Lyt til artiklen:
Åbn lyd i nyt vindue
Skrivebordet i Taizé (Foto: Rune Funch)
På skrivebordet ligger et nodehæfte, ved siden af står en kop grøn te og et Kristus-ikon. Tre gange dagligt ringer klokken til bøn i Forsoningskirken. Forholdene er enkle. I det lille værelse i stillehuset Le Puy i klosteret i Taizé er der en seng, et bord og en stol. I begyndelsen af vinteren er det Runes arbejdsrum. Det er her, han arbejder på ”Sange fra Taizé”. Han er taget til Frankrig for at sætte noderne op og gøre ”Sange fra Taizé” klar til tryk. Arbejdet med sangbogen bliver kun afbrudt, når der skal afklares detaljer i oversættelserne med brødrene. Eller broder Stephen har brug for hjælp til at bygge en ny kompostbeholder i urtehaven.
Nodeskrivning og oversættelse – det er fast arbejde! (Foto: Rune Funch)
Nye sange kaldte på en ny sangbog
“Den nye sangbog er en slags opfølger,” fortæller Rune Funch. “I 2008 udgav Kirkefondet ’Syng lovsang, hele jorden’. Den var jeg også med til at lave. Siden da er der kommet over 30 nye sange til i Taizé. Det kaldte på en ny udgivelse.”
Initiativet kom igen fra Kirkefondet, som bad Rune være redaktør på udgivelsen. Rune har trukket på musikalske og lyriske ressourcer fra store dele af kirkelivet i Danmark. Fra BaptistKirken har blandt andre Ole Lundegaard og Søren P. Grarup bidraget til sangbogen.
Der ligger et grundigt arbejde i oversættelsen af sangene. Rune fortæller:
”Jeg kan godt mærke, at der kommer noget perfektionisme op i mig. Jeg vil gerne have, at det bliver så godt som overhovedet muligt. Jeg har været i Taizé to gange i processen. Først gang for at finde ud af, hvad det skulle være for nogle sange, der skulle oversættes. Jeg tog simpelthen ned og snakkede med brødrene. Men også for at opleve sangene, når de synger dem dernede: Det er ikke alle de nye sange, der er kendt i Danmark. Efter vi havde oversat det meste, tog jeg derned igen for at præsentere det for brødrene og høre deres kommentarer til det. Det har været meget positivt at være dernede.”
Andagt i Taizé (Foto: Rune Funch)
Et livsforvandlende møde
For Rune er opholdet i Taizé ikke blot et arbejdsprojekt. Klosteret er et sted, der har haft afgørende indflydelse på hans liv. Som ung i 20’erne havde han sit første møde med klosteret i Bourgogne – og det blev afgørende for hans trosliv.
”Helt tilbage i starten af ’nullerne’, var vi en gruppe unge fra Aarhus, der tog derned i en efterårsferie. Min far var kommet hjem fra præstekonvent dernede, og var helt begejstret. Vi søgte en eller anden form for åndelig fornyelse i vores gudstjenesteliv som unge i kirken. Men vi kunne ikke rigtig finde ud af, hvordan vi skulle gribe det an. Efter at have været i Taizé vidste vi, at her var noget, vi virkelig gerne ville arbejde videre med.”
I de følgende syv – otte år blev Taizé-andagterne i Immanuelskirken hver søndag aften mødested for unge fra et bredt udsnit af kirkelivet i Aarhus. Senere i livet blev andagterne og tilknytningen til Taizé til et personligt kald til Rune:
”Jeg havde haft en periode, hvor jeg ligesom havde givet lidt slip på kirken og haft brug for at finde mig selv uden kirken. Så var der nogen, der på et tidspunkt spurgte, om jeg kunne tænke mig igen at lave Taizé-andagter. Og da jeg gik i gang med det, kunne jeg mærke, at det var noget, der stadigvæk fyldte i mit liv.”
Andagt i Taizé (Foto: Rune Funch)
Rune holder især af den meditative form for bøn, der praktiseres i Taizé-andagterne:
”Jeg nyder virkelig det meditative, og bruger det meget i mit eget liv. Jeg har arbejdet med gospelmusik som korleder: Det kan virkelig noget, men det er også hårdt. Der bruger jeg virkelig meget energi. Jeg har den helt modsatte oplevelse med musikken fra Taizé. Her bliver jeg langsomt fyldt op igen, får ny energi.”
Han fortæller, hvordan mødet med fællesskabet i Taizé, rytmen og enkelheden satte dybe spor.
“Og det er ikke bare mig. Hver gang jeg er der, hører jeg historier om unge og ældre, der får lignende oplevelser,” siger han.
Hårdt arbejde
Det har været hårdt arbejde at oversætte Taizé-sangene. I praksis er der i langt højere grad tale om gen-digtning end konkret oversættelse, fortæller Rune:
”En af udfordringerne ved sangene er, at de næsten alle sammen er skrevet ud fra et bibelvers. Det er ikke nødvendigvis en ordret gengivelse – og teksterne foreligger også på forskellige sprog. Dilemmaet er ofte, om vi skal prøve at oversætte så tæt som muligt på bibelverset eller på den tekst, der foreligger?”
En anden udfordring er sproget. Ofte er sangene baseret på ældre bibeloversættelser i et sprog, der er gammeldags for nutidens unge. ”Og vi vil jo egentlig gerne, at det er noget, som de unge kan forbinde sig med, også når de sidder og synger sammen,” siger Rune.
Den københavnske oversættergruppe: (fra venstre): Ole Lundegaard, Marie Kvist Brittain, Sigrid Marie Lassen, Christina Nilsson (Søster Christina), Rune Funch, Christina Funch (Foto: Privat)
Da materialet nærmede sig det færdige resultat samlede Rune sin arbejdsgruppe. De skulle være enige om at stå inde for arbejdet. Og så skulle det hele synges igennem:
”Vi kunne heldigvis alle sammen synge i stemmer. Så vi mødtes en sidste gang, hvor jeg havde inviteret min søster, Christina Funch, med. I modsætning til mig, er hun ekspert i nodeskrivning. Så jeg fik arrangeret, at hun også var med til at redigere i noderne til sidst. Hun var med til den sidste gennemsyngning af alle sangene, for at høre, om vi var lykkedes med oversættelserne.”
Hvorfor en ny sangbog?
Rune siger det ikke. Men hans engagement, når han fortæller om processen, tyder på, at han synes, det er på høje tid, at der bliver udgivet en ny Taizé-sangbog. Sangene i Taizé er ikke statiske. De udvikler sig, nogle forsvinder og nye kommer til. Der er fundet nye bibelvers til nye tekster, andre tekster afspejler de stemninger og temaer, der er vigtige i verden i dag: Fred, håb, forsoning.
Stemningsbillede fra Taizé (Foto: Rune Funch)
Der er noget i Taizé-sangene, som går på tværs af sprog og kulturer. Noget, der berører, uanset om man har en stærk tro eller søger efter meningen med livet.
“Jeg tror, mange unge i dag længes efter en anden slags spiritualitet,” siger Rune. “Ikke nødvendigvis mere spektakulær, men mere ægte, mere langsom, mere fredfyldt. Det er det, Taizé kan.”
Han nævner, hvordan sangene og stilheden kan være en modkultur til præstationskulturen og det høje tempo, mange unge lever i.
En af teksterne i den nye sangbog er hentet fra Johannes Åbenbaring, kapitel 22, versene 17 og 22:
”Til alle, som tørster, kom! Lad alle frit få del i livets vand som gave. Amen, kom til os Jesus.”
”Det er mit inderlige ønske, at kirken må være en kilde til livets vand for alle som tørster,” slutter Rune.
Himmelske Dage: Sangene skal ud i rummet
‘Sange fra Taizé’ lanceres fredag den 30. maj 2025 under Himmelske Dage i Silkeborg. I anledning af udgivelsen inviterer Kirkefondet til workshop, andagt og reception. Kirkefondet skriver i invitationen:
Hvis du skal med på Himmelske Dage, så kig forbi til:
- Workshop på Th. Langs skole, kl. 16-17.30
- hvor vi lærer og synger nogle af de 38 nye sange, som er kommet til i Taizé siden ‘Syng Lovsang, hele jorden’ blev udgivet i 2008.
- Andagt i Vor Frue Kirke, kl. 21-22
- hvor vi vil synge de sange, som vi har lært på workshoppen
- Reception på Fru Prip, kl. 22-23
- hvor Kirkefondet inviterer til en lille fejring af den nye sangbog. Her kan du også få hilst på Broder Stephen fra Taizé, som har lovet at være med hele dagen i Silkeborg.
Læs meget mere på https://www.himmelskedage.dk/
Giv din mening til kende