Revision af trossamfundsloven: Hvad betyder ændringerne for din menighed?

Lyt til artiklen:

Fra den 1. januar 2026 træder en ny revision af Trossamfundsloven i kraft. Lovændringen blev vedtaget den 22. maj 2025. Den indeholder primært tekniske justeringer, men enkelte ændringer kan påvirke livet i din menighed. Derfor er der grund til at følge med i folketingets arbejde med Trossamfundsloven.

Kirkeministeriet har aktivt inddraget trossamfundene i revisionen af loven.  BaptistKirken har været engageret i processen og har afgivet høringssvar til lovforslaget.

Tidligere formand for BaptistKirken Per Beck orienterede om lovændringen i BaptistKirkens menighedsforsendelse den 28. maj 2025. Per er nyudnævnt formand for Danske Kirkers Råds arbejdsgruppe ”Frihed og Lige Vilkår”, der bl.a. beskæftiger sig med trossamfundsloven og kirkers forhold til myndighederne.

I det følgende ser vi på de væsentligste ændringer og deres betydning for BaptistKirken og menighederne.

Vielsesforrettere: Skriftlig prøve erstatter kursus

Det er i dag et krav, at vielsesforrettere i anerkendte trossamfund skal gennemgå et todages kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre. Fra 2026 kan dette kursus erstattes af en skriftlig prøve. Formålet er at sikre samme faglige indhold og niveau som hidtil, men med mindre tidsforbrug og færre udgifter.

BaptistKirken støtter i sit høringssvar fuldt ud denne ændring. Den letter byrden betydeligt, især for danske præster, som sjældent har fået nyt udbytte af kurset. Andre frikirker støtter også ændringen og Danske Kirkers Råd tilføjer i sit høringssvar, at omkostningerne ved prøven skal være proportionale, så mindre menigheder ikke oplever unødvendige økonomiske byrder.

Forlænget frist for indberetning af regnskaber og medlemstal

Detaljen er ikke en del af lovændringen, men Kirkeministeriet har stillet i udsigt, at fristen for indberetning af årsregnskaber og medlemstal forlænges med tre måneder, så deadline fra 2026 bliver den 31. august frem for den 31. maj. Ændringen tager hensyn til, at mange kirkesamfund afholder årsmøder og generalforsamlinger i sommermånederne, hvor regnskaberne traditionelt bliver godkendt. Ændringen vil sandsynligvis blive gennemført i forbindelse med den opdatering af ”Bekendtgørelse om Trossamfundsregistret” (BEK nr. 1644 af 8. december 2023), der må følge af lovændringerne.

BaptistKirken er glad for den mulige justering. Siden trossamfundsloven blev indført, har det været en udfordring, at BaptistKirkens regnskab først blev godkendt på Landskonference 1 i juli måned: Regnskabet skal efter bekendtgørelsen afleveres senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning, dvs. ved udgangen af maj måned. Det betyder, at BaptistKirken ikke længere behøver at søge dispensation. Problemet er mindre for menighederne, der typisk holder årsmøder inden udgangen af maj måned.

Krav om ekstern revisor: Fra obligatorisk til situationsbestemt

Et tidligere forslag om et obligatorisk krav til alle menigheder om ekstern revision er ikke gennemført i den vedtagne lovtekst. Fremover kan Kirkeministeriet kun kræve ekstern revision, hvis der gentagne gange er konstateret væsentlige fejl og mangler i regnskaberne. I sådanne tilfælde vil ministeriet varsle menigheden om muligheden for at pålægge ekstern revision i en begrænset periode.

BaptistKirken er tilfreds med ændringen, da et generelt krav om ekstern revision ville medføre store økonomiske byrder, især for mindre menigheder. Danske Kirkers Råd fremhæver i sit høringssvar, at fejl typisk skyldes misforståelser snarere end forsøg på snyd, og opfordrer ministeriet til at øge rådgivning og vejledning frem for at indføre strengere sanktioner.

Ny betingelse om den nationale sanktionsliste

Fra 2026 vil det være et krav, at anerkendte trossamfund ikke ”må facilitere prædikener eller taler afholdt af personer”, som er optaget på den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere. Overtrædelser kan føre til tilbagekaldelse af trossamfundets anerkendelse.

Denne bestemmelse får næppe betydning for menighederne i BaptistKirken. Alligevel er det vigtigt fortsat at have fokus på emnet og forståelse for den bredere kontekst. Udlændingestyrelsen oplyser, at ”en udlænding, der virker som religiøs forkynder eller på anden måde udbreder en religion eller tro, kan blive optaget på den nationale sanktionsliste”, hvis: ”Udlændingen, i sit virke som religiøs forkynder, har udvist en adfærd, der giver grund til at tro, at udlændingen vil udgøre en trussel mod den offentlige orden i Danmark…. Adfærden kan bestå af ytringer eller handlinger. Adfærden kan være udvist i udlandet eller i forbindelse med tidligere ophold i Danmark…” Der findes ikke klare regler for, hvad vi opfatter som ”en trussel mod den offentlige orden”.

Skærpet oplysningspligt om udenlandsk finansiering af forkyndere

Det var foreslået at skærpe oplysningspligten for anerkendte trossamfund i forhold til aflønning af religiøse forkyndere, som modtager løn fra udenlandske organisationer, foreninger eller stater. Hensigten var at skabe større transparens omkring økonomiske forhold og sikre bedre kontrol med indirekte udenlandsk finansiering og indflydelse. Ændringen er dog ikke en del af den vedtagne lovændring.

Det er varslet, at myndighederne strammer op på dette punkt gennem bekendtgørelser. Det kan måske få konsekvenser for enkelte menigheder, der fx har en udenlandsk ungdomsmedarbejder ansat, hvor pengene til lønnen kommer fra den unges menighed i hjemlandet.

En særlig lettelse

BaptistKirken har i et par tilfælde oplevet udfordringer med Kirkeministeriet i forhold til menigheder, hvor al aktivitet er ophørt, uden at menigheden har nedlagt sig selv i overensstemmelse med vedtægterne. Problemet har været at lovgivningen ikke tog højde for situationen. I fremtiden bør dette ikke være et problem, da lovteksten fra den 1. januar 2026 klart siger: ”Anerkendelsen af en menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse ophører, hvis menigheden eller trossamfundet anmoder herom…”

BaptistKirken og den fortsatte dialog

Efter justeringerne per 1. januar 2026 udestår fortsat en række ubesvarede spørgsmål. Ifølge Per Beck afventer vi fx stadig afklaring af, hvordan myndighederne vil håndtere social tvang i religiøse ægteskaber i forhold til anerkendte trossamfund. En tværministeriel arbejdsgruppe arbejder med emnet under overskriften ”Styrket indsats mod problematisk ægteskabspraksis i visse miljøer”.

Der er også brug for fortsat at arbejde på en mere smidig håndtering af mindre donationer og finde administrative lettelser omkring registrering af donationer. Det sidste uafklarede punkt handler om samkørsel af registre, så registrering af donationer i fremtiden kun skal indberettes til en styrelse. Det vil lettere det lokale arbejde.

Både BaptistKirken og Danske Kirkers Råd foreslår en ”smiley”- eller akkrediteringsordning, så trossamfund og menigheder, der ikke har problemer med at overholde reglerne, bliver mødt af færre krav end fx nye menigheder og trossamfund. Tanken er, at myndighederne skal bruge ressourcerne på vejledning, hvor der er behov, i stedet for på kontrol, hvor der ikke er behov.

BaptistKirken følger aktivt udviklingen og sammen med andre kirkesamfund og Danske Kirkers Råd fortsætter dialogen med myndighederne for at sikre gode rammer for menighedernes arbejde.