Lyt til artiklen:

I juli 2026 begynder en ny by at vokse op i Hedeland Naturpark. Ikke med parcelhuse og asfalt, men med telte, rafter, bålsteder og mudrede sko. Her lærer børn og unge noget om sig selv ved at løse opgaver sammen med andre.

Fra den 18. til den 26. juli 2026 bliver Hedeland Naturpark mellem Roskilde og Høje-Taastrup rammen om Spejdernes Lejr 2026. Mere end 30.000 spejdere sætter kurs mod lejrpladsen. 5.000 af dem er internationale spejdere fra over 50 lande.

For baptistspejderne begynder den store lejr lokalt. I kredsene, hvor børn, unge og førere pakker rygsække, planlægger turen og rejser af sted for at blive en del af noget, de ikke kan skabe alene. Samtidig er Danske Baptisters Spejderkorps med som ét af de fem korps bag Nordens største spejderlejr.

Herlevspejderne på SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

Baptist.dk har talt med spejderchef Tue Sandbæk og vicespejderchef Karoline Bundgaard om, hvad Spejdernes Lejr 2026 betyder for det lokale baptistspejderarbejde:

”For os baptistspejdere er Spejdernes Lejr en enestående mulighed for at blive en del af noget større. Lejren giver spejdere og førere oplevelsen af at indgå i et landsdækkende fællesskab, hvor tusindvis af spejdere samles om de samme værdier, aktiviteter og eventyr. Det er med til at give en forståelse af, at man er en del af en bevægelse, der rækker langt ud over ens lokale kreds og eget korps.

For spejderne giver lejren mulighed for at skabe nye venskaber, møde andre spejdertraditioner og få oplevelser, som vi som et mindre korps ikke kan tilbyde alene. For førerne er lejren en kilde til inspiration, erfaringsudveksling og nye idéer, som kan bringes hjem og styrke det lokale spejderarbejde.”

Det er en vigtig pointe for et lille korps: Den store lejr erstatter ikke det lokale arbejde. Men den kan give noget tilbage til det.

Herlevspejderne på SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

Alle ind i fællesskabet

’Alle ind i fællesskabet’ er temaet for Spejdernes Lejr 2026. Det er et stort udsagn. På en spejderlejr bliver det til noget, man kan mærke: i patruljen, ved lejrbålet, i underlejren og i de opgaver, der kun kan løses sammen.

På lejren er fællesskabet organiseret i fire tematiske underlejre: Havet, Landet, Byen og Skoven. En nødvendig opdeling, når 30.000 mennesker skal bo, spise, sove og finde vej samme sted. Men den har også en pointe: Det enorme skal gøres nært.

Hvornår mærker spejderne så fællesskabet stærkest på en stor lejr? Karoline og Tue er ikke i tvivl:

”Særligt ved de store fælles samlinger, åbningslejrbål og afslutningslejrbål oplever mange spejdere følelsen af at være en del af noget, der er større end dem selv. Når tusindvis af spejdere synger, jubler og deler oplevelser, opstår en stærk følelse af sammenhold og tilhørsforhold. For mange spejdere er det ved de store lejrbål, man oplever det stærkeste fællesskab.

Blandt de mange frivillige fra alle korps er der også et stærkt fællesskab med fokus på at få opgaverne løst bedst muligt. Venskaber opstår, når vi står sammen med vores forskelligheder.”

Spejdernes Lejr

– arrangeres i fællesskab af de fem korps i Foreningen Spejderne: Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig.

Baptistspejdere i et større fællesskab

Spejdernes Lejr arrangeres af de fem korps i Foreningen Spejderne. Danske Baptisters Spejderkorps er ét af dem.

For et lille korps er en fælleslejr en adgang til oplevelser, ressourcer og fælles energi, som korpset ikke kan løfte alene. Samtidig bringer hvert korps sin egen tradition med ind i helheden. Hvad bidrager baptistspejderne særligt med? Karoline og Tue svarer:

”Vi som baptistspejdere bringer noget særligt ind i det tværkorpslige fællesskab. Som et lille spejderkorps er der kort vej fra idé til handling, stærke relationer og en kultur, hvor alle kender hinanden. Vi er med til at vise, at spejderarbejde kan udfolde sig på mange måder.

Lejrbål på SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

Vi kan bidrage med vores egen identitet, og det styrker mangfoldigheden i fællesskabet. Det tværkorpslige fællesskab bliver stærkere, når både store og små korps deltager aktivt.

Samarbejde på trods af forskelle i livsopfattelse, tro, samfundsstatus og økonomisk formåen er en af spejderfællesskabets største styrker. Spejdere bærer forskellene ind i fællesskabet. På den måde lærer børn og unge at forstå og samarbejde med andre, der ikke ligner dem selv.”

Spejdernes Lejr 2026 og bæredygtighed

Spejdernes Lejr 2026 har fokus på bæredygtighed i stor skala. Lejren planlægger 750.000 måltider. Mindst 500.000 af dem bliver vegetariske, og mindst en tredjedel bliver økologiske. Affaldet skal sorteres i otte fraktioner.

På den måde bliver bæredygtighed ikke kun noget, spejderne taler om. Det bliver noget, de øver sig i – sammen.

 

Mere end aktiviteter

Programmet rummer over 300 aktiviteter – fra internationale møder og praktiske udfordringer til FabLab på RUC. For spejdere er aktiviteter aldrig bare tidsfordriv. De er måder at lære ansvar, samarbejde og mod på. Fællesskab handler ikke kun om holdninger, men om at øve sig sammen.

Hvad håber spejdercheferne så, at spejderne tager med hjem fra lejren – ud over gode minder?

”Drømmen er, at når spejderne rejser hjem fra Spejdernes Lejr 2026, er det ikke kun rygsækken, der er fyldt. De tager hjem med nye venskaber, store oplevelser og minder for livet.

En stor spejderlejr er også med til at udvikle nye færdigheder, som kan tages med hjem. Spejderne vil blandt andet lære at tage ansvar og arbejde sammen i fællesskaber på tværs af korps. Gennem leg, eventyr og samarbejde udvikler de både selvtillid og mod til at prøve nye ting.”

Herlevspejderne på SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

Tro midt i spejderbyen

Samlingsområdet på Aktivitetscenter Øst er et særligt område på Spejdernes Lejr 2026. Her ligger den kirkelige base, “Kirken”, som giver plads til eftertanke, fordybelse, fortællinger, leg, kreativitet og sang.

Det kirkelige tilbud har mange former: Morgenandagter, alternative gudstjenesteformer, Taizé-andagter, aftennadver, beatbox-gudstjeneste, pop-up-aktiviteter og et escape room med gamle profetier, stjernekort og mystiske spor.

Her er ikke mange kirkebænke, salmebøger eller traditionelle højmesser. På en spejderlejr flytter troen ud under teltdugen. Den får form gennem samtaler, sang, nysgerrighed, stilhed og fællesskab.

For Tue Sandbæk og Karoline Bundgaard handler det ikke om at gøre lejren til en prædikestol. Det handler om at være til stede.

”Vi udspringer af baptisterne, og de fleste af os har et tilhørsforhold til en menighed. På lejren giver det os mulighed for at bringe de baptistiske traditioner med ind.

Spejdere og gæster får mulighed for at lære om andet end den traditionelle folkekirke, som alle kender. Vi skal ikke ud for at prædike og omvende folk, men der er plads og mulighed for, at alle, der har lyst eller brug for det, kan komme og få en snak.”

I Samlingsområdet findes også Samlingspunktet, et stort telt for ro, nærvær og samtaler. Her kan spejderne trække sig lidt fra lejrens tempo, høre oplæg eller deltage i talks.

Søndag den 19. juli kl. 13.00 er der fælles lejrgudstjeneste.

Oversigt over en del af SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

At blive set

Lejrsalmen “Aldrig alene” henter inspiration i fortællingen om Zakæus – manden, der blev set af Jesus og kaldt tilbage i fællesskabet. Det er en stærk fortælling at tage med ind i en lejr med 30.000 deltagere.

I et stort fællesskab risikerer den enkelte at forsvinde. Man bliver én blandt mange. En lille stemme i et stort kor. En spejder i en uniform, der ligner de andres.

Derfor er ”Aldrig alene” et vigtigt budskab fra kirken på lejren: Fællesskab er først sandt, når det enkelte menneske bliver set.

Karoline har reflekteret over budskabet og lejrens betydning for den enkelte spejder:

”Spejdernes Lejr kan noget særligt. Det er blandt andet en unik mulighed for at være frivillig. Jeg har tidligere haft flere frivillige i mine teams og har set flere bruge det som en legeplads, hvor der er mulighed for at udvikle sig uden at være bange for at mislykkes eller fejle. De har brugt det som en mulighed for at komme videre – nogle endda i en retning, de ikke havde troet, de skulle gå.

Selv på vores egne lejre er der muligheder, om end i mindre størrelse. Det er her, vi kan sætte en lille spire, som senere kan få mulighed for at vokse sig større.

Det er derfor, det er vigtigt, at vi holder fast. For selv i vores lille korps kan de små blive store.”

Baptistspejderne rejser ikke kun til Hedeland for at være med på en stor spejderlejr. De kommer med erfaringer fra lokale kredse og menigheder, hvor spejderarbejdet bygger på tro, ansvar og fællesskab.

Når lejren slutter, forsvinder byen igen. Teltene er pakket sammen. Rafterne båret væk. Græsset får lov at rejse sig.

Men noget bliver tilbage.

Ikke i Hedeland, men i spejderne selv: modet til at handle, erfaringen af at høre til – og en stille fornemmelse af, at ingen er alene.

Læs mere her

Læs om Hans Christians Dahl oplevelser under Spejdernes Lejr 2022 i artiklen:
”Alle har ret til et godt udeliv”

eller læs om demokratiet i spejderkorpset i artiklen:
Demokrati i blå uniform

Du kan også prøve at skrive “spejder” i søgefeltet, hvis du vil se flere artikler om spejderarbejdet. Husk at du altid kan finde flere informationer på https://baptistspejder.dk/ og på Facebook: https://www.facebook.com/DanskeBaptistersSpejderkorps

Alle baptistspejderne på Spejdernes Lejr 2022 (Foto: Bjarne Fich / SPEJDERNE)

Relateret

• 03. sep. 2026 - Efterårshåb
• 27. aug. 2026 - Religionens rolle
• 24. aug. 2026 - Det nye ungdomsoprør: Faste holdepunkter i en flydende verden
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 05. aug. 2026 - Pinseunderet er, at Gud taler til os i forskellige sprog, som vi kan forstå

Find flere

Lyt til artiklen her:

Vi har nu været i Rwanda i tre måneder, og vi er fyldt op af gode og vilde oplevelser. Hver uge bringer nye eventyr og læringer. Vi er hver dag overraskede over den varme gæstfrihed, vi møder fra lokalbefolkningen, når vi tager forskellige steder hen. Vi har nu haft endnu mere program sammen med alle de skønne børn og nyder at være sammen med hver og en. Deres smil og latter bringer glæde i vores hverdag hernede, og vi er taknemmelige for hvert øjeblik, vi bruger sammen med dem.

Glade børn i projekt Abana B’imana (Foto: YEGO)

Meningsfulde relationer

Vi har været afsted i næsten 3 måneder og føler os godt tilrette og tilpas i Rwanda. Vi bor lige nu i vores andet hjem, som vi kalder det, og arbejder hver dag sammen med mange af vores gode venner. Vores relationer her er blevet mere meningsfulde, og vi har skabt et bånd til hinanden og deler en hverdag sammen. En hverdag hvor der bliver arbejdet, snakket, grinet og mest af alt hygget!

Vores relation til de forældreløse børn

Vi har haft flere fieldtrips og camps sammen med alle børnene og har kun to arrangementer tilbage, før vi skal hjem. Vi har kunnet observere deres udvikling og vækst. Deres energi og entusiasme smitter af på os alle, og vi gør vores bedste for at støtte dem på alle måder. Vores tid sammen med børnene inkluderer undervisning, leg og masser af kærlig opmærksomhed. Vi kan se, hvordan vores, og alle andre frivilliges, indsats gør en forskel, hvilket motiverer os til at give endnu mere af os selv.

Abana B’imana

betyder ”barn af Gud”: Det handler om forældreløse børn i Rwanda. Projektet stræber efter at forbedre de forældreløse børns livskvalitet og give dem et håb for en bedre fremtid. Det sker med hjælp fra frivillige i projektet, gennem forskellige lejre, med undervisning og med de såkaldte ”Groups of Hope”, som børnene kan deltage i, i deres lokale byer.

Yego har udsendt tre danske ungdomsledere: Karoline Bundgaard, Mie Nordlund Kragh og Julie Mikkelsen til projektet.

Vi har lært børnene meget bedre at kende, og de er begyndt at åbne meget mere op for os end før. De er virkelig blevet frimodige og vil meget gerne fortælle deres historier til os. Det er helt sikkert de modigste børn, vi kender. Deres baggrundshistorier er hjerteskærende at høre, men deres håb og drømme for fremtiden gør os simpelthen så glade. Vores relation til alle børnene er rigtig vigtig, ligesom deres relation til os er vigtig, og det er virkelig dejligt at se kæmpestore smil, hver gang vi mødes med dem.

Sproget er en udfordring

Sprogbarrieren fylder stadig en del, men vi har efterhånden fundet ud af hvilke lege, børnene allerbedst kan lide. De er altid rigtig engagerede, når vi mødes med dem, og de byder ivrigt ind med forslag til forskellige lege, som de synes er sjove. Dette er en markant ændring i forhold til de første gange, vi mødtes med dem, hvor de var mere tilbageholdende.

Plads til leg og undervisning (Foto: YEGO)

Populære lege

Nogle af de mest populære lege blandt børnene er blandt andet Kluddermor, klappeleg, ”Appelsin-, banan-og æble leg”, swup, sten-saks-papirkonkurrence og banke-banke-bøf. Disse lege er blevet favoritter og bliver hyppigt brugt, hvilket tydeligt viser børnenes glæde ved dem. En af de helt store favoritter er blevet sangen ”vi vil vandre i Vor Herres lys”. Denne sang findes nemlig både på dansk, engelsk og kinyarwanda, og så er den supersimpel. Der er derfor gået en masse tid med at lære os sangen på kinyarwanda, og at lære dem sangen på dansk. Og det er simpelthen bare det sjoveste for os alle sammen, når vi synger sangen på dansk, for det er altså ikke det nemmeste sprog at lære. Men de gør det faktisk rigtig godt, og de synes, at det er supersjovt at lære en smule af vores sprog. Når vi taler med børnene, fremhæver de altid legene som noget af det bedste ved vores camps eller fieldtrips. Ved legene bliver der grinet og hygget, og sprogbarrieren forsvinder næsten helt, da det ikke kræver den store sproglige kunnen for at lege disse lege med hinanden.

Danskerbesøg og dage som turister

I uge 18, 19 og 20 havde vi danskerbesøg her i Rwanda. Det startede med, at Mies søster Iben kom forbi i en uge. Iben, der er ”præsident”, som det så fint hedder hernede, for YEGO, var her med flere kasketter på, da hun både skulle ordne arbejde og også hygge sig med os. Ugen blev brugt på at afholde camp for børnene, holde møder på kontoret, drikke en masse kaffe og bare nyde hinandens selskab. Det var simpelthen så dejligt, især for Mie, at få Iben på besøg.

Der blev også tid til at være turister i det skønne Rwanda (Foto: YEGO)

Midt i uge 19 fik vi besøg af hele Karolines familie, samt Sinne og Gunnar (tidligere udsendte, red.). Tiden med dem blev brugt som turister, hvor vi så en masse ting, som vi ikke havde nået ellers. Vi besøgte Butare og Nyantanga, for at se hvor Sinne og Gunnar boede tilbage i 1993-1994. Det var rigtig spændende at se, især for Karoline og hendes familie, som har hørt historier derfra i mange år. Derudover brugte vi et par dage på at tage på safari i Akagera National Park. Det var en oplevelse, vi virkelig havde set frem til, og den levede fuldt ud op til forventningerne. Selvom vi ikke fik set elefanter. Vi så til gengæld både flodheste, krokodiller, giraffer, løver, næsehorn og mange andre spændende dyr. For Mie og Julie var det første gang de oplevede safari, og det var langt fra zoologisk have hjemme i Danmark. Det var virkelig en fantastisk oplevelse. Vi nød ugerne med dansk besøg rigtig meget.

Foto: YEGO

Tiden løber ud

Nu har vi næsten ingen tid tilbage, men vi glæder os til det program, vi har. Vi ser frem til vores sidste to fieldtrips i de sidste regioner, og vi håber, at de bliver lige så gode som de første tre. At være sammen med disse børn er en utrolig oplevelse, og vi føler os virkelig privilegerede over at kunne bidrage til deres glæde og udvikling. Derudover glæder vi os også meget til at komme hjem til Danmark, hvor vi både deltager i centerlejren på Øksedal og sommerstævnet i Mariager.

YEGO’s ungdomsledere
Karoline Bundgaard
Mie Nordlund Kragh
Julie Mikkelsen

Mere information

Følg med på YEGO’s Facebookside

Andre artikler om YEGO:
YEGO’s ungdomsledere skaber håb for forældreløse børn i Rwanda
”Young Single Mothers” – projektet, der giver enlige mødre nyt liv
YEGO-teamet på besøg i Rwanda
Unge mødre får nyt liv
Ungdomslederudveksling i Rwanda
YEGO-tur til Rwanda

Relateret

• 05. jul. 2026 - ”… selv i vores lille korps kan de små blive store”
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab

Find flere