Lyt til artiklen her:
Åbn lyd i nyt vindueMaria og Gert fulgte kaldet og rykkede fra Grindsted til Vrå sammen med døtrene Maja og Nanna. I Vrå fandt de en menighed, der deler deres vision om at nå og fastholde børn, teenagere, unge og børnefamilier. En menighed som vil og tør forandringer.
Kaldet
En dag omkring vinterferien får Maria og Gert et opkald fra deres gode ven Kristian Sloth. Han er kørt til Vrå med sit rullende projekt Børnebussen. Nu har han et spændende forslag:
”Har I overvejet at tage til Vrå Baptistkirke? De skal bruge et præstepar.”
Har I overvejet at tage til Vrå Baptistkirke? De skal bruge et præstepar.
Forslaget kom ikke helt ud af det blå, fortæller Gert:
”Kristian vidste, at vi drømte om at flytte fra Grindsted, når vores yngste datter skulle på efterskole. Det nærmede sig.”
Kristian havde set, at der kunne være et godt match mellem Maria og Gert og baptistkirken i Vrå. Maria og Gerts kendskab til baptisterne i Vrå var begrænset til enkelte samtaler med vendelboerne over kaffen på Sommerstævnet i Lindenborg. Nu begyndte de at gennemtrawle Facebook for spændende opslag og ”corona-videoer” med gudstjenester fra Vrå.
Der blev hurtigt etableret en god dialog med menighedens ledelse. Både Maria og Gert fornemmede, at Kristian havde ramt rigtigt med sit forsøg på matche præstepar med menighed.
Pludselig gik det hele meget hurtigt. I løbet af foråret kom Maria og Gerts ansættelser på plads. Samtidig ansatte menigheden Tine Kragh i en administrativ stilling, det hele med 100% opbakning fra menigheden.
Maria fortæller om det hektiske forløb:
”Selv om det gik stærkt, så følte vi hele tiden, at vi havde fred med det. At det var det her, Gud ville med os.”
Menigheden
Maria fortæller, at familien flyttede til Vrå uden at kende nogen, hverken i menigheden eller i byen:
”Vi var helt på bar bund. Men vi havde ikke boet her en uge, før kirken bare var ”hjem”. Det var ikke længere fremmede mennesker, der var i kirken. Det gik lynhurtigt. Vi er blevet taget så godt imod. Det er en meget varm menighed.”
”Vi har lidt sjov med de forskelle, vi oplever i forhold til det, vi kommer fra,” fortæller Gert. De er begge meget bevidste om, at nye gode relationer kræver forståelse for det eksisterende:
”Vi har begge oplevet nye præster, der slet ikke var på linje med menigheden. Man skal have stor forståelse for det man kommer til. Men omvendt har vi også bedt om at få lov til at være dem, vi nu er. Og komme med det, vi gerne vil.”
Maria falder ind i samtalen og fortæller, at de jo netop er valgt, fordi menigheden vil noget mere:
”De vil gerne have mere fokus på børn og unge og mere åndelig indsigt. Da vi var til samtaler, var der meget tale om, at menigheden er en familie. Det kan være noget, man bare siger, fordi det lyder godt. Men det holder i Vrå. Det er en kirke-familie, vi er kommet til.”
Maria ler og fortsætter med at fortælle, at det trods alt kan blive lidt for internt i kirkefamilien. Når der fx står på opslaget i kirken, at man skal tilmelde sig til Bjarne. Så er det meget rart at vide, hvem Bjarne er og måske også få oplyst Bjarnes telefonnummer og mailadresse.
Drømmene
”Vi har en drøm, som vi deler med menighedsrådet om at fokusere på børn, teenagere og unge – at fastholde dem og lade dem udvikle en sund og stærk tro. Det skal ikke ske på bekostning af de ældre i menigheden – vi skal rumme det hele,” fortæller Maria.
Gert fortæller, at der allerede er lavet om på nadvergudstjenesterne. Nu er der nadver ved gudstjenestens begyndelse. Så har børnene mulighed for at deltage, inden de går i Børnekirke. På sigt er drømmen at få børnene til at deltage meget mere aktivt i gudstjenesten.
Børnefamilierne fylder også i drømmene om fremtiden. Både i menigheden og hos Maria og Gert:
”Det er vigtigt for os, at børnefamilierne har lyst til at komme hver søndag og ikke kun engang i mellem, eller kun mor eller kun far. Vi drømmer om, at børnefamilier virkelig har lyst til at deltage.”
Det er vigtigt for os, at børnefamilierne har lyst til at komme hver søndag og ikke kun engang i mellem, eller kun mor eller kun far.
Baggrunden
Maria og Gert har rødder i Evangelisk Frikirke Danmark. Maria er vokset op i den daværende Zionkirke i Brovst og Gerts dialekt afslører tydeligt, at rødderne er sjællandske:
”Jeg er født og opvokset i det, der dengang hed Missionsforbundet i Næstved. I min ungdom var der et godt samarbejde på tværs mellem frikirkerne i Næstved, så jeg er kommet både i Apostolsk kirke, Pinsekirken og Baptistkirken. Rytmisk lovsang var forholdsvis nyt i min ungdom, og som trommeslager var jeg ude og spille til de fleste kampagner i Næstved.”
Da Maria som ung flyttede til Aalborg, oplevede hun det tværkirkelige samarbejde med baptisterne bl.a. når der skulle arrangeres pinsestævner.
Som ganske unge startede Maria og Gert ”Kirkeekspressen”: Et lille rejseteam, der tog rundt og hjalp med børne- og ungdomsarbejde i Nordjylland. Begge havde planer om at studere teologi på Det Norske Missionsforbunds Ansgar Høyskole i Kristianssand. Projektet blev udsat flere gange: Der var for mange og for stærke kald til tjeneste både blandt børn, unge og voksne. Men studierne i Norge blev gennemført. Undervejs fik Gert et kald til at være præst med ansvar for unge i Den Evangeliske Frikirke i Randers. Maria fik job i værestedsklubben Azusa og livet fortsatte i Randers.
Maria og Gert fortæller med begejstring om livet i Randers. De glæder sig især over at have været med til at starte ungdomskirken Skywalk, der samlede mange unge til et rigt kirkeliv med cellegrupper, gudstjenester, musikudgivelser og ungdomsgudstjenester.
Efter en trafikulykke blev Maria ramt af kronisk hovedpine og nedsat arbejdsevne. Begge var nødt til at sætte tempoet ned. Det var svært, men til sidst valgte de at afslutte tjenesten i Randers. Ad en vej, der ikke var helt lige, kom parret til Grindsted i 2012. Efter job i Vestermarkskirken (Evangelisk Frikirke Danmark) og Betania Kirkecenter (Mosaik), kom kaldet fra Vrå.
Købet af et nedlagt landsted i udkanten af Vrå er netop faldet på plads, da vi mødes for at lave interviewet. Her får Maria og døtrene Maja og Nanna plads til deres interesse for heste.
Udfordringerne
Når man kommer fra en helt anden baggrund og dumper ned i en baptistkirke i Vendsyssel, er der helt sikkert udfordringer i vente.
Maria fortæller:
”Det kom bag på mig, at der er en forholdsvis stram liturgi ved gudstjenesterne. Når vi lavede tværkirkelige ungdomsarrangementer i Aalborg i min ungdom, gik baptisterne ikke op i liturgien. Det er noget, jeg skal lære.”
Gert ler, da han fortsætter:
”Jeg blev overrasket over, at begreber som præludium og postludium stadig bliver brugt. Kan vi ikke bare begynde med en lovsang eller en salme? Det kan vi godt – og såmænd også en Youtube-video. Men det hedder stadig præ- eller postludium.”
Samtalen falder også på den demokratiske tradition, som baptister er meget glade for. Maria og Gert fortæller grinende i munden på hinanden:
”Vi troede vi var meget demokratiske med vores missionsforbundsbaggrund.” Og Gert fortsætter:
”Men det var kun indtil vi hørte om alle de udvalg, der er i menigheden. Der er jo udvalg for alting. Meget mere end vi nogensinde har oplevet før.”
Maria bliver alvorlig igen, da hun siger:
”Men det virker jo. Og man får engageret menigheden og mange føler et ansvar.”
De unge
Gert fortæller, at deres døtre har svært ved at forklare, hvilken kirkelig baggrund de kommer fra. De refererer til de menigheder, de er vokset op i.
Maria supplerer:
”Vores ældste datter er 17 år. Efter hun var på efterskole, har hun fået venner i hele landet fra alle mulige kirkelige baggrunde. I dag går de unge ikke op i, hvilket kirkesamfund deres kirke tilhører, men hvor de har deres relationer. Hvor de kender nogen, de har lyst til at være sammen med.”
Gert er sikker på, at de unge kommer i de kirker, hvor de får noget med hjem, der kan styrke og opbygge deres tro:
”Hvis det er enten for intet-sigende eller alt for show-præget, så tror jeg de reagerer. For de unge i dag handler det om at finde Jesus i det, der foregår.”
Maria fortæller, at deres ældste datter kun har oplevet at komme i store kirker. Hun oplever Vrå som en ”rigtig” menighed: Det ligner en familie og man kommer hinanden ved – også på tværs af generationerne.
Et godt initiativ
På falderebet fortæller Maria og Gert, at de hver uge mødes med menighedens administrative medarbejder, Tine Kragh. På dagsordenen står der blandt andet erfaringsudveksling med det nye præstepar: Hvad har I gjort rigtig godt? Har I ramt nogle af menighedens ømme punkter? Både menigheden og præsteparret har fokus på at få samarbejdet til at fungere fra begyndelsen. Og de har fundet en god måde at gøre det på.
Der er meget mere …
Maria og Gert har meget mere på hjerte. Gert er musiker – både i kirken og i fritiden, og han reflekterer meget over, hvordan musik og lovsang kan møde alle generationer i kirkerne.
Men nu er de hjemmebagte boller spist, kaffen er drukket og Gert skal lige have et lift med til mekanikeren. Der er fart på i Vrå. Det kommer vi helt sikkert til at høre mere om.
Giv din mening til kende