Lyt til artiklen her:

I forbindelse med forslagene til Landskonferencen ønsker BaptistKirkens ledelse at skabe gode rammer for information, spørgsmål og uddybning. Der stilles i år flere større forslag end sædvanligt. De giver naturligt anledning til både spørgsmål og refleksion. For at give plads til dette – uden at tiden på selve konferencedagen den 3. oktober bliver for presset – indbyder vi derfor til en række online informationsmøder. Det er desuden ledelsens håb, at initiativet giver mulighed for, at flere deltager i samtalen.

Lidt praktisk info

På møderne gennemgår vi tre af forslagene, ledelsen og deltagerne i udvalgsarbejdet svarer på spørgsmål og modtager feedback. Hvert møde varer to timer, og der er fokus på ét forslag, så der er god tid til gennemgang og spørgsmål. Nedenfor er de enkelte forslag kort gennemgået, og der er links til de fulde forslag. Der er udsendt materiale til menighederne. Det kan du finde her.

Du kan deltage på online via Zoom (se faktaboks om Zoom) på møderne:

• Onsdag den 19. august kl. 16.00–18.00 (Zoomlink til tilmelding)
  Emne: Samværspolitik
• Tirsdag den 25. august kl. 16.00–18.00 (Zoomlink til tilmelding)
  Emne: Ordination og akkreditering
• Tirsdag den 1. september kl. 16.00–18.00 (Zoomlink til tilmelding)
  Emne: Ny bidragsmodel

Faktaboks om Zoom

Zoom er et populært online mødeværktøj. Du bruger det til at møde andre via computer eller telefon. For at deltage som helt ny bruger klikker du blot på det tilsendte mødelink, vælger at åbne i din webbrowser eller hente programmet, og skriver dit navn.

Det kræver ingen brugerkonto eller betaling at deltage i et møde, som en anden har oprettet.

• Find linket: Åbn den e-mail eller besked, hvor du har modtaget invitationen. Klik på det blå internetlink (f.eks. https://zoom.us…).
• Åbn i browser: Hvis du ikke vil installere noget, skal du se efter teksten i bunden af siden, der hedder noget i stil med “If you cannot download or run the application, join from your browser”. Klik på det link.
• Skriv dit navn: Indtast dit navn i feltet, så de andre ved, hvem du er, og klik på Join eller Deltag.
• Tillad lyd og billede: Computeren vil sandsynligvis spørge, om du vil tillade brug af mikrofon og kamera. Tryk Tillad (Allow). Tænd for lyd: Klik på ikonet med et headset eller et mikrofonsymbol i hjørnet (og vælg Join Audio / Computer Audio), så de andre kan høre dig.
• Vigtigt: Sluk din mikrofon, når du ikke har ordet!

Baggrund om Samværspolitik

Forslaget er udarbejdet af BaptistKirkens ledelse med mulighed for input fra ungdomsorganisationerne Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) og Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU).

Forslaget har fokus på BaptistKirkens nationale samlinger – fx stævner, lederdage og temadage. Politikken skal skabe trygge rammer for samtaler på tværs af generationer, menigheder og traditioner. Den lægger op til, at undervisning, debat og fællesskab skal være ikke-polemisk, omsorgsfuldt og håbsorienteret, og at vanskelige emner som seksualitet, bioetik, bibelsyn, partipolitik og internationale konflikter behandles med omtanke – især når børn og unge er til stede.

Forslaget skelner derfor mellem arrangementer for børn, unge, voksne og plenum (hvor alle aldre deltager), så samtalerne bliver alderssvarende og placeret i de rette rammer. Samtidig lægger politikken vægt på et sprog, der kan forstås af både kirkefolk og kirkefremmede, og den slår fast, at fælles samlinger ikke skal gøres til politiske kamppladser. Forslaget behandler også synlige manifestationer som flag, bannere og flyers og de enkelte menigheders muligheder for at manifestere særlige holdninger.

Læs hele forslaget (som PDF-fil) her.

Baggrund om ordination og akkreditering

Forslaget om ordination og akkreditering genindfører ordination af præster i BaptistKirken. Samtidig indfører forslaget en national akkreditering. Forslaget beskriver ordination som menighedens og kirkesamfundets bekræftelse af det kald, en præst har fået til tjeneste. Ordinationen sker ved forbøn og håndspålæggelse i den lokale menighed. Forslaget fastholder, at den lokale menighed fortsat kalder sin egen præst, men at menighed og præst efter 12 måneders tjeneste kan søge BaptistKirkens ledelse om ordination. Akkreditering er derimod en løbende national anerkendelse af ordinerede præster og skal styrke præstens tilknytning til det fælles præstefællesskab, efteruddannelse, mentoring og ansvar for kirkesamfundets liv og sammenhæng. Akkreditering er en anbefalet ordning – ikke et krav for lokal præstetjeneste – men den indebærer forventninger om baptistisk teologisk forankring, ansvarlig livsførelse, kollegial deltagelse og loyalitet over for BaptistKirkens fælles værdier og beslutningsprocesser.

Læs hele forslaget (som PDF-fil) her.

Baggrund om ny bidragsmodel

På det sidste af de tre onlinemøder handler det om en ny model for menighedernes bidrag til BaptistKirkens fælles arbejde.

I dag betaler menighederne som udgangspunkt 7,5 procent af deres indsamlede midler til basisbudgettet, men forslaget peger på, at modellen rammer skævt, fordi der er stor forskel på, hvor meget menighederne indsamler pr. medlem. Den nye model foreslår derfor, at bidraget fra 2027 beregnes som 250 kr. pr. medlem om året plus 2,5 procent af den første million, menigheden indsamler. Modellen skal både udjævne forskellene mellem menighederne og gøre det tydeligere, at medlemskab også indebærer et fælles økonomisk ansvar. BaptistKirkens ledelse kan i særlige tilfælde give en tidsbegrænset nedsættelse, fx ved store byggeprojekter, renoveringer, menighedsplantning eller større missionsprojekter.

Et oplagt debatpunkt er forslaget om en strammere praksis: Menigheder, der ikke betaler det fastsatte bidrag, bliver kontaktet af ledelsen. Vedvarende manglende opfyldelse af forpligtelsen betragtes som en udmeldelse af BaptistKirken!

Læs hele forslaget (som PDF-fil) her.

Vær med til at prøve noget nyt

Det er nyt i BaptistKirken, at vi møder hinanden online og taler om vigtige spørgsmål. Imidlertid har Internationalt Udvalg de seneste to år haft meget positive erfaringer med onlinemøder. Det er disse erfaringer, BaptistKirkens ledelse forsøger at bygge videre på – forhåbentlig med mange interesserede deltagere. Efter de tre møder vil ledelsen evaluere forløbet og – måske – tage værktøjet i brug senere.

Relateret

• 29. aug. 2026 - “Vi deler liv med hinanden”
• 15. aug. 2026 - Vil du læse Bibelen på to år – tag med på Bibelstien!
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord
• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør

Find flere

Ledelsen var samlet igen den 19.-20. marts om Genstarts-processen i vores kirkesamfund. Denne gang med fokus på støtte og udvikling af menigheders virke og mission. Menigheder skal leve, ikke bare overleve.

Vi vidste, at Apostolsk Kirke i Danmark for nogle år siden gennemgik en proces, som har ret meget lighed med BaptistKirkens genstartsproces, og vi var overbeviste om, at vi kunne lære fra den. Jacob Viftrup, leder af Apostolsk Kirke i Danmark, delte ærligt om udfordringer i Apostolsk Kirke for år tilbage, som ligner vores til forveksling – fragmenterede kirker, strukturel træghed, generationelle kløfter, tab af næste generation og mangel på præsteudvikling.  En forandringsproces blev sat i gang og Jacob præsenterede, hvad der over nogle år havde været i værk sat i deres kirke for at skabe ny udvikling – tydelig vision/formål, input udefra, trivsel og tjenestefællesskab for præster og at nogle menigheder, som er stagnerende i udvikling, skal koble sig på en lokal eller regional ressourcekirke i et samarbejde.

Der er en vej

Ledelsen fik mange erfaringer denne aften, men der var fire ting, som stod tilbage efter vores drøftelse med Jacob. Først og fremmest et håb – det kan lade sig gøre. Vi kan vende udviklingen for vores kirkesamfund, når vi arbejder sammen om det. Det næste var, at det er vigtigt, at der arbejdes med mentorordninger for ledelsen, for menigheder og for præster.

For den fremtidige udvikling er uvildige rådgivere på alle niveauer, det, som er med til at give næring til vækst. Vi erfarede også, at der er ikke én, to eller tre måder for lokalt samarbejde mellem menigheder. Der er mange måder, og samarbejdet skal etableres med stor individuel hensyntagen til de lokale forhold og menighedernes fælles ønsker. Vi blev også helt opmærksomme på, at BaptistKirkens præster skal bringes sammen i et tættere samarbejde både lokalt og nationalt. Der kan være store forskelle både teologisk og i udtryksmåde, men der skal skabes rammer for både samtale og samarbejde på trods af dette.

Vi tager læring og opmuntring med fra Apostolsk Kirkes proces, mens vi arbejder videre på en model, der passer til BaptistKirken.

Input fra menigheder

Onsdag fik ledelsen besøg af Jakob Vagner fra Roskilde, Henrik Søndergaard fra Odense og Lars Midtgaard fra Bethelkirken, Aalborg. Her blev igen – med fokus fra tre lokale menigheder – sat fokus på menighedstrivsel, menighedsvækst, menighedsplantning og samarbejde mellem menigheder.

Ledelsen fik gode, ærlige og spændende input fra de tre menigheder med deres syn på de udfordringer, som vores kirkesamfund og menigheder står i for tiden. Der blev talt om de aktiviteter, som lykkes, og dem, som ikke lykkes. Vi delte både glæder og bekymringer om fremtiden med hinanden og ledelsen fik mange ideer til både de store udfordringer og til mindre justeringer med til den fremtidige drøftelse.

Det var igen tydeligt, at trivsel i en menighed sker, når der er en fælles retning, når der er en klar ledelse og ansvarsfordeling og når der skabes plads for tjeneste fra et bredt udsnit af menigheden – både fra nytilkomne og mere erfarne troende og på tværs af generationerne.

De tre menigheder talte også for etablering af mentorordninger for både præster og menigheder, som de havde lidt forskellig erfaring med – dog oplevede alle det positivt. Henrik pointerede særligt, at der i menighedsplantninger altid skal tilknyttes en mentor med erfaring fra tidligere plantninger. Jakob fortalte, at deres mentor også var til rådighed for menigheden – altså en slags whistleblower-ordning, som kan forebygge usunde kulturer.

Kompliceret proces

Ledelsen oplevede også den store spændvidde vores kirkesamfund har. Det gør Genstart-processen kompliceret, fordi vi skal turde række hænderne frem fra mange kanter og med mange holdninger til vores tro og verden. Det er ikke enkelt, men det er heller ikke umuligt, idet vi tjener samme Herre.

Ledelsen ved, at vi stadig har et stort arbejde foran os. Arbejdet er både formulering af en ny retning for hele kirken frem mod synoden i Pinsen ’25, men også hele implementeringen bagefter.
Vi håber på både samarbejde med alle menigheder og forbøn for processen i den tid, som kommer.

Det kan lade sig gøre, hvis vi vil.

Andre artikler om samme emne

Genstart2025 – Har du prøvet en genstart?
Genstart2025 – med fokus på børn og unge
Genstart2025 – med blik på præsterne
Genstart2025 – Er der brug for en genstart?
Mangler vi kant? 
Blev kanten for blød?
Fremtidens præster
Opråb fra en sofavælger
BaptistKirken er nødt til at finde en ny vej

Relateret

• 29. aug. 2026 - “Vi deler liv med hinanden”
• 15. aug. 2026 - Vil du læse Bibelen på to år – tag med på Bibelstien!
• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord

Find flere

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Positiv og konstruktiv drøftelse med BBU’s ledelse

Ledelsen er helt klar over, at arbejdet og forkyndelsen for børn og unge er vitalt for vores kirkesamfund. Derfor havde vi også indbudt Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) til en drøftelse om både nutid og fremtid. Ledelsen fik en meget positiv og konstruktiv drøftelse med BBU’s ledelse: Nicolas Ditlev Fromsejer, Magnus Fuchs og Sebastian Lund Bækgaard, som tilkendegav et ønske om samarbejde med BaptistKirken om dette arbejde. Drøftelsen viste også for ledelsen, at BBU har ressourcemæssige udfordringer – mest på arbejdskraft, så BaptistKirken skal nationalt tage et større ansvar for dette arbejde, end vi måske har tænkt tidligere.

De unge forlader landdistrikterne

Ledelsen er helt opmærksomme på, at der er steder, hvor det er svært at have et arbejde for især de 17-25-årige. Mange unge forlader landdistrikterne og bosætter sig i større byer for at få uddannelse og lærepladser. For disse menigheder er det især vigtigt at arbejde med tilbud for børn og unge familier, og følge de unge på vej, når de flytter.

Indsigt i ungdomskulturen med Søren Østergaard fra CUR

Når vi som kirke og menigheder skal tale til og med unge, er det vigtigt at vide, hvad der er vigtigt for dem. Hver generation har sit eget kendetegn, og ledelsen er nysgerrig på, hvad der er specielt for den nye generation. Derfor havde vi indbudt Centerchef Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier (CUR) til mødet. Søren gav os med visdom og humor en indsigt i den nuværende ungdomskultur.

Det vigtigste er nok, at børn og unge i dag har brug for nærværende og nysgerrige voksne i alle aldre, som tør involvere sig i deres liv. Vi skal ikke vide alting eller trække noget ned over deres hoveder, men vi skal se dem, rumme dem og tale med dem om ting, som de finder vigtige.

Kristendomsklasserne er en særlig udfordring

Baptistkirken er særligt opmærksom på, at der er en udfordring vedrørende kristendomsklasser. Der er en del steder i landet, hvor der er meget langt til et sted, hvor teenagere – sammen med andre på den alder – kan få undervisning i den kristne tro og samtidig møde unge på deres egen alder.

Vi ved, at der er steder og menigheder, hvor det fungerer rigtig godt. Det vil vi på ingen måde ødelægge, men støtte op omkring. Derfor vil I som menighed få en henvendelse fra ledelsen i den kommende tid, hvor vi samler op på, hvad der findes af undervisningstilbud på jeres egn, og hvor der ikke findes noget. Vi betragter kristendomsklasser som en national forpligtigelse, og vil prøve at finde løsninger for de menigheder, som for tiden ikke har tilstrækkeligt mange teenagere til at kunne lave deres egne undervisningsforløb.

Børn, unge og familier – det er vitalt

Arbejdet for børn, unge og familier er vitalt for vores kirke. Hvis vi ikke både i menighederne og i kirkesamfundet satser på dette område, svigter vi Jesus’ ord om at gøre alle til Jesus’ disciple og vi mister mange unge, som ikke finder rod i vores kirke.

Ansættelse af nationale ressourcepersoner?

Under mødet drøftede vi både ansættelse af national ungdomspræst og/eller familiekonsulent. Ledelsen er ikke færdig med de samlede overvejelser om hvor og hvordan, vi skal prioritere behovet for støtte og inspiration i den kommende struktur for vores fremtidige kirke.

Vi kan alligevel godt slå fast, at arbejdet med børn, unge og familier bliver et af de områder, som vi i fremtiden nationalt vil give både stor opmærksomhed og tilgodese med de midler, som der er behov for.

Tine Kragh
Medlem af BaptistKirkens ledelse

Andre artikler om samme emne

Genstart2025 – med blik på præsterne
Genstart2025 – Er der brug for en genstart?
Mangler vi kant? 
Blev kanten for blød?
Fremtidens præster
Opråb fra en sofavælger
BaptistKirken er nødt til at finde en ny vej

Video med Ole Lundegaard,
hvor han præsenterer konklusionerne af undersøgelsen om præsterne i BaptistKirken.

Relateret

• 29. aug. 2026 - “Vi deler liv med hinanden”
• 15. aug. 2026 - Vil du læse Bibelen på to år – tag med på Bibelstien!
• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 09. aug. 2026 - Mission – hvordan griber vi det an?

Find flere

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Baptistkirkens ledelse mødtes i forrige  uge, hvor vi i genstart-processen satte fokus på præsterne. Ledelsen havde indbudt Ole Lundegaard[1] og Henrik Holmgaard[2] til at give inspiration og fakta om vores nuværende situation og fremtiden.

Præsterne har et særligt kald

En menighed er et helt specielt fællesskab. Et klogt menneske sagde engang til mig, ”at en kirke er den eneste forening i dette land, som fortrinsvis er til for mennesker, som ikke er medlemmer”. Menigheder har et missionalt sigte. Vi skal fortælle mennesker om Jesus’ kærlighed og frelsesgerning. Det skal vi alle gøre, men vores præster har det særlige kald, at de har valgt at uddanne sig til det og bruge deres arbejdsliv på det. De kan på en helt særlig måde, både indadtil og udadtil, skabe passion for evangeliet. Derfor er det vigtigt, at vi husker dem i vores forbøn og giver dem den bedste støtte vi kan, både lokalt og nationalt.

… en kirke er den eneste forening i dette land, som fortrinsvis er til for mennesker, som ikke er medlemmer

BaptistKirkens paradoks

BaptistKirken står i en paradoksal situation, både når det gælder om at få og at have præster ansat i vores menigheder. Det paradoksale er, at mange menigheder i dag fungerer uden fast tilknyttet præst. Den situation er ikke noget, som er valgt med glæde, men simpelthen affødt af, at menighederne er for små til at have økonomi til en lønudgift.

Til gengæld oplever vi også, at de menigheder, som har ressourcer til en præst, kan have svært ved at finde en at kalde. Det betyder, at menighederne i dag ofte kalder præster med rod i andre kirkesamfund. Det er der intet forkert i – ja, det kan endog betyde udvikling og inspiration til både menigheder og kirkesamfund, at vi får præster, som måske ser tingene på nye måder. Det stiller dog krav til os alle både lokalt og nationalt om at hjælpe de nye præster ind i Baptistkirkens fællesskab på en god og konstruktiv måde.

Fremtidens præster giver nye udfordringer

Unge nyuddannede præster ser også kaldet på en anderledes måde end de tidligere generationer. De efterspørger i langt højere grad kollegaskab, inspiration, sparring og lederskab både lokalt og nationalt. Hvis vi skal tiltrække nye præster til vores fællesskab, så skal vi være parate til kunne levere det, som de efterspørger, ellers finder de ansættelse andre steder end hos os.

Hvis vi skal tiltrække nye præster til vores fællesskab, så skal vi være parate til kunne levere det, som de efterspørger…

Nu skal vi heller ikke glemme alle de gode præster, vi allerede har, men her kan vi også se – via den solide og gode undersøgelse om ”Fremtidens præster”, som Ole Lundegaard har lavet – at der efterspørges mentorordninger, inspiration, efteruddannelse og sparring, både via kolleger og kirkesamfund.

BaptistKirkens opgaver i fremtiden

Kirkesamfundet skal derfor allerede ved nyansættelse af præst i en menighed tilbyde råd og vejledning både gennem kalds-processen og ved selve ansættelsen. Det kan ske gennem generalsekretæren eller andre, som er uddannet til at hjælpe menighederne.

Efter ansættelsen skal der tilbydes et individuelt forløb som f.eks. kan indeholde indføring i præstekollegiet, intro til tradition og teologi, intro om de forskellige præsteroller/præsteprofil, mentorordning samt tilbud om efteruddannelse.

For helt nyuddannede præster bør der også være et tilbud i lighed med Folkekirkens pastoralseminarium med prædikenlære, liturgi og pædagogik. Tilbuddet skal selvfølgelig tilpasses den enkeltes erfaringer og kombineres med “ny præst pakken” hvor en garvet kollega hjælper den nye præst ind i præstegerningen.

Tilbud om efteruddannelse skal fortsætte gennem hele præstens arbejdsliv. Her kan vi samarbejde med Studiecenter for menighedsbaseret teologi (SCMT), andre kirkesamfund eller etablere kurser i eget regi.

Præstepotentiale?

Både lokalt og nationalt skal vi også huske at være opmærksomme på både unge og mere modne mennesker, som oplever et kald til at være præst. Her forestiller ledelsen sig at etablere en form for uddannelseskonsulent, som kan vejlede om mulige uddannelsesveje og følge aspiranterne gennem forløbet.

Ordination?

Ledelsen drøftede også begrebet ordination. I migrantmenighederne ordineres præsterne stadig, men i de etnisk danske menigheder bliver præster ikke ordineret. Det er der gode teologiske grunde til – vi er alle gennem vores dåb indsat i tjeneste. Vi har måske alligevel brug for at skabe noget, hvor præster i vores kirkesamfund bliver offentligt anerkendt nationalt. Ledelsen vil gerne samle kirkens præster i et fællesskab, som forpligter sig på hinanden og har tillid til hinanden, uanset om der altid vil være forskelligheder. Det gør vi måske ved at give en formel anerkendelse af deres kald.

Præster i BaptistKirken har mange arbejdsgivere…

Mere fokus på BaptistKirkens ledelsesansvar

Uanset hvor meget vi inspirerer til fællesskab, så er en præstestilling ofte ensom og til tider svær. Præster i BaptistKirken har mange arbejdsgivere og der kan til tider opstå udfordringer både mellem præst og menighed og i præstens eget liv. Her skal Baptistkirken være tættere på den enkelte og bedre til at opspore problemer. Vi skal også nationalt være rustet til at gå ind i eventuelle problemer med hjælp. Derfor vil ledelsen gerne vægte generalsekretærposten mere som ”præsternes præst”. Det betyder en omarbejdelse af generalsekretærens funktionsbeskrivelse og på længere sigt måske en opnormering af stillingen med flere timer.

Næste opgave i Genstart-processen

Og så en “cliffhanger” – præster til de små menigheder? Det tager ledelsen fat på i marts 24, hvor vi sætter fokus på menighedernes udvikling.

Som slutning vil ledelsen gerne, at menighederne husker både vores kirkesamfund og denne proces i jeres forbøn.

Bed for, at vi hører Helligåndens stemme tale i alt, hvad vi gør.

Vibeke Dalsgaard
Formand for Baptistkirken i Danmark

Fodnoter

[1] Ole Lundegaard er præst i Korskirkens Baptistmenighed i Herlev og forfatter til undersøgelsen ”Fremtidens præster” om præstesituationen i BaptistKirken.

[2] Henrik Holmgaard er leder af Studiecenter for menighedsbaseret teologi (SCMT), tidligere præst i Apostolsk Kirke og i Bethelkirkens Baptistmenighed i Aalborg

Andre artikler om samme emne

Genstart2025 – Er der brug for en genstart?
Mangler vi kant? 
Blev kanten for blød?
Fremtidens præster
Opråb fra en sofavælger
BaptistKirken er nødt til at finde en ny vej

Video med Ole Lundegaard,
hvor han præsenterer konklusionerne af undersøgelsen.

Relateret

• 29. aug. 2026 - “Vi deler liv med hinanden”
• 15. aug. 2026 - Vil du læse Bibelen på to år – tag med på Bibelstien!
• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 09. aug. 2026 - Mission – hvordan griber vi det an?

Find flere

Det mener vi!

Baptistkirken i Danmarks ledelse mødtes i forrige uge til det første af mange døgn om vores fælles kirkesamfunds fremtid. Vi er bekymrede for vores kirkesamfund og tror på, at der skal forandringer til, for at vi endnu engang bliver en relevant samtalepartner for mennesker i Danmark om Gud, tro og tvivl. Et kirkesamfund, der står op for religionslighed og frihed. Et kirkesamfund, der taler op mod samtidens stress og jag og tilbyder et nærvær og en ro, som vi ikke finder mange andre steder. Et kirkesamfund, der ikke kun bærer på fortidens historie, men også fortsætter historien for fremtiden. Vi mener, at vi som baptister har noget at byde på, men det kræver en genstart!

Revitalisering, fornyelse eller genstart…

Processen har vi tidligere kaldt en revitalisering, men vores nuværende arbejdstitel er “Genstart2025 – Baptister på vej mod 2050.” Men hvad dækker denne proces egentlig over, og hvad betyder den for både ledelsen, de enkelte menigheder og dig som baptist? Her vil jeg kort inddrage dig i nogle af vores overvejelser, drømme og visioner – nogle mere eller mindre realistiske. Vi tænker Genstart2025 opdelt i fire faser.

Den indledende fase

Den første fase er vi så småt færdige med, det at tage fat i en genstart af Baptistkirken i Danmark. Hvad fungerer, og hvad halter. Og ikke mindst hvad drømmer vi om som kirkesamfund. Vi har som ledelse udarbejdet fire spor, som vi i første omgang vil arbejde med. Udrustning, Børn & unge, Menighedsudvikling og Organisation & struktur.

Den udviklende fase

Vi har brug for at blive klogere. Over det næste halvår vil vi i ledelsen invitere eksperter og samarbejdspartnere inden for de fire spor med ind i den udviklende fase. Vi har allerede mange drømme, men der er stadig brug for at få kvalificeret og udviklet de tanker, vi har.

Når vi taler om udrustning, er det både i forhold til lægfolk, menighedsledelse og præsteuddannelse. Hvordan udruster vi fremtidige menighedsledere bedst muligt, så de har de bedste forudsætninger for f.eks. at være arbejdsgivere eller at navigere i alle de regler, et kirkesamfund lever under? Derudover vil vi overveje, hvordan vi styrker præstekollegiet og den fællesbaptistiske teologi. Skal vi i fremtiden kunne tilbyde en individuel startpakke til nyansatte præster, og er der behov for igen at tale om ordination, for at vi som kirkesamfund bredt anerkender menighedernes præster?

Børn og unge har i mange år været noget, Danske Baptisters Spejderkorps og Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund har taget sig af. Vi mener grundlæggende, det er en fejl, at vi som voksenkirke ikke har støttet nok op om det arbejde. Vi må aldrig stoppe med at investere i den unge generation. Derfor skal vi også arbejde med dette. Er der behov for flere børne- og ungdomslejre, skal vi styrke det regionale kristendomsklassearbejde, eller skal det laves nationalt? Skal vi have en barnevelsignelsesklub og hvordan hjælper vi bedst menigheder med få børn og unge? Alt dette skal selvfølgelig overvejes i samarbejde med vores B&U organisationer.

BaptistKirken er intet uden vores menigheder. Derfor skal vi som kirkesamfund spille en aktiv rolle i menighedsudviklingen. Kan vi lave en struktur, så vi understøtter menigheder, der gerne vil plante menigheder? Kan vi hjælpe mindre menigheder, der gerne vil samles i regionale centermenigheder, og hvordan hjælper vi bedst menigheder, der har udlevet deres tid? Er tiden kommet til en mere central styring af udviklingen i de lokale menigheder? Eller at vi giver hinanden taleret ind i de lokale menigheder?

Til sidst vil vi se på vores organisation og struktur. Det kan måske lyde som en baptistisk kliche, men dette er ikke endnu en vedtægtsøvelse. Vi mener, at organisationen og strukturen er en central del af Genstart2025, fordi vi har behov for at arbejde med, hvordan vi bedst understøtter alt det, vi gerne vil. Hvordan skaber vi en mere smidig organisation, der ikke er for stor, men samtidig styrker den demokratiske forankring, der ligger til det baptistiske DNA, og hvordan gør vi det, så den også taler til den næste generation? Hvordan bruger vi vores ressourcer bedst muligt, både ansættelser og økonomien?

Den inddragende fase – Samtaler, podcasts, gruppe-materialer og meget mere

Processen stopper ikke ved ledelsen. Tværtimod er den tredje fase dedikeret til at inkludere menighederne i forvandlingsrejsen. Vi vil i begyndelsen gøre det gennem kronikker som denne. Men på sigt vil vi inddrage dig i vores tanker om Genstart2025. Vi ved, at der er behov for mange forskellige tiltag og kanaler for at nå bredt ud i kirkesamfundet. Derfor vil vi skabe forskellige kanaler, så alle kan inddrages i vores tanker og visioner. Det indbefatter alt fra baptist.dk til webdelen, podcasts, små gruppe-materialer og materiale til samtalegudstjenester – vi ønsker at skabe en dialog, der beriger vores proces. Målet er at forfine de drømme og visioner, som ledelsen har præsenteret, og skabe et fælles perspektiv, der kan føre os ind i den sidste fase.

Den konkluderende fase – Genstart2025

Højdepunktet for denne rejse er planlagt til at finde sted i pinsen 2025. Her ønsker vi at invitere jer alle til en synode eller på moderne dansk – en genbekræftelse af vores fælles vej. Vi mener, at det er tid for os som kirkesamfund at komme sammen og diskutere den vej, vi skal tage. Det er tid til at forpligte os over for hinanden og for vores fælles mission. Alt sammen med det ønske at styrke vores kirkesamfund og sammen skabe et endnu stærkere fundament for fremtidens baptister i Danmark.

Afsluttende tanker:

Så er der brug for en genstart? Svaret er ja, når det handler om at forme en kirke, der er relevant og taler ind i det 21. århundrede, så er der. Der er andre krav for ungdommen, både når det handler om spiritualitet, teologi, men ikke mindst struktur og organisation. Genstart2025 er derfor ikke blot en proces; det er en rejse, hvor vi som kirke kan trække på ekspertise, inkludere menighederne og forpligte os på hinanden endnu engang. Så jeg håber, at I alle er klar til en samtale om en relevant baptistkirke for de kommende år.

Lad os allerede nu høre din mening: Hvad skal genstartes i BaptistKirken?

Andre artikler om samme emne

Mangler vi kant? 
Blev kanten for blød?
Fremtidens præster
Opråb fra en sofavælger
BaptistKirken er nødt til at finde en ny vej

Relateret

• 29. aug. 2026 - “Vi deler liv med hinanden”
• 15. aug. 2026 - Vil du læse Bibelen på to år – tag med på Bibelstien!
• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 09. aug. 2026 - Mission – hvordan griber vi det an?

Find flere

På Landskonference 1 under Sommerstævnet på Lindenborg fortalte BaptistKirkens formand Vibeke Dalsgaard om ledelsens overvejelser i forhold til en gennemgribende fornyelse – revitalisering – af BaptistKirken. Tre hovedpunkter er foreløbig i fokus. Senere kan en re-organisering af BaptistKirkens organisation blive et resultat af det kommende arbejde.

Baggrunden

Vibeke indledte orienteringen om revitaliseringsprocessen med en meget praktisk historie:
”Hvis vi oplever, at et vandrør springer i vores hus, så får vi det ordentligt repareret. Hvis vi efter et stykke tid oplever, at endnu et vandrør springer, så bliver vi noget bekymrede. Men vi får det igen repareret ordentligt. Sker det endnu engang, vil den ansvarlige husejer vælge at få tjekket hele installationen igennem for at være sikker på, at alt er i orden og fungerer.”

BaptistKirkens formand, Vibeke Dalsgaard, fortalte på LK1 om ledelsens planer for “revitaliseringsprocessen” frem mod en synode i efteråret 2024

Vibeke brugte historien om vandinstallationen til at fortælle tilhørerne, at BaptistKirkens ledelse har erkendt udfordringerne over tid. Udfordringer, der både er lokale og nationale. Udfordringer vi skal arbejde med, hvis vi fortsat vil være et kærligt og attraktivt tilbud til mennesker, der søger Jesus Kristus. Forhåbentlig kan alle se, at hele installationen trænger til et eftersyn.

Gennem erkendelsesprocessen har ledelsen også arbejdet med løsninger. Vibeke nævnte blandt andet Jan Kornholts ansættelse som menighedsudvikler og tilbuddet ”Vital”. BaptistKirken er en væsentlig del af SCMT – Studiecenter for menighedsbaseret teologi, der bl.a. ønsker at udruste teologistuderende. ”Basis” for lægfolk er også et resultat af ønsket om at styrke forkyndelsen.

Men uanset initiativerne har det ikke skubbet væsentligt til de udfordringer, vi møder som menigheder og som kirkesamfund. Ledelsen valgte derfor at bruge et to-dages møde i april måned 2023 til at samle op på samtaler med menigheder og enkeltpersoner. Formålet var at udpege fokuspunkter for en proces, der skal ende med et forslag om en ny vej fremad. Vibeke præciserede det med ordene:
”Tiden er inde til en ny vej – sammen.”

Hovedpunkterne i revitaliseringsprocessen

De tre hovedpunkter, der foreløbigt er udpeget er:

1. Støtte og forventning til menighedernes udvikling og mission
2. Udrustning af præster og lægfolk
3. Oprustning af børne- og ungdomsarbejdet – herunder kristendomsklasserne

– med følgepunktet

1. Arbejdet med BaptistKirkens organisation og struktur

”Der kan komme andre punkter, som vi skal tage op gennem processen. Tænker du: ”Hvorfor har de ikke overvejet det?” – så ring eller skriv til os. Vi vil gerne modtage alle de råd, som I har,” lød den klare opfordring fra Vibeke.

Støtte og forventning til menighedernes udvikling og mission

Vibeke begyndte omtalen af dette punkt med at sige det alle ved, men færre ønsker at tale om:
”Der er lukket en del baptistmenigheder gennem de senere år. Der er blevet flere sorte huller på landkortet, hvor det reelt er svært at være baptist med et aktivt menighedsliv.”

“Der er blevet flere sorte huller på landkortet, hvor det reelt er svært at være baptist med et aktivt menighedsliv.”

Andre menigheder skrumper og aldersgennemsnittet er stigende. Meget tyder på, at stadig flere menigheder får svært ved at få den daglige drift til at hænge sammen: Både i forhold til økonomi og i forhold menneskelige ressourcer. Menighedernes missionsindsats bliver reduceret.

Aldersgennemsnittet i mange menigheder kom igen i fokus, da Vibeke fortsatte:
”Hvis et ungt par med børn flytter til et sted med en baptistkirke, og får lyst til at søge Gud og kommer til gudstjeneste og finder ud af, at der sidder 15 mennesker på alder med deres bedsteforældre – så kommer de ikke igen! Vi kan være nok så søde, imødekommende og børnevenlige – de kommer ikke igen!”

Det er ikke manglende engagement eller vilje til samarbejde. Ifølge ledelsen er det et faktum, at vi også skal kunne spejle os aldersmæssigt for at bruge tid i fællesskaber. Eller med Vibekes præcise ord:
”Hvis vi som menigheder kun appellerer til mennesker i pensionsalderen, så dør vi af helt naturlige årsager.”

Ledelsen har et ønske om, at BaptistKirken som organisation kan hjælpe og støtte en proces, hvor menigheder enkelvis eller i fællesskab drøfter og finder løsninger, der skaber attraktive fællesskaber for børn, unge og unge familier. Det er ikke nemt, erkender Vibeke:
”Vi er en kirke i mission lokalt og nationalt. Ikke en ældreklub for de indviede. Vi ved godt, det er et kompliceret problem, men vi tror, vi kan løse det, hvis vi er under Helligåndens vejledning og hjælper hinanden.”

”Vi er en kirke i mission lokalt og nationalt. Ikke en ældreklub for de indviede…”

Udrustning af præster og lægfolk

Det er ledelsens opfattelse, at mange menigheder ikke har mulighed for at aflønne en præst på fuld tid. Samtidig er det svært at leve af en deltidsansættelse. Vibeke fortalte Landskonferencen, at hun har modtaget forslag om præsteansættelser på deltid suppleret med et andet job i erhvervslivet. Ledelsen mener, at det er svært at forestille sig unge præster med teologisk uddannelse, der ønsker at være præster på deltid og supplere med indtægten fra et andet job. Det er ledelsens umiddelbare konklusion, at det er præstetjenesten, man brænder for, når man har brugt år af sit liv på et teologisk studium.

”Det her er selvfølgelig ikke et problem, hvis der udenfor hallen står 30 teologer og råber på et job i BaptistKirken. Hvis I går ud og kigger efter er det ikke tilfældet. Jeg kan med sikkerhed sige, at der ikke står nogen,” var Vibekes besked til tilhørerne.

Ledelsen pegede i indlægget på, at menighederne er nødt til at gøre sig ”lækre” for at tiltrække kandidater. Det gælder fx ordentlige ansættelsesforhold, løn, der matcher andre kirkesamfund, fællesskab med andre præster, et velfungerende og støttende menighedsråd og mulighed for efteruddannelse.

Ud over ordentlige forhold pegede Vibeke også på, at vi skal være bedre til at inspirere vores unge til at tage en teologisk uddannelse. Det er indlysende, at det kun får effekt, hvis man har udsigt til gode og spændende jobs i menighederne efter endt uddannelse.

Endelig skal vi fastholde fokus på at være en kirke af lægfolk. Ledelsen ønsker fortsat at udruste lægfolk via ”Basis”. Både i den nuværende form, men måske også via kortere kurser eller en længerevarende overbygning.

Oprustning af børne- og ungdomsarbejdet – herunder kristendomsklasserne

Det blev præciseret, at arbejdet med at opruste børne- og ungdomsarbejdet skal ske i dialog med både Danske Baptisters Spejderkorps og Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund. Men både BaptistKirken og menighederne skal spørge sig selv: ”Hvordan kan vi bidrage?”

Vibeke sagde:
”Der er mange menigheder, som ikke længere har menighedsarbejde for børn og unge, eller hvor dette arbejde er sparsomt. Det kan have de åbenlyse forklaringer, at der ikke er nogle børn i menigheden eller, at der ikke er familier i unge-familie-alderen, som kan eller vil påtage sig lederskabet.”

Vibeke fremhævede, at ”de gråhårede” sagtens kan hjælpe og inspirere, men at arbejdet skal bæres af yngre kræfter.

“Der er mange menigheder, som ikke længere har menighedsarbejde for børn og unge, eller hvor dette arbejde er sparsomt.”

En særlig presserende udfordring er kristendomsklasserne. Alt for mange steder sidder enkelte eller ganske få unge alene med en underviser. Det er ikke attraktivt for teenagere, der har brug for socialt fællesskab. Vibeke fremhævede flere af de gode initiativer, der allerede er taget på området, men konkluderede alligevel:
”Der er ikke nogen enkel løsning på denne udfordring. Fakta er, at hvis det bliver for besværligt, så vælger de unge at følge deres klassekammerater til konfirmationsforberedelse i Folkekirken.”
Med konfirmationsforberedelsen følger ofte dåb og medlemskab i folkekirken.
”Det er der ikke noget galt i, men det er ofte de unges første skridt helt ud af baptistmenighedens fællesskab,” præciserede Vibeke og fortsatte:
”Men det er superærgerligt, hvis det kun skyldes, at vi ikke har et ordentligt tilbud. Det må vi simpelthen finde en holdbar løsning på.”

Arbejdet med BaptistKirkens organisation og struktur

Dette punkt betragter ledelsen som et følgepunkt. Det følger naturligt at diskutere organisationens struktur, når vi som kirkesamfund finder en ny vej. Ledelsen forestiller sig, at såvel den frivillige struktur som de ansattes arbejdsopgaver revurderes. Men vi skal have afsluttet de andre dele af arbejdet, før vi kaster os over strukturen.

Processen frem mod en ny fælles vej

Vibeke pointerede, at processen kommer til at tage tid. Den foreløbige plan er dog på plads:

• Frem mod foråret 2024 afholder ledelsen en række møder, hvor de fire punkter diskuteres. Til inspiration og vejledning i udarbejdelse af løsningsforslag vil ledelsen indkalde personer, der repræsenterer et bredt spektrum af BaptistKirken.
• Ledelsen vil i samme periode søge inspiration og lytte til erfaringer fra repræsentanter fra andre kirkesamfund.
• Menighederne vil blive inddraget gennem en skriftlig undersøgelse i vinteren 2023/2024. Det er ledelsens forventning, at spørgsmål og svar bliver debatteret ude i menighederne.
• I løbet af foråret 2024 forventer ledelsen at have en skitse klar. Den vil blive diskuteret med menighederne på møder rundt omkring i landet. Ledelsen indsamler spørgsmål og svar, så man kan udsende et nyt, mere gennemarbejdet udspil.
• Den 7.-9. juni 2025 (bemærk ny dato) afholder vi synode – et kirkemøde, hvor vi tager beslutninger. Her beslutter vi en ny vej frem og giver hinanden håndslag på, at beslutningen forpligter både menighederne og BaptistKirken.

Vibeke afsluttede indlægget med en opfordring til Landskonferencens deltagere:
”I skal på ingen måde love os, at I er enige i det, jeg har sagt i dag eller i det, der bliver udmeldt i den kommende proces. Vi forventer ikke enighed, måske nærmere tværtimod! Vi forventer til gengæld deltagelse. Vi forventer, at I taler om det i menighederne og vi forventer, at I tager stilling gennem konstruktive tilbagemeldinger til ledelsen.”

Mulighed for debat

Hvis du allerede nu har kommentarer til ledelsens udspil på Landskonferencen, er der mulighed for at skrive i kommentarsporet til artiklen.

Læs også:

Artiklen ”Fremtidens præster” om Ole Lundegaards undersøgelse af præstesituationen i BaptistKirken.

Se video interview med Vibeke Dalsgaard.

Relateret

• 29. aug. 2026 - “Vi deler liv med hinanden”
• 15. aug. 2026 - Vil du læse Bibelen på to år – tag med på Bibelstien!
• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord

Find flere

Der var 110 deltagere i BaptistKirkens landskonference på Pejsegården i Brædstrup i lørdags. Sådan set en fin tilslutning, når man tænker på, hvor svært det er at komme dertil uden bil…

Der var en god stemning, god deltagelse i samtalerne – og hele 17 af menighedernes præster til stede. Det er ikke dårligt.

Der blev talt engageret i grupper om de otte teser, som skal beskrive danske baptisters teologi anno 2022. Teologisk Forum fik meget med hjem at arbejde med.

Alligevel var der også en fornemmelse af, at der skal ske noget. Snart. Hvis BaptistKirken skal overleve på langt sigt og stadig være relevant. Og det gælder også mange menigheder. Der kommer til at være akut mangel på præster i løbet af få år, hvor en stor årgang går på pension.

Der er ikke kø til at være formand, når Per Beck næste sommer stopper efter fem år som formand og seks år i ledelsen.

Kun én landskonference?

Per Beck løftede da også en flig af en samtale, som havde været på ledelsesmødet dagen i forvejen: ”Når vi ser på kalenderen efter sommerferien næste år, er det med visse forbehold. Måske vi skal droppe den ene landskonference,” sagde han, og dét medførte klapsalver i salen.

Det blev klart, at ledelsen er i gang med at tænke nyt om revitalisering, og slet ikke er færdig med det.

Per Beck sluttede konferencen med at sige: ”Hvordan sikrer vi os, at vi løser vores opgave i fremtiden. Det kommende år vil vi se på vores organisation; hvordan vi fortsat kan være en kirke, der rækker ud og betyder noget for mennesker. Vi skal høre, forstå og handle efter evangeliet.”

Mangel på præster

Situationen omkring manglen på præster blev nævnt og tages op på to lederdage i marts, hvor alle menigheder opfordres til at sende gerne flere repræsentanter. Inden jul vil alle menigheder blive kontaktet, nogle med et spørgeskema, andre telefonisk, for at finde ud af, hvordan situationen er i menighederne, og hvilke muligheder arbejdes der med rundt omkring. Måske især i de menigheder, der enten ikke har nogen præst og de, hvor præsten snart skal på pension.

Astrid Vesterager, næstforkvinde i BBU, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund, mindede menighederne om, at fremtidens præster er under 30 år og med i BBU.

”Vi har måttet aflyse Jeremias-uddannelsen (for 18-22-årige), for der var kun tre tilmeldte. Det er menighederne, der skal finde de unge, der har en leder i sig. Vi måtte aflyse to spor på sommerstævnet i sommers, fordi der manglede frivillige. I må kigge på jer selv og spørge, hvorfor de unge flytter til andre kirker. Det er jeres kirke, der dør, hvis ikke i opmuntrer de unge til at læse til præst.”

Hun kunne i øvrigt fortælle, at BBU snart er over 1000 medlemmer igen.

Positive nyheder

Der blev også nævnt, at der måske ikke er behov for, at ledelsen tager så meget rundt, mens der måske mere er brug for konkret hjælp i flere af baptistmenighederne.

Og så skal BaptistKirken have en ny kommunikationsmedarbejder, da Lone Møller-Hansen stopper sin ansættelse i BaptistKirken efter i alt 12 år til nytår.

Generalsekretær Torben Andersen takker Lone Møller-Hansen for mange års arbejde for BaptistKirken.

Der var dog også positive nyheder: Et nyt Basis-hold i Aarhus har 15 deltagere. Alle fra Jylland. Lasse Åbom, præst i baptistmenigheden i Aarhus, håber, at der med tiden også kan starte et hold på Sjælland.

Der kommer et fastemateriale til 2023 med 40 dages andagter og oplæg til samtaler eller gudstjenester. Det står Lasse Åbom og Marie Thaarup fra Metodistkirken for.

Økonomisk har Manfred Hansen fra Bethelkirken hjulpet BaptistKirken til at omlægge sin værdibeholdning. Det har medført et tab, men et mindre tab, end hvis vi havde beholdt de gamle papirer. ”Vores værdipapirer i dag er grønne og bæredygtige. Det er her den store vækst vil komme,” lovede han.

Relateret

• 29. aug. 2026 - “Vi deler liv med hinanden”
• 15. aug. 2026 - Vil du læse Bibelen på to år – tag med på Bibelstien!
• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord

Find flere

Vi har levet med trossamfundsloven siden 2018. Forud for loven sagde BaptistKirkens forhenværende formand Bent Hylleberg, at der skulle være en balance imellem de fordele, der var ved at være optaget i Trossamfundsregisteret, og ulemperne – de krav, der stilles til en menighed.

Det gælder formentlig stadig og det lader til, at den balance er hårfin – for der er menigheder i BaptistKirken, der allerede nu vælger ikke at stå i registeret.

Nu skal trossamfundsloven revideres, og BaptistKirken har deltaget i møder om et notat fra Kirkeministeriet med forslag til ændringer, der er skrevet et høringssvar – og det samme har Danske Kirkers Råd på alle kirkers vegne.

Rammer de forkerte

De centrale indvendinger går på, at den besværlige administration ikke står mål med fordelene ved at være registreret.

Generalsekretær Mads Christoffersen fra Danske Kirkers Råd (DKR) skriver således;

”For nogle trossamfund er denne byrde (administrationen, red.) af et sådant omfang, at det rejser tvivl om fordelen ved at lade sig registrere i Trossamfundsregisteret. (…)

Øgede krav om oplysninger kan meget let risikere at fremme det modsatte af, hvad hensigten er med Trossamfundsloven”

Han indvender også, at selvom der kan være et behov for opstramning på nogle menigheders vilje til at overholde dansk lovgivning, ”er det vores opfattelse, at de negative erfaringer, som har været på disse områder, stort set foregår i trossamfund, som ikke er registreret i Trossamfundsregisteret.”

Altså, stramningerne rammer de forkerte, nemlig dem, der allerede overholder al lovgivning.

Hvem giver mange penge?

Danske Kirkers Råd er modstandere af kravet om oplysninger om donationer.

Mads Christoffersen indvender, at det måske er en overtrædelse af GDPR-reglerne at skulle offentliggøre en liste med donorer, der har givet over 20.000 kr. Selv om listen er anonymiseret, kan man i mange menigheder regne ud, hvem der ’gemmer sig’ bag tallene. Kunne det ikke ordnes således, at dem, der allerede har fået deres menighedsbidrag godkendt af SKAT, ikke skal igennem en offentliggørelse, spørger DKR.

Der skrives også om det ydmygende ved forskelsbehandlingen af vielsesforrettere. Hvorfor skal vi underskrive, at vi vil overholde dansk lov, når f.eks. Folkekirkens præster, borgmestre og stedfortrædende borgmestre med vielsesbemyndigelse ikke skal det?

Så langt nogle af Danske Kirkers Råds bemærkninger til revisionen af Trossamfundsloven.

Hvem er faste forkyndere?

BaptistKirkens bemærkninger går på, at det er meget besværligt at blive anerkendt. Kunne der ikke laves et skema, så der ikke skal skrives så mange mails – med flere måneders svartid – før end alle dokumenter er klar.

Så er der forslaget om, at ”faste forkyndere” skal registreres. Hvem er det? Hvor ofte skal man prædike, for at være en fast forkynder?

Per Beck skriver i sit høringssvar:

”På orienteringsmødet i København blev det nævnt som en mulig løsning, at registreringen skulle omfatte personer med ansvar for forkyndelsen/den teologiske linje. En sådan løsning forudsætter, at danske menigheder har en folkekirke-lignende ledelsesstruktur, hvor det er ’embedet’, der er ansvarlig for de forkyndere, der får adgang til prædikestolen. I baptistmenighederne – og andre kongregationalistisk opbyggede menigheder – er det menighedsmødet/forhandlingsmødet, hvor alle medlemmer har adgang og stemmeret, der fastlægger menighedens teologisk kurs, hvorefter beslutningerne forvaltes af menighedsrådet. Skal tanken bag den nævnte mulige løsning tages for pålydende, må baptistmenighederne indsende medlemslisten!”

Urimeligt krav

Der stilles også forslag om et skærpet krav til regnskabsaflæggelsen, så alle regnskaber skal revideres af en statsautoriseret revisor. Ikke kun BaptistKirkens regnskab, men alle menighedernes regnskaber.

”BaptistKirken skal på det kraftigste opfordre Ministeriet til at frafalde tanken om, at menighedernes og kirkesamfundets regnskaber skal revideres af godkendt revisor. Med udgifter til revision på op til 30.000 kr. for en menighed, der måske har en omsætning på nogle få hundrede tusinde, vil udgiften til revision langt fra stå mål med medlemmernes økonomiske fordel ved skattefradraget for medlemsbidrag.

… det må forudses, at en række menigheder vil forlade Trossamfundsregisteret. Vi henstiller, at kravet om ekstern revision frafaldes.”

På ét område er bl.a. BaptistKirkens indvendinger blevet hørt. Ifølge notatet kan man kunne vente til august med at indsende et godkendt regnskab. Således skal Landskonferencen i juli ikke flyttes af den grund.

Læs facts om baptistmenigheder i Trossamfundsregistret her.

Relateret

• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn
• 23. nov. 2024 - Frihed til at tro – kampen er ikke slut
• 10. apr. 2024 - Med blik på menighederne
• 24. jan. 2024 - ”Vi styrker forsvaret, men hvad er det, vi forsvarer?”

Find flere

Der opstod en konkurrence på scenen i Lindenborg, da BaptistKirken holdt sin Landskonference 1 i Lindenborg den 18. juli. Først pointerede Jan Kornholt, at sunde menigheder var den vigtigste prioritet den kommende tid. Han har netop afsluttet sin ansættelse som menighedskonsulent og gjorde det med fakta vedrørende de danske menigheder i BaptistKirken.

Medlemstallet i menighederne er de seneste 20 år faldet fra 5216 til 4876. Det ser ikke ud af meget, men tallet skjuler, at 18 menigheder er afviklet og der er kommet 21 nye menigheder til – heraf 17 internationale eller migrantmenigheder. I indeværende år bliver tre menigheder lukket, så der vil være 51 baptistmenigheder.

Etnisk danske menigheder i krise

Det er de etnisk danske menigheder, der er i krise. De seneste 60 år er størrelsen på menighederne halveret. Det betyder, at der bliver færre ressourcer. Jan forudså, at ti baptistmenigheder vil være truet på deres eksistens indenfor de næste syv til ti år.

Jan Kornholt. Foto af Kurt Bøgsted

”For 50 år siden havde vi færre og større menigheder. Alle menigheder havde en præst. I dag er 16 menigheder uden præst, mens seks menigheder har mere end en præst.

Der er sket en eksplosiv udvikling i forskelle. Skal vi acceptere den form for forskel indenfor vores kirkesamfund?

Nogle sidder i en lille og gammel menighed, hvor der er ressourcer; penge, traditioner og bygninger. De kan flyttes over i en sund menighed og skabe sund vækst. Det sker ikke af sig selv, men så skal vi tage disse krisetegn alvorligt. Hvis vi ikke gør noget, så er vi på vej til at miste flere menigheder og vi kan miste muligheden for at eksistere som kirkesamfund. Det er sørgeligt. Især hvis det sker, uden at vi aktivt vælger det.

Vi skal hjælpe hinanden for at blive stærkere og få mere sunde menigheder. Vi kan også vælge at blive lagt sammen med et andet kirkesamfund. Lige nu er vi på vej til bare at blive svagere, og så mister vi vores relevans. Hvad gør vi ved det”, spurgte den tidligere generalsekretær på sin sædvanlige engagerede facon. Selv koncentrerer han sig nu om at tilbyde Vital, som er et forløb over to år, som skal revitalisere eksisterende menigheder. Tre menigheder er i gang med et forløb, Brande, Holbæk og Bornholm.

Altså, sunde menigheder bør være BaptistKirkens første prioritet.

Nye menigheder kan noget andet

Lige bagefter kom Lars Midtgaard, præst i Bethelkirken i Aalborg, og Anders Hyldgaard, præst i Pandrup-Birkelse, på scenen og slog et slag for at skabe nye trosfællesskaber.

De har en unik evne til at nå mennesker, som vi ikke kan nå i de gamle menigheder.

”Jeg har en dyb tro på, at dannelse af nye menigheder er et af de stærkeste redskaber til at nå danskere med evangeliet. De har en unik evne til at nå mennesker, som vi ikke kan nå i de gamle menigheder. Og vi har som kirkefællesskab flere ressourcer til dette,” sagde Lars Midtgaard, og henviste til formand Per Beck, som netop havde fortalt, at der er sat penge af til at støtte nye trosfællesskaber. Der kan ydes støtte til menighedsplantere, så de får en anstændig løn de første fem år.

”Vi skal ikke se menighedsplantning som en trussel mod det bestående. Nogen, der stjæler vores bedste folk. Det er en del af vores kultur, der skal ændres,” sagde Lars videre.

Anders supplerede med spørgsmålet:

”Er BaptistKirken stadig i den fødedygtige alder? Eller er vi et modent ægtepar med villa, Volvo og vovhund, der ser børn som noget, der giver besvær?  Vi vil gerne kalde på længslen efter at få en baby. Nogle skal være forældre og andre skal være bedsteforældre.”

Det var et andet bud i konkurrencen om den vigtigste prioritet for BaptistKirken lige nu.

Identitet og dygtige forkyndere

Christian Bylund. Foto af Kurt Bøgsted

Christian Bylund, præst i Tølløse og formand for Teologisk Forum (TF) kom med det tredje bud, bevidstheden om baptistisk identitet.

”Vi er i en identitetskrise. Blandt andet fordi et flertal af danskerne efterhånden har et baptistisk dåbssyn, at børnene selv skal bestemme, om de vil døbes. Hvad er så vores berettigelse og identitet,” spurgte Christian. Netop derfor arbejder TF med baptistisk identitet. Første skridt i denne proces blev taget denne mandag, hvor der blev vedtaget et nyt forord til BaptistKirkens vedtægter.

Nu skal der arbejdes med syv eller otte teser, som skal uddybe det, der står i dette forord.

”Jeg håber, I alle sammen har lyst til at være med til at definere, hvad det vil sige at være baptist. Det er ikke sket i min levetid,” kunne 32-årige Christian konstatere.

Lasse Åbom. Foto af Kurt Bøgsted

Et fjerde bud på en vigtig prioritet kom fra Lasse Åbom, præst i Aarhus Baptistmenighed og leder af Basis, en teologisk lægmandsuddannelse for alle, der er engagerede i forkyndelse. Dygtige forkyndere er et must i enhver sund menighed, og også for nye trosfællesskaber for den sags skyld.

Så der skulle nok ikke kåres nogen vinder af denne konkurrence, men konstateres, at BaptistKirken har flere vigtige prioriteter for fortsat at være et relevant og spændende bud på et engagerende og omsorgsfuldt trosfællesskab for danskere såvel som indvandrere.

Genvalg og nyvalg

I øvrigt blev Per Beck genvalgt som formand for sidste gang. Han har meddelt, at han ikke genopstiller næste år, da han så har været formand i seks år.

Nyvalgt til ledelsen blev Jamie Cunningham fra Aarhus baptistmenighed for et år, mens Chin Chin fra chin-menigheden i Skjern blev nyvalgt for to år. Genvalgt blev Moses Lal Bawi Peng fra Esbjerg Chin Church og Vibeke Dalsgaard fra Baptistkirken Pandrup.

BaptistKirkens ledelse 2022-23: Moses, Chin Chin, Per, Jamie, Vibeke, Torben, Bodil og Christian. Foto af Kurt Bøgsted

Relateret

• 29. aug. 2026 - “Vi deler liv med hinanden”
• 15. aug. 2026 - Vil du læse Bibelen på to år – tag med på Bibelstien!
• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord

Find flere