grænsen mellem Indien og Myanmar for at hjælpe chin’er i nød. Med stor risiko for eget liv hos dem, der hjælper.

Alian fra CCDK var med på rejsen for at undersøge mulighederne for at samarbejde om flere projekter.

Chin-flygtningene í Indien

Det er svært at få præcise oplysninger om antallet af chin-flygtninge i Indien. Langt de fleste chin’er opholder sig i Delhi eller i lejre i delstaten Mizoram, der grænser op til chin-staten. Det anslås, at der bor 12.000 chin’er i Delhi og måske op til 90.000 i Mizoram.

Skoleklasse i flygtningelejr i Mizoram (Foto: Morten Kofoed)

Små forbedringer i lejrene

”I lejrene kan man spore små forbedringer,” fortæller Morten og fortsætter:
”Der er fortsat stor fokus på børnenes skolegang og uddannelse. De voksne virker lidt opgivende, når man spørger til deres ønsker for fremtiden. Men børnene skal videre! Det kan man se på skolerne, hvor presenningerne på taget er blevet udskiftet med et rigtigt bliktag.”

Problemerne flytter med ind i lejrene

Morten fortæller videre, at der i nogle lejre er problemer med børnenes skolegang. Forskellige ideologiske opfattelser og etniske splittelser mellem oprørsgrupperne i Myanmar flytter med ind i flygtningelejrene. Pludselig går halvdelen af børnene ikke længere i skole, fordi undervisningen er overtaget af en anden gruppe.
”Det er problematisk at være flygtning. Det handler om meget mere end det daglige brød,” siger Morten, der tænker videre:
”Situationen i lejrene understreger virkelig, at man ikke automatisk vinder freden, bare fordi man vinder krigen – som oprørsbevægelserne måske er på vej til.”

Lejrliv i Mizoram (Foto: Morten Kofoed)

Samarbejdet med de lokale er udfordret

Chin-flygtningene er også udfordret i forhold til at leve tæt sammen med den lokale befolkning, mizo’erne. De to folk tilhører den samme etniske gruppe, der har levet sammen i grænseområdet i århundreder. Når der har været uroligheder, har man altid søgt tilflugt og hjælp hos hinanden. Morten beretter om udfordringerne:
”De lokale samfund – man kalder det ’host communities’ – er ikke så vilde med, at der kommer flygtninge og stjæler deres arbejde. Derfor er det svært for chin’erne at få arbejde, og hvis de får arbejde, er det til en ussel løn, som arbejdsgiveren måske glemmer at udbetale. Hvis chin’erne vil sælge den lokale delikatesse, bambusskud, på markederne, vil de lokale ikke vide af dem. Så er de nødt til at sælge til en grossist, der selvfølgelig betaler meget mindre end markedsprisen.”

Det er svært at generalisere om forholdet mellem flygtninge og lokale. Nogle steder lever og arbejder mizo’er og chin’er sammen, andre steder giver det udfordringer.

Dr. Pari

I Delhi besøgte Morten, Bodil og Alian Dr. Pari. En lokal højt uddannet læge og ildsjæl, der har oprettet en klinik, hvor hun gratis behandler flygtninge fra Chin-staten. Hun hjælper sårede chin-flygtninge til videre behandling på hospitalerne. Mindre krævende behandling klarer hun på klinikken.

For at få økonomien til at hænge sammen er konsultationen åben fra kl. 8 om morgenen. Fra kl. 10 til kl. 15 er der gratis behandling for chin-folk, og fra kl. 15 til ud på aftenen har hun betalende patienter!

Situationen i Myanmar og Chin-staten

Flere uafhængige kilder anslår, at oprørsgrupperne kontrollerer op mod 60% af Myanmar – uden for de større byer. Militærjuntaens tropper bliver også svækket af, at soldaterne deserterer eller overgiver sig til oprørerne. Juntaen har stadig luftherredømmet og bombninger af både oprørere og civile er fortsat udbredt.

I Chin-staten lider befolkningen under militærets bombardementer, manglende adgang til sundhedsydelser og en voksende sultkrise. Kampene mellem militæret og etniske modstandsgrupper medfører også et stigende antal internt fordrevne. Det samlede antal internt fordrevne chin’er er ukendt, men alene efter de gentagne bombardementer af byen Thantlang er over 10.000 på flugt.

Morten fortæller, at militærjuntaens indførelse af værnepligt har haft voldsomme konsekvenser for Myanmar:
”Mange unge flygter til nabolandene eller til de områder oprørerne kontrollerer for at undgå at blive tvunget til militærtjeneste. De unge, der bliver rekrutteret, modtager minimal træning og bliver sendt direkte til fronten, ofte som ’kanonføde’.”

Stormen Yagi ramte Myanmar i september 2024 og forårsagede udbredte oversvømmelser. Omkring en million mennesker blev direkte påvirket af Yagi. Oversvømmelser ødelagde infrastruktur: Sundhedsklinikker, skoler og veje. I store dele af landet var det umuligt at levere humanitær hjælp til befolkningen.

Yagi ramte landbruget hårdt, da mange marker blev oversvømmet. Sammen med manglende arbejdskraft efter indførelsen af værnepligt betød Yagi en forværring af fødevaresituationen.

Bodil og Morten sammen med MBC’s ledelse (Foto: Privat)

Besøg hos samarbejdspartnere

Efter besøget i Mizoram rejste delegationen videre til Myanmars hovedstad Yangon for at besøge andre samarbejdspartnere. I Delhi var der besøg hos Chin Refugee Council (CRC), der består af repræsentanter fra forskellige etniske grupper. I Mizoram var det Chin Health Organization (CHO), der blev besøgt. I Yangon kom turen til Myanmar Baptist Convention (MBC) – den overordnede organisation for alle sammenslutninger af baptistkirker i Myanmar. Om det besøg fortæller Morten: ”MBC har egen udviklingsafdeling. Og de vil meget gerne samarbejde med os. Men det er en udfordring at finde ud af, hvordan vi bruger ressourcerne bedst muligt og at finde de rette samarbejdspartnere.”

Møde med KBC HDD’s ledelse (Foto: Privat)

Samarbejdspartneren Kachin Baptist Convention Humanitarian Development Department (KBC HDD) fik også besøg. Det var i samarbejde med KBC HDD, at BaptistKirken skaffede en million kroner til nødhjælp efter tyfonen Yagi.

”Vi er også i gang med at forberede et projekt for tros- og religionsfrihed. Frihed til at tro har også trange kår i Myanmar og der er spændinger fx mellem buddhister og kristne,” siger Morten, der fortsætter:
”Derfor var vi også på besøg hos Myanmar Institute of Theology Peace Studies Center i forsøg på at skabe et samarbejde.”

Besøg på MBC*s kvindecenter i Yangon (Foto: Privat)

Kvindecentret

Under opholdet i Yangon besøgte Bodil et kvindecenter, der har eksisteret siden begyndelsen af 1900-tallet. Centret tilbyder uddannelse i elementær sygepleje men også undervisning i kvinders rettigheder. Bodil var meget glad for besøget:
”Det er virkelig et sted, hvor kvinder oplever, at de har værdi. Jeg havde prioriteret besøget, da vi i øvrigt kun mødte ganske få kvinder. Og lige der er der måske godt at vi lader os repræsentere af både mænd og kvinder. Det sender et signal til kvinderne i Myanmar om, at vi har blik for deres situation. Og at vi gerne samarbejder med kvinder.”

Bodil prædiker ved aftenmøde til jubilæumsfejring i Lairam Jesus Christ Baptist Church i Lawngtlai (Foto: Morten Kofoed)

Jubilæum med en enkelt kvindelig taler

Ud over besøg i flygtningelejrene og møder med samarbejdspartnere indgik der også en tre dage lang jubilæumsfejring i Lairam Jesus Christ Baptist Church i Lawngtlai i Mizoram. En organisation med 188 menigheder og næsten 23.000 medlemmer. Som eneste kvinde prædikede Bodil ved et aftenmøde:
”Selv om vi blev modtaget med stor hjertevarme og venlighed, var det tydeligt, at de ikke var vant til kvindelige prædikanter. Det var da også formanden for Global Chin Christian Federation, der havde insisteret på, at jeg skulle medvirke. Han syntes, det var sejt, at BaptistKirken sendte en kvindelig generalsekretær. I den situation synes jeg, jeg har en opgave som rollemodel, som prøver at bryde ny jord. At vise både mænd og kvinder her, at kvinder kan være præster.”

”They give me goosebumps…”

Et af de sidste punkter på rejsen var et besøg hos FN-organisation UNOPS (United Nations Office for Project Services) i Yangon. Her arbejder den danske læge Josephine Obel som Fund Director, Access to Health Fund. Hun kendte udmærket til BaptistKirkens samarbejdspartner Chin Health Organization (CHO) og deres arbejde både i lejrene i Mizoram, men også de risikofyldte hjælpeoperationer inde i Myanmar. Bodil og Morten forlod mødet en smule stolte over BaptistKirkens samarbejde med CHO. Det er ikke hver dag, at en officiel FN-udsending anerkender samarbejdspartneres modige indsats med ordene: ”… They give me goosebumps” [… de giver mig gåsehud]

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/de-glemte-chin-flygtninge-i-mizoram/feed/ Tværkirkeligt samarbejde https://baptist.dk/tvaerkirkeligt-samarbejde/ Thu, 07 Nov 2024 07:15:41 +0000 https://baptist.dk/?p=18028
 

“Ligesom et legeme består af mange dele, og hver del har sin særlige funktion, således udgør alle vi, som tilhører Kristus, ét legeme. Vi hører sammen i en enhed, og vi er hver for sig dele af det samme legeme.” Romerbrevet, kapitel 12, vers 4-5

Det er vigtigt, at vi samarbejder med vores brødre og søstre i ånden. På tværs af kirkeretninger, alder, lokation osv!

Jeg er ansat som volontør med fokus på børne- og ungdomsarbejde i missions- pinse- og baptistkirken på Bornholm, som har skabt et fællesskab på tværs af kirkeretninger. Hver uge mødes over 100 børn og unge med fokus på den vigtigste og sejeste far! Og siden 2009 har kirkerne lavet et stort gratis event – MAXDAG – en kæmpe legedag, hvor kirkerne sammen med over 200 frivillige fra hele Danmark tjener og giver en gave til øen. I år deltog omkring 2000 børn og op mod 4-5000 mennesker.

Det er en kæmpe glæde at kunne give og tjene sammen og opleve, hvordan vi er ét legeme med mange forskellige styrker og svagheder.

Derfor vil jeg gerne udfordre dig! Hvordan kan du komme tættere på dine brødre og søstre? Bevæge dig tættere på ét legeme og undgå, at vores forskelligheder (i form af kirkeretninger mm) bliver en begrænsning, men nærmere en styrke?

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
 

“Ligesom et legeme består af mange dele, og hver del har sin særlige funktion, således udgør alle vi, som tilhører Kristus, ét legeme. Vi hører sammen i en enhed, og vi er hver for sig dele af det samme legeme.” Romerbrevet, kapitel 12, vers 4-5

Det er vigtigt, at vi samarbejder med vores brødre og søstre i ånden. På tværs af kirkeretninger, alder, lokation osv!

Jeg er ansat som volontør med fokus på børne- og ungdomsarbejde i missions- pinse- og baptistkirken på Bornholm, som har skabt et fællesskab på tværs af kirkeretninger. Hver uge mødes over 100 børn og unge med fokus på den vigtigste og sejeste far! Og siden 2009 har kirkerne lavet et stort gratis event – MAXDAG – en kæmpe legedag, hvor kirkerne sammen med over 200 frivillige fra hele Danmark tjener og giver en gave til øen. I år deltog omkring 2000 børn og op mod 4-5000 mennesker.

Det er en kæmpe glæde at kunne give og tjene sammen og opleve, hvordan vi er ét legeme med mange forskellige styrker og svagheder.

Derfor vil jeg gerne udfordre dig! Hvordan kan du komme tættere på dine brødre og søstre? Bevæge dig tættere på ét legeme og undgå, at vores forskelligheder (i form af kirkeretninger mm) bliver en begrænsning, men nærmere en styrke?

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/tvaerkirkeligt-samarbejde/feed/ Baptistspejderne: Fra ledelseskrise til håb for fremtiden https://baptist.dk/baptistspejderne-fra-ledelseskrise-til-haab-for-fremtiden/ Tue, 14 May 2024 19:20:54 +0000 https://baptist.dk/?p=16874 Valget stod mellem et selvstændigt spejderkorps eller sammenlægning med KFUM-spejderne. Afgørelsen efterlader et korps, hvor der er enighed om, at man vil det lokale spejderarbejde. Men forskellige syn på, hvordan man gør det bedst


Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/05/haab-for-fremtiden.mp3

Baptistspejderne stod overfor svære beslutninger på årets Førerstævne den 13. og 14. april på Houens Odde Spejdercenter ved Kolding. Gennem flere år har spejderkorpset oplevet en ledelseskrise. I 2023 var det tæt på, at korpsets stod uden ledelse og flere udvalg har manglet medlemmer. Spejderkorpsets medlemstal har også været i tilbagegang i flere år. Med udsigt til færre end 500 medlemmer under 30 år er korpsets årlige driftstilskud (tipsmidlerne) fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) i fare.

Konkrete forslag til fremtiden

På Førerstævnet havde korpsrådet fremsat tre forslag og Nordjyllands division et enkelt. Da der allerede inden Førerstævnet havde meldt sig kandidater til ledelsen til de to løsninger, der kunne bringe korpsets videre, trak korpsrådet et forslag om ”at lukke og slukke”. Nordjyllands division trak også sit forslag og tilbage havde Førerstævnet valget mellem

  • Forslag 1 (F1) – ”Bæredygtigt korps” – gav Korpsrådet mandat til at iværksætte en række initiativer foreslået af en arbejdsgruppe. Ideen var at bevare et selvstændigt, men langt mere strømlinet korps. Korpsrådet skal arbejde langt mere strategisk, administrative opgaver kan løses af lønnet hjælp og korpsrådsarbejdet skal gøres attraktivt for yngre kræfter. Der skal fokus på kredsudvikling. Forslaget talte om ”livreddende førstehjælp” og ”vitamintilskud” i forhold til kredsene. Organisationen skal slankes, så færre personer deltager i udvalgsarbejde.
  • Forslag 2 (F2) – Sammenlægning af DBS og KFUM-spejderne – gav Korpsrådet mandat til at udarbejde en aftale med KFUM-Spejderne om sammenlægning, så Danske Baptisters Spejderkorps i fremtiden blev et distrikt under KFUM-Spejdernes landsorganisation. Danske Baptisters Spejderkorps skulle opløses og ophøre med at være en selvstændig organisation.

Forslagene fremlægges (Foto: Jacob Pihl)

Dirigenterne, Niels Dam fra Lyngby og Søren Bøgh Vidmar fra Aalborg 1., forklarede Førerstævnet, at der skulle stemmes om forslag 2 før forslag 1. Dirigenterne betragtede forslag 2 – sammenlægning med KFUM-spejderne, som det mest vidtgående.

Spændende valg

Under hele Førerstævnet kunne pensionerede spejdere og andre nysgerrige følge Førerstævnets ”liveblog”. Sent lørdag eftermiddag kl. 17:57 kunne man læse: ”Optællingen af stemmerne til forslag F2 er slut. Resultatet blev 45 for, 45 imod og én blank. Forslaget blev ikke vedtaget. Vi går videre til afstemningen om forslag F1.”

(Foto: Jacob Pihl)

Dermed havde Førerstævnet med mindst mulig margin forkastet forslaget om en sammenlægning med KFUM-spejderne.

20 minutter senere var der stemt om forslag F1, ”Bæredygtigt korps”. Resultatet blev 70 stemmer for, 10 imod, 9 blanke og 2 ugyldige.

En krise, der fortsat sætter spor

Afstemningen endte med opbakning til korpsrådets forslag om at fortsætte som selvstændigt spejderkorps. Men afstemningen fortalte også om et korps, der var delt i to næsten lige store grupper i forhold til fremtidens organisation.

Den slags kan ikke undgå at sætte spor i et spejderkorps, der i forvejen er presset til det yderste.

Vicespejderchef Johnny Worum (Foto: Jacob Pihl)

Vicespejderchef Johnny Worum gik ind for Forslag 1, ”Bæredygtigt korps”. Han slår fast, at der var tale om en nervepirrende afstemning på Førerstævnet og fortsætter:
”Men vi havde en rigtig god dialog op til afstemningen og også på de fire Dialogdage inden Førerstævnet. Det er ikke min fornemmelse, at der er skabt nogle store kløfter. Det er klart, at halvdelen af de førere, der deltog, er skuffede. Men jeg føler ikke, det har skabt en kløft.”

I Aalborg 1. havde de håbet på en anden løsning

I Aalborg 1. er kredsfører Lise Melkær Svendsen ikke specielt begejstret for, at spejderkorpset fortsætter som selvstændigt spejderkorps:

”Alle spejderkorpsene oplever medlemstilbagegang. Når vi tror, vi kan få flere medlemmer, må det betyde, at vi vil gøre noget, der er helt anderledes end alle de andre korps. Jeg har svært ved at se, hvad det skulle være. Vi vil gerne være flere spejdere! Men en sammenlægning med KFUM-spejderne ville fjerne det økonomiske pres for at blive flere lige nu.”

Kredsfører Lise Melkær Svendsen, Aalborg 1. (Foto: Jacob Pihl)

Lise synes, at ansvaret som kredsfører bliver en del tungere, når nogle få medlemmer i fx Aalborg 1. kan være afgørende for hele korpsets økonomi:

”Jeg føler, at der er et større pres på mig nu, end hvis vi havde valgt ’KFUM-løsningen’. Jeg føler det lidt som et negativt ansvar og jeg håber, at korpsrådet kan gøre noget for, at det bliver en positiv oplevelse at skaffe flere spejdere.”

Førerkredsen hos AmagerbroSpejderne troede på Forslag 2

Hos AmagerbroSpejderne leder man også efter optimismen efter Førerstævnet. Kredsleder Johanne Kofoed Lundegaard forklarer, at førerkredsen troede på Forslag 2.

Kredsleder Johanne Kofoed Lundegaard, AmagerbroSpejderne (Foto: AmagerbroSpejderne)

”Vi har en del medlemmer som indenfor de sidste år har siddet i korpsrådet. Idet vi skulle tage stilling til, hvilken vej, vi tror på, er den rette, har vi kigget på de erfaringer, vi som korps har fået de seneste år. I de sidste tre år har det været meget svært at finde en ledelse. Vi kiggede også på de seneste 10 til 20 år, hvor vi ikke har oplevet nogen form for vækst. På Førerstævnet sidste år endte vi i en kriseløsning. Vi har virkelig haft svært ved at se, hvordan vi skulle komme videre. Hvor skulle kræfterne lige pludselig komme fra? Vi har brug for opbakning til kredsens arbejde på flere planer, og vi ønsker at være en del af en organisation og et fællesskab, hvor vi også på nationalt og internationalt plan kan levere god kvalitet til vores spejdere. Det har vi svært ved at se, kan ske i et selvstændigt korps,” siger Johanne.

Begge kredsførere fremhæver, at glæden ved det lokale spejderarbejde er alt for stor til, at det er påvirket af uenighed om korpsets struktur.

Hvad gør korpsrådet nu?

Johnny Worum fortæller, at det nyvalgte korpsråd allerede har fokus på tre udvalgte kredse, hvor man vil arbejde aktivt med menighed og kredsledelse om at blive flere spejdere. I forhold til medlemstallet vil korpsrådet i fremtiden blandt andet fokusere på, at alle aktive også bliver medlemmer. Der er fortsat eksempler på, at fx familiespejdere, der ikke mødes så ofte, ikke er medlemmer i kredsen. For at fremme medlemskab for denne gruppe vedtog Førerstævnet et lavere korpskontingent for familiespejdere.

Sanne “blogger” til verden udenfor Houens Odde (Foto: Jacob Pihl)

Nyt forsøg med Chin-menighederne

Ligeledes er korpsrådet klar til at gøre et nyt forsøg i forhold til chin-menighederne, fortæller Johnny Worum:

”Vi har været i dialog med chin-menighederne. Der har været en generel modstand mod uniformer. Vi har så gransket vedtægterne, og vi har faktisk ikke et uniformskrav. Vores kendemærke er tørklædet, og det har chin’erne ikke noget i mod at bære. Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) har allerede et velfungerende ungdomsarbejde i chin-menighederne, og vi vil samarbejde med BBU om også at få gang i spejderarbejde.”

Kredsstøtteudvalg

Kredsstøtteudvalget er et af flere nye initiativer, som korpsrådet har planer om at sætte i gang, fortæller Johnny:
”Det skal være meget lavpraktisk. Måske noget med at kredse tager fat i udvalget, hvis de mangler lederkræfter, mangler hjælp til at lave spejdermøder eller mangler hjælp til reklame i et område. Så kan kredsstøtteudvalget rykke ud og sige: ’Fint, hvad skal I bruge?’ Og så hjælper kredsstøtteudvalget med de konkrete opgaver.”

Hvad mangler kredsene støtte til?

Det ser ud som om, kredsstøtteudvalget er den løsning Lise og Johanne efterspørger. På spørgsmålet om, hvad AmagerbroSpejderne har brug for hjælp til, siger Johanne:

”Vi kunne godt bruge flere spejderledere, som har gejst og lyst til at lave spejderarbejde for de spejdere, vi allerede har, og for dem som ikke er spejdere endnu. Men det er en svær opgave at rekruttere flere ledere, og det er særligt en svær opgave, fordi der er langt mellem de frivillige, der i forvejen kender foreningslivet. Så derfor vil det med stor sandsynlighed kræve en god ”uddannelse” af nye frivillige, og det har vi daglige ledere ikke kapacitet til at varetage, fordi vi allerede lægger vores tid med spejderne. Vi har gjort os mange tanker om frivillighed, og vi har brug for helt konkret hjælp til at udføre det.” Johanne peger på, at mulighederne for kredsstøtte, uddannelse og træning af uddannede konsulenter var en af grundene til, at AmagerbroSpejderne støttede Forslag 2.

I Aalborg 1. er Lise spændt på, hvad det nye korpsråd vil tilbyde kredsene:

Øksedal (Foto: Henrik Andersen)

”Vi har brug for flere hænder – flere førere. Jeg tror, det er et generelt problem for storbykredsene, at vi måske nok kan finde flere børn, men vi mangler frivillige til at tage sig af dem. Hvis korpsrådet kan hjælpe med det, lytter vi gerne.”

Øksedal

Siden 1955 har Baptistspejderne ejet førertræningscentret Øksedal ti kilometer vest for Nibe. Langt ude i naturen på den himmerlandske hede, med lyng, bakker og træer. Her har mange unge fundet tro, kærester, ægtefæller og kammerater for livet. Et sted, der fortsat kan fremkalde stærke følelser. Økonomiske tilskud fra tipsmidlerne har i årenes løb været med til at skabe det Øksedal, man ser i dag. Men hvordan ser fremtiden ud for Øksedal i ”Bæredygtigt korps”-løsningen?

Johnny Worum forklarer:

”Vi er ikke så langt fra, at Øksedals økonomi er omkostningsneutral. Jeg mener, at vi mangler 80.000 kroner på årsbasis, for at Øksedals drift inklusive almindeligt vedligehold er i balance. Det er realistisk, at få driften til at balancere. Udfordringen er, at vi forsat gerne vil udvikle Øksedal. Uden driftstilskud fra DUF kan det blive en udfordring. Men her har korpsrådet planer om at tage fat i de kredse, der har været dygtige til at skaffe fondsmidler og lære af dem.”

Korpsrådet: Spejderchef, Amalie Søegaard (Herlevspejderne), Vicespejderchef, Johnny Worum (Aarhus kreds), Korpskasserer, Andreas Højmark Søndergaard (Aarhus kreds), Korpsrådsformand, Jakob Lyngs (Holbæk-Regstrupspejderne), Tue Sandbæk (Hollufgaardspejderne), Ole Broholm Andersen (Østervrå kreds), Rasmus Broholm Andersen (Herlevspejderne) (Foto; Jacob Pihl)

Korpsråd med kun en kvinde

Billedet af det nye korpsråd viser seks ikke helt unge mænd og en enkelt kvinde. Det rejser spørgsmålet om sammensætningen afspejler fortidens ønsker mere end fremtidens håb? Johnny er forberedt på spørgsmålet og forklarer, at støtten til ”Bæredygtigt korps” nok især kom fra dem, der ønsker at fastholde en tæt tilknytning til BaptistKirken og som fortsat ønsker, at korpset kan optræde selvstændigt i både nationale og internationale sammenhænge. Om korpsrådets sammensætning siger Johnny:

”Vi er meget bevidste om sammensætningen. Vi har allerede talt om, at nogle skal udskiftes efter to, andre efter fire og seks år. Og hvem, der skal gå hvornår for at få flere unge og flere kvinder ind. Men vi skal undgå den situation, der opstod i 2023, hvor vi pludselig stod uden korpsråd til Førerstævnet.”

Optimistisk vicespejderchef

Vicespejderchef Johnny Worum er optimistisk. Der er en særlig ting, der giver anledning til optimisme:

”Vi har fået henvendelse fra flere – også tidligere spejdere – der ønsker at være aktive og hjælpe til igen. Det er vi rigtig glade for.”

Spejderkorpset har de senere år gennemlevet den største krise i korpsets historie. På Førerstævnet 2024 fandt man en løsning for fremtiden. Men – som stemmetallene viste – også en løsning, der delte korpsets førere i to lige store grupper. Udfordringen for korpsrådet bliver at skabe tillid i alle kredse til ”Bæredygtigt korps”-løsningen og skabe den medlemsmæssige fremgang, der er forudsætningen for et ”Bæredygtigt korps”.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Valget stod mellem et selvstændigt spejderkorps eller sammenlægning med KFUM-spejderne. Afgørelsen efterlader et korps, hvor der er enighed om, at man vil det lokale spejderarbejde. Men forskellige syn på, hvordan man gør det bedst


Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/05/haab-for-fremtiden.mp3

Baptistspejderne stod overfor svære beslutninger på årets Førerstævne den 13. og 14. april på Houens Odde Spejdercenter ved Kolding. Gennem flere år har spejderkorpset oplevet en ledelseskrise. I 2023 var det tæt på, at korpsets stod uden ledelse og flere udvalg har manglet medlemmer. Spejderkorpsets medlemstal har også været i tilbagegang i flere år. Med udsigt til færre end 500 medlemmer under 30 år er korpsets årlige driftstilskud (tipsmidlerne) fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) i fare.

Konkrete forslag til fremtiden

På Førerstævnet havde korpsrådet fremsat tre forslag og Nordjyllands division et enkelt. Da der allerede inden Førerstævnet havde meldt sig kandidater til ledelsen til de to løsninger, der kunne bringe korpsets videre, trak korpsrådet et forslag om ”at lukke og slukke”. Nordjyllands division trak også sit forslag og tilbage havde Førerstævnet valget mellem

  • Forslag 1 (F1) – ”Bæredygtigt korps” – gav Korpsrådet mandat til at iværksætte en række initiativer foreslået af en arbejdsgruppe. Ideen var at bevare et selvstændigt, men langt mere strømlinet korps. Korpsrådet skal arbejde langt mere strategisk, administrative opgaver kan løses af lønnet hjælp og korpsrådsarbejdet skal gøres attraktivt for yngre kræfter. Der skal fokus på kredsudvikling. Forslaget talte om ”livreddende førstehjælp” og ”vitamintilskud” i forhold til kredsene. Organisationen skal slankes, så færre personer deltager i udvalgsarbejde.
  • Forslag 2 (F2) – Sammenlægning af DBS og KFUM-spejderne – gav Korpsrådet mandat til at udarbejde en aftale med KFUM-Spejderne om sammenlægning, så Danske Baptisters Spejderkorps i fremtiden blev et distrikt under KFUM-Spejdernes landsorganisation. Danske Baptisters Spejderkorps skulle opløses og ophøre med at være en selvstændig organisation.

Forslagene fremlægges (Foto: Jacob Pihl)

Dirigenterne, Niels Dam fra Lyngby og Søren Bøgh Vidmar fra Aalborg 1., forklarede Førerstævnet, at der skulle stemmes om forslag 2 før forslag 1. Dirigenterne betragtede forslag 2 – sammenlægning med KFUM-spejderne, som det mest vidtgående.

Spændende valg

Under hele Førerstævnet kunne pensionerede spejdere og andre nysgerrige følge Førerstævnets ”liveblog”. Sent lørdag eftermiddag kl. 17:57 kunne man læse: ”Optællingen af stemmerne til forslag F2 er slut. Resultatet blev 45 for, 45 imod og én blank. Forslaget blev ikke vedtaget. Vi går videre til afstemningen om forslag F1.”

(Foto: Jacob Pihl)

Dermed havde Førerstævnet med mindst mulig margin forkastet forslaget om en sammenlægning med KFUM-spejderne.

20 minutter senere var der stemt om forslag F1, ”Bæredygtigt korps”. Resultatet blev 70 stemmer for, 10 imod, 9 blanke og 2 ugyldige.

En krise, der fortsat sætter spor

Afstemningen endte med opbakning til korpsrådets forslag om at fortsætte som selvstændigt spejderkorps. Men afstemningen fortalte også om et korps, der var delt i to næsten lige store grupper i forhold til fremtidens organisation.

Den slags kan ikke undgå at sætte spor i et spejderkorps, der i forvejen er presset til det yderste.

Vicespejderchef Johnny Worum (Foto: Jacob Pihl)

Vicespejderchef Johnny Worum gik ind for Forslag 1, ”Bæredygtigt korps”. Han slår fast, at der var tale om en nervepirrende afstemning på Førerstævnet og fortsætter:
”Men vi havde en rigtig god dialog op til afstemningen og også på de fire Dialogdage inden Førerstævnet. Det er ikke min fornemmelse, at der er skabt nogle store kløfter. Det er klart, at halvdelen af de førere, der deltog, er skuffede. Men jeg føler ikke, det har skabt en kløft.”

I Aalborg 1. havde de håbet på en anden løsning

I Aalborg 1. er kredsfører Lise Melkær Svendsen ikke specielt begejstret for, at spejderkorpset fortsætter som selvstændigt spejderkorps:

”Alle spejderkorpsene oplever medlemstilbagegang. Når vi tror, vi kan få flere medlemmer, må det betyde, at vi vil gøre noget, der er helt anderledes end alle de andre korps. Jeg har svært ved at se, hvad det skulle være. Vi vil gerne være flere spejdere! Men en sammenlægning med KFUM-spejderne ville fjerne det økonomiske pres for at blive flere lige nu.”

Kredsfører Lise Melkær Svendsen, Aalborg 1. (Foto: Jacob Pihl)

Lise synes, at ansvaret som kredsfører bliver en del tungere, når nogle få medlemmer i fx Aalborg 1. kan være afgørende for hele korpsets økonomi:

”Jeg føler, at der er et større pres på mig nu, end hvis vi havde valgt ’KFUM-løsningen’. Jeg føler det lidt som et negativt ansvar og jeg håber, at korpsrådet kan gøre noget for, at det bliver en positiv oplevelse at skaffe flere spejdere.”

Førerkredsen hos AmagerbroSpejderne troede på Forslag 2

Hos AmagerbroSpejderne leder man også efter optimismen efter Førerstævnet. Kredsleder Johanne Kofoed Lundegaard forklarer, at førerkredsen troede på Forslag 2.

Kredsleder Johanne Kofoed Lundegaard, AmagerbroSpejderne (Foto: AmagerbroSpejderne)

”Vi har en del medlemmer som indenfor de sidste år har siddet i korpsrådet. Idet vi skulle tage stilling til, hvilken vej, vi tror på, er den rette, har vi kigget på de erfaringer, vi som korps har fået de seneste år. I de sidste tre år har det været meget svært at finde en ledelse. Vi kiggede også på de seneste 10 til 20 år, hvor vi ikke har oplevet nogen form for vækst. På Førerstævnet sidste år endte vi i en kriseløsning. Vi har virkelig haft svært ved at se, hvordan vi skulle komme videre. Hvor skulle kræfterne lige pludselig komme fra? Vi har brug for opbakning til kredsens arbejde på flere planer, og vi ønsker at være en del af en organisation og et fællesskab, hvor vi også på nationalt og internationalt plan kan levere god kvalitet til vores spejdere. Det har vi svært ved at se, kan ske i et selvstændigt korps,” siger Johanne.

Begge kredsførere fremhæver, at glæden ved det lokale spejderarbejde er alt for stor til, at det er påvirket af uenighed om korpsets struktur.

Hvad gør korpsrådet nu?

Johnny Worum fortæller, at det nyvalgte korpsråd allerede har fokus på tre udvalgte kredse, hvor man vil arbejde aktivt med menighed og kredsledelse om at blive flere spejdere. I forhold til medlemstallet vil korpsrådet i fremtiden blandt andet fokusere på, at alle aktive også bliver medlemmer. Der er fortsat eksempler på, at fx familiespejdere, der ikke mødes så ofte, ikke er medlemmer i kredsen. For at fremme medlemskab for denne gruppe vedtog Førerstævnet et lavere korpskontingent for familiespejdere.

Sanne “blogger” til verden udenfor Houens Odde (Foto: Jacob Pihl)

Nyt forsøg med Chin-menighederne

Ligeledes er korpsrådet klar til at gøre et nyt forsøg i forhold til chin-menighederne, fortæller Johnny Worum:

”Vi har været i dialog med chin-menighederne. Der har været en generel modstand mod uniformer. Vi har så gransket vedtægterne, og vi har faktisk ikke et uniformskrav. Vores kendemærke er tørklædet, og det har chin’erne ikke noget i mod at bære. Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) har allerede et velfungerende ungdomsarbejde i chin-menighederne, og vi vil samarbejde med BBU om også at få gang i spejderarbejde.”

Kredsstøtteudvalg

Kredsstøtteudvalget er et af flere nye initiativer, som korpsrådet har planer om at sætte i gang, fortæller Johnny:
”Det skal være meget lavpraktisk. Måske noget med at kredse tager fat i udvalget, hvis de mangler lederkræfter, mangler hjælp til at lave spejdermøder eller mangler hjælp til reklame i et område. Så kan kredsstøtteudvalget rykke ud og sige: ’Fint, hvad skal I bruge?’ Og så hjælper kredsstøtteudvalget med de konkrete opgaver.”

Hvad mangler kredsene støtte til?

Det ser ud som om, kredsstøtteudvalget er den løsning Lise og Johanne efterspørger. På spørgsmålet om, hvad AmagerbroSpejderne har brug for hjælp til, siger Johanne:

”Vi kunne godt bruge flere spejderledere, som har gejst og lyst til at lave spejderarbejde for de spejdere, vi allerede har, og for dem som ikke er spejdere endnu. Men det er en svær opgave at rekruttere flere ledere, og det er særligt en svær opgave, fordi der er langt mellem de frivillige, der i forvejen kender foreningslivet. Så derfor vil det med stor sandsynlighed kræve en god ”uddannelse” af nye frivillige, og det har vi daglige ledere ikke kapacitet til at varetage, fordi vi allerede lægger vores tid med spejderne. Vi har gjort os mange tanker om frivillighed, og vi har brug for helt konkret hjælp til at udføre det.” Johanne peger på, at mulighederne for kredsstøtte, uddannelse og træning af uddannede konsulenter var en af grundene til, at AmagerbroSpejderne støttede Forslag 2.

I Aalborg 1. er Lise spændt på, hvad det nye korpsråd vil tilbyde kredsene:

Øksedal (Foto: Henrik Andersen)

”Vi har brug for flere hænder – flere førere. Jeg tror, det er et generelt problem for storbykredsene, at vi måske nok kan finde flere børn, men vi mangler frivillige til at tage sig af dem. Hvis korpsrådet kan hjælpe med det, lytter vi gerne.”

Øksedal

Siden 1955 har Baptistspejderne ejet førertræningscentret Øksedal ti kilometer vest for Nibe. Langt ude i naturen på den himmerlandske hede, med lyng, bakker og træer. Her har mange unge fundet tro, kærester, ægtefæller og kammerater for livet. Et sted, der fortsat kan fremkalde stærke følelser. Økonomiske tilskud fra tipsmidlerne har i årenes løb været med til at skabe det Øksedal, man ser i dag. Men hvordan ser fremtiden ud for Øksedal i ”Bæredygtigt korps”-løsningen?

Johnny Worum forklarer:

”Vi er ikke så langt fra, at Øksedals økonomi er omkostningsneutral. Jeg mener, at vi mangler 80.000 kroner på årsbasis, for at Øksedals drift inklusive almindeligt vedligehold er i balance. Det er realistisk, at få driften til at balancere. Udfordringen er, at vi forsat gerne vil udvikle Øksedal. Uden driftstilskud fra DUF kan det blive en udfordring. Men her har korpsrådet planer om at tage fat i de kredse, der har været dygtige til at skaffe fondsmidler og lære af dem.”

Korpsrådet: Spejderchef, Amalie Søegaard (Herlevspejderne), Vicespejderchef, Johnny Worum (Aarhus kreds), Korpskasserer, Andreas Højmark Søndergaard (Aarhus kreds), Korpsrådsformand, Jakob Lyngs (Holbæk-Regstrupspejderne), Tue Sandbæk (Hollufgaardspejderne), Ole Broholm Andersen (Østervrå kreds), Rasmus Broholm Andersen (Herlevspejderne) (Foto; Jacob Pihl)

Korpsråd med kun en kvinde

Billedet af det nye korpsråd viser seks ikke helt unge mænd og en enkelt kvinde. Det rejser spørgsmålet om sammensætningen afspejler fortidens ønsker mere end fremtidens håb? Johnny er forberedt på spørgsmålet og forklarer, at støtten til ”Bæredygtigt korps” nok især kom fra dem, der ønsker at fastholde en tæt tilknytning til BaptistKirken og som fortsat ønsker, at korpset kan optræde selvstændigt i både nationale og internationale sammenhænge. Om korpsrådets sammensætning siger Johnny:

”Vi er meget bevidste om sammensætningen. Vi har allerede talt om, at nogle skal udskiftes efter to, andre efter fire og seks år. Og hvem, der skal gå hvornår for at få flere unge og flere kvinder ind. Men vi skal undgå den situation, der opstod i 2023, hvor vi pludselig stod uden korpsråd til Førerstævnet.”

Optimistisk vicespejderchef

Vicespejderchef Johnny Worum er optimistisk. Der er en særlig ting, der giver anledning til optimisme:

”Vi har fået henvendelse fra flere – også tidligere spejdere – der ønsker at være aktive og hjælpe til igen. Det er vi rigtig glade for.”

Spejderkorpset har de senere år gennemlevet den største krise i korpsets historie. På Førerstævnet 2024 fandt man en løsning for fremtiden. Men – som stemmetallene viste – også en løsning, der delte korpsets førere i to lige store grupper. Udfordringen for korpsrådet bliver at skabe tillid i alle kredse til ”Bæredygtigt korps”-løsningen og skabe den medlemsmæssige fremgang, der er forudsætningen for et ”Bæredygtigt korps”.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/baptistspejderne-fra-ledelseskrise-til-haab-for-fremtiden/feed/ Med blik på menighederne https://baptist.dk/med-blik-paa-menighederne/ Wed, 10 Apr 2024 12:22:21 +0000 https://baptist.dk/?p=16522 BaptistKirkens ledelse var igen samlet den 19.-20. marts om Genstarts-processen. Denne gang med fokus på menighederne.


Ledelsen var samlet igen den 19.-20. marts om Genstarts-processen i vores kirkesamfund. Denne gang med fokus på støtte og udvikling af menigheders virke og mission. Menigheder skal leve, ikke bare overleve.

Vi vidste, at Apostolsk Kirke i Danmark for nogle år siden gennemgik en proces, som har ret meget lighed med BaptistKirkens genstartsproces, og vi var overbeviste om, at vi kunne lære fra den. Jacob Viftrup, leder af Apostolsk Kirke i Danmark, delte ærligt om udfordringer i Apostolsk Kirke for år tilbage, som ligner vores til forveksling – fragmenterede kirker, strukturel træghed, generationelle kløfter, tab af næste generation og mangel på præsteudvikling.  En forandringsproces blev sat i gang og Jacob præsenterede, hvad der over nogle år havde været i værk sat i deres kirke for at skabe ny udvikling – tydelig vision/formål, input udefra, trivsel og tjenestefællesskab for præster og at nogle menigheder, som er stagnerende i udvikling, skal koble sig på en lokal eller regional ressourcekirke i et samarbejde.

Der er en vej

Ledelsen fik mange erfaringer denne aften, men der var fire ting, som stod tilbage efter vores drøftelse med Jacob. Først og fremmest et håb – det kan lade sig gøre. Vi kan vende udviklingen for vores kirkesamfund, når vi arbejder sammen om det. Det næste var, at det er vigtigt, at der arbejdes med mentorordninger for ledelsen, for menigheder og for præster.

For den fremtidige udvikling er uvildige rådgivere på alle niveauer, det, som er med til at give næring til vækst. Vi erfarede også, at der er ikke én, to eller tre måder for lokalt samarbejde mellem menigheder. Der er mange måder, og samarbejdet skal etableres med stor individuel hensyntagen til de lokale forhold og menighedernes fælles ønsker. Vi blev også helt opmærksomme på, at BaptistKirkens præster skal bringes sammen i et tættere samarbejde både lokalt og nationalt. Der kan være store forskelle både teologisk og i udtryksmåde, men der skal skabes rammer for både samtale og samarbejde på trods af dette.

Vi tager læring og opmuntring med fra Apostolsk Kirkes proces, mens vi arbejder videre på en model, der passer til BaptistKirken.

Input fra menigheder

Onsdag fik ledelsen besøg af Jakob Vagner fra Roskilde, Henrik Søndergaard fra Odense og Lars Midtgaard fra Bethelkirken, Aalborg. Her blev igen – med fokus fra tre lokale menigheder – sat fokus på menighedstrivsel, menighedsvækst, menighedsplantning og samarbejde mellem menigheder.

Ledelsen fik gode, ærlige og spændende input fra de tre menigheder med deres syn på de udfordringer, som vores kirkesamfund og menigheder står i for tiden. Der blev talt om de aktiviteter, som lykkes, og dem, som ikke lykkes. Vi delte både glæder og bekymringer om fremtiden med hinanden og ledelsen fik mange ideer til både de store udfordringer og til mindre justeringer med til den fremtidige drøftelse.

Det var igen tydeligt, at trivsel i en menighed sker, når der er en fælles retning, når der er en klar ledelse og ansvarsfordeling og når der skabes plads for tjeneste fra et bredt udsnit af menigheden – både fra nytilkomne og mere erfarne troende og på tværs af generationerne.

De tre menigheder talte også for etablering af mentorordninger for både præster og menigheder, som de havde lidt forskellig erfaring med – dog oplevede alle det positivt. Henrik pointerede særligt, at der i menighedsplantninger altid skal tilknyttes en mentor med erfaring fra tidligere plantninger. Jakob fortalte, at deres mentor også var til rådighed for menigheden – altså en slags whistleblower-ordning, som kan forebygge usunde kulturer.

Kompliceret proces

Ledelsen oplevede også den store spændvidde vores kirkesamfund har. Det gør Genstart-processen kompliceret, fordi vi skal turde række hænderne frem fra mange kanter og med mange holdninger til vores tro og verden. Det er ikke enkelt, men det er heller ikke umuligt, idet vi tjener samme Herre.

Ledelsen ved, at vi stadig har et stort arbejde foran os. Arbejdet er både formulering af en ny retning for hele kirken frem mod synoden i Pinsen ’25, men også hele implementeringen bagefter.
Vi håber på både samarbejde med alle menigheder og forbøn for processen i den tid, som kommer.

Det kan lade sig gøre, hvis vi vil.

Andre artikler om samme emne

Genstart2025 – Har du prøvet en genstart?
Genstart2025 – med fokus på børn og unge
Genstart2025 – med blik på præsterne
Genstart2025 – Er der brug for en genstart?
Mangler vi kant? 
Blev kanten for blød?
Fremtidens præster
Opråb fra en sofavælger
BaptistKirken er nødt til at finde en ny vej

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> BaptistKirkens ledelse var igen samlet den 19.-20. marts om Genstarts-processen. Denne gang med fokus på menighederne.


Ledelsen var samlet igen den 19.-20. marts om Genstarts-processen i vores kirkesamfund. Denne gang med fokus på støtte og udvikling af menigheders virke og mission. Menigheder skal leve, ikke bare overleve.

Vi vidste, at Apostolsk Kirke i Danmark for nogle år siden gennemgik en proces, som har ret meget lighed med BaptistKirkens genstartsproces, og vi var overbeviste om, at vi kunne lære fra den. Jacob Viftrup, leder af Apostolsk Kirke i Danmark, delte ærligt om udfordringer i Apostolsk Kirke for år tilbage, som ligner vores til forveksling – fragmenterede kirker, strukturel træghed, generationelle kløfter, tab af næste generation og mangel på præsteudvikling.  En forandringsproces blev sat i gang og Jacob præsenterede, hvad der over nogle år havde været i værk sat i deres kirke for at skabe ny udvikling – tydelig vision/formål, input udefra, trivsel og tjenestefællesskab for præster og at nogle menigheder, som er stagnerende i udvikling, skal koble sig på en lokal eller regional ressourcekirke i et samarbejde.

Der er en vej

Ledelsen fik mange erfaringer denne aften, men der var fire ting, som stod tilbage efter vores drøftelse med Jacob. Først og fremmest et håb – det kan lade sig gøre. Vi kan vende udviklingen for vores kirkesamfund, når vi arbejder sammen om det. Det næste var, at det er vigtigt, at der arbejdes med mentorordninger for ledelsen, for menigheder og for præster.

For den fremtidige udvikling er uvildige rådgivere på alle niveauer, det, som er med til at give næring til vækst. Vi erfarede også, at der er ikke én, to eller tre måder for lokalt samarbejde mellem menigheder. Der er mange måder, og samarbejdet skal etableres med stor individuel hensyntagen til de lokale forhold og menighedernes fælles ønsker. Vi blev også helt opmærksomme på, at BaptistKirkens præster skal bringes sammen i et tættere samarbejde både lokalt og nationalt. Der kan være store forskelle både teologisk og i udtryksmåde, men der skal skabes rammer for både samtale og samarbejde på trods af dette.

Vi tager læring og opmuntring med fra Apostolsk Kirkes proces, mens vi arbejder videre på en model, der passer til BaptistKirken.

Input fra menigheder

Onsdag fik ledelsen besøg af Jakob Vagner fra Roskilde, Henrik Søndergaard fra Odense og Lars Midtgaard fra Bethelkirken, Aalborg. Her blev igen – med fokus fra tre lokale menigheder – sat fokus på menighedstrivsel, menighedsvækst, menighedsplantning og samarbejde mellem menigheder.

Ledelsen fik gode, ærlige og spændende input fra de tre menigheder med deres syn på de udfordringer, som vores kirkesamfund og menigheder står i for tiden. Der blev talt om de aktiviteter, som lykkes, og dem, som ikke lykkes. Vi delte både glæder og bekymringer om fremtiden med hinanden og ledelsen fik mange ideer til både de store udfordringer og til mindre justeringer med til den fremtidige drøftelse.

Det var igen tydeligt, at trivsel i en menighed sker, når der er en fælles retning, når der er en klar ledelse og ansvarsfordeling og når der skabes plads for tjeneste fra et bredt udsnit af menigheden – både fra nytilkomne og mere erfarne troende og på tværs af generationerne.

De tre menigheder talte også for etablering af mentorordninger for både præster og menigheder, som de havde lidt forskellig erfaring med – dog oplevede alle det positivt. Henrik pointerede særligt, at der i menighedsplantninger altid skal tilknyttes en mentor med erfaring fra tidligere plantninger. Jakob fortalte, at deres mentor også var til rådighed for menigheden – altså en slags whistleblower-ordning, som kan forebygge usunde kulturer.

Kompliceret proces

Ledelsen oplevede også den store spændvidde vores kirkesamfund har. Det gør Genstart-processen kompliceret, fordi vi skal turde række hænderne frem fra mange kanter og med mange holdninger til vores tro og verden. Det er ikke enkelt, men det er heller ikke umuligt, idet vi tjener samme Herre.

Ledelsen ved, at vi stadig har et stort arbejde foran os. Arbejdet er både formulering af en ny retning for hele kirken frem mod synoden i Pinsen ’25, men også hele implementeringen bagefter.
Vi håber på både samarbejde med alle menigheder og forbøn for processen i den tid, som kommer.

Det kan lade sig gøre, hvis vi vil.

Andre artikler om samme emne

Genstart2025 – Har du prøvet en genstart?
Genstart2025 – med fokus på børn og unge
Genstart2025 – med blik på præsterne
Genstart2025 – Er der brug for en genstart?
Mangler vi kant? 
Blev kanten for blød?
Fremtidens præster
Opråb fra en sofavælger
BaptistKirken er nødt til at finde en ny vej

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/med-blik-paa-menighederne/feed/ Korskirken reparerer de udtjente ting i dit liv https://baptist.dk/korskirken-reparerer-de-udtjente-ting-i-dit-liv/ Tue, 02 Jan 2024 21:05:32 +0000 https://baptist.dk/?p=15913 I Herlev er spejderhuset ”44” blevet til ”Repair Café”: Et sted hvor frivillige reparerer alt fra cykler til bukser, der ellers ville være endt i skraldespanden


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/01/korskirken-reparerer-de-udtjente-ting-i-dit-liv.mp3

Du kan se Bent L. Hansens video om “Repair Caféen” i Korskirken på BaptistKirkens Youtube-kanal.

Mens ”44” summer af liv fra de mange frivillige har menighedens præst Ole Lundegaard fundet et roligt hjørne på kontoret. Ole skal medvirke i en video, hvor han fortæller om menighedens medvirken i den første ”Repair Café” i Herlev.

Præst i Korskirken, Ole Lundegaard (Foto: Bent L. Hansen)

Korskirken er en ”Grøn Kirke”

Korskirken er en del af det økumeniske initiativ ”Grøn Kirke”. Formålet er – ud fra et kirkeligt og teologisk udgangspunkt – at inspirere og motivere blandt andet kirker til at tage et medansvar for de klima- og miljøudfordringer verden står overfor.

I Korskirken betyder ”grøn kirke”, at man arbejder aktivt med at reducere kirkens affaldsmængde og CO2-udledning. Ole Lundegaard fortæller:
”Det lå lige til højrebenet at starte en ”Repair Café”. Et sted, hvor folk kommer med ting, som de ellers ville have smidt på lossepladsen. Men i et sidste forsøg på at redde ting og reparere, i stedet for at smide væk, så kommer de her med det, og så prøver vi at reparere det.”

Repair Café?

Korskirkens Repair Café er en del af non-profit-foreningen Repair Café Danmark, der har Repair Caféer i hele landet.

Foreningens formål er at facilitere og motivere frivillige, forbrugere, foreninger og kommuner til afholdelse af og deltagelse i Repair Cafeer og derved reducere affald, ændre forbrugsmønstre og skabe viden om og lyst til grøn omstilling.

Du kan læse mere om initiativet på https://repaircafedanmark.dk/.

Det frivillige fundament

Ole pointerer, at der er en masse frivillige engageret i at ”fixe” ting. Det er i høj grad mennesker fra lokalområdet, der på denne måde har fundet vej til kirken. Menigheden har også engageret sig i arbejdet, lyder det fra Ole:
”Vi har en masse frivillige fra kirken, som stiller op som værter, laver kaffe og skaber hygge for dem, som måske ikke selv kan fikse noget, men har sat andre i gang. Så kan de sætte sig ind i en sofa og få en kop god kaffe.”

Lokalt samarbejde

Da Korskirken begyndte at undersøge mulighederne for at lave en ”Repair Café” opdagede de, at der på det lokale Frivillighedscenter var en gruppe mennesker, der gik med de samme tanker. Ret hurtigt blev det også klart, at det kommunale affaldsteam også var interesseret i at få en ”Repair Café” til Herlev Kommune.

I løbet af kort tid var der fundet flere end 30 frivillige, med ekspertise i elektronik, mekanik og syning. En hel del ”handymænd” med evner til at ”fixe” ting dukkede også op.

De frivillige i arbejde i “Repair Caféen” (Foto: Bent L. Hansen)

Økonomien er på plads

Initiativet har modtaget 10.000 kroner fra Herlev Kommune til etablering. Kommunen har også lovet at støtte driften i fremtiden. Ud over den kommunale støtte har en række sponsorer bidraget, så værkstedet ifølge Ole er ”velassorteret og kan reparere utrolig mange ting.” Indtil videre har menigheden ikke haft udgifter til ”Repair Caféen”.

En kaffemaskine får nyt liv (Foto: Bent L. Hansen)

Mandat til at passe på kloden

Korskirkens engagement i ”Repair Café” sker ikke udelukkende ud fra et ”grønt” synspunkt. Det forklarer Ole:
”Vi har et mandat som kirke til at passe på den klode, vi har fået. Vi er sat til at vogte og dyrke den. Det hører til vores mandat, som vi læser om allerede i 1. Mosebog. Så vi synes, det passer godt ind i hele vores tænkning som kirke.”

Prøv det selv

Ole slutter med at fortælle om den synergi, der er opstået med lokale aktører. Der er kommet en hel ny berøringsflade mellem kirken og byen. Og kirken oplever en utrolig velvilje fra lokalmiljøet:
”Det har alt i alt været en meget, meget positiv oplevelse, som jeg kun kan anbefale, at andre kirker i landet prøver kræfter med.”

Spejderhuset “44” – Rammen om Korskirkens “Repair Café” (Foto: Bent L. Hansen)

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> I Herlev er spejderhuset ”44” blevet til ”Repair Café”: Et sted hvor frivillige reparerer alt fra cykler til bukser, der ellers ville være endt i skraldespanden


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/01/korskirken-reparerer-de-udtjente-ting-i-dit-liv.mp3

Du kan se Bent L. Hansens video om “Repair Caféen” i Korskirken på BaptistKirkens Youtube-kanal.

Mens ”44” summer af liv fra de mange frivillige har menighedens præst Ole Lundegaard fundet et roligt hjørne på kontoret. Ole skal medvirke i en video, hvor han fortæller om menighedens medvirken i den første ”Repair Café” i Herlev.

Præst i Korskirken, Ole Lundegaard (Foto: Bent L. Hansen)

Korskirken er en ”Grøn Kirke”

Korskirken er en del af det økumeniske initiativ ”Grøn Kirke”. Formålet er – ud fra et kirkeligt og teologisk udgangspunkt – at inspirere og motivere blandt andet kirker til at tage et medansvar for de klima- og miljøudfordringer verden står overfor.

I Korskirken betyder ”grøn kirke”, at man arbejder aktivt med at reducere kirkens affaldsmængde og CO2-udledning. Ole Lundegaard fortæller:
”Det lå lige til højrebenet at starte en ”Repair Café”. Et sted, hvor folk kommer med ting, som de ellers ville have smidt på lossepladsen. Men i et sidste forsøg på at redde ting og reparere, i stedet for at smide væk, så kommer de her med det, og så prøver vi at reparere det.”

Repair Café?

Korskirkens Repair Café er en del af non-profit-foreningen Repair Café Danmark, der har Repair Caféer i hele landet.

Foreningens formål er at facilitere og motivere frivillige, forbrugere, foreninger og kommuner til afholdelse af og deltagelse i Repair Cafeer og derved reducere affald, ændre forbrugsmønstre og skabe viden om og lyst til grøn omstilling.

Du kan læse mere om initiativet på https://repaircafedanmark.dk/.

Det frivillige fundament

Ole pointerer, at der er en masse frivillige engageret i at ”fixe” ting. Det er i høj grad mennesker fra lokalområdet, der på denne måde har fundet vej til kirken. Menigheden har også engageret sig i arbejdet, lyder det fra Ole:
”Vi har en masse frivillige fra kirken, som stiller op som værter, laver kaffe og skaber hygge for dem, som måske ikke selv kan fikse noget, men har sat andre i gang. Så kan de sætte sig ind i en sofa og få en kop god kaffe.”

Lokalt samarbejde

Da Korskirken begyndte at undersøge mulighederne for at lave en ”Repair Café” opdagede de, at der på det lokale Frivillighedscenter var en gruppe mennesker, der gik med de samme tanker. Ret hurtigt blev det også klart, at det kommunale affaldsteam også var interesseret i at få en ”Repair Café” til Herlev Kommune.

I løbet af kort tid var der fundet flere end 30 frivillige, med ekspertise i elektronik, mekanik og syning. En hel del ”handymænd” med evner til at ”fixe” ting dukkede også op.

De frivillige i arbejde i “Repair Caféen” (Foto: Bent L. Hansen)

Økonomien er på plads

Initiativet har modtaget 10.000 kroner fra Herlev Kommune til etablering. Kommunen har også lovet at støtte driften i fremtiden. Ud over den kommunale støtte har en række sponsorer bidraget, så værkstedet ifølge Ole er ”velassorteret og kan reparere utrolig mange ting.” Indtil videre har menigheden ikke haft udgifter til ”Repair Caféen”.

En kaffemaskine får nyt liv (Foto: Bent L. Hansen)

Mandat til at passe på kloden

Korskirkens engagement i ”Repair Café” sker ikke udelukkende ud fra et ”grønt” synspunkt. Det forklarer Ole:
”Vi har et mandat som kirke til at passe på den klode, vi har fået. Vi er sat til at vogte og dyrke den. Det hører til vores mandat, som vi læser om allerede i 1. Mosebog. Så vi synes, det passer godt ind i hele vores tænkning som kirke.”

Prøv det selv

Ole slutter med at fortælle om den synergi, der er opstået med lokale aktører. Der er kommet en hel ny berøringsflade mellem kirken og byen. Og kirken oplever en utrolig velvilje fra lokalmiljøet:
”Det har alt i alt været en meget, meget positiv oplevelse, som jeg kun kan anbefale, at andre kirker i landet prøver kræfter med.”

Spejderhuset “44” – Rammen om Korskirkens “Repair Café” (Foto: Bent L. Hansen)

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/korskirken-reparerer-de-udtjente-ting-i-dit-liv/feed/